JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - loekke03formand

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.5.09.

Formandsskiftet i Venstre

Partiet Venstre har holdt sit ekstraordinaære landsmøde med det formål af vælge ny formand og næstformand.

Anders Fogh Rasmussen havde meddelt sin afgang da han blev valgt til ny generalsekretær for Nato og samtidigt fratrådte som statsminister - jf. artiklen Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister - og den nye statsminister, den hidtidige næstformand i partiet, Lars Løkke Rasmussen var selvskreven til at overtage formandsposten.

Som ny næstformand blev skatteminister Kristian Jensen valgt. I begge tilfælde var der ikke andre kandidater. Kristian Jensen havde selv tidligt meldt sin kandidatur - og åbenbart var der ingen der havde lyst til at stille op imod ham. Det har den fordel, at partiet undgår tilløb til splittelse. Men der må formodes at være så længe til et nyt formandsskifte, at Kristian Jensen nok ikke automatisk skal regne med at tage over når tiden kommer.

Sagen er jo nemlig at Lars Løkke Rasmussen er kommet særdeles godt fra sin start som statsminister - jf artiklen Lars Løkkes åbningstale. Der var nogen tvivl om hvorvidt det politiske og ledelsemæssige format var tilstrækkeligt stort. Det syntes i hvert fald ikke så oplagt som forgængerens. Men Løkke Rasmussen har gjort al tvivl til skamme. Han har fra første færd taget ansvaret på sig som en selvfølge - og vel at mærke på en personlig måde der har vist at han er sin egen og kommer med en anden baggrund og en anden livserfaring end Anders Fogh.

Meningsmålingerne har da også allerede vist at han stort kan holde både partiets og regeringens niveau - med de udsving usikre målinger nu engang er behæftet med. Han er ikke pludseligt rykket langt efter oppositionen. Tværtimod er der målinger der viser at et relativt stort flertal i befolkningen har mere tillid til Lars Løkke end til Helle Thorning Schmidt når det gælder at føre landet igennem den aktuelle økonomiske krise.

Formandskiftet bød først og fremmest på den afgående og den nye formands taler. Og da Anders Fogh Rasmussen i de sidste uger har udtalt sig nogle gange til pressen om hvad han står for og hvad han mener at have opnået i sine 7½ år som statsminister, er der grund til at se på et par hovedsynspunkter. Det vil bl.a. fremgå at Fogh igen bruger det udtryk han forleden lancerede i et interview, hvor han kaldte sin politiske holdning for 'kulturliberalisme'. Det blev der straks studset og endda grinet af. For det er i hvert fald ikke noget entydigt begreb. Men især Politikens chefredaktør spærrede øjnene op. For denne betegnelse hæftede Foghs forgænger som Venstre-formand, fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen såmænd på Seidenfaden i 1997! Vel at mærke ikke for at sige noget ondt, men netop for at understrege at Seidenfaden skilte sig positivt ud fra de kulturradikale. Og dette vedkender Seidenfaden sig fuldtud, for i modsætningen til flertallet af kulturradikale har han aldrig flirtet med kommunismen eller andre ekstreme ideer. Men det støder ham at Fogh nu tilegner sig betegnelsen kulturliberal - netop for at understrege forskellen til de kulturradikale - for hvor er de liberale værdier blevet af, spørger han.

Det synes jeg nu ikke Seidenfaden behøver at efterlyse svaret på. Men det sete afhænger som bekendt altid af øjnene der ser. Og oppositionen, inkl. Politiken, kan nu engang ikke se skoven for bare træer. De kan i deres nærsynethed kun se de åbenlyse stramninger og nedskæringer, men ikke de overordnede tendenser. Det er derfor nødvendigt at høre Anders Fogh Rasmussen selv en sidste gang i den hjemlige debat (fremover er det ikke længere interessant hvad han mener!). Han sagde i sin afskedstale bl.a.:

"Venstre er i dag det bredest forankrede parti i Danmark. Vi har støtte fra alle samfundsgrupper. Vi baserer vor politik på holdninger og værdier. Ikke på bestemte grupper eller klasser. For os er klassekampen afblæst for mange år siden. Vi er ikke hæmmet af ideologiske blokeringer, som spærrer for at gøre det, der er rigtigt og nødvendigt i situationen. Vi er et moderne parti. Vi tager vort udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi sætter mennesket før systemet. I den moderne, folkelige liberalisme er friheden uløseligt forbundet med et socialt ansvar. Og et krav om lige muligheder for alle."

"I den moderne, folkelige liberalisme er der frihed til forskellighed. Men samtidig en stærk sammenhængskraft med respekt for nogle fælles grundværdier. Vi skal have et samfund med plads til mangfoldighed. Vi skal ikke blande os i, hvad folk tror på. Hvordan de klæder sig. Hvad de spiser. Hvordan de tilrettelægger deres liv i det hele taget. Det er en privat sag. Men det danske samfund bygger på nogle grundlæggende værdier, som ikke er til forhandling: Ytringsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kvinder og mænd, sondring mellem religion og politik, respekten for andre. Det er nogle af de værdier, der binder vort samfund sammen."

Senere hed det: "Danmark skal være et frisindet samfund. Men frisind er ikke en lalleglad tolerance og værdislaphed, der bøjer af for hvad som helst. Frisind er at have en værdifast holdning og kæmpe for den - samtidig med, at vi anerkender andres ret til at være uenige." - Og så understregede Fogh endnu engang: "En moderne, folkelig liberalisme er en holdning, hvor åbenhed over for omverdenen går hånd i hånd med en stærk bevidsthed om dansk historie, dansk kultur og national identitet. Enhver dansker er født ind i et nationalt, dansk fællesskab. Det er den givne virkelighed. Vi er knyttet til et fællesskab. Et fællesskab, der både trækker linjen tilbage til fortiden og forlænger den ud i fremtiden."

Det samfund Anders Fogh Andersen ønsker, beskrev han herpå på følgende måde: "Et samfund med frihed for den enkelte til at udvikle sig. Forme en bedre tilværelse. Skabe fornyelse. Et samfund med frisind, hvor der er frihed til forskellighed. Men også et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om nogle bærende grundværdier. Det er sådan, jeg ønsker en dansk, folkelig liberalisme. En kulturliberalisme. Ikke et elitært ideologisk system baseret på abstrakte idéer. Men et livsnært menneskesyn baseret på den givne virkelighed." (Jernesalts understregning).

Man kan indvende at Anders Fogh Rasmussen fortsat ikke - som gentagne gange påpeget af Jernesalt - har leveret eller overhovedet forsøgt at levere nogensomhelst afklaring af det problem der ligger i den logiske uforenelighed mellem liberalisme (frihedsprincippet) og socialisme (tryghedsprincippet), på trods af at han og partiet med fuldt overlæg har valgt at slå ind på den tredje vejs midterpolitik der reelt er socialliberalisme på komplementær vis. Her foreligger altså fortsat et uafklaret spørgsmål i Venstre, som heller ikke Lars Løkke Rasmussen har givet sig i kast med, og hvis mangel på afklaring derfor kan indebære at de såkaldte 'liberale løver' i Venstre bilder sig ind at deres tid nu er kommet til en tilbagevenden til Venstre kurs før 1998.

Men det var under alle omstændigheder med stor tryghed, at Fogh Rasmussen til sidst i sin tale gav arven videre til Lars Løkke Rasmussen: "Lars, du har mange års politisk erfaring. Du har stået i spidsen for store reformer. Du har bevist din evne som en ferm politisk håndværker. Som ny statsminister har du på rekordtid givet oppositionen noget at tænke over. Det er derfor med både en stor tryghed og en stor glæde, at jeg giver stafetten videre til dig. Du bliver en solid leder af regeringen. Du bliver en sikker leder af Danmark. Du bliver en visionær leder af Venstre."

Den nye formand Lars Løkke Rasmussen sagde i sin takketale bl.a. at danskerne kunne regne med ham såvel som med samarbejdspartnerne Lene Espersen og Pia Kjærsgaard. Og derefter kom han ind på opvækst i velfærdssamfundet.

"Enhver generation står på skuldrene af den forrige. Jeg er født ind i det danske velfærdssamfund. Det er ikke et valg, jeg har foretaget. Det er en realitet, jeg er vokset op med. Fra jeg trådte min barnesko i en af Arbejdernes Andels Boligforenings nyopførte lejligheder i Boulevardparken i Vejle til jeg blev familiens første student og akademiker. Det er det danske velfærdssamfund, der har gjort det muligt for mig at tage den rejse. Det er ikke noget perfekt samfund, men det er et godt samfund. Et af de bedste, der findes. Det forpligter min generation i Venstre. Vi må sætte os i spidsen for at gøre Danmark endnu bedre, endnu friere, endnu rimeligere, endnu rigere. Vi skal ikke starte på noget helt nyt, men fortsætte hvor andre slap. Vi skal bygge den bro færdig andre er startet på. Den bro, der forener det moderne menneskets lyst til at stå på egne ben, til at turde selv, til at tage ansvar, til at løbe en risiko, til at forfølge sin egen drøm – med ønsket om at leve i et trygt fællesskab, hvor vi får en varm hånd i ryggen, hvis vi har brug for hjælp. Og det kan vi alle få. Vi kan blive syge. Vi kan miste vores arbejde. Vi kan være født i en familie, der ikke evner at give os en god start på livet. Så har vi brug for en varm hånd og et stærkt fællesskab for at komme videre. Ikke et klæbrigt sikkerhedsnet, der holder os fast i firkantede maskinvævede tråde. Men snarere en trampolin, der bringer os videre i vores egen livsbane."

"Vi har kort sagt flyttet Danmark den rigtige vej, men vi er ikke i mål. Vi har endnu ikke verdens bedste uddannelsessystem. Vi har endnu ikke verdens bedste sundhedssystem. Vi har endnu ikke verdens bedste integration. Men vi har til gengæld nøglen til at få det. Den er lige blandt os. Hvis vi tør række ud efter den og sætte det bedste danske eksempel som standard for hele Danmark."

"Tillid er godt, og det er ikke kontrol, der er bedre. Det er ansvar. Tillid og ansvar skal gå hånd i hånd, når vi fortsætter arbejdet med at udvikle det danske samfund. Jeg har en drøm om at kunne indgå en kontrakt med landets kommuner og regioner: Vi lover at begrænse skemaer, bureaukrati og procesregler. I lover – for at sige det lidt enkelt - at det ikke altid er regeringens skyld!"

Lars Løkke Rasmussen skelner meget fornuftigt mellem velfærdssamfundet og velfærdsstaten, og sagde bl.a.: "Jeg nægter at give andre patentet på det danske velfærdssamfund. Lad dem så have velfærdsstaten. Nej, det åbne, fleksible og konkurrencedygtige velfærdssamfund, hvor det offentlige og det private spiller sammen, hvor der plads til mennesker og forskellighed. Det er mit samfund. Det er vores samfund. Og det er en æressag for mig og venstre at værne om det, udvikle det, udbygge det."

"Og jeg er stolt af at overtage ledelsen af et parti, der har en unik evne til aldrig at lade sig stille tilfreds med tingenes tilstand. Et Venstre, hvor godt ikke er godt nok. Et Venstre, der ved, at det vi har gjort godt i dag, kan gøres endnu bedre i morgen. Så lad os tage hul på i morgen. I formgivningen af et rigere, friere og rimeligere Danmark. Jeg er kun lige begyndt. Vi er kun lige begyndt!"

Klar tale må man sige. Den viser både at Lars Løkke Rasmussen er bevidst om værdien af det dansk velfærdssamfund, men samtidigt om det fulde ansvar for at videreudvikle det som et frit samfund der aldrig overreguleres.

Det mest positive i talen er imidlertid selve antydningen af, at der kræves nye initiativer og nye reformer. Intet samfund er statisk eller ideelt. Den nuværende krise gør det ikke umuligt at komme videre. Den kunne tværtimod animere til at tænke i nye baner.

Fortsat må Jernesalt efterlyse afklaring af forholdet mellem frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedprincippet. Men hertil kommer også som påpeget i Jernesalts 2009-filosofi behovet for at bringe folkeoplysningen - oplysningen i hele befolkningen og hele det politiske lederskab - op på et niveau der svarer til tidens politiske og eksistentielle udfordringer - se specielt afsnittet om Udfordringen.

Formandsskiftet i Venstre er en realitet. Og det kan foreløbigt konstateres, at partiet ikke har tabt på det - hverken internt eller eksternt.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Link til Venstres hjemmeside

Relevante artikler på Jernesalt: