JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tyskvalg17b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.10.17.

Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse

Valget i Tyskland for en måned siden er og bliver et vendepunkt. Det var et chok for de to store partier CDU og SPD. Men kansler Merkel fik chancen for at forblive kansler i en fjerde periode, og hun stiler for både stabilitetens og sin egen skyld åbenlyst efter en 'Jamaica-koalition' (en sort-gul-grøn koalition) mellem CDU/CSU, FDP og Die Grønne. Den vil give et komfortabelt flertal på 393 mandater mod oppositionens 316.

Forhandlingerne blev først for alvor indledt efter delstatsvalget i Niedersachsen (der gav et uventet nederlag til CDU og en opmuntrende sejr til SPD), og forhandlingerne bliver hårde og langvarige, eftersom FDP og De Grønne i mange spørgsmål står langt fra hinanden, og CDU og De Grønne desuden først skal lære FDP's nuværende topledere at kende, da dette parti i fire år har været uden repræsentation i Forbundsdagen. Men foreløbig ser det ud til at være gået rimeligt godt. Personernes kemi synes ikke at være nogen større hindring.

Den største hurdle er uden tvivl finanserne, da både FDP og De Grønne vil have øgede statsudgifter for at stimulere investeringerne og beskæftigelsen. Nu skal Merkel derfor først og fremmest vise om hun har mod på at lempe Wolfgang Schäubles hidtidige stramme finanspolitik - og tage fat på sammen med den franske præsident Macron at styrke eurozonen, hvad der også kræver pengeudpumpning. Schäuble er - meget belejligt - blevet 'forfremmet' til ny formand for Forbundsdagen, og det forventes at en ny finansminister hentes fra FDP. Udenrigsministerposten går sandsynligvis til De Grønne, endda til den tyrkisk-fødte Cem Özdemir som præsident Erdogan ikke kan døje!

Vendingen eller opbruddet i tysk politik bedømmes naturligvis forskelligt rundt omkring. Det fleste hæfter sig ved at Merkels forbliven i første omgang tyder på både stabilitet og en vis Macron-inspireret vilje til forandring, mens andre hæfter sig ved Alternativet für Deutschlands (AfD's) store sejr. Den har straks fra Forbundsdagens åbning givet problemer. Først fordi ingen i salen ville sidde ved siden af de 93 mandater fra partiet. Dernæst fordi Forbundsdagen ikke ville godkende partiets kandidat til et sæde i præsidiet på grund af vedkommendes racistiske retorik, og partiet har jo allerede på grund af sin størrelse ret til en plads. Og endelig er partiet allerede begyndt fra første dag at rette hård kritik mod kansler Merkel. Men hun må også finde sig i åben kritik fra SPD, hvis ordfører direkte gav hende skylden for AfD's succes. Det er i og for sig ikke ukorrekt, for det er Merkel der har skylden for flygtningskrisen, og flygtningekrisen der er den primære årsag til den brede utilfredshed med kanslerens politik. Men SPD har jo siddet i regering med CDU under hele krisen og kan altså ikke løbe fra sit eget ansvar.

SPD er selv kommet i krise. Deres nye formand Martin Schulz formåede ikke at vælte Merkel af pinden og selv overtage kanslerposten. Han har måttet erkende at partiet ikke førte sin valgkamp på den mest effektive kommunikative måde, og for at forebygge en magtkamp har han måttet give den hidtidige arbejds- og socialminister Andrea Nahles en topplacering i ledelsen og samtidig måttet tilkendegive at det er de kvindelige vælgere man skal have fat på. Det rokker bare ikke ved at AfD's markante fremgang skyldes utilfredshed med hele det etablerede system - og specielt i det gamle Østtyskland var så stor, at det ramte alle andre partier, inklusive Die Linke som oprindeligt startede i Østtyskland. En af Die Linkes topfolk har erkendt at noget er gået galt for alle de gamle partier, når AfD kunne blive det største parti i Sachsen (Dresden-området). Her har CDU-ministerpræsidenten overraskende trukket sig tilbage i afmagt over for udviklingen.

At betragte valget som en katastrofe for Tyskland og for EU, er dog efter min mening helt ved siden af.

Valget er en helt naturlig og logisk konsekvens af Merkels og den gamle koalitionsregerings flygtningepolitik - og det er alt andet end en katastrofe at få rettet op på den fejl. FDP og De Grønne er ansvarlige partier der vil have gavn af at komme i regering med nye kræfter. Og SPD vil uden tvivl kunne høste udbytte af at komme i opposition, hvis Martin Schulz ellers formår at løsrive sig fra sine simple retfærdigheds-illusioner i tide. Den hårde og afvisende strategi alle de gamle partier har valgt over for Alternativet er hverken heldig eller demokratisk.

Det er nok ubestrideligt at AfD fortsat har problemer med rabiate folk der bliver ved med at lufte deres fremmedhad. Sådanne problemer har man også haft i Frankrig, Østrig og Danmark, men det er ikke sandsynligt at de gamle partier kan mane bevægelsen i jorden på det grundlag. For Alternativet er demokratisk set netop udtryk for en bred folkelig protest mod det etablerede systems fuldstændigt uansvarlige afvisning af sunde og normale reaktioner på muslimske indvandreres og flygtninges mangel på respekt for tysk samfundsorden og mangel på integrationsvilje. Man kan kalde AfD hvad man vil med skældsord som man tilsvarende gør over for partier i andre europæiske lande, men man kan ikke mane et parti med 12,6 % tilslutning i jorden med skældsord. Man er nødt til at konfrontere sig direkte med den reelle utilfredshed bagved - og inddrage partiet i den parlamentariske debat.

I Frankrig tabte Front National præsidentvalget fordi partiet var modstander af EU - og det bliver man hverken valgt på i Frankrig, Tyskland eller Østrig. Men netop i Østrig har Frihedspartiet (FPÖ) fået et godt valg og ser ud til at komme i regering med det vindende Folkeparti (VPÖ). Så Alternativet für Deutschland har langt igen - og er desuden ramt af intern splittelse.

Men Tyskland kan efter valget klare sig igennem krisen hvis det vil - og samtidig bevarer viljen til forandring. Situationen i østlandene Polen, Ungarn og Tjekiet er en helt anden - og kan kun medføre en opsplitning inden for EU mellem ægte, helhjertede euro-lande og forbeholdne lande (herunder Danmark). Men overalt er den demokratiske proces en afgørende faktor, og den lykkes kun hvis man forsøger at inddrage alle protesterende og alternativt tænkende partier og vælgere.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: