JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - skattereform09c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.3.09.

Smal skattereform en realitet

Efter få dages forhandlinger blev der søndag eftermiddag indgået et skatteforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti foruden en 'række nye vækstinitiativer'. Hovedpunkterne i forliget er:

- mellemskatten afskaffes
- bundskatten sættes ned fra 5,26 % til 3,76 %
- indkomstgrænsen for topskatten hæves til 390.000 i 2010 og til 425.000 i 2011
- der indføres en indtægtsbestemt grøn check på 1300 til voksne og 300 til børn
- og pensionstillægget til pensionister forhøjes med 2000 kr.

Hertil kommer muligheden for udbetaling allerede i 2009 af opsparede midler i SP-ordningen (den Særlige Pensionsordning) og tilskud til boligrenovering også i 2009 inden for en pulje på 1,5 mia samt mulighed for forøgelse af de kommunale anlægsinvesteringer i 2009 efter nærmere forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Sammenlagt reduceres indkomststatten med 28 mia, mens skatten på energiforbrug og forurening øges tilsvarende. Skattereformen er som regeringens udspil af 24.2. finansieret fuldt ud inden for en tiårig ramme, men underfinansieret for de første to år. Reformen vurderes at kunne styrke arbejdsudbuddet med ca. 19.000 fuldstidspersoner, så de langsigtede vækstmuligheder skulle kunne øges.

Fradragsordningen for renteudgifter og ligningsmæssigt definerede udgifter ændres som i regeringsudspillet, dvs nedsættes gradvist fra 33 % til 25 %, men således at renteudgifter under 50.000 pr. person fritages for nedsættelsen.

Den store ændring i forhold til regeringsudspillet og skattekommissionens forslag ligger i at topskatteprocenten forbliver uændret 15 %, hvor tanken var en nedsættelse til 13,5 %. Men her ville Dansk Folkeparti ikke være med. Argumentet lød at det var en skattelettelse til de allerrigeste. Det samme mente socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, men de kom som bekendt ikke med i forliget, fordi regeringen krævede skattestoppet videreført til 2019.

Liberal Alliance der var med i forhandlinger de første dage sprang fra, da det lå klart at topskatteprocenten ikke ville blive sat ned. Og det var disse nyliberalisters kardinalpunkt. Det var også erhvervslivets ønsker. Og derfor ser man stærk kritik af forliget fra den kant. Men man skal ikke se bort fra at Anders Samuelsen nu definitivt har udspillet sin rolle på Christiansborg.

Regeringen kan tage kritikken fra den kant forholdsvis roligt, fordi påstanden fra S og SF om skæv social profil i nogen grad ophæver den. Det er i hvert fald ikke længere relevant at kalde forliget en rødvinsreform. Sandheden er at forligets skattelettelser kommer stort set alle skatteydere til gode - endda hurtigt, men at det ikke rykker ved den grundliggende fordeling af skattebyrden her i landet, og heller ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt at gøre det. Det er fortsat de rigeste der betaler mest, men de slipper lidt billigere, fordi hovedformålet med skattereformen er at flytte en del af beskatningen fra arbejde til forbrug. Det har sådan set alle været enige om - inklusive, skattekommissionen, erhvervslivet, socialdemokraterne, SF og de radikale. Men man har ikke kunnet blive enige om alle præmisserne - og derfor er man endt med dette smalle forlig mellem regeringen og DF.

Et smalt forlig har den ulempe, at det kan ændres efter et valg, fordi det ikke binder den opposition der er imod det. Socialdemokraterne og SF har da også hurtigt været ude med meldingen om at de agter at ændre forliget når de kommer til magten. Men det smalle forlig har den ubestridelige fordel for regeringen at det har svækket socialdemokraterne ikke at være med. De er blevet bundet på hænder og fødder af SF - og har valgt at gå ud af forhandlingerne hånd i hånd med SF. Samtidigt har de skærpet retorikken mod regeringen og bl.a. kaldt skatteforliget for udansk!

Men det eneste sikre synes at være at skatten bliver en væsentlig del af næste valgkamp. Skatteforliget har skudt valgkampen i gang, selvom valget formentligt ligger 2½ år ude i fremtiden - og bestemt ikke kan siges at være afgjort på forhånd. Heller ikke hvis det skulle vise sig at finansministeren til den tid er blevet regeringschef. Afgørende bliver nemlig den økonomiske udvikling i mellemtiden. Bliver krisen nogenlunde overvundet, stabiliseres boligmarkedet, holdes ledigheden på et rimeligt niveau, bliver manglen på kvalificeret arbejdskraft reduceret og kan erhvervslivet klare sig i konkurrencen? Det er de afgørende spørgsmål - og dem er der ingen der kan svare på i dag.

Og udansk er måske i den forbindelse det sidste man kan kalde det indgåede skatteforlig. Jeg synes faktisk det er så typisk dansk som et skatteforlig omtrent kan blive. Boligejerne rører man ikke for alvor. Forligsparterne bøjer sig for kritikken af at nogle her i landet tjener for meget og betaler for lidt i skat. Kritikken er naturligvis blevet aktuelt forstærket af finanskrisen og finansmarkedets udskejelser. Timingen for en bred skattereform har været meget uheldig, men ingen kunne forudse krisens omfang. Flertallet kerer sig derfor slet ikke om at skattetrykket stadig er for højt, hvis det skal tiltrække kvalificerede folk fra udlandet. Vi kan med andre ord komme til at mangle højtkvalificerede folk når det kommer til at knibe om nogle år. Men det generer ikke flertallet. Vi hylder alle i fællesskab gode gamle Grundtvig: "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt".

Jeg er ikke uenig i synspunktet. Jeg er endda af den mening - som det fremgår af flere artikler fra de seneste måneder - at krisen netop burde få os til at reflektere dybere over hvad det er vi vil med samfunds- og kulturudviklingen. Det er jo slet ikke sikkert at vi fremover skal fokusere lige så meget på økonomisk vækst eller det på denne byggende fremskridt som på andre sider af tilværelsen.

Ud fra dette grundsynspunkt kan det smalle skatteforlig i al sin beskedne danskhed såmænd være udmærket at komme videre på. Det løser ikke alle økonomiske eller beskæftigelsesmæssige problemer de næste ti år. Det har regeringen heller ingen illusioner om. Men det afstikker mulighederne. Og det er ik' så ring' endda.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Link til:

Finansmisteriets pressemeddelelse 1.3.09. om forliget
Regeringens Forårspakke 2.0

Relevante artikler på Jernesalt:

Skattereform nu eller aldrig?  (4.2.09.)
Bankpakke II  (27.1.09.)
Finansloven 2009 på plads med DF's fingeraftryk  (11.11.08.)
Finansloven 2008 i hus med DF og NA  (6.3.08.)
Finanslov og rettidig omhu?  (30.8.07.)
VK og DF enige om skatten  (4.9.07.)
Regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)

Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)

VK og DF enige om skatten  (4.9.07.)
Regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)
Økonomien - et autonomt eller komplementært fænomen?  (3.4.07.)

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean