JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - liballiance01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.9.10.

Liberal Alliance blokerer den tredje vej

Liberal Alliance har de sidste fire-fem måneder sprængt alle efterhånden fastlåste forestillinger om at det var på vej ud i glemslen og ville ryge ud af folketinget ved næste valg. Partiet er pludseligt kommet langt over spærregrænsen i meningsmålingerne, ja, det ser ud til at kunne få 5-6 % af stemmerne og dermed helt op til 8-9 mandater. Det har fået ny støtte fra Saxo Bank og derigennem mulighed for en systematisk reklame i aviserne og på nettet. Partiets yderst energiske leder, Anders Samuelsen, har gang på gang fået lejlighed til at ytre sig om målsætningen og i den forbindelse kritiseret den borgerlige regering for ikke at føre borgerlig, underforstået liberal politik. Og han er blevet godt suppleret af den ligeledes aktive og medievante Simon Emil Ammitzbøll der egentlig er valgt for Det radikale Venstre, men for et års tid skiftede parti, fordi han ikke kunne acceptere udsigten til at skulle støtte en S-SF-regering.

Men med al respekt for Samuelsens og Ammitzbølls medieevner og Saxo Bank-direktøren Lars Seier Christensens rundhåndethed må det dog i sandhedens interesse fremhæves at partiets aktuelle succes ikke primært skyldes egen fortjeneste, men de to regeringspartiers problemer, først og fremmest Det konservative Folkepartis nedtur som følge af formandens fatale bommerter som udenrigsminister, men også Venstres tilbageslag i Midt- og Vestjylland som følge af en bestemt sygehusplacering.

Især de konservatives nedtur betyder flugt til Liberal Alliance, fordi dette parti jo oprindeligt blev dannet i protest mod Dansk Folkepartis store indflydelse på VK-regeringens politik i en retning som mange konservative ikke bryder sig om. Det lykkedes ikke det oprindelige parti at skabe en ny alliance hen over midten i dansk politik, men det har for længst - efter mange interne stridigheder og udmeldinger - erkendt at der ikke kan føres borgerlig politik her i landet uden om Dansk Folkeparti. I bedste fald kan man blot forhindre af Dansk Folkeparti bliver optaget i en kommende borgerlig regering, noget Lars Løkke end ikke drømmer om.

Liberal Alliance er til fulde klar over hvor VK-regeringens svagheder er, og kunne derfor efter et sommergruppemøde i midten af august præsentere sin løsning på Danmarks økonomiske udfordringer med udspillet 'Mod til reformer'. 80 milliarder kroner i besparelser og reformer skal sikre øget vækst, mere velstand og bedre velfærd. Sænkning af skatten, fjernelse af efterlønnen og mere effektivitet i den offentlige sektor er hovedstenene i udspillet, der påstås ikke alene at samle den nuværende regning op men også fremtidssikre Danmark.

Liberal Alliances mærkesager er med andre ord vækst, skat, frihed og effektivitet:

Hvad angår væksten understreges, at "Velfærd forudsætter velstand. Med et støt stigende antal ældre er vi nødt til at få flere mennesker til at arbejde, hvis Danmark skal blive ved med at være et rigt land. Liberal Alliance vil afskaffe efterlønnen, halvere dagpengeperioden og gøre det lettere for dygtige udlændinge at komme til Danmark for at arbejde. På den måde vil der blive flere flittige hænder til at skabe den vækst, vi skal bruge til at opretholde velfærdssamfundet."

Om skatten hedder det: "Lavere skat gør det mere attraktivt at tage en uddannelse eller starte egen virksomhed. Lavere skat giver plads til større velstand. Det gavner alle. Derfor vil Liberal Alliance sænke skatten til 40 procent og helt afskaffe topskatten. Vi vil også halvere selskabsskatten, så det bliver attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Og så skal skattesystemet forenkles. Et retfærdigt skattesystem er et enkelt skattesystem."

Frihedsidealet tager afstand fra den sociale omklamring: "Vi har skabt et Big Mother-samfund, hvor misforstået omsorg kvæler os i lovgivning og forbud. I forsøget på at komme terror, knivstikkerier og livsstilssygdomme til livs, skaber vi et ensrettet og kontrolleret samfund, hvor staten får alt for meget magt på bekostning af dig og mig. Liberal Alliance vil gøre op med idiotiske panik-love, og vi vil sørge for, at man i Danmark kan tegne en profet, tage en kniv med på fisketur og spise kage til kaffen."

Og endelig skal der være mere effektivitet i den offentlige sektor: "Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer. Alligevel er kvaliteten mange steder meget dårlig, fordi pengene bliver brugt alt for ineffektivt. Vi bruger penge på meningsløse blanketter og endeløs kontrol. Det kan ikke passe. Liberal Alliance vil have mere for pengene. Vi vil gøre op med den herskende tendens til at kontrollere og lovgive sig ud af alle problemer. Vi vil sørge for, at skattekronerne bliver brugt på konkret service, ikke på bureaukrati."

Under debat i Folketinget 7.9. om regeringens udspil til finanslov for 2011 lagde partiet da heller ikke skjul på landets og regeringens problemer, men efterlyste udtrykkeligt ægte borgerlig politik:

"Dansk økonomi er på katastrofekurs. Vi har lagt reformer og spareforslag frem for 80 milliarder kroner - og det tager ikke engang 12 minutter at læse dem igennem. Der kunne regeringen jo begynde," sagde partileder Samuelsen, idet han understregede at vi med både regeringens og oppositionens politik fortsat vil have et kæmpestort underskud på statsfinanserne, verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor.

Men politiske målsætninger alene gør det ikke. Der skal også personer til at at vinde vælgernes gunst og skaffe partiet indflydelse. Derfor spillede partiet den 23.9. ud med et ret overraskende hold af spidskandidater til næste valg.

Liberal Alliances hold af spidskandidater består af partileder Anders Samuelsen, MF, tidl. radikal, 43 år, som opstilles i Nordsjællands Storkreds, og dernæst i alfabetisk rækkefølge:

Simon Emil Ammitzbøll, MF, politisk ordfører, 32 år, tidl. radikal, (Københavns Storkreds),
Mette Bock, tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten, 53 år, (Sydjyllands Storkreds),
Villum Christensen, MF, 56 år, (Sjællands Storkreds),
Anne Sophia Hermansen, pressechef og aktiv blogger, 38 år, (Kbh. Omegns Storkreds),
Leif Mikkelsen, landsformand, tidl. MF Venstre, 65 år, (Vestjyllands Storkreds),
Ole Birk Olesen, journalist, redaktør af netavisen '180Grader', 37 år (Østjyll. Storkreds),
Joachim B. Olsen, tidligere OL-medaljevinder i kuglestød, 33 år, (Nordjyllands Storkreds),
og Merete Riisager, selvstændig konsulent, 34 år, (Fyns Storkreds)

Og med en enkelt undtagelse er der tale om veluddannede og vidende mennesker der kan begå sig i medierne og gøre rede for partiets politiske synspunkter. Flere kendes - som det vil fremgå - i forvejen fra medierne.

Den eneste egentlige overraskelse er kuglestøderen Joachim B. Olsen der er kendt fra medierne som både sympatisk sportsmand og danser, men som ikke hidtil offentligt har demonstreret interesse for, endsige indsigt i politik. Men han har nu erklæret at han nok skal lære det. Om det lykkes, kan kun tiden vise. Håndværket er næppe uoverkommeligt at lære, men det kan være hårdt at være slider i en gruppe. Dog må tilføjes, at det da i sig selv er tiltalende at Liberal Alliance nu vælger en almindelig borger som kandidat eftersom det gang på gang kan konstateres, at folketinget reelt ikke er repræsentativt for den danske befolkning, men har overvægt at højtlønnede akademikere og erhvervsfolk. Måske er det dog et problem i Olsens tilfælde, at det er kommet frem at han har været så almindelig at han tidligere på året har kontaktet socialdemokratiet med henblik på at blive opstillet dér. Det er i hvert fald så ubehagelig en afsløring for Anders Samuelsen at denne har meldt socialdemokratiets partiorganisation til politiet for overtrædelse af persondataloven!

Men som helhed må Liberal Alliances hold siges at være stærkt. Formentlig har alle gjort sig klart at den interne splid som den Ny Alliance blev udsat for efter valgfiaskoen i 2007 - og som er dokumenteret på film - ikke må gentages.

Problemet er og bliver partiets markante liberale ideologi og dets tiltrækning af borgerlige vælgere der er utilfredse med VK-regeringen i almindelighed og Dansk Folkepartis indflydelse i særdeleshed.

For øjeblikket er valgresultatet til næste år helt uforudsigeligt, men bliver det at 'blå blok' kan fortsætte, så kan man under ingen omstændigheder se bort fra DF, men må til gengæld efter alt at dømme acceptere et delvist svækket Venstre og et hårdt ramt Konservativt Folkeparti. Udsigten er ikke just opmuntrende for nogen, så måske vil nogle midtervælgere foretrække alternativet - allerede for forandringens skyld. Var der ikke også en toppolitiker der for nogle år tilbage netop slog på behovet for forandring?

Det virkeligt beklagelige er at Liberal Alliance ikke som Danmarks liberale parti Venstre bærer sit navn med urette, men vitterligt går ind for en decideret liberalistisk politik der grundliggende bryder med den tredje vejs politik som Anders Fogh Rasmussen vandt valgene på i 2001, 2005 og 2007 - og som han i sin tid blev inspireret til af Tony Blair. Den tredje vej er en midterpolitik der definitivt undsiger klassekampen og dermed også eksplicit vælger vejen midt mellem ensidig markedsøkonomi og ensidig tryghedspolitik.

Desværre for både Venstre i Danmark og Labour i Storbritannien så er midterpolitikkens grundlæggende filosofi aldrig blev klart erkendt og formuleret som værende en principielt komplementaritet mellem friheds- og lighedsprinipperne eller mellem liberalismen og socialismen. Komplementariteten vil sige at begge principper (eller ismer) betragtes som meningsfulde og berettigede, men indbyrdes uforenelige. Man kan ikke forene dem i en eller anden socialliberal ligevægtspolitik (som Det radikale Venstre og folkene bag 'Oprør fra Midten' fx har prøvet). Man er nødt til at acceptere uforeneligheden og derfor fra sag til sag foretage en pragmatisk og temporær afvejning der bevarer uforeneligheden som sådan, men gør den til en fremaddrivende dynamisk og progressiv faktor.

I Storbritannien har Labour nu med valget af Ed Miliband som ny leder reelt forladt den tredje vejs strategi - jf. artiklen Labour forlader den tredje vej. Det samme gjorde Venstre allerede i 2009 med valget af den totalt ufilosofiske Lars Løkke Rasmussen som ny formand - jf. artiklen Formandsskiftet i Venstre.

Men med Liberal Alliances genkomst som mulig tunge på vægtskålen i dansk politik kan det siges med sikkerhed, at den tredje vej bliver blokeret effektivt her i landet - uanset hvordan valget går. Men vi kommer dog ikke uden om at se nærmere på Lars Løkkes i denne henseende negative projekt - og det vil ske i en følgende artikel.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Liberal Alliances website

Relevante artikler på Jernesalt:

Partipolitik og sprogforvirring (9.9.10.)

Filmen om det fejlslagne Alliance-projekt  (11.2.09.)
Naser Khader lykkeligt ude af Liberal Alliance  (28.1.09.)
Lars Seier skal give Ny Alliance klar liberal profil  (24.7.08.)
Ny Alliance lettet for Jørgen Poulsens belastning  (29.06.08.)
Malou Aamund knækker Ny Alliance  (6.2.08.)
Gitte Seebergs fornuftige beslutning  (30.1.08.)
Ny Alliance i vital identitetskrise  (26.1.08.)