JERNESALT - alternativet15
ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.4.15.
Er 'Alternativet' virkeligt et alternativ?
Alternativet står nok i mediernes og vælgernes bevidsthed først og fremmest som det parti den fhv. kulturminister Uffe Elbæk stiftede i november 2013 sammen med juristen og chefen for de Offentligt Ansatte i Danmark Josephine Fock - efter at han var udtrådt af det Radikale Venstre og var blevet løsgænger i Folketinget.
Elbæk havde i november 2012 havde fået nok af balladen om sin ubetænksomme omgang med ministeriets repræsentationsbevillinger og uheldige håndtering af forklaringsproblemet i et samråd i folketinget og trak sig klogeligt som minister - efter en længere samtale med den daværende partiformand Margrethe Vestager. Sagens substans var i sig selv for lille til en regulær fyring. Men den var i kraft af sin voldsomme medieeksponering blevet for stor en belastning for regeringen. Sagen var også gået ud over Elbæk kærlighed , dvs hans liv med samleveren.
Sagen drejede sig primært om at Uffe Elbæk havde placeret fem af ministeriets ca. tyve kulturarrangementer på 'Akademiet For Utæmmet Kreativitet' (AFUK) og dér brugt 180.000 skattekroner til middage. Desuden havde han ved finanslovsforhandlingerne fået bevilliget 6 mio kroner til etableringen af en ny artistuddannelse i 'nycirkus' som har været en mærkesag for AFUK. Elbæk var vel at mærke bestyrelsesmedlem i AFUK før han blev minister, og det sidste middagsarrangement på AFUK fandt sted efter at hans samlever var blevet sekretær på akademiet.
Sagen viser i en nøddeskal dilemmaet for enhver kreativ igangsætter der bliver trukket ind i politik. Accepterer en sådan person en ministerpost, skal han fra dag ét være yderst påpasselig med brugen af bevillingsystemet. Han skal være sikker på at han rådgives præcist og ærligt af sine sekretærer, og han må ikke sidde advarsler mod 'vennetjenester' overhørig. Retter han sig ikke efter disse skrevne eller uskrevne normer, er han uegnet til en ministerpost - ganske som i de tilfælde hvor en politiker omgås lyssky, halvkriminelle mennesker, eller ikke er i stand til at skelne mellem private og embedsmæssige repræsentationsudgifter.
Sagen genopfriskes helt selvfølgeligt, fordi det er afgørende for en vurdering af et nyt parti der slår på sin alternativitet til de gamle, etablerede partier, at dets ledere kan skelne mellem ideelle ønsker om nye veje i politik og tørre realistiske krav om at statsadministration, statsbevillinger og lovgivning følger afstukne og kontrollerbare linjer, som i princippet kun kan sikres gennem et pålideligt embedsmandsværk. Regeres skal der. Regeret bliver der. Men fiksfakserier, nepotisme eller decideret korruption kan ikke accepteres i et demokrati.
Derfor må Alternativet finde sig i at blive vurderet på om de kan leve op til en normal økonomisk realisme og ansvarlighed i politik - eller om de kommer til at stå som en flok blåøjede idealister der har store drømme og ambitioner, men problemer med jordforbindelsen.
Ifølge partiets egen hjemmeside skal Alternativet ses som Danmarks nye grønne parti, der arbejder for at gøre Danmark til det bedste land for verden igennem en seriøs bæredygtig omstilling – både miljømæssigt, socialt og økonomisk.
Alternativet ønsker en ny politisk kultur, for de ser for meget mudderkastning og selvpromovering i den nuværende politiske debat. I stedet ønsker de en mere åben og lyttende samtale og en politisk kultur, der bygger demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte.
Alternativet præsenterede sine tanker og ambitioner ved et større pressemøde på Christiansborg den 27. november 2013, men præsentationen af det nye parti rummede overraskende nok ikke et egentligt politisk program. I stedet for fremlagde Uffe Elbæk og Josephine Fock Alternativets værdigrundlag, et politisk manifest foruden idéen og overvejelserne bag at bruge ”crowd-sourcing” som arbejdsmetode i udviklingen af det kommende partiprogram. Metoden betyder at man outsourcer sine opgaver til et relevant netværk af kompetente og interesserede personer. Denne politisk kontroversielle prioritering er et meget bevidst valg, der er begrundet i at Alternativet ønskede en ny og langt mere levende og involverende politisk kultur som drives frem af en forståelse for at ”flere ved mere”. Den rummer dermed et opgør med den ”top-down” og ”management by fear”-ledelse der efter partiets mening ofte præger de gamle politiske partier.
Alternativet er blevet godkendt som opstillingsberettiget parti, og bliver derfor også inviteret med i de officielle tv-debatter. Således har Josephine Fock for fjorten dage siden deltaget i Clemens-debatten om demokratisme-krisen. Det gjorde hun sagligt og upolemisk - uden at slå igennem. Meningsmålingerne viser at partiet foreløbigt svinger tæt omkring spærregrænsen på 2 procent, men her spiller selve den statistiske usikkerhed en stor rolle. Om partiet kommer i folketinget ved det nært forestående valg kan ikke siges med nogen form for sikkerhed.
Alternativets program: Danmark – det bedste land for verden har ti punkter:
Et bæredygtigt samfund
Et iværksættersamfund
Et trygt samfund
Et helt samfund
Et praktisk samfund
Et vildt samfund
Et reflekterende samfund
Et nysgerrigt samfund
Et vitalt samfund
Et ligeværdigt samfund
Som konkretisering af fx 'Et vildt samfund' hedder det: Alternativet vil kæmpe for et samfund, hvor der er plads til naturen og den biologiske mangfoldighed, der skal til for, at evolutionens kreativitet kan udfolde sig.
Nytte eller ej – for hver uddød art bliver kloden fattigere. - Vi skal have flere naturområder både til lands og til vands. Det mener vi er nødvendigt for at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten og genoprette de naturlige økosystemer. - Byerne skal have mere natur. Vi skal have modet til at afgive kontrol med de grønne områder og lade dem være vilde og mangfoldige
Og som konkretisering af 'Et vitalt samfund': Livskvalitet og handlekraft skal hæves på alle niveauer i samfundet. Alternativet vil arbejde for flere aktive år med et godt helbred, stærke sociale relationer og et inspirerende liv.
- Kropslig og mental vitalitet og følelsesmæssig balance er ikke kun er et personligt ansvar. Den kendsgerning skal afspejles i den måde, vi indretter vores bo- og leveformer, arbejdspladser og familieliv på. - Vores samfund og arbejdsmarked skal være præget af organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov, vi som mennesker har gennem et helt liv
Alternativets ordførerskaber fordeler sig på følgende personer:
Uffe Elbæk, iværksætter og uddannelsesmand: politisk leder
Josephine Fock, jurist, chef for OAF: finans- og økonomi, økonomisk omstilling, rets- og arbejdsmarked
Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredning: natur, miljø og ressource
Rasmus Nordqvist, designer: iværksætteri, erhverv og handel, kunst og kultur
Torsten Gejl, direktør for OCN: socialpolitik, mønsterbrydning, udvikling af landdistrikterne
Niko Grünfeld, økonom: sundhed, livskvalitet og familieliv
Uzma Ahmed: folkeskole, ligeværdigheds- og bolig
Kim Hyttel: eu, folkelig oplysning & højskoler
Ulla Sandbæk: asyl- og udenrigspolitik
Roger Matthisen: uddannelse og forskning
Rolf Bjerre: it.
I en kronik i Politiken den 13. marts redegjorde disse spidskandidater ret nøje for hvilke visioner de går til valg på.
Det fremhæves at Alternativet er udsprunget af ønsket om at give svar på tre store kriser: klimakrisen, empatikrisen og systemkrisen.
Klimakrisens løsning forudsætter at vi begynder at tænke over hvordan vi bruger vores fysiske ressourcer bedre. Den sorte energi fra fossile ressourcer skal blive i jorden. Statsstøtte til sort energi skal overgå til udvikling af grønne løsninger, og der skal indføres skat på ressourceforbrug. Potentialet fra genanvendelse af ressurcer skal udnyttes ved bl.a. systematisk brug af de restprodukter forbrændings- og rensningsanlæg ikke kan omdanne.
Men samfundet skal også passe bedre på den menneskelige ressource ved at udvikle nye arbejdsformer der frisætter folk fra konkurrencestatens hamsterhjul og stress-epidemi. Alt for mange mennesker er uden arbejde, og alt for mange bliver omvendt slidt ned af deres arbejde. Et mere fleksibelt arbejdsmarked kan fx skabes gennem oprettelse af en timebank-model så alle kan gå op og ned i arbejdstid efter forskelligt behov over tid. Og dette skal vel at mærke kombineres med at forbruget generelt skal mindskes. (Slet ikke noget lille spørgsmål, da alle politikere frem for alt frygter deflation og regression!).
Alternativet ser med stor bekymring på den stigende ulighed i det danske samfund. Målet er derfor et socialt bæredygtigt samfund hvor alle føler sig inkluderet - uanset hudfarve eller eksamenspapirer. Det forudsætter at tilliden kommer tilbage og kontrollen mindskes. Alternativet ønsker kontanthjælpen erstattet med en basisydelse uden modkrav. Man tror på at alle mennesker ønsker at bidrage til samfundet. Men partiet ønsker også at udfordre den gængse tankegang om at sociale problemer bedst kan løses af det offentlige.
Alternativet vil fremme en stærkere iværksætterkultur og give bedre muligheder for helt nye virksomhedsformer, herunder såkaldte 4. sektor-virksomheder, dvs virksomheder der tager det bedste fra den offentlige, den private og den frivillige sektor og laver en ny sektor af. Civilsamfundet skal have styrket sine muligheder for at bidrage til løsningerne af lokale problemstillinger. Og i den forbindelse skal der oprettes kreative frizoner både på land og i by til udvikling af nye bo- og forretningsformer.
Alternativet anser det for vigtigt at inddrage erhvervslivet i svaret på klima-, empati- og systemkrisen. Både private virksomheder og pensionskasser skal investere målrettet i bæredygtig virksomhed, herunder bæredygtigt landbrug. Sidst, men ikke mindst er Alternativet optaget af at skabe en ny politisk kultur, bl.a. gennem 'debatdogmer' der fx sikrer at både det positive og det negative ved ethvert politisk forslag lægges åbent frem, og at det gøre til noget selvfølgeligt at indrømme fejl.
Alternativets altoverskyggende budskab er den klimamæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.
Man må indrømme at det umiddelbart lyder fornuftigt og tiltalende, men måske også en smule naivt. Alle ideerne er gamle og har været ført frem gang på gang af forskellige partier på forskellig tid og med forskellig energiskhed siden 2. verdenskrig. Ingen på vore breddegrader er imod at det politiske system prøver at bevæge sig i den anførte retning. Problemet er derimod selve muligheden for overhovedet at vende skuden, når udfordringen efterhånden er blevet så kolossal at intet land i verden, ingen sammenslutning af lande, ingen international instans overhovedet har magt til at styre skuden.
For ikke alene er der kamp og krig om landområder og ressourcer (foruden om ideologier). Der er også gang i en accellererende befolkningseksplosion af så historisk usete dimensioner at den i sig selv medfører en gevaldig forøgelse af misbruget af ressourcerne, CO²-forureningen, temperaturstigningen, konkurrencen, konkurrencementaliteten og stress-epidemien samt flygtningestrømmene. Ingen instans er i stand til at forhindre denne udvikling, for verdenssamfundet og dets økonomisk-politiske udvikling er ganske enkelt ikke en ting der kan vendes som en fysisk skude ved at en kaptajn trykker på de rigtige knapper på styre-aggregatet på kommandobroen. Verdenssamfundet er et mere eller mindre tilfældigt historisk sammenfald af utallige politiske, økonomiske og rene magtmæssige processer, og verdensudviklingen er et lige så tilfældigt fænomen der er principielt ukontrollerbart og desuden kendetegnet af at der slet ikke kan tages delbeslutninger om noget som helst der ikke har utilsigtede virkninger ved siden af de tilsigtede, og vel at mærke utilsigtede virkninger som kan være fatale og uoprettelige.
Dette henviser de enkelte lande og deres politikere og almindelige borgere til en form for nøgtern realisme der siger at der naturligvis skal regeres på den bedst mulige måde under de givne betingelser, så der både tages hensyn til landets egen befolkning og til de internationale forhold og muligheder. Men at ingen borger, politisk leder, filosof eller samfundsvidenskabelig ekspert bør være så naiv at tro at de kan frelse verden. Det er tværtimod det allerbedste middel mod samfundsmæssig stress at alle borgere én gang for alle dropper forestillingen om at en person, en instans eller en idé, et parti eller et partiprogram kan frelse verden.
I dette lys kan man sagtens byde partiet Alternativet velkommen på den politiske og kulturelle scene. Deres synspunkter er sympatiske. De hælder klart til den miljømæssige venstre side i det gængse politiske spektrum. Men de kan ikke gøre nogen skade, medmindre man regner det for en skade at socialdemokraternes muligheder for at beholde regeringsmagten bliver svækket. Partiet prøver noget nyt ved at stille op som et decideret alternativ, men hvor alternativt det egentlig er, når det kommer til stykket, er svært at se. De kan derimod formentlig være med til at forbedre selve debatten om den faktiske krise i demokratiet. Og det er da altid noget!
Ejvind Riisgård
Link til Alternativets hjemmeside
Relevante artikler på Jernesalt:
Alternativet ser ikke ud til at ville forpligte sig til nogetsomhelst (13.6.16.)
Et nyt ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle (22.4.15.)
Nationalpartiets tone yderst aggressiv (19.4.15.)
Yahya Hassan springer ud som politiker (15.4.15.)
Da den kreative kulturminister blev drevet ud af statskassens nidkære vogtere (6.12.12.)
Valget, udfordringerne og partierne (13.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen (10.9.11.)
Farcen om dansk politik giver endeligt valg (28.8.11.)
Valgets selvbedragere og visdomsfornægtere (19.11.07.)
Opbruddet i dansk politik en kendsgerning (1.11.07.)
Folketingsvalget og dets perspektiver (25.10.07.)
Folketingsvalgets perspektiver (19.1.05.)
Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel? (11.10.11.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger (12.8.13.)
Liberal Alliance blokerer den tredje vej (28.9.10.)
Filmen om det fejlslagne Alliance-projekt (11.2.09.)
Naser Khader lykkeligt ude af Liberal Alliance (28.1.09.)
Lars Seier skal give Ny Alliance klar liberal profil (24.7.08.)
Gitte Seebergs fornuftige beslutning (30.1.08.)
Ny Alliance i vital identitetskrise (26.1.08.)
Ny Alliances program mere utopisk end realistisk (31.8.07.)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys (31.5.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner? (7.4.08)
Dansk politik under forvandling (18.8.02.)
Blokpolitik eller hvad? - Status over VK-regeringens første halvår
Kulturradikalisten kontra liberalisten (16.2.08.)
Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet
Politiske parametre (6.2.05.)
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|