JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - syrien18

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.4.18.

Vestmagterne kan ikke stille noget op med Assad

USA, Storbritannien og Frankrig sendte natten til lørdag 105 missiler mod mål i Damaskus fra krigsskibe i det østlige Middelhav. Ifølge USA's forsvarsministerium ramte de 105 missiler tre af det syriske regimes lagre og laboratorier for kemiske våben, nærmere betegnet et ved Damaskus og to ved den vestlige by Homs. Angrebet var svar på et giftgasangreb i Douma uden for Damaskus lørdag den 7. april, som Vesten anklager det syriske regime med præsident Assad i spidsen for at stå bag. Bl.a. har den franske præsident Macron i et interview på tv hævdet at man havde beviser for at Syrien havde brugt i hvert fald klor, men sandsynligvis også den endnu farligere nervegas sarin. På tv har gentagne gange været vist billeder af børn og voksne der bliver spulet over med vand for at få skyllet et farligt kemiske stof af, men det har formentligt været klor, der jo selv i små mængder har en irriterende virkning på slimhinder og åndedrætsorganer, mens sarin virkere stærkere og hurtigere. Den syriske regering afviser at have brugt nervegas, og brugen heraf for godt en uge siden er næppe bevist uimodsigeligt. Oprørerne skal have udsmuglet enkelte lig til tests. Men under alle omstændigheder er brug af giftstoffer en overtrædelse af de internationale regler for krigsførelse. Og Syrien brugte bevisligt nervegas den 4. april 2017 mod byen Khan Sheikhoun i Idlib provinsen, hvor der efterfølgende blev vist døde børn med tomme øjne og fråde om munden. Og det var netop disse billeder der dengang fik præsident Trump til at skifte holdning til Syrien og efter korte overvejelser beordre bombardement af flybasen Shayrat.

Denne gang har de tre vestmagter holdt sig til kemiske laboratorier og lagre som mål, og altså undgået angreb på såvel syrisk militær som russisk militær. Og angrebet blev varslet, så syrerne kunne nå at trække deres fly væk fra udsatte baser. Så selv om Trump triumferer med påstande om en succesfuld operation han var stolt af, så bedømmes den af nøgterne iagttagere som en ren hævnaktion uden strategisk betydning. Tyrkiets Erdogan kunne juble, EU-lande erklære sig indforstået. Men russerne kunne ånde lettede op og svare igen med forudsigelig retorik. Og præsident Assad lod sig fotografere på vej til sit kontor i det store regeringspalads - som om det var en ganske almindelig hverdag. Han bliver siddende urokket i det intakte palads. Og både han og russerne kan afvise alle vestlige anklager - og dermed berolige deres tilhængere i Damaskus.

Præsident Trump holder sig som sædvanligt ikke tilbage med store ord, men reelt har han ikke nogen strategi for Syrien eller Mellemøsten. Det ene øjeblik erklærer han at han vil trække alle amerikanske tropper ud af Syrien, det næsten øjeblik sender han for et syns skyld missiler af sted som har meget begrænset virkning og kun kan ses som en simpel straffeaktion. Og når Macron påstår at han har overtalt Trump til at blive i Syrien, så går Trump hurtigt ud og siger at han stadig vil trække sine tropper tilbage. Politikens nøgterne bedømmer af Mellemøst-konflikterne Herbert Pundik kommer til det resultat af Trumps gengældelsesaktion er et rent moralsk anliggende. Den har intet militært sigte, men er alene begrundet i selve den moralske forargelse som amerikanerne deler med europæerne, men som dybest set er og bliver en billig og uforpligtende ting.

Uanset omfanget af missilernes ødelæggelser i Syrien vil Assads militære kapacitet hurtigt blive genoprettet med Ruslands hjælp. For Valdimir Putin har investeret så mange ressourcer i Assad-regimet og høstet så mange fordele af alliancen med Assad at det eneste logiske for ham er at genopbygge hvad vestmagternes missiler har ødelagt. Ellers risikerer han at Irans præstestyre udnytter tomrummet. Pundik gør også opmærksom på at Trumps hævnaktion allerede havde mistet en del af sin værdi fordi det kom haltende flere dage efter Assads skændige gerning - og altså egentlig vidner mest om USA's ubeslutsomhed.

Propagandamæssigt har vestmagternes angreb sandsynligvis blot givet Bashr al-Assad den fordel at han får styrket sin popularitet i nærområdet. Luftangrebene har gjort ham mere magtfuld, hævder en syrisk kommentator der støtter Assad. Han gør endda gældende at regimets tilhængere har kunnet fejre luftangrebet, fordi det jo er besvaret med held af det syriske missilforsvar. En kvindelig tilhænger af regimet erklærer tilsvarende at tilhængerne føler sig stolte over det syriske forsvar.

Redaktør Anders Jerichow påpeger da også søndag at det mest opsigtsvækkende i hele sagen er hvad de vestlige stormagter ikke valgte som reaktion, nemlig at de undlod at ødelægge Syriens flyvevåben med tilhørende flybaser og dermed standse Assads dominans i det syriske luftrum. USA gik heller ikke efter det syriske militærs eller flyvevåbens centrale kontrol- og kommandocenter. Assad kunne beholde sin militære ledelse og struktur intakt. Og defor hører det med til bedømmelsen hvad den tidligere CIA analytiker Kenneth Pollack lige ud siger om sagen, nemlig at så længe vestmagterne "har en strategi der lader Assad være og tillader ham at slagte sit folk som det passer ham, vil han gøre det". - Blot skal man tilføje, at Assad jo ikke ønsker at slagte hele sit folk, men kun elementer der ikke støtter ham. Og desuden har den nævnte strategi netop ikke noget med strategi at gøre, men er tværtimod en ren laden stå til. USA og vestmagterne er afmægtige i forhold til præsident Assad.

Afmagten ligger allerede i at USA med valget af en moralsk og politisk uværdig person for ikke at sige latterlig pengegigant, twitterbruger og storskryder som Donald Trump til præsident har mistet positionen som den vestlige verdens leder og samtidigt splittet Vesten. Storbritannien under Theresa May har bakket helhjertet op om gengældelsesreaktionen mod Syrien, mens Frankrigs præsident Macron mere har gjort det for at vise sine militære muskler uden nogen forestilling om at det vil gøre nogen forskel. Og Tyskland under en stærkt svækket kansler Merkel har overhovedet ikke overvejet at deltage, da landet helst ikke vil bruge sit militær til tvetydige formål og helt konkret ikke ønsker at forværre forholdet til Putin.

Men man skal på intet tidspunkt glemme at det var præsident Obama der allerede for år tilbage besluttede at trække sig ud af Mellemøsten, fordi engagementet ikke længere stod mål med de økonomiske og menneskelige omkostninger. Han holdt i sin tid en fornem fredstale da han fik overrakt Nobels fredspris i Oslo i 2009, men han levede ikke op til de store forventninger, da han først så hvor indviklet problemerne var i Mellemøsten. Hele regionen er blevet dybt splittet mellem hensynsløse diktatorer, drømmende oprørere og kyniske tredjeparter (Rusland, Tyrkiet og Israel), så enhver vestlig leder vil komme til kort, ligegyldigt hvad han vælger at foretage sig. Især Irak-krigen blev ført helt forkert, afsættelsen af Gaddafi blev heller ikke fulgt ordentligt op, kampen mod al-Qaeda og IS førte ikke til en endelig sejr - og forholdet til Israel kom på hård prøve, fordi Netanyahu modarbejdede en fredsaftale med palæstinenserne. Og endelig fik borgerkrisen i Syrien lov til at eskalere til det punkt hvor oprørerne led definitivt nederlag og sendte millioner af flygtninge mod Europa.

Havde Vesten været konsekvent og fulgt fordømmelsen af Assads regime op med rettidig indgriben til fordel for oprørerne, var alt formentligt gået meget anderledes, men oprørerne var selv splittede og ville næppe have formået at danne en handlingsduelige samlingsregering. Så i sidste ende er det diktatorerne der har været for uvillige til at indlede reformer og afgive magt, og oprørerne der har været for ubøjelige og uduelige i henseende til at skabe sunde og levedygtige alternativer. Og dette hænger igen sammen med at hele den muslimske verden er gennemsyret af en dogmatisk religion og fanatisme der opsplitter befolkningen og blokerer for enhver sekularisering der stille og roligt ville kunne føre til en udvikling hen mod demokrati og velfærd. Til de uhyggelige dogmer hører også kvindeundertrykkende fordomme og bestemmelser.

Så vestmagternes afmagt kommer ikke af ingenting. Den følger tværtimod af en inkonsistens i hele det komplekse militære, politiske og religiøs etablissement, som ingen kan løse uden en bred folkelig forståelse for en afgørende ændring i selve tankemønstrene, adfærdsmønstrene og de tilgrundliggende religiøse dogmer. Den konkrete afmagt i Syrien hænger sammen med den generelle afmagt der ligger i at det er:

umuligt at forene demokrati med etpartisystem og pressecensur
umuligt at forene demokrati med teokratiske styreformer
umuligt for magthaverne at bevare følingen med realiteterne, hvis de indskrænker ytrings- og pressefriheden
umuligt at løse politiske problemer med krig
og umuligt at afskaffe krig med krig.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Afmagtspostulater