Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - eu17nyetider2

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.7.17.

Macron og Merkel tager nu têten i EU

Tysklands altkansler Helmut Kohl, der døde fredag den 16. juni, blev lørdag mindet ved en stor sørgehøjtidelighed i Europaparlamentet i Strasbourg som havde karakter af en såkaldt 'Staatsakt', selvmom EU ikke er en stat men en union af stater. Men Kohl havde selv ønsket en sådan højtidelighed, vel at mærke uden for Tyskland; og højtideligt skulle det være og blev det, for Kohl (1930-2017) var ikke alene tysk kansler gennem fire valgperioder (1982-1998), men også kansleren der spillede en hovedrolle ved Murens Fald i 1989 og den tyske genforening i 1990 og manden der sammen med Frankrigs præsident Mitterand fik EU til efter mange forhandlinger og gennem et par forberedende faser at indføre den fælles valuta 'euroen' til ikrafttrædelse 1. nov. 2002.

Kohl var et meget ambitiøst magtmenneske - og røbede tidligt at han stilede efter at blive kansler. Mange tvivlede på hans format - men ingen bestrider at han optimalt udnyttede de muligheder som opbruddet i Østlandene og Sovjetunionen skabte eller at hans nære personlige forhold til såvel Sovejtunionens Gorbatjov som Frankrigs Mitterand gjorde udslagene ved siden af det rene held. Ingen forudså Murens tidlige fald eller Sovjetunionens hurtige opløsning. Men Tysklands genforening sikrede Kohls genvalg i 1990 og 1994, selvom han faktisk - sammen med mange andre - totalt undervurderede Østtysklands tilbageståenhed. I 1994 oplevede han at blive udsat for ægkastning imod sig fra skuffede østtyskeres side. Men han var og blev "genforeningens kansler".

Kohl var den hidtil længst siddende tyske kansler, og blev kaldt 'den evige kansler', fordi han åbenbart ikke var til at slippe af med. Men oppositionen mod ham var til sidst blevet så stor i partiet, bl.a. som følge af en Spenden-Affäre, at han valgte at træde tilbage i 1998. Og efterfølgeren klarede ikke kampen mod SPD's Gerhard Schröder. Kohls sidste nitten år var præget af utidig indblanding i politik, modgang og frustration - samt ægtefællens selvmord og et nyt ægteskab med en tidligere sekretær.



Der var strid mellem EU-kommissionen og Kohls enke om program og invitationer for højtideligheden i Strasbourg, men alt faldt på plads - i modsætningen til striden mellem enken og Kohls børn fra første ægteskab om gravsted og begravelse. Enken var 34 år yngre end Kohl selv - og havde kun cementeret Kohls afstand til sine tre børn. Hun deltog selv i højtideligheden i Strasbourg, men ikke de. Og den pinlige strid blev der selvfølgelig ikke lagt skjul på i medierne.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker var naturligvis veltilfreds med at EU-parlamentet fik overdraget opgaven, for hans stjerne har længe været nedadgående som følge af den tydeligere og tydelige konflikt i EU (ikke mindst om flygtningepolitikken). Men nu kom der en lejlighed til at vise Europa og Verdenssamfundet at EU er i verden og fortsat betyder noget - og talerækken dokumenterede det selvsamme. Udover EU-parlamentets formand talte Juncker, EU-præsident Tusk, den tidligere amerikanske præsident (1993-2001) Bill Clinton, den russiske ministerpræsident Medjedjev, tidl. ministerpræsident for Portugal (1982-96) Felipe Gonzáles, den nye franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel.

Junckers og Clintons taler var præget af deres nære venskabelige forhold til Kohl. Tusk fremhævede Kohls gode relationer til Polen; han kunne polsk og havde et vigtigt møde i Warszawa med østblokkens ledere. Medjedjev holdt en venlig og smuk tale om Kohls og den sovjetiske generalsekretær Gorbatjovs møder og gensidige forståelse og tillid. Man savnede kun at se og høre Gorbatjov og præsident George Bush (senior), men de var begge forhindret i at være til stede af helbredsgrunde. Og Frankrigs præsident fra 1981-1995 var også undskyldt: han døde allerede i 1996.

De to vigtigste taler blev holdt af den nuværende tyske kansler Merkel og den franske præsident Macron.



Angela Merkel, der er opvokset i Østtyskland, nævnte naturligvis ikke at mandschauvinisten Helmut Kohl der gjorde hende til minister nedladende havde kaldt hende "das Mädchen" eller efter hendes udnævnelse til kansler offentlig havde kritisereret hende for ikke engang at kunne spise med kniv og gaffel (underforstået: hun var jo fra DDR). Hun fremhævede i stedet at det var Kohls fremadskuende og tv-transmitterede tale i 1982 der havde givet hende og mange andre østtyskere håb om et forenet Tyskland. "Uden Helmut Kohl havde millioner af menneskers liv set helt anderledes ud. Mit liv havde været meget anderledes. - At jeg står her i dag, har du haft afgørende indflydelse på. Tak for de muligheder, du gav mig. Tak for de muligheder, tyskerne og europæerne har fået på grund af dig. Nu er det op til os at bevare den arv."

Emmanuel Macron holdt en decideret politisk tale, forstået som en tale der ikke holdt sig til fortiden, men inddrog den aktuelle nutid. Macron mindedes den netop afdøde franske politiker Simone Veil der var EU-parlamentets første valgte formand (1979), men koncentrerede sig naturligvis om Kohls fortjenester og ikke mindst hans nære forhold til François Mitterand. Det blev afgørende for dennes tilslutning til den tyske genforening, som han ellers længe var skeptisk overfor. Især Kohls besøg hos Mitterand i dennes feriebolig i Latche den 4. januar 1990 - med en spadseretur under pinjerne - sikrede enigheden. Mange gange afgøres verdens skæbne på det personlige plan hvor mennesker er på højde med hinanden, understregede Macron. Kohls håndtryk med Mitterand i Verdun (ved mindehøjtidelighed for de faldne i 1. verdenskrig), hans betræbelser for forsoning med Israel, og hans forståelse for nabolandenes ængstelse for at et forenet Tyskland ville blive for stærkt, fik afgørende betydning. For min generation er Kohl en del af Europas historie, pointerede Macron, der også fremhævede Kohls mod til om nødvendigt at gå imod opinionen.

Kohl var pragmatiker med realitetssans og politisk kompetence, men dette skaber ikke noget i sig selv. Det er ideerne, oplyst af venskabelighed og livsforståelse, der virkeliggør vore projekter. Det er med dem vi - sammen med Angela Merkel - skal genskabe meningen, realiteten og fylden.

Og med direkte tak til Helmut Kohl sagde Macron på tysk: "Wir haben heute überhaupt keinen Anlass zur Resignation. Wir haben viel mehr Grund zu realistischem Optimismus." Ud fra hans eksempel ser vi fortsat at betingelsen for at kunne holde sammen er modet og håbet.



Jeg har valgt at gengive disse ord og den sikkert i manges øren upassende henvisning til kansler Merkel fra den nye franske præsident for at understrege at Macron ikke bliver hængende i fortiden, men ser fremad og peger på såvel modet og håbet som optimismen. Og at han samtidigt får påpeget at Angela Merkel i denne situation ikke er hvem som helst, men lige netop den nuværende tyske kansler som i kraft af Macrons valg til fransk præsident - og til SPD's og Martin Schulz' store ærgrelse - har fået forærende både håbet om en fjerde valgperiode og håbet om en yderst tiltrængt fornyelse af EU. Og som endeligt slet ikke kan skjule hvor glad hun er blevet for det hele. Macron gik efter sin tale først hen for at kondolere Kohls enke, men derefter tilbage til sin plads ved siden af Merkel. Han gav en lykkelig Merkel hånden, og hun rejste sig så de også kunne give hinanden kindkys! Schulz måtte se på - grøn af ærgrelse!

Og man skal lægge mærke til endnu en ting.

Forholdet mellem Macron og Merkel er et nært politisk og personligt forhold mellem en ung fransk præsident og en kvindelig tysk kansler som er lige så gammel som Macrons ægtefælle (hhv. årgang 1953 og 1954), og som faktisk ser ud til at kunne få en lige så stor indflydelse på Macron som denne har haft i to årtier, men som nu gælder hele EU og vil blive uden sidestykke, også i forhold til Helmut Kohls historiske indsats i 1980'erne og 1990'erne. Den rækker ind i den nye tids meget specielle konflikter, hvilket ikke mindst vil sige den flytningekrise Merkel selv har et meget stort ansvar for og den uafhængighed af USA som Donald Trump har gjort tvingende nødvendig i forhold til Rusland og Mellemøsten.

Denne specielle alliance mellem en fremstormende ung fransk præsident, der vil bryde gamle mønstre, og en aldrende, konservativt indstillet, men erfaren kvindelig kansler skal man ikke undervurdere, hverken fra de tyske socialdemokraters, de øvrige EU-partiers, Storbritanniens og USA's side eller fra almindelige, mere eller mindre EU-skeptiske og nationalt-sindede europæeres side.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Går EU nu mod nye tider?  (16.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (9.5.17.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
EU-krisen bekræftes af jubilæums-topmøde og Brexit  (31.3.17.)
Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen>  (10.2.17.)
Status over året 2016  (29.12.31.)
EU's politikere vil ikke være ved at krisen er dødsens alvorlig  (19.9.16.)
Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Theresa May agter at føre Storbritannien ud af EU som vinder   (17.7.16.)
Brexit giver foreløbig stor usikkerhed både i og udenfor EU  (30.6.16.)

Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.)
Hollande vandt præsidentvalget på løftet om forandring  (7.5.12.)

De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation  (29.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal