JERNESALT - tyskvalg17groko1
ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.1.18.
Schulz og SPD kryber til GroKo-forhandlinger
Det er i disse måneder ikke let at være socialdemokrat i Tyskland, for de fik for godt et år siden EU-parlamentets tidligere formand Martin Schulz som ny partileder, og han måtte ikke alene indkasere tre valgnederlag i træk i tyske delstater (som næppe kan tillægges hans person), men førte også med store ord og løfter, sikker optræden og stærk opbakning i partiet dette frem til et kæmpenederlag ved forbundsdagsvalget den 24. september, hvor det gik tilbage fra 25,7 % til 20,5 og var helt uden mulighed for - som det ellers var målet - at danne en alternativ regering til Merkels gamle koalition. Schulz havde nærmest svoret at han ikke ville indtræde i en ny koalition med CDU og CSU under Merkels forsæde, og gentog dette efter at resultatet forelå. Partiet ville gå i opposition og finde sig selv igen.
Men da Merkels CDU og Seehofers CSU også gik tilbage, og da en langstrakt forhandling om en Jamaica-koalition mellem CDU/CSU, De grønne og FDP (De Frie Demokrater) gik i vasken, blev Schulz og Merkel meget indtrængende af forbundspræsident Steinmeier opfordret til for Tysklands skyld at undersøge mulighederne for en ny GroKo, en ny stor koalition mellem CDU og SPD, så man kunne få en stabil regering og undgå et nyvalg der blot ville give ny uklarhed og ustabilitet. Og så krøb Schulz til korset, han gik med til rene sonderinger med Merkel og Seehofer med det udtrykkelige forbehold at parterne udelukkende skulle undersøge mulighederne og betingelserne for en stor koalition, og at resultatet af disse sonderinger skulle forelægges og godkendes for et ekstraordinært landsmøde. Schulz vidste at det ville blive et hårdt arbejde at skaffe et flertal hjem for videre forhandlingerne, men han påtog sig arbejdet med en vis opbakning blandt socialdemokratiske ministerpræsidenter for delstaterne, men til gengæld meget stor tvivl blandt medlemmerne og massiv modstand fra partiets ungdomsorganisation (Juso).
Landsmødet fandt sted i går søndag i Bonn - og resultatet blev et knebent ja til videregående realforhandlinger (56,5 %) på den betingelse at partiet i forhandlingerne opprioriterede tre konkrete og effektive forbedringer af sonderingsgrundlaget: regulering af visse tidsfrister i arbejdsforhold, en begyndende ophævelse af såkaldt 'anden klasses medicin' og en mere hjertevarm regulering af familiesammenføringer for flygtninge. Altsammen spørgsmål der giver problemer for de borgerlige og måske navnlig CSU i Bayern (hvor der skal være Landtagswahl inden længe). SPD har i hvert fald ikke med disse krav gjort det lettere for Merkel at forhandle en ny stor koalition på plads, men intet er ugørligt for damen som en socialdemokratisk ministerpræsident ellers har hånet for bare at lade stå til.
Der er to ting der springer i øjnene ved SPD's landsmøde, og den ene ting er at Schulz' troværdighed er kommet tydeligt og formentligt uopretteligt i bund i så høj grad at bifaldet efter hans timelange indledende tale på landsmødet var kraftløst og kortvarigt. Der var langt mere kraft i ministerpræsident Manuela Schwesigs tale og i socialminister Andrea Nahles' afsluttende appel for opbakning - men ikke mindst i Juso-formanden Kevin Kühnerts klare og velbegrundede nej. Og det andet der springer i øjnene er at ja'et overhovedet kun kom i stand fordi det blev stærkt pointeret at alternativet ville være et nyvalg der med garanti vil give partiet et så klart nyt nederlag at Martin Schulz vil falde som formand og Angela Merkel derfor også som kansler. Nu får alle parter en frist på cirka halvanden måned inden et færdigt regeringsgrundlag skal til afstemning blandt SPD's partimedlemmer. Resultatet er ikke givet på forhånd, partiledelsen skal virkelig slås for sagen. Men den store trussel der lurer forude er politisk ustabilitet, svækkelse af Tysklands internationale position og - et endnu svagere SPD.
På denne baggrund er det forståeligt at Martin Schulz og Andreas Nahles var lettede da det knebne flertal var hjemme, men at Schulz ligefrem kaldte det "et stolt øjeblik for vores parti at vi kunne diskutere så afslappet og tolerant i en så spændt situation", viser partiets yderst alvorlige situation. Ligegyldigt hvad man vælger, og ligegyldigt hvad man går med til, vil det betyde løftebrud i forhold til hvad man gik til valg på. Og så er der ikke så meget at være stolt af.
Den nævnte, nyvalgte kvindelige viceformand for SPD (Vizechefin) Manuela Schwesig, der er ministerpræsident i Mecklenburg-Vorpommern, udtrykte i november i et Maybrit Illner-talkshow på ARD direkte tvivl på at forbundskansler Merkel havde politisk kraft til at forme tysk politik, idet hun understregede at dette land behøver lederskab. Borgerne savner nogen der kan fortælle dem hvordan det skal gå med Tyskland de næste fem eller ti år. Et sådant stærkere lederskab ville Schwesig ønske for landet, men i det spørgsmål havde hun stor tvivl på om det egentlig vil kunne gå med Fru Merkel i kansrolerrollen endnu et stykke tid!
Kortere kan den ubehagelige sandhed om Tyskland og SPD's dilemma næppe siges.
Ejvind Riisgård
Relevante e-bøger fra Jernesalt:
'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.
'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'
omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi
'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.
Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne
Bøgerne forhandles af Saxo.com
Relevante artikler på Jernesalt:
Grotesk forløb i GroKo-forhandlingerne koster Martin Schulz dyrt (11.2.18)
Tyske socialdemokrater i alvorligt dilemma (8.12.17.)
Tyskland i alvorlig krise efter forliset af en Jamaica-løsning (20.11.17.)
Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse (25.10.17.)
Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt (25.9.17.)
De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation (29.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel? (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed
(22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln" (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015 (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989 (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent (4.1.08.)
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|