JERNESALT - tysk18merkel
ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.12.18.
Kansler Merkel afgiver sin formandspost til en loyal tilhænger
Valget i delstaten Hessen den 28. oktober gav CDU og SPD så store tab at det bragte den store koalition i Berlin mellem CDU/CSU og SPD (GroKO-en) i fare og derfor foranledigede kansler Merkel til at bebude sin snarlige afgang som partiformand, men samtidig understrege hun at afgangen ikke betød at hun ville gå af som kansler. Tværtimod agtede hun at fortsætte embedsperioden ud, dvs til valget i 2021. Angela Merkel gik så af som partiformand på en kongres i Hamburg i denne weekend. Hun holdt en bevæget afskedstale, erklærede sig stolt over sin indsats og fik et ti-minutter langt bifald som tak for indsatsen siden hun førte partiet frem til en beskeden valgsejr over Gerhard Schrøder i 2005 og klarede tre genvalg - ligesom Helmuth Kohl. Men hun efterlader partiet i dyb splittelse - og dette skyldes ikke almindelig træthed efter så mange år ved magten eller almindelig utilfredshed blandt vælgerne, men helt og holdent den fatale beslutning 'madammen' tog i september 2015, da hun egenhændigt åbnede EU's ydre grænser for flygtningestrømmen af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika. Præstedatteren bedyrede vedblivende at dét havde tyskerne og EU-landene moralsk forpligtelse til, og den opgave kunne de også godt klare. Det gjorde de altid effektive tyskere da også i logistisk henseende, men naturligvis ikke i økonomisk, social eller kulturel henseende - for opgaven strider mod både sund fornuft og almindelige menneskers sunde fornemmelser for at en nation ikke er et tilfældigt opholdssted eller ophobningssted for alle mulige, vidt forskellige mennesker af fremmed herkomst, men tværtimod et hjemland (et fædreland, et 'Heimat' eller et 'folkhem') for mennesker med et fælles sprog, en fælles historie og en samlende kultur.
Mange mennesker i Tyskland og nabolande gik af kristelig barmhjertighed eller af humanistiske grunde ind for hendes linje, men hurtigt hobede poblemerne sig op med registrering af alle tilkommende, desintegration, forbrydelser og vanskeligheder med hjemsendelse af afviste asylansøgere. Samtidig kom der en bølge af drejning mod meget bevidst nationalisme i mange normalt åbne lande og - direkte fremmedfjendtlighed i en del lande som Ungarn - samt enorme byrder i enkeltlande som Grækenland og Italien. Såvel CDU, CSU (og tilsvarende borgerlige partier i andre lande) som socialdemokraterne kom til at bøde for hendes beslutning, men Merkel lukkede øjnene, anerkendte aldrig sin beslutning som en fejl, men blev ved med sit "vi klarer det" - lige til valget i Hessen.
Angela Merkel er eksemplet over alle på en politisk leder inden for den europiske kultur som ikke fatter at en sund og sammenhængende fri nation med en utroligt givende og inspirerende kulturarv i bagagen aldrig i længden kan klare sig uden bevidst varetagelse af sine nationale interesser. Hun har uden al tvivl været forpligtet af såvel sine kristne grundsynspunkter som sine ubehagelige erfaringer fra opvæksten i et Moskva-dirigeret Østtyskland, og hun har altså ædle motiver for sin politik. Men hun har med beslutningen i 2015 demonstreret at hun kun kan se højrenationalsme, fremmedhad og egoisme i nationale fornemmelser der har dybe historiske og eksistentielle rødder.
Det er egentlig meget træffende at betragte hende som en naiv socialdemokrat, som Politikens Tysklands-korrespondent og gamle ungdomsoprører Peter Wivel gør i en personlig klumme 10.11. om Merkel som den tyske retsstats 'Mutter Courage'. Det er nok ikke den heldigste sammenligning, for Brecht betragtede ikke sin dramafigur fra Trediveårskrigen som en heltinde; hun var nærmest kun en grovkornet, men slagfærdig enlig mor der ikke skyede noget middel for bare at overleve. - Wivel har på sin side et fint personligt minde om Mutter Merkel fra et møde hun inviterede udvalgte udenlandske journalister til i 2006, hvor hun lod dem alle fotografere enkeltvis ved sin side foran en stor fotostat af EU's grundlæggere. Wivel var den sidste til at blive fotograferet, og han fik til alle andre journalisters store misundelse som den eneste et varmt smil og en kort samtale med den nye kansler. Han kunne nemlig overbringe hende en hilsen fra det danske socialdemokratis daværende leder Svend Auken som Merkel kendte fra sin tid som miljøminister under Kohl. - Og Wivel viger ikke tilbage fra den helt store hyldest: "Merkel har nok været den bedste socialdemokratiske kansler, partiet af dette navn aldrig selv fik. Ikke mindst belært af DDR's kirkegårdsfred, vidste Merkel at angst for forandringer sidder dybt i hendes landsmænd".
Og så meget må man da indrømme: Merkel havde i 2015 modet til at vove en kæmpemæssig forandring af Tysklands og hele EU's fremtid hvis konsekvenser hun slet ikke kunne forudse, og som viste sig fatale for alle implicerede EU-nationer og EU-borgere samt hende selv. Det hun gjorde var ikke heltemodigt, det var tværimod yderst letsindigt. Det var et 'mod' hendes land og hendes parti kom til at bøde for i mange år. Det var kun en stakket glæde - og det lå i at barmhjertigheden løb af med hende, og det dur nu engang ikke for en regeringsleder der har ansvaret for en europæisk nation og kultur der objektivt set er truet af flygtningestrømme der allerede ved deres omfang giver uønskede forandringer der på langt sigt kan true deres - vores - eksistens og overlevelse.
På denne baggrund er det dybt beklageligt at Angela Merkel ikke vælger at gå af som kansler straks eller inden for få måneder. For hun har forlængst mistet respekten i international politik og specielt inden for EU. Hun har intet at bidrage med resten af sin tid. Hun vil gå over i historien som kansleren der ikke klarede sin tredje embedsperiode tilfredsstillende og som aldrig burde havde haft en fjerde periode. Hun overlader sit parti og sin koalition til en dyb splittelse - der har samme årsag som hendes egne fatale beslutninger: CDU, CSU og SPD er dybt inkonsistente; de savner enhver bæredygtig etik af den art der sørger for overvægt af det gode i det lange løb for såvel nationen som de enkelte borgere - og grundfejlen i dette stykke er at de alle uden undtagelse lyver for sig selv, altså ikke i tide erkender deres egne naive forestillinger som rene illusioner.
Valgt som ny partiformand for CDU blev den 56-årige Annegret Kramp-Karrenbauer der er tidligere ministerpræsident i delstaten Saarland, men sidste år blev udpeget som ny generalsekretær for partiet. Der var to andre kandidater til formandsposten, nemlig den 63-årige erhvervsmand Friedrich Merz og den 38-årige sundhedsminister Jens Spahn. Den sidstnævnte var en outsider, så det reelle valg stod mellem den Merkel-kritiske Merz og den Merkeltro Kramp-Karrenbauer (der på grund af det besværlige navn populært kaldes AKK - eller 'Mini-Merkel'), og disse to delte i sidste omgang stemmerne med 517 til AKK og 482 til Merz. Tallene viser en dyb splittelse i partiet mellem to næsten lige store fløje - og derfor bliver det en kæmpeopgave for AKK blot at holde sammen på partiet. Begge ville være selve den organisatoriske formandsopgaven voksen, men partiet er jo kendt for at holde på det princip at formand og politisk leder (kanslerkandidat) skal være én og samme person, og her må man nøgternt sige at Kramp-Karrenbauer får problemer - uanset hvor lang indkøringstid hun får. Hun savner de visioner og den trang til nytænkning som en kommende kansler skal have, hvis partiet og nationen ikke skal komme endnu længere ud i uføret. SPD er ikke bedre, så fremtiden er højst usikker.
Og det gør jo ikke sagen bedre, at det selvsamme kan siges om Storbritannien hvis premierminister netop har udskudt afstemningen om den fatale brexit-aftale på ubestemt tid, og om Sverige der en af dagene skal stemme om en socialdemokratisk regering og derefter sandsynligvis går mod nyvalg, men under alle omstændigheder står i et uløst problem der går tilbage til Moderat-statsminister Rejnfeldts horrible flygtningepolitik. Og her i landet har vi et håbløst Venstre, et håbløst Socialdemokrati og et håbløst Dansk Folkeparti der alle har partiledere der grundlæggende er ude af stand til at se den politiske og kulturelle krises virkelige art og dybde. Der skal humor til at overleve al denne uforstand.
Ejvind Riisgård
Relevante artikler på Jernesalt:
Valget i Hessen sender den store koalition i Berlin til tælling (30.10.18.)
Valget i Bayern gav nederlag til CSU og SPD og udstiller problemet for den store koalition i Berlin (16.10.18.)
Seehofer sendte Merkels koalition til tælling, men vandt den interne asylstrid (3.7.18.)
Alvorlig regeringskrise i Tyskland om asylpolitikken
- Seehofer holder fast i sin masterplan for flytningepolitikken (26.6.18.)
Seehofer tager tyren ved hornene: Islam hører ikke hjemme i Tyskland (6.4.18.)
Så fik Tyskland sin regering - et halvt år efter valget (15.3.18.)
Stort flertal i SPD for den store koalition med CDU/CSU (4.3.18.)
Grotesk forløb i GroKo-forhandlingerne koster Martin Schulz dyrt (11.2.18)
Schulz og SPD kryber til GroKo-forhandlinger (22.1.18.)
Tyske socialdemokrater i alvorligt dilemma (8.12.17.)
Tyskland i alvorlig krise efter forliset af en Jamaica-løsning (20.11.17.)
Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse (25.10.17.)
Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt (25.9.17.)
De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation (29.6.17.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln" (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015 (7.10.15.)
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Relevante e-bøger fra Jernesalt:
'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.
'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'
omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi
'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.
Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne
Bøgerne forhandles af Saxo.com
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|