JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - elvesept15aarsdag

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.9.16.

Elvte september 2001 satte fundamentalt skel mellem to kulturer

Terrorangrebet på World Trade Center i New York og på Pentagon i Washington den 11. september 2001 var en så rystende begivenhed, at den øjeblikkeligt via medierne fangede de fleste menneskers opmærksomhed og holdt den fangen i dagevis, så folk i Vesten havde svært ved at koncentrere sig om andet.

Terrorangrebet var så omfattende i ødelæggelse af liv, bygninger og symboler og så effektivt planlagt, gennemført og udført, at det i sin ondskab virkede som den mest kyniske terror der hidtil er set i verdenshistorien. Der blev sat et ‘før' og et ‘efter' den 11. sept. 2001.

Det nye århundrede er blevet terrorismens århundrede, hvor det gamle var et verdenskrigenes århundrede, Tragedien i 1939-45 var, at krigen burde have været undgået - og også kunne have været undgået, hvis vestmagterne ikke havde sovet - og hvis kampen mellem kommunisterne og socialdemokraterne i Tyskland ikke havde udviklet sig til en bitter kamp på liv og død. Tragediens anden del blev netop bolsjevismens, fascismens og nazismens opståen og katastrofale fremfærd.

Tragediens tredje del er allerede i fuld udvikling, den er terrorismens katastrofale hærgen i det nye århundrede. Også denne kunne sandsynligvis være undgået, hvis ellers vestmagterne havde interesseret sig for dens dybere årsager - og havde sat massivt og effektivt ind på de tre afgørende felter: at løse det palæstinensiske problem, at tage fat på en konstruktiv dialog med regimer som Irak og Iran, og endelig at se hadets årsager i øjnene og erkende, at det ikke udelukkende er de andre, muslimerne, der skal ændre deres livsform, men også os selv. Muslimerne skal bevæge sig i retning af frisind; vesterlændingene i retning af mere alvor i deres tænkning, livssyn og livsførelse.

Kløften mellem de rige vestlige lande og de fattige lande i Mellemøsten, Asien og Afrika øges dag for dag og medfører nød og elendighed, sygdom og død - samt ikke at forglemme misundelsen og et ubegrænset had til Vesten og især USA. Kulturkløften bliver til en kløft mellem dem der har tilegnet sig de demokratiske idealer om flertalsafgørelser, respekt for mindretal, tanke- og ytringsfrihed samt religionsfrihed - og dem der ikke har. Og den har desuden for alvor medført en menneskeflugt fra de hærgede områder og derfor en flygtningestrøm af ikke-sekulære muslimer fra Mellemøsten og Afrika til Europa af et sådant omfang at den 5.9. 2015 medførte en decideret politisk og kulturel krise i Europa, da kansler Merkel egenhændigt og ubetænksomt åbnede sluserne ved EU's ydre grænser.

Men som tidligere fremført er og bør den aktuelle konfrontation mellem muslimsk terrorisme og vestlig kultur ikke simplificeres til en kamp mellem islam og kristendom. Der er gode og mindre gode ting i begge religioner. Og selvom vi vesterlændinge af gode grunde lægger størst vægt på vore kristne forudsætninger, og endda kan pege på den alvorlige brist i islamisk religion, at den stammer fra en profet der lige fra starten af sin karriere førte hellig krig mod de vantro, så skal det ikke glemmes, at enhver religion kan fortolkes, og at det derfor altid er de konkrete tilhængeres konkrete fortolkninger i hver enkelt konkret situation der bør være grundlag for enhver konkret vurdering.

Men ikke desto mindre kan det fastslås at den aktualiserede kulturkamp i sin inderste kerne er en kamp mellem en demokratisk, frisindet og sækulariseret kultur på den ene side og en udemokratisk, snæversynet, intolerant og ikke-sækulariseret kultur på den anden. Muslimer lader sig i visse tilfælde og under visse betingelser demokratisere og sækularisere - og der findes skam mange frisindede muslimer i intellektuelle miljøer rundt omkring. Men det rokker ikke afgørende ved den kendsgerning, at intet muslimsk land nogetsteds har udviklet sig til et fuldt demokratisk og sækulariseret samfund i vestlig forstand. Det land der kom nærmest det demokratiske mål var Tyrkiet som præsident Kemal Atatürk sekulariserede i 1924. Men denne udvikling er på få dage denne sommer blevet totalt ødelagt af landets nuværende præsident Tayyip Erdogan der slog skånselsløst ned på et kupforsøg i juli måned og som benyttede lejligheden til at indføre det islamiske diktatur han inderst inde har drømt om - selvom han har forhandlet med EU om optagelse.

Tragedien den 11. september 2001 viser med al ønskelig tydelighed, at der er et enormt behov for alternativer til såvel den muslimske mere eller mindre dogmefaste religion i Mellemøsten som den sækulariserede, men temmelig ansvarsfrie, mere eller mindre nihilistiske eller postmodernistiske gudløshed i den vestlige verden.

Der trænges i den vestlige verden ikke til nogen som helst tilbagevenden til et forbund mellem kirke og stat eller nogen ophævelse af sekulariseringen og kvindefrigørelsen, men i allerhøjeste grad til en filosofisk afklaring, der tør distancere sig fra Nietzsches på sin tid banebrydende, men i dag utidssvarende kritik af den gamle religion. Denne afklaring skal turde give sig i lag med formuleringen af tidssvarende eksistentielle normer, der igen tør satse på tro, håb og fællesskab og give disse en nødvendig etisk og religiøs dimension. Det indebærer bl.a. en afklaring af problemet mellem frihed og moral, sådan som Rüdiger Safranski bidrager til i sin bog om "Det onde eller Frihedens drama".

Der er med andre ord brug for en nytænkning, en ny etik, ny psykologi og ny politik der er i stand til sprogligt at formulere nogle nye, nødvendige forbindelser mellem erkendelse, virkelighedstroskab og fremtidshåb og samtidig give disse forbindelser et nødvendigt overordnet perspektiv gennem nyopdagelsen af noget helligt i livet, men det skal understreges at der ikke hermed er tale om nogen som helst tilbagevenden til kirkelige dogmer og ritualer, men derimod om en ny bevidst opdagelse af den føling med de bærende kollektive åndelige kræfter vores europæiske kultur rummer og som dybdepsykologisk set er kendetegnet af indsigten i det forhold at der oven over eller uden for de enkelte individers viljeskontrollerede jeg'er (eller ego'er) findes en overordnet instans der stiller nogle krav til mennesket og sætter nogle grænser for dets udfoldelse.

Der er her tale om nødvendigheden af en filosofisk afklaring på det niveau den komplementære helhedsrealisme står for og som først og fremmest understreger ligeberettigelsen mellem de to logisk uforenelige tilgange til virkeligheden vi har: den ydre via sanserne og den indre via intuitionen. Dette skal jeg ikke uddybe nærmere her, da det fremgår af mange af mine artikler - jf. henvisningerne.

Men der er i anledningen af 15-årsdagen for terrorangrebet i New York 11.9. 2001 grund til specielt at fremhæve at mens den europæiske kultur dybest set har udviklet sig på grundlag af denne dobbelte tilgang til virkeligheden som følge af et enkelt menneske for ca. 2000 år siden fik den verdenshistorisk nye, emergente og aldeles afgørende indsigt at den åndelige verden er af en anden art end den magtmæssige verden, så savnes en tilsvarende erkendelse i den muslimske verden - endda på trods af at denne først opstod 600 år efter den kristen-europæiske kultur. Forskellen kan beskrives ganske præcist med anvendelse af et centalt udsagn fra Johannesevangeliet: "I begyndelsen var ordet og ordet blev kød og tog bolig iblandt os", for disse ord betød at den nævnte og helt nye erkendelse slog ned i et menneske af kød og blod og dermed ikke længere kunne betragtes som en overjordisk erkendelse, men var en solid jordisk erkendelse, som vi siden har kunnet leve på - uden at behøve at tænke særligt meget over den.

Men i dag er vi godt i gang med at glemme den takket være kirkens ødelæggende misforståelse og indoktrinering, som består i at bilde folk ind at man ikke skulle lægge vægt på den nye og afgørende åndelige indsigt, men på personen der gjorde opdagelsen, dvs. på Jesus eller Kristus (i den nævnte passus fra Johannes-evangeliet gøres "Ordet" lig med "Kristus"). Det afgørende er i midlertid at selve erkendelsen kom til at tilhøre alle mennesker så snart den blev offentliggjort - ganske som enhver anden stor erkendelse af religiøs, kunstnerisk, etisk eller videnskabelig art .

Det katastrofale i udviklingen er at muslimerne aldrig tilegnede sig denne nye indsigt, men tværtimod stædigt fastholdt en magtmæssig fortolkning af deres religion, der gør sekularisering umulig. I virkeligheden kan man uden at blive grovkornet sige at elvte september 2001 er udtryk for den muslimske tankegang at "i begyndelsen er hadet og terroren og og det blev fysisk manifesteret den 11.9. og tog dermed bolig iblandt os som et afgørende skel mellem den ikke-sekulariserede muslimske verden og den demokratiske og sekulariserede verden". Og når det er tilfældet, er det fatalt og dybt reaktionært at Europa hylder ligeværdigheden mellem den dogmatiske, ikke-sekulære islamiske kultur og den fri, udogmatiske sekulære europæiske kultur der rummer både demokrati og kvindefrigørelse.

Europa kan kun overvinde sin dybe, politiske og kulturelle krise ved at blive afklaret om sin kulturs egenart og tage det fulde ansvar for at værne den.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' (kr. 25) omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi.

'Tysk romantik - Nietzsche - Og andre strømninger' (kr. 25) om Romantikken ifølge Rüdiger Safranski, Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste, Nietzsches sjæl - sjælen der ville synge og danse, men som musikken forsvandt for og Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: