JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - irak2014a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.8.14.

Irak ved et vendepunkt i den skæbnesvangre trussel fra Islamisk Stat?

To ting synes at have givet et vendepunkt i bekæmpelsen af de fanatiske muslimske ekstremister i IS der vil etablere et decideret Kalifat i dele af Irak, Syrien og de øvrige lande ved østkysten ud til Middelhavet (det såkaldte 'Levanten'), nemlig 1) USA's hjælp til de forfulgte kurdere og yasidier (eller yesidier) gennem bombning af ekstremisternes stilling og 2) udnævnelsen af Haider al-Abadi til ny irakiske regeringschef efter den hidtidige Nuri al-Maliki, som kun har bragt landet til splittelse og kaos gennem sin uforsonlighed over for det sunnimuslimske mindretal.

Den sunnimuslimske 'Islamisk Stat' under den 42-årige Abu Bakr er udsprunget af al-Qaeda og har siden 2011 vokset sig stærkere og stærkere i det nordlige Irak i takt med den amerikanske tilbagetrækning, og den har nu i mange uger trængt sig voldsomt og hensynsløst frem mod såvel det religiøse yazidi-mindretal som de etniske kurdere. IS har nedslagtet flere hundrede yasidier, herunder kvinder og børn, og også bortført og solgt kvinder og helt unge piger som slaver. Og tusinder andre har måttet flygte op i Sinar-bjergene hvor der ikke findes varige eksistensmuligheder. Deres eneste redning har været nedkastede nødhjælpsforsyninger samt bombning af forfølgerne.

Men den amerikanske bombning har også været nødvendig for at forhindre Islamistisk Stats militser i at fastholde erobringen af den store og strategisk vigtige Mosul-dæmning over floden Tigris. Og endelig har USA's indsats haft til formål at gøre det muligt for det kurdiske mindretal at bevare kontrollen over deres store oliefelter.

Præsident Barack Obama har været tøvende i sin indgriben, fordi han lige fra valgkampen i 2008 har været bundet af sit løfte om at trække landet ud af Irak-krigen og derfor nu frygter at blive trukket ind i den igen. Men det er reelt hans egen fejl, for dels har det været naivt overhovedet at tro på tilbagetrækningens holdbarhed, når opgaven i Irak slet ikke var løst tilfredsstillende, dels har det været en strategisk fejl af rang at satse entydigt på støtte til en mand som Nurak al-Maliki som udover at være lige så upålidelig som de ledere USA hældte sig til i Pakistan under kampen mod al-Qaeda først og fremmest har gjort sig skyldig i en voldsom splittelse af den irakiske befolkning gennem uforsonlig kamp mod sunnierne. Her giver den nye, mere moderate regeringschef al-Abadi håb om en samling af landet der vil give sunnierne del i magten og i bedste fald kan gøre en ende på borgerkrig og kaos samt forene landet i en fælles kamp mod den egentlige fjende: ekstremisterne og terroristerne i Islamisk Stat der intet middel skyer for at nå deres mål om absolut magt og uforsonlig kamp mod vestlige frihedstanker og demokratiske idealer. Al-Abadi vandt parlamentsvalget i 2010, men tabte i år til al-Maliki - og derfor afhænger mulighederne for en samling af landet fortsat af al-Malikis og hans tilhængeres reaktioner.

Al-Abadi får opbakning fra såvel USA, øvrige vestmagter og Nato som kurderne og Iran. Men som præsident Obama nøgternt har måttet konstatere, så er kampen mod islamistisk diktatur og terror ikke vundet med bombning af IS's stillinger i Nordirak. Den vil tværtimod blive langvarig og - ligesom kampen mod al-Qaeda - skulle føres på alle tænkelige planer. Det er ikke udelukket at Obama kan fastholde at amerikanske troppe-enheder ikke skal tilbage til fronterne i Irak, men bombeindsatser, våbenleverancer og militær-rådgivning kommer han ikke uden om, så længe den irakiske regering og hær er så svag som den er.

Den seneste tids udvikling i Irak og Afghanistan har naturligvis aktualiseret det gamle spørgsmål om Irak-krigens og Afghanistan-krigens berettigelse, men i begge tilfælde overser man i almindelighed at disse krige ikke er gammeldags krige mellem to afgrænsede militære grupperinger, men tværtimod asymmetriske krige hvis ene part tilstræber absolut magt og bruger terror som hovedvåben. Sådanne krige må nødvendigvis blive meget langvarige, indsatsen dyr menneskeligt, materielt og økonomisk. Og den afsluttes ikke før den absolutistiske og terroristiske part ad egne veje finder frem til en forståelse af frihedens, demokratiets og sekulariseringens inderste værdier. Selve sekulariseringen er nøglesagen, og den har religiøse fanatikere selvfølgelig intet til overs for, før der sker noget i dem selv.

Desværre forholder det sig stadig sådan at en lang række arabiske stater med enevældigt styre holder fast ved ideologiske, dvs magtrelaterede fortolkninger af islam - og derfor ikke går aktivt ind i bekæmpelsen af islamistiske terrorister eller så meget som åbner for større tolerance i deres egne regimer. Specielt kan påpeges - som Anders Jerichow nyligt har gjort - at Saudi-Arabien mere end noget andet land har bidraget til at gøde sunniers had til shiismen. I Saudi-Arabien tilhører 85 % af befolkningen wahhabismen der er en sunnimuslimsk enhedsdyrkelse.

Vi vesterlændingene slipper derfor ikke foreløbigt for konfrontationen med de reaktionære, muslimske regimers kamp mod friheden, demokratiet og sekulariseringen. End sige for deres kamp mod kvindefrigørelsen! Og så længe terroristernes antal, styrke og fanatisme vokser, får vi ikke fred - heller ikke i vore egne lande, hvor terroristerne søger baser og tilhængere.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Mellemøstens krise synes uden ende  (14.07.14.)
Mellemøst-udfordringen 2013  (1.11.13.)
Mellemøsten i fortsat opbrud  (29.3.13.)
Mellemøsten lider  (15.09.12.)

Obama om USA's Mellemøstpolitik   (22.5.11.)
Barack Obama genvalgt  (7.11.12.)
USA lider  (26.9.12.)
Barack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden  (5.11.08.)
Obama på den internationale scene  (31.7.08.)

Afghanistan-krigens status og perspektiv  (31.10.10.)
Obama i Afghanistan-krise  (24.6.10.)
USA' nye strategi i Afghanistan  (3.12.09.)

Osama bin Laden dræbt af amerikanerne  (3.5.11.)
Terrortruslen i Danmark og 11. september   (11.09.06.)
11. september  om terrorismen på et-års dagen for terrorangrebet på USA.
Terrorangrebet der sætter skel - 11.9.01.