Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - alternativet16a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.6.16.

Alternativet ser ikke ud til at ville forpligte sig til nogetsomhelst

Lidt forsinket kommer her en kommentar til årsmødet 28.5. for partiet 'Alternativet', der som bekendt fik ikke mindre end 4,8 % af stemmerne og 9 mandater ved valget for et år siden og siden har ligget til endnu flere i meningsmålingerne, faktisk henimod 8 %. Efter årsmødet kom partiets politiske leder Uffe Elbæk i klemme i Danmarks Radio hos både Clement Kjærsgaard og Martin Krasnik fordi han ikke ville svare på de stillede spørgsmål i den form de blev stillet og som efter hans egen mening udelukkede de nuancer han selv lagde vægt på. Og det kan man bestemt ikke fortænke ham i, men allerede dermed markerer Elbæk en betydelig anderledeshed.

Partiet ses af mange vælgere åbenlyst som et alternativ til de gamle, mere eller mindre veletablerede partier på venstrefløjen, herunder altså også til Enhedslisten af samme størrelsesorden såvel som til Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti der begge led store nederlag ved valget og efterfølgende har mistet folketingsmedlemmer til andre partier. Men partiet har lige så lidt indflydelse på Christiansborg som Enhedslisten og Det radikale Venstre, fordi det ikke ønsker at samarbejde med den smalle Venstre-regering og dennes parlamentariske støttepartier. Men et endnu dybere problem er dog at Alternativet i modsætning til SF, Enhedslisten og De radikale heller ikke har nogen særlig stor lyst til at støtte en eventuel socialdemokratisk regering efter næste valg. Man er temmelig loren over for den nye formand for socialdemokratiet, Mette Frederiksen, mens man ved valget sidste år klart støttede Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Uffe Elbæk vil ikke give nogen garanti for at partiet vil pege på Mette Frederiksen, eftersom han finder det paradoksalt at Socialdemokratiet konsekvent går ud og siger at "Vi har lyst til at føre borgerlig økonomisk politik". Men det er jo som man tager det. For det første førte Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering med Margrethe Vestager som økonomiminister og Bjarne Corydon som finansminister i fire år borgerlig økonomisk politik i betydning ansvarlig økonomisk politik, og de lagde ikke skjul på det, selvom Corydon altid frækt og provokerende solgte denne politik som socialdemokratisk. Og det havde han faktisk en vis ret til, eftersom socialdemokraterne stort set har ført en sådan politik lige siden Staunings dage, og kun én gang har forsøgt at dreje væk fra den. Det var da arbejdsmanden og fagforeningsmanden Anker Jørgensen i 1972 tog over efter akademikeren og opportunisten Jens Otto Krag og med det voldsomme og helt uventede jordskredsvalg i 1973 trak partiet og fire andre gamle partier ned i nye og hårde tiders ørkenvandring. Den socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe, Erhard Jacobsen dukkede pludseligt op på motorvejen som leder af Centrumdemokraterne og erobrede store dele af de borgerlige socialdemokrater (dem med vellønnede job, parcelhuse, biler, campingvogne og Mallorcarejser), mens skattenægteren Mogens Glistrup hentede hver femte socialdemokrat til Fremskridtspartiet. Først henne i 1900'erne blev socialdemokraterne klar over at partiet ikke længere ville kunne danne regering uden midtervælgerne.

For det andet fører socialdemokraterne ikke borgerlig økonomisk politik af lyst, men af nød og nødvendighed. Den gamle klassekamp er definitivt passé, fordi de gamle klasser af borgere, bønder og arbejdere ikke længere findes i ren form her i landet. Vil man i det nye århundrede være regeringsparti, må man altid acceptere at man må føre en politik der rækker hen over den bredde midte. Det indså Labour-lederen Tony Blair i midten af 1990'erne takket være Anthony Giddens idé om 'den tredje vej', og det gjorde herhjemme Venstre-lederen Anders Fogh Rasmussen efter 1998 (men aldrig Nyrup Rasmussen). Og det er faktisk en nyttig idé for både socialister og liberalister, især hvis man forstår den bærende komplementaritetstanke bag den - og det gjorde hverken Blair eller Fogh eller nogen af deres afløsere.



Og det fatter Alternativets leder heller ikke et ord af, og derfor kan han hverken lide at socialdemokraten Henrik Sass Larsen skældsordsagtigt kalder partiet et "bluffnummer" eller at Liberal Alliances nye mand Henrik Dahl (der tidligere har været socialdemokrat og kender Giddens idé) kalder partiet et "klasseparti for den kreative klasse". Uffe Elbæk mener at den kreative klasse er et diffust begreb der kun har det formål at lave fjendebilleder, skønt ophavsmanden, Richard Florida, udtrykkeligt fremhæver det som en positiv betegnelse for den særlige kreative klasse der findes i moderne storbyer og er ubundne af gamle traditioner og partitilhørsforhold. Og Elbæk er næppe helt uvidende om at Alternativet tiltrækker en sådan særlig kategori. Spørgsmålet er derfor om han selv undgår al diffusion.

Man må lade Uffe Elbæk og kompagnoner at de tog fusen på hele det etablerede politiske system, "gik under radaren og fløj i mål med et valgresultat, som ingen havde set komme" som Thomas Larsen har kaldt det. Stort set ingen opdagede, at der under partiparolerne arbejdede en fuldstændig professionel kampagneorganisation. Men alle måtte erkende at det lykkedes dem nogenlunde gnidningsløst at få den nye, meget brogede folketingsgruppe til at fungere, undgå store fejl og køre rimeligt disciplineret. Problemet har været at de fleste opfatter partiet som en flok idealister eller drømmere man ikke kan basere almindelig politik på.

Hvem kæmper Alternativet for, og hvem skal samfundet være bedre for, blev Uffe Elbæk da også spurgt om i et interview til Politiken 28.5. Og svaret lød: Jamen det skal være godt for alle! Og i samme spor tilføjede den gode mand, at partiet med klimadagsordenen og ulighedsdagsordenen kæmper for de marginaliserede og for fremtidens generationer og alt det imellem også!.



Partiet blev inviteret med til statsministerens møde på Marienborg om vækst og produktivitet. Men Uffe Elbæk bedyrer at vækst overhovedet ikke er et mål for partiet. Nogen vækst er god, men anden vækst er absolut ikke et gode. Målet for partiet er livskvaliteten. Vi må ikke bruge flere af jordens knappe ressourcer end jorden er i stand til at gendanne. Vi støtter den vedvarende energi og beklager at solcelleordningen blev lukket. Vi skal ned i arbejdstid for at alle kan blive en del af et forpligtende arbejdsfællesskab. Kontanthjælpen skal afløses af en fast basisydelse uden særlige modkrav. Vi tager den sociale ulighed dødsens alvorligt, men tror ikke på de løsninger der bliver snakket om på Marienborg.....

Efter Uffe Elbæks mening var det den borgerlig økonomiske politik under S-R-SF-regeringen der desillusionerede vælgerne og førte til valgnederlaget. Den tidligere regering lavede også gode ting som en ambitiøs klimaaftale, men mange vælgere blev skuffede. Partiet er derfor klar til at vælte en kommende regering hvis dens politik markant forringer landets muligheder for at agere fornuftigt i forhold til klimakrisen og ulighedskrisen....

Uffe Elbæk oplever ikke sit parti som et uansvarligt 'hipsterparti fra Kødbyen'. Vi har fokus på den klima- og ulighedsdagsorden som er afgørende for de fremtidige generationer. Det er derfor ikke os, men vores kritikere der er de naive, siger han.



Det hører med til billedet at Uffe Elbæk på årsmødet ikke bestred at vi i øjeblikket har en kæmpekrise, men den ligger efter hans mening primært i at "Vi ikke holder af hinanden". - Udsagnet nævnes ikke for at dokumentere at manden skulle være naiv; han ser jo i hvert fald ikke totalt bort fra fakta; men for at markere hans og partiets specielle og meget ensidige fokus på livskvaliteten som mål eller ideal. Det man kan angribe her er manglen på realitetssans, for Elbæk holder nok ønskemålene og idealerne frem, får tilslutning fra mange vælgere der har samme drømme og ønsker, og har evig demokratisk ret til at gøre det som modvægt mod det etablerede systems snævertsynede fokus på 'det muliges kunst'. Men han fatter ikke rigtigt at udtrykket 'det muliges kunst' (der går tilbage til Bismarck) står for troen på at både politikere og vælgere burde holde sig til gængs økonomisk politik og lade drømmene om noget bedre ligge i gemmerne under etikken 'utopier'. Det er i hvert fald hvad der får Henrik Sass til at tale om 'bluffnummer'.

Liberalisten Henrik Dahl kommer det ømme punkt lidt nærmere, når han peger på det uforpligtende hos den kreative klasse. Han vil jo selv fremme kreativiteten gennem optimal frihed og tager med, at friheden i princippet altid fører til øget ulighed. Men han vil hverken droppe al socialpolitik eller foregøgle nogen at man på det politiske plan kommer nogen vegne med Alternativets simple budskaber eller fine, officielle kerneværdier om Mod, Generøsitet, Gennemsigtighed, Ydmyghed, Humor og Empati.

Uanset om de såkaldte 'realpolitikere' er gammelsocialdemokratiske, gammelkonservative eller gammelliberale eller nyliberale så er der ubestrideligt en afstand mellem dem og alternativisterne der ikke ser sig som en del af Christiansborg (og Marienborg) eller det man undertiden kalder den beskidte politiske virkelighed, hvor der skal regeres og bliver regeret på praktisk plan.

Der foreligger dybest set en kløft mellem de kreative og utopiske alternativister på den ene side og den brede hob af snævertsynede, nytte- og væksttænkende økonomer og politikere på den anden side der betyder at man tænker vidt forskelligt. De kreative tænker i overvejende irrationelle baner og de nyttebetonede i overvejende rationelle baner, og det er naturligvis forklaringen på at den tidligere kaospilot Uffe Elbæk slet ikke kan komme i fornuftig samtale med enøjede rationalister som Clement Kjærsgaard og Martin Krasnik der fremturer i logisk ensidighed. Men det er også forklaringen på at alternativisterne for øjeblikket har vind i sejlene i overordentlig mange europæiske lande, mens det etablerede systems myreflittige vandbærere og kolde kustoder kun møder folkets stigende lede og foragt.



Set fra den komplementære helhedsrealismes synspunkt er der intet mærkeligt i hverken de psykologiske mekanismer eller den politiske afstand. Mennesket er ikke et dyr der kun har til opgave at holde sig i live ved at bestille noget, sørge for vækst og give magtstræbere råderum - og ellers lade Vorherre om resten. Det er også et åndsvæsen der kan skelne mellem ondt og godt, har brug for sang og lyst, fest og fællesskab, og som udfolder en kreativitet der gør at det bliver ved med at gennemskue autoriteternes fejl og ufuldkommenhed og få øje på nye muligheder.

Mennesket lever i en verden med to tilgange til virkeligheden, den ydre og praktiske gennem sanserne og den indre og intuitive gennem ånden, og det ejendommelige er at alt der har med mening, helhed, muligheder, livskvalitet og fællesskab at gøre aldrig følger af virkninger der sker i den ydre verden, men altid af virkninger mellem den ydre og den indre verden. Derfor må mennesket affinde sig med elementære modsætninger mellem materie og ånd, legeme og sjæl, helhed og del, mand og kvinde, individ og samfund, mening og fakta, frihed og lighed, frihed og tryghed, leg og alvor, og humor og alvor. Modsætningerne er logisk uforenelige og kan altså aldrig forenes i modsigelsesfrie systemer eller fuldkomne, konfliktfrie ligevægtssamfund. De må nøgternt accepteres som komplementære modsætninger der skal have lov til at gøre sig gældende ved siden af hinanden på dynamisk men civiliseret vis - dvs uden at folk ophøjer modsætningerne til absolutte dogmer og fører krig og borgerkrig på disse dogmer.

Alternativet har samme ret om andre partier til at gøre deres synspunkter, drømme, mål og utopier gældende, og de har samme muligheder som andre for at præge debatten, men de har ikke en jordisk chance for at lave om på det etablerede politiske system af gammeltænkning ved blot at tænke i andre baner. De må forstå de grundlæggende modsætningers komplementaritet og derfra begynde at kritisere autoriteterne og magthaverne. Og det kan af gode og efter min mening indlysende grunde ikke lade sig gøre ved at gå ind på magthavernes område og dér konkurrere med dem om praktisk politik på deres betingelser. For allerede dér begynder korruptionen. Regeres skal der i et ethvert samfund - og der er intet ondt i at gå ind i spillet. Men man skal ikke tro at man kan dyrke en uforpligtende idealisme i dette spil.

Ejvind Riisgård



Link til Alternativets hjemmeside



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Virkelighedens dobbelte karakter'> (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

'J.O. Krag, Helle Thorning og SF' indeholder bl.a. artikler om Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.), Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.), Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.), S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.), Helle Thornings nye hold  (19.4.05.), Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.), Frank eller Helle?  (11.3.05.), Endelig gik han, Nyrup!   (19.11.02.), Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet samt artikler om SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.), SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.), Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.) og Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' indeholder artikler om Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i perioden 1998-2013 og om det teoretiske grundlag 'Den tredje vej', herunder artikler om: Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger  (3.12.04.), Anders Fogh Rasmussens visioner (30.11.04.), Fogh og 29. august (2.9.03.), Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister (5.4.09.), Formandsskiftet i Venstre (19.5.09.), Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem (21.10.13.) samt 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.), 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) og 'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.).

'Vilh. Grønbech - Konrad Lorenz - Kulturopgør' (kr. 25) om to af forrige århundredes største kulturpersonligheder, den danske religionsforsker Vilh. Grønbech (1873-1948) og den østrigske adfærdsker og filosof Konrad Lorenz (1903-89), der begge gjorde ubarmhjertigt og utvetydigt op med den bestående europæiske kultur og dens fatale dualisme.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Er 'Alternativet' virkeligt alternativt?  (24.4.15.)
Da den kreative kulturminister blev drevet ud af statskassens nidkære vogtere  (6.12.12.)

2015, Status over året 2015  (31.12.15.)
Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering  (29.6.15.)
Thulesen Dahls store dilemma  (23.6.15.)
Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)
Valget har vigtigere emner end valgkampen lader ane  (16.6.15.)
Genvinder Helle Thorning regeringsmagten?  (15.6.15.)
Venstre på andenpladsen - takket være Løkkes eskapader  (14.6.15.)
De radikale undgår næppe tilbageslag  (11.6.15.)
Socialistisk Folkeparti må bøde for letsindigheden i 2011 (10.6.15.)
Demokratiets udvikling kræver mere end rettigheder  (4.6.15.)
Enhedslisten i venstrefløjens klassiske dilemma  (3.6.15.)
Valgudskrivningen satte gang i den egentlige valgkamp  (28.05.15.)

Nationalpartiets tone yderst aggressiv  (19.4.15.)
Yahya Hassan springer ud som politiker  (15.4.15.)



Afmagtspostulater
Politiske parametre  (6.2.05.)
Værdimanifestet i forkortet udgave
Værdimanifest i komplet udgave

Gymnasiumreform? - Adgangskrav? - Almendannelse? - Opgør med socialdemokratismen?  (11.4.16.)
Anker Jørgensen og folkeligheden  (21.3.16.)
Den britiske satiretegning mod Danmark viser EU's dybe splittelse  (29.1.16.)
Muhammedtegningernes altafgørende betydning  (30.9.15.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Saxo Bank's superlibertarianer Lars Seier lufter sin tro på succes  (22.5.15.)

Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Er demokrati muligt uden lederskab?  (15.10.12.)
Har vi fået vækst på hjernen?  (3.8.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Er den danske middelstand borgerlig eller småborgerlig?
- kritik af tredje del af Jørgen Øllgaards 'Paradisvænget'
  (21.3.12.)
Er den danske middelstand borgerlig eller småborgerlig?
- kritik af anden del af Jørgen Øllgaards 'Paradisvænget'
  (16.3.12.)
Er den danske middelstand borgerlig eller småborgerlig?
- kritik af første del af Jørgen Øllgaards 'Paradisvænget'
  (13.3.12.)

Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Dansk politik under forvandling   (18.8.02.)
Blokpolitik eller hvad? - Status over VK-regeringens første halvår

Kulturradikalisten kontra liberalisten  (16.2.08.)
Politik, magt og afmagt  (30.12.04.)
Pop og politik uforenelige?  (18.1.0.6.)
Er samfundet blevet selskabeligt?  (Danmark/Medier - 7.6.04.)
Følelser og værdier, tro og demokrati  (28.1.04.)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal