Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - groko18b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.3.18.

Så fik Tyskland sin regering - et halvt år efter valget

I går den 14. marts blev en ny tysk koalitionsregering mellem CDU/CSU og SPD taget i ed af Forbundspræsidenten og begynder nu sit arbejde efter et halvt år med en regering der kun har fungeret for at opretholde de sædvanlige administrationsopgaver, men ikke har kunnet fremsætte lovsforslag. Det har givet et betydeligt efterslæb, navnlig i forhold til EU, men har ikke været til at undgå, da en Jamaika-koalition hurtigt gik i vasken og Socialdemokratiet længe vægrede sig ved at gå med i en ny stor koalition, GroKO. Partiet måtte som bekendt skifte formand og bryde hans valgløfter, før det kunne lade sig gøre, men nu er det lykkedes. Og kansler Merkel har skaffet sig sin kanslerperiode nr. 4 ved at acceptere en langt større medindflydelse for såvel SPD som søsterpartiet CSU i Bayern.

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, der så og sige har været jordemoder for regeringen, var klar i tonen ved den officielle udnævnelse: Den nye regering bør erobre befolkningens tabte tillid tilbage. Det er godt, at usikkerhedens tid er forbi, og det er godt at de tre partier har erklæret sig rede og villige til at overtage regeringsansvaret. Men en fornyet stor koalition er ikke nogen selvfølgelighed, for det er en kendsgerning at de partier der nu skal regere sammen, mistede stemmer ved det sidste forbundsdagsvalg. Derfor gælder nu, at hvis tilliden skal vindes tilbage, vil et dårligt opkog af den gamle koalition ikke række. Denne regering må gøre sig gældende på en ny og anderledes måde. Også i forhold til parlament og offentlighed.

Koalitionsregeringens vigtigste medlemmer skal kort nævnes her, fordi det gør den nye magtfordeling i koalitionen klar:

Kansler Angela Merkel, CDU, 53 år
Kanslerchef: Helge Braun, CDU, 45
Økonomiminister: Peter Altmaier, CDU, 59 (tidl. kanslerchef)
Finansminister: Olaf Scholz, SPD, 59 (tidl. overborgmester i Hamburg)
Udenrigsminister: Heiko Maas, SPD, 51 (tidligere justitsminister)
Indenrigsminister: Horst Seehofer, CSU, 68



Ministerlisten ser ud som følger - opdelt efter partierne. Den er rar at have ved hånden, da meget kommer til at afhænge af den de næste 3-4-år:

CDU

Kanzler: Angela Merkel, 63. Formand for CDU og regeringschef siden 2005.

Helge Braun, 45. Kanslerchef med erfaring fra landtagsregeringen i Hessen.

Peter Altmaier, 59, bliver CDU's første økonomiminister siden 1966! Anses for arkitekten bag Merkels magt - og ville helst have overtaget finansministeriet efter den legendariske Schäuble, men denne post insisterede SPD på. Altmaier har været nævnt som mulig kandidat til EU-kommissionen næste år, når partifællen Günther Oettingers embedstid udløber.

Ursula von der Leyen, 59, forbliver forsvarsminister som hun har været siden 2013. Hun har været betragtet som 'evig kandidat' til Merkels formandspost, men har ikke fået den bedste ministerpost til at gøre sig fortjent hertil.

Jens Spahn, 37, er blevet sundhedsminister selvom han i partiet har været højttalende kritiker af Merkel og måske endda rival til hende. Han tilhører partiets højrekonservative fløj, der håber at han kan blive Merkels efterfølger. Men han bliver jo trukket ind i kabinettet for at rette ind - og holde mund!

Uddannelsesminister bliver Anja Karliczek, 46, der er kabinettets største overraskelse, men er helt ny på dette område.

Landbrugsminister Julia Klöckner, 45, har været CDU formand i Rheinland-Pfalz, men klarede ikke at slå SPD's ministerpræsident ved Landtagsvalget i 2017 og anses derfor ikke længere som mulig efterfølger til Merkel.



CSU:

Horst Seehofer, 68, bliver ny indenrigsminister og erstatter altså på dennne post den ellers fremtrædende Thomas de Maiziére, som han har været kritiker af siden Merkel åbnede for strømmen af flygtninge i 2015. Seehofer bliver desuden 'hjemstavns-minister', hvad der er en helt ny ressort, næsten skabt til Bayern og Seehofer. Han har bebudet mere effektiv 'afskibning' af afviste asylansøgere. Han fratræder posten som ministerpræsident og partiformand i Bayern. Ny ministerpræsident i München bliver Seehofer-kritikeren Marcus Söder.

Ny trafikminister bliver den hidtidige, Seehofer-tro CSU-generalsekretær Andreas Scheuer, 43 år. Den hidtidige trafikminister, partifællen Alexander Dobrindt bliver CSU-gruppens formand i Forbundsdagen.

Gerd Müller, 62 år, forbliver som minister for udviklingshjælpen.

Dorothee Bär, 39 bliver 'statsminister', en slags juniorminister, for Digitaliseringen.



SPD:

Olaf Scholz, 59, bliver som øverste SPD-medlem i kabinettet finansminister og vicekansler.

Heiko Maas, 51, bliver udenrigsminister efter Sigmar Gabriel. Han har været justitsminister siden 2013. Og var formentlig den eneste der kunne overtage den udenrigsministerpost som SPD insisterede på at få, og som Martin Schulz havde håbet på til sig selv (og som Gabriel gerne ville have beholdt).

Franziska Giffey, 39, bliver ny familieminister og er den eneste i kabinettet udover kansleren selv der har tilknytning til det gamle DDR.

Katarina Barley, 50 år, bliver ny justitsminister, men har tidligere været både familieminister og arbejdsminister samt fra juni 2017 generalsekretær for SPD.

Franziska Giffey, 39, bliver ny miljøminister (efter Barbara Hendricks) og har tidligere været landbrugsminister og parti-generalsekretær i Nordrhein-Westfalen. Det bliver hende der skal tackle de store problemer Tyskland har fået med luftforureningen. De er nu blevet så voldsomme at de vil kræver ekstraordinære forholdsregler i de store byer som fx kørselsforbud mod dieselbiler. (Og i forvejen har man dieselskandalen højt op i bilindustriens giganter).

Hubertus Heil, 45, overtager arbejds- og socialministeriet.



Hvem der ikke har indtaget sin plads i Merkels nye koalitionskabinet er socialdemokraten Andrea Nahles, der har ført de vigtigste forhandlinger sammen med Olaf Scholz. Men hun afløser den store taber Martin Schulz som formand for SPD - og overtager også posten som fraktionschef for partiet i Forbundsdagen. Hun vil fortsat få den allerstørste indflydelse - for hun har opbygget et meget tæt tillidsforhold til Angela Merkel.

Men iøvrigt kan det ikke bestrides, at det er lykkedes at sammensætte et både stærkt og yngre kabinet af kompetente kvinder og mænd. Socialdemokraterne har fået den afgørende post som finansminister, og vil med Olaf Scholz i sædet uden tvivl arbejde hårdt for at stimulere investeringer mere aktivt, men stadig uden at det går ud over budgetbalancen. Økonomien i Tyskland er jo god, eksporten er god og specielt er arbejdsløsheden stærkt på vej nedad. Og her er hele regeringen indstillet på at det skal fortsætte ad den vej.

Den største udfordring bliver uden tvivl at løse de store problemer der er fulgt med asyl- og udlændingepolitikken efter september 2015, men alle, incl. kansler Merkel selv, erkender nu at den forrige regering har begået fejl, som det er nødvendigt at få rettet op - og det turde være sigende for viljen hertil at det netop er Seehofer der er blevet ny indenrigsminister.



Bundeskansler Angela Merkel understregede kort før sin underskrift på koalitionsaftalen at der trænger sig hurtige politiske tiltag på: Tiden er nu endelig kommet, da arbejdet kan begynde. Velstandsløfterne må fornyes i lyset af globaliseringen og digitaliseringen. Velstanden må alle have del i.

Hvad den indre sikkerhed angår, lagde hun ikke skjul på at regeringen både måtte sørge for integrationen og garantere statens handlekraft så ret og retfærdihed kan opretholdes i forbundsstaten. EU's ydre grænser må beskyttes bedre og nye initiativer mod ungdomsarbejdsløsheden må til. Der ligger et stort arbejde for regeringen, men Merkel var optimistisk.

Og det samme var Olaf Scholz, der på det fælles pressemøde erkendte at den store koalition ikke fra starten havde været en ønskedrøm. Men selvom CDU, CSU og SPD er vidt forskellige partier, er de trods alt i stand til konstruktivt at samarbejde og regere. Scholz nævnte to centrale udfordringer: videdeudviklingen af EU som politisk og økonomisk fællesskab og den økonomiske udvikling i Tyskland.

Seehofer sagde at man havde dannet en 'Stor Koalition for almindelige mennesker'. Den skal komme størstedelen af befolkningen til gode. Og en koalition med så klar social dimension har der ikke været set tidligere. Den er svaret på valgresultatet fra september. Han gentog hensigten med sin "masterplan for hurtig asylbehandling og mere konsekvent udvisning": Tallet for tilbageføring af afviste asylansøgere skal i vejret. Og straffene for asylsøgeres kriminalitet skal være hårdere.



Det officielle regeringsprogram på 177 sider har flere vigtig punkter:

Union und SPD ville i denne valgperiode give 46 mia euro ekstra ud til investeringer og forbedringer.

Der indføres 'Baukindergeld', dvs eksta børnetilskud til familier der vil bygge eller købe deres eget hus; tilskudet vil beløbe sig til 1200 euro pr. barn pr. år i 10 år.

Der kommer nye regler for arbejdstageres ret til at vende tilbage til heltid fra deltidsbeskæftelse.

Fra 1. juli sættes bidragssatserne til arbejdsløshedsforsikring ned.

Og fra 1. januar 2019 bliver der også ændret i bidragene til sygeforsikring for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

For flygtninges vedkommende udløber den bestående aftale om begrænsning for familiesammenføringer, og der vil fra august igen bliver mulighed for sammenføring af 1000 pårørende pr. måned, specielt hvor der foreligger særligt vanskelige tilfælde.



Som det hedder i en kommentar i Der Spiegel er det uvist om det pres der skyldes den stærkt forsinkede regeringsdannelse vil få indflydelse på disciplinen i regeringen. Alle parter går ind i den uden eufori og har tilkendegivet at de denne gang vil tage vare på deres egen profilering og vil betone hvad de vil have igennem. Unionspartierne og SPD skal køre deres projekter frem på skift - ligesom når køretøjerne i trafikken skiftes til at flette sig ind hvor to baner bliver til een. På tysk kaldes det 'lynlåsmetoden' (Reissverschlussverfahren). Men som kommentatoren tørt tilføjer så fungerer denne metode kun i trafikken, hvis alle holder sig til den!

Og det er korrekt, og man kan aldrig vide, hvilke problemer der dukker op de næste 3½ år - eller vide om alle ministre holder sig til reglen. Men omvendt må man også sige, at selvom profileringsviljen denne gang er blevet ekstra stor, fordi den har været alt for lille for SPD's og vel også CSU's vedkommende de sidste fire år, så er der én ganske bestemt grund til at formode at det denne gang kan lykkes at holde sammen og 'flette fornuftigt ind', nemlig at det vil koste virkeligt dyrt for alle tre partier, hvis regeringen falder i utide på en strid om profilering. Alt tyder på at ikke mindst Angela Merkel har set reglens nødvendighed som betingelse for at kunne få kanslerembedet i hus for fjerde gang. Hun og Nahles vil gøre alt for at koalitionsregeringen holder. Og det betyder også noget, at CDU har fået en ny generalekretær, nemlig ministerpræsidenten fra Saarland med det svære navn: Annegret Kramp-Karrenbauer.

Usikkerheden om regeringsdannelsen er forbi, men ikke problemerne i Tyskland, det øvrige Europa eller omverdenen. Tværtimod. I EU er der skærpet splittelse mellem tilhængere og skeptikere. Det volder stor bekymring at Brexit-forhandlingerne går trægt og usikkert; man når formentligt slet ikke en aftale til tiden, - og kan bl.a. ikke finde ud af en særløsning for Irland og Nordirland. Men også lande som Italien og Spanien har store problemer som følge af de gamle partiers svækkede position og nye outsider-partiers opdukken og utopiske eller ligefrem lystige programmer. De østeuropæiske lande med Polen og Ungarn i spidsen går imod Bruxelles. Og dér sidder en mere og mere upopulær kommission og kommissionsformand. Polens præsident taler her i 100-året for landets selvstændighed i 1918 om fortsat undertrykkelse af centralmagterne. Østrig har fået en stabil regering, der markerer sig klart, og Frankrig fik med Macron et håb der lyser ekstra meget, fordi USA med Trump er blevet en gambler-supermagt. Trump forsømmer Syrien-problemet og leger med Nordkorea, mens Europas ledere og Nato skruer op for den kolde krigs-retorik. Den russiske regering kender ikke noget til giftmord i London. Kreml har et system der til formålet opretholder skarp formel adskillelse mellem stat og mafia - og mellem den nuværende russiske regering og den gamle sovjetiske regering. Vesten kan ikke laste den nuværende regering for hævnakter der går tilbage til sovjettiden. Men det er det Storbritannien og Nato prøver.

Krig, borgerkrig, undetrykkelse, sult og nød er der overalt i verden. FN er magtesløs. Det er oplagt at de etablerede magthavere i både demokratierne og diktaturerne er afmægtige, når det gælder at skabe fred og tålelige forhold samt opbygning i stedet for ødelæggelser. Men i undertegnedes øjne er det altsammen klart udtryk for at kulturerne er i dyb krise og totalt mangler tidssvarende indsigter til at gribe problemerne fornuftigt og konstruktivt an.

Danmark taler vi slet ikke om i denne omgang. Her venter en storkonflikt, der desværre ikke givetvis kan ende med regeringens fald.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Grotesk forløb i GroKo-forhandlingerne koster Martin Schulz dyrt  (11.2.18)
Schulz og SPD kryber til GroKo-forhandlinger  (22.1.18.)
Tyske socialdemokrater i alvorligt dilemma  (8.12.17.)
Tyskland i alvorlig krise efter forliset af en Jamaica-løsning  (20.11.17.)
Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse  (25.10.17.)
Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt  (25.9.17.)
De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation  (29.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal