Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - frankrig17macron5

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.7.17.

Macron fejrer Bastilledagen i stor stil

Bastilledagen 14. juli fejres altid i Frankrig med manér og militærparader, fordi den er årsdagen for Bastillens fald under den franske revolution i 1789 og blev national festdag i Frankrigs første republik (1792-1804). Bastillen var Paris' gamle fæstning fra 1300-tallet, men havde ingen militær funktion eller betydning i 1789. Bygningen blev brugt som statsfængsel og havde i revolutionsåret kun syv fanger, men den blev stormet af de revolutionære, fordi den havde en vis symbolsk betydning og navnlig rummede et arsenal af våben. Og den blev hurtigt revet ned. I dag er der kun en mindesøjle på Bastillepladsen, foruden en ny opera! - 14. juli var ikke festdag under kejserdømmerne eller den anden republik. Det blev den først igen i 1880 under den tredje republik. Frankrigs præsident kører under festlighederne i åben militærvogn med kortege fra Triumfbuen gennem Champs Élysée og videre til Concorde-pladsen, hvor militærparaderne finder sted.

For Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron er dagen vigtig, fordi han både lægger vægt på forbindelsen til den franske revolution og på det franske militærs betydning. Men særligt vigtigt har det været for ham som ny mand i den femte republiks højeste embede at fejre dagen i den helt store stil ved at invitere USA's præsident Donald Trump med som æresgæst - i den specielle anledning at dagen den 14. juli i år også er hundred-årsdagen for USA's indtræden på fransk side i den grufulde 1. verdenskrig (med giftgassen).

Endelig var dagen i år også etårsdagen for den chokerende islamistiske terroraktion med en stor varevogn mod tilfældige turister i Nice. Det kotede 86 mennesker livet. Macron deltog også efter paraden i Paris i mindehøjtidelighederne i Nice - og dekorerede heltene fra dengang.



Men hvorfor gøre stads af USA's kontroversielle præsident, der netop siger "American first" og altså udtrykkeligt nedprioriterer forholdet til det Europa hvis borgere generelt ikke kan lide manden?

Det skyldes at Macron principielt ønsker et godt personligt forhold til verdens faktiske ledere (foruden Trump også Putin og Xi Jinping og andre), men desuden ønsker han at overtage rollen som EU's ubestridt stærkeste militærmagt efter Storbritanniens Brexit. Der er ikke meget militærmand i Macron selv, men han har aldrig lagt skjul på at han værdsætter er stærkt fransk militær - og betragter dets styrke som garant for landets sikkerhed og suverænitet.

Macron benyttede jubilæumsdagen til at minde om at franskmændene i 1. første verdenskrig fandt nogle sikre allierede og venner. Blandt dem var USA. "Intet vil nogensinde skille os", lød det. Han tilføjede: "Jeg hilser i dag præsident Donald Trump og hans hustru, hvis tilstedeværelse er symbolet på et venskab som rækker ud over tiden - og jeg vil takke USA for det valg som blev truffet for 100 år siden."

Det hører med til billedet at der til fjernsynsbrug var scener med særlige håndtryk mellem såvel præsidenterne som præsidentfruerne, og at de to par spiste middag på den fine restaurant i Eiffel-tårnet. Trump demonstrerede igen sin uhelbredelige mandschauvinisme ved at komme med komplimenter til Brigitte Macrons fysiske former.

Trump var i Frankrig i to dage - og der blev indgået en vigtig aftale mellem USA og Frankrig om fælles indsats i Syrien (i nyt initiativ i forhold Putin) og Libyen (omkring landets afmagt over for strømmen af flygtninge der drager videre til Europa). Og det lykkede også for Macron at få Trump til at love at genoverveje USA's udtræden af klimaaftalen fra 2015. Men det helt centrale for Macron var det personlige møde med Trump, for det personlige møde er afgørende for den franske præsident i alle relationer. Og Macron fik oven i købet slået fast i både den amerikanske og europæiske offentlighed at han er manden der forsøger at bygge bro mellem USA og Europa - på trods af Trump. Theresa May er i den forbindelse ude af billedet, og det samme gælder Angela Merkel og Tyskland.

Den franske presse har da også konstateret at Macron på få uger har placeret sig centralt på den internationale politiske scene.



Det er værd at notere at Emmanuel Macron på ingen måde med den særlige gæstfrihed over for Trump har nedtonet det gode og nære forhold til kansler Merkel, for hun var inviteret på besøg i Paris dagen før Trumps besøg - og var i modsætning til Trump ledsaget af adskillige ministre så der kunne holdes fælles kabinetsmøder mellem de to regeringer.

Ved den fælles pressekonference lovede kansler Merkel et tættere samarbejde med Frankrig om bl.a. Macrons forslag om en EU-finansminster og et budget for Eurozonen. Hun ønskede at sætte ny fokus på forholdet mellem EU's to stærkeste økonomier. Hun var enig i at eurozonen skulle stabiliseres og videreudvikles. Og helt konkret nævnte hun at Frankrig og Tyskland var blevet enige om at udvikle en ny type kampfly og at oprette en ny europæisk forsvarsfond (nu man ikke kunne stole på USA længere). Men hun ønskede dog ikke at gå for langt på denne side af Forbundsdagsvalget, selvom hun forventede at vinde det.

Macron på sin side understregede på TV at han ønskede at bygge ambitiøse og konkrete projekter med kansleren. Og han havde specielt advaret Tyskland mod eurozonens dysfunktioner. Frankrig skulle nok reformere sin økonomi, men tyskerne måtte hjælpe med ved at sætte gang i både private og offentlige investeringer.

Som tidligere nævnt er der ingen tvivl om at Macron og Merkel kommer godt ud af det sammen, eller om at Merkel nyder godt af Macrons friske pust på EU-politikken. Macron er ombejlet - også af de tyske socialdemokrater, hvis nye leder Martin Schulz også har været på besøg i Paris, forud for sit partis offentliggørelse af det økonomiske valgprogram.

Det er åbenlyst at der i Europæisk politik er et 'før' og et 'efter' Macrons valg til Frankrigs præsident. Han bringer både ungdom, ny energi, ny tænkning og ny stil ind i det svækkede europæiske samarbejde. Det er tiltrængt og det har allerede virket. Og på hjemmefronten er Macron naturligvis heller ikke passiv. Hans regering har offentliggjort principperne for de fire store reformer omkring økonomi, arbejdsmarked, grøn omstilling og sikkerhed samt indvandrerpolitik. Og det spændende ved hele projektet er den indre sammenhæng og det store perspektiv.



Macrons projekt fortjener stor opmærksomhed, og da jeg fornylig har fået læst en god biografi om præsidenten Macron, vil jeg snarest muligt vende tilbage med en tiltrængt gennemgang og bedømmelse. Mange synes endnu at have svært ved at placere manden rigtigt.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

G20-mødet i Hamborg - mellem toppolitik og ekstrem vold  (12.7.17.)
Macron og Merkel tager nu têten i EU  (3.7.17.)
Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Går EU nu mod nye tider?  (16.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (9.5.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)



Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne  (21.1.17.)
Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)
Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden  (31.10.16.)
Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa   (31.7.16.)



De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation  (29.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal