JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tyskbasyl

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.6.18.

Alvorlig regeringskrise i Tyskland om asylpolitikken
- Seehofer holder fast i sin masterplan for flytningepolitikken

Regeringskrisen i Tyskland er i grunden indbygget i selve den Store Koalition (GroKo) der blev resultat af (1) det brogede Forbundsdagsvalg i Tyskland i september sidste år, (2) et forgæves forsøg på at danne en Jamaica-koalition, (3) forbundspræsidentens appel til de tre gamle koalitionspartnere og (4) langstrakte forhandlinger mellem disse om en næsten umulig opgave. Alle tre partier havde lidt store tab ved valget, og forbundspræsidenten så ingen mulighed for en stabil regering uden en ny koalition mellem de tre gamle - og denne kom i sidste ende udelukkende i stand, fordi kansler Merkel (CDU) indvilligede i at lade CSU-lederen Horst Seehofer overtage det helt centrale Indenrigsminsterium - på trods af at han fra første færd havde været kritisk over for Merkels fatale åbning af EU's ydre grænser for den enorme flygningestrøm i september 2015.

Det er en kendsgerning at den kolossale strøm af flygtninge til Tyskland og andre EU-lande gav store problemer fra starten - både logistisk og økonomisk, politisk og kulturelt - fordi intet land er i stand til at integrere et så stort antal vildt fremmede flygtninge på kort tid. De vil altid - uanset motiv - blive en byrde såvel som en kulturel og sikkerhedsmæssig risiko for modtagerlandet, og der kom da også problem efter problem med flygtninge der ikke kunne indordne sig, men bl.a. lavede optøjer, terror og voldtægter. Sidst har en afvist asylsøgers brutale sexmord på en 14-årig tysk pige i Wiesbaden rejst voldsom kritik af at asylansøgere kan gå frit omkring i landet, når de af juridiske og humanitære grunde ikke kan sendes hjem hvor de kom fra.

Merkels egenhændige beslutning i 2015 delte ikke blot Tyskland, men hele EU - og selvom kansleren fra begyndelsen havde opbakning i befolkningen til sin "gode gerning", så blev kritikken hurtigt stærkere og stærkere, og den medførte ikke mindst den forudsigelige virkning at det stærkt nationalistiske og kritiske parti Alternativet for Tyskland (AfD) fik et kanonvalg i december 2017. Merkel fortrød intet og har vedblivende holdt på at en løsning ikke er et nationalt tysk anliggende, men et fælles EU-anliggende. Og dette dogmatiske standpunkt, som hun glemte i 2015, holdt hun fast i selv om Østrig fik et valg der førte til koalition mellem Det Østrigske Folkeparti (under Sebastian Kurz også kaldet "Wunderwuzzi") og Frihedspartiet (under Heinz-Christian Strache) der ville have stoppet indvaderingen af flygtninge, og selv om Italien fik en endnu hårdere antiflygtninge-regering bestående af det gamle højreorienterede Lega Nord (under Matteo Salvini) og den nye sprælske Femstjernebevægelse (under Luigi Maio) der straks lukkede de italienske havne for flygtningeskibe. Østrig provokerede desuden med møder mellem regeringsledere der som Lars Løkke Rasmussen kunne gå ind for ideen om oprettelse af store centre for asylansøgere uden for Europas grænser, hvad den nye tyske udenrigminister Heiko Mass (SPD) ikke ville høre tale om.

Den store provokation kom imidlertid fra Bayerns Horst Seehofer, der ikke alene kort efter sin udnævnelse i et interview slog fast at Islam ikke hører hjemme i Tyskland, men også udarbejdede en masterplan for behandlingen af flygtninge og asylansøgere som han ønskede forelagt Forbundsdagen på en bestemt dato her i juni måned. Men Merkel sagde stop - og koalitionsregeringen blev ene og alene reddet, fordi Seehofer gik med til at udskyde sin masterplan i fjorten dage så Merkel kunne få tid til at finde den fælles EU-løsning hun både ønskede og naivt troede på. Seehofer vidste bedre og kunne roligt give hende respit. Men efter et minimøde i Bruxelles søndag mellem udvalgte EU-lande måtte selv Merkel indrømme at der ikke kunne laves en fælles EU-aftale. Hun ville i stedet prøve at skabe bilaterale aftaler med Tysklands nabolande om hjemsendelse af asylansøgere til det europæiske land de først blev registreret i. Det kunne være tilstrækkeligt til at få Seehofer til at droppe sin masterplan. Også en ret naiv tro, men den gode kansler Merkel er lige som Bruxelles-toppen med Juncker i spidsen forlængst ophørt med at se realiteterne i øjnene. Der kan ikke skabes en fælles EU-løsning, og Seehofer dropper ikke sine planer om at holde asylansøgere helt ude af Europa, for han anser planerne for nødvendige for såvel det bayerske CSU-partis chancer for under en nye ministerpræsident at vinde valget i delstaten til efteråret og for at føre EU ud af flygtningekrisen. Den store koalition mellem CDU, CSU og SPD kan følgelig ikke opretholdes uændret. Den er i sin nuværende sammensætning dybt inkonsistent og har været det lige fra sin dannelse i marts måned. Og det tjener intet andet formål at holde fast i denne konstruktion end at opretholde tåbelige og fatale illusioner om en teknokratisk topstyring af EU fra Bruxelles der blæser på nationale hensyn til sund folkelig modstand og sund kulturel sammenhæng.

Ingen tør rigtigt gætte på hvad det hele ender med. En løsning kommer næppe på EU-topmødet i denne uge, og så må alle vente på hvad Merkel kan forhandle sig til mandag og tirsdag i næste uge. Fast står at der absolut ikke er enkle løsninger på det yderst komplicerede spørgsmål, og at der omvendt heller ikke er tale om tomme, substansløse aftaler eller om såkaldt symbolpolitik. For det kritikerne af Seehofers 'Heimatspolitik' hånligt kalder tomhed og symboler er reelle, meningsfulde kulturspørgsmål som ikke længere kan udskydes på ubestemt tid, men tværtimod kræver konkrete løsninger der effektivt bremser tilstrømningen til sydeuropæiske lande af flygtninge der ikke er berettiget til asyl.

Italien er kommet i skudlinjen, fordi landets nye regering har skåret igennem alle principper og argumentationer og simpelthen nægtet skibe med bådflygtninge adgang til italienske havne. De har måttet omdirigeres til spanske havne efter accept fra den nye spanske regering, men den italienske beslutning vakte vrede hos Frankrigs præsident Macron der kaldte beslutningen hyklerisk, kynisk og uansvarlig, men dog trak i land på et hurtigt indkaldt møde med den italienske ministerpræsident. Italien holder fast ved sit forbud, men har siden gjort en undtagelse med det danske container-skib 'Alexander Mærsk' der for nogle dage siden samlede over 100 bådflygtninge op fra Middelhavet. Netop fragtskibe kommer jo i klemme, fordi de på den ene side ikke har kapacitet til at rumme et stort antal 'passsagerer', men omvendt ifølge de internationale konventioner har pligt til at redde folk i 'havsnød'. Men Italien satte Merkel stolen for døren forud for minitopmødet: Hvis hun ikke på forhånd gjorde det klart at der ikke kom en fælles udtalelse fra mødet, ville den italienske regering boykotte det - på linje med Polen, Ungarn og Tjekkiet.

Østrig vil ikke alene stramme grænsekontrollen, så det vil give stort besvær for al trafik mellem Østrig, Tyskland og Italien, men også gå til modforanstaltninger mod den indirekte islamisering der foregår i flere af landets moskeer. Man vil lukke syv moskeer og udvise 60 imamer. Og dette røber jo ganske tydeligt at form for islamisering i mange EU-lande er stærkere og farligere end de fleste tror.

I Tyskland sås i søndags følgerne af den hidtidige liberale holdning til den store tyrkiske befolknings tilstedeværelse og liv gennem årtier. Omkring to tredjedele af over en million borgere med dobbelt statsborgerskab stemte i søndags på den populære, men antisekulære præsident Erdogan der i Tyrkiet bruger modviljen mod EU til at kapre vælgere der vil give ham mere magt. Langt de fleste tyrkiske indvandrere er fredelige mennesker der overholder de tyske love, men de har fra starten dannet parallel-samfund og bevaret den nære kulturelle og religiøse tilknytning til moderlandet.

Hvad Frankrig angår har landet siden 2015 haft store problemer med de illegale indvandrere og afviste asylansøgere, der ikke mindst ønsker at komme videre til Storbritannien og derfor har hobet sig op i store lejre ved Calais. Macron fablede ved sin tiltræden som præsident om store reformer af både arbejdsmarkedet og asylmarkedet, men han er kommet til kort på det sidste område, fordi det med en svagere og svagere Angela Merkel ikke kunne lykkes for ham at lave en stærk fransk-tysk alliance der kunne tage têten i EU. Han må af nød ty til de nationale foranstaltninger han principielt har været imod, og det giver naturligvis beskyldninger for hykleri og inkonsekvens. Men det værste er faktisk at han lige som Merkel er kommet i den meget uheldige situation at måtte lukke øjnene for kendsgerningen: at der ikke kan opnås enighed om en fælles EU-politik om flygtningepolitikken, og sandsynligvis heller ikke om budgetlinjen (at lempe mærkbart på tilbageholdenheden med investeringer).

EU og Europa blev for alvor splittet med Angela Merkels uansvarlige åbning af EU's ydre grænser i september 2015 der ikke alene var egenhændig, men først og fremmest båret af en snæver, mere eller mindre "kristelig barmhjertighed" der er uforenelig med landenes naturlige nationale interesser. Hverken hun selv eller kritikerne af de nationalistiske partier og Bayerns CSU-parti har forstået dybden af den nationale forankrig i en helt igennem sund ansvarlighed for egen selvgroet kultur. Et sådan forankring skaber et naturligt skel mellem 'os' og 'dem', mellem de indfødte der er hjemme i kulturen og de fremmede der kommer udefra og af gode grunde ikke er hjemme i den nationale kultur fra begyndelsen, og som i bedste fald ikke bliver det før de i årtier har levet som bevidst integreringsvillige mennesker. I denne sammenhæng at pukke på de såkaldte menneskerettigheder, det vil sige juridiske principper, viser den manglende indsigt i sjælelivets og åndslivets yderst komplicerede spil mellem irrationelle og rationelle kræfter. Og denne indsigt mangler en kansler som Angela Merkel også - ganske som en kommissionsformand som Jean-Claude Juncker.

Merkel må derfor ikke alene i sin hidtil alvorligste politiske krise køre solo i flygtningepolitiken i strid med alle hendes forsætter, men også afsløre sin fulde naivitet og uansvarlighed som leder. Hun har endnu sit eget CDU-parti bag sig, dog ikke uden kritik, og hun har endnu også støtte af et SPD-parti der både frygter valg og er forarget over Seehofer, men hun må i dag erklæres for uegnet til at lede sit land. Om hun kaster håndklædet i ringen om en uge er tvivlsomt. Det kan sagtens blive Seehofer der må tage det afgørende skridt og provokere hende så hun bliver nødt til at fyre ham som indenrigsminister og dermed gøre ende på den store koalition. Om dette vil gavne CSU og ministerpræsident Marcus Söder ved valget i Bayern til oktober vil vise sig. CSU kan måske blive tvunget til samarbejde med Alternativet for Tyskland!

Men under alle omstændigheder ser det ud til at Merkels fatale beslutning om åbning af EU's ydre grænser den 5. september 2015 nu har fundet sin logiske slutning. Og det ville være godt for Tyskland som for EU. Kansler Merkels tid er ved at rinde ud. Det samme er kommissionsformand Junckers. Men endnu er EU langt fra den store vision om et "Fædrelandenes Europa" fra Atlanterhavet til Uralbjergene som general de Gaulle lancerede i en tale 31.5. 1960 hvor han forkastede tanken om en europæisk forbundsstat.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Seehofer sendte Merkels koalition til tælling, men vandt den interne asylstrid  (3.7.18.)
Seehofer tager tyren ved hornene: Islam hører ikke hjemme i Tyskland  (6.4.18.)
Så fik Tyskland sin regering - et halvt år efter valget   (15.3.18.)
Stort flertal i SPD for den store koalition med CDU/CSU  (4.3.18.)
Grotesk forløb i GroKo-forhandlingerne koster Martin Schulz dyrt  (11.2.18)
Schulz og SPD kryber til GroKo-forhandlinger  (22.1.18.)
Tyske socialdemokrater i alvorligt dilemma  (8.12.17.)
Tyskland i alvorlig krise efter forliset af en Jamaica-løsning  (20.11.17.)
Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse  (25.10.17.)
Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt  (25.9.17.)

Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt  (5.9.17.)
EU prøver at begrænse menneskesmuglingen over Middelhavet  (1.9.17.)
Menneskesmuglingen over Middelhavet et kæmpe problem - både politisk og etisk   (18.8.17.)
Elvte september 2001 satte fundamentalt skel mellem to kulturer  (11.9.16.)
Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)

Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Emmanuel Macron - det emergente fænomen i europæisk politik  (12.9.17.)
Macron fejrer Bastilledagen i stor stil  (16.7.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)

Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)