JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - larsloekke01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.4.09.

Lars Løkke Rasmussen ny statsminister

Som mangeårig næstformand for Venstre og fremtrædende medlem af VK-regeringen var den 44-årige finansminister Lars Løkke Rasmussen selvskreven til at blive statsminister efter Anders Fogh Rasmussen der lørdag blev udnævnt til ny generalsekretær for Nato. Statsministerskiftet sker med det samme, fordi det var uholdbart at lade Anders Fogh Rasmussen fortsætte lige til han tiltræder sin nye post den 1. august. Landet har allerede for længe været ramt af den usikkerhed omkring generalsekretærpostens besættelse som betød at ingen vidste om Anders Fogh ville blive som regeringschef eller ej, men til gengæld alle følte at han var mere væk fra landet end godt var, ja, at det ellers yderst pligtopfyldende menneske rent ud forsømte sine hjemlige forpligtelser.

Nu er usikkerheden overstået, og Lars Løkke Rasmussen kan sætte sig til rette i statsministeriet, sikre sig det parlamentariske flertals fortsatte beståen og forberede den lille regeringsændring der følger af hans egen ophøjelse og Karen Jespersens afgang som velfærdsminister. Den lille rokade falder formentlig på plads allerede tirsdag eller onsdag, så regeringen med sin nye chef i spidsen efter påske kan være klar til kamp med oppositionen. Denne kræver selvsagt valg, men valg bliver der ikke før om to år - af den simple grund at det ville være ensbetydende med regeringens øjeblikkelige fald.

Det er helt legalt at regeringen fortsætter uden valg, da det parlamentariske flertal er intakt. Men det bliver op ad bakke for den nye statsminister, fordi oppositionen står mere samlet end den længe har gjort - og naturligvis vil prøve at udnytte den fordel optimalt som det er at Lars Løkke Rasmussen nok betragtes som en særdeles dygtig og kompetent minister, men ikke umiddelbart ser ud til at kunne hamle op med Anders Fogh Rasmussen hvad statsmandsformat angår.

Men med hensyn til dette format skal man huske at det er sjældent man på forhånd kan vurdere en politikers statsmandsformat før han får embede og mulighed for i praksis at vise hvad han dur til. Ingen véd heller hvilket format Helle Thorning-Schmidt egentlig har. Ingen vidste hvilket format Anker Jørgensen, Poul Schlüter eller Poul Nyrup ville udvikle. Ingen har nogensinde kunnet regne ud på forhånd hvilket format en nyvalgt amerikansk præsident ville vise.

Lars Løkke Rasmussen skal nok få sin sag for. Han har også allerede tilkendegivet at han går til opgaven med passende ydmyghed. Men det bør da med største tilfredshed fremhæves, at hans udnævnelse har den store fordel at den gør Hørsholm-borgmesteren Uffe Thorndahls beskidte bilags-hetz mod Lars Løkke grundigt til skamme.

Den største fordel ligger dog i at regeringens fornuftige økonomiske politik vil fortsætte i samme spor som hidtil. Lars Løkke Rasmussen har som hidtidig finansminister et stort ansvar for den førte finanspolitik siden sidste valg, og denne er først og fremmest kendetegnet af største ansvarlighed og største forsigtighed. Regeringen følger konjunkturerne og udviklingen nøje, kommer med de bank-, kredit- og skattepakker den skønner nødvendige, men er meget påpasselig med ikke at pumpe flere penge ud end højst nødvendigt, fordi noget sådant ville kunne give bagslag.

Oppositionen er ikke smålig med krav om flere pakker der skulle stimulere økonomien, skabe beskæftigelse i visse sektorer, herunder den offentlige, for at forhindre ledigheden i at stige for meget. Men regeringen er med rette tilbageholdende, for den véd at for stor stimulation kan give inflation ved at øge lønpresset. Det er der ikke brug for. En vis stigning i ledigheden er ikke alene acceptabel, men faktisk nødvendig, fordi ledigheden har været alt for lav i længere tid. En tilpasning til markedsprisen er kun en fordel en tid endnu. Først når denne tilpasning har fundet sted, kan det blive aktuelt med udpumpning af offentlige midler.

Men det er ikke populært at føre en sådan ansvarlig politik eller blot at sige den slags højt (det sidste kan nationalbankdirektøren bekræfte). Derfor bliver regeringen nødt til at holde fast i forsigtigheden - og simpelthen afvente hvad der sker i løbet af 2009 og 2010. Dansk økonomi er fortsat godt rustet til at modstå de værste følger af den internationale krise. Men selv de næstværste følger kan være ubehagelige nok til at føre oppositionen yderligere frem på bekostning af regeringspartierne. Og den kamp må alle parter så tage. Den fremmer ikke oppositionens ansvarlighed. Men omvendt kan den komme til at dokumentere regeringens ansvarlighed og dermed vise Lars Løkke Rasmussens virkelige format.

Det er allerede nævnt af de fleste kommentatorer, at statsministerskiftet ikke så meget betyder et skifte i regeringens kurs, men en ændrig i ledelsesstilen. Ganske enkelt fordi Lars Løkke Rasmussen er et helt andet menneske end Anders Fogh Rasmussen.

Den afgåede statsminister var kendt som et udpræget kontrolmenneske, der ikke alene krævede streng disciplin af sine ministre og embedsmænd, men også personligt var et kontrolleret og rent ud sagt puritansk menneske. Alt hvad han foretog sig var velforberedt. Han havde detaljerede 'drejebøger' for alle sine projekter - og de blev fulgt meget nøje. Privat kunne han naturligvis slappe af som alle os andre, men nogen livsnyder i almindelig forstand kan man ikke kalde ham. Han var dybt præget af sin opvækst i relativt fattige kår på landet. Han kom frem i verden ved flid og sparsommelighed - alle mindretals sikreste dyder. Og han morede sig kun med måde.

Her er Lars Løkke Rasmussen mere 'normal'. Han er, som han selv har påpeget, et produkt af det moderne velfærdssamfund - og har aldrig haft brug for at være specielt 'dydig'. Han virker da også mere åben, rund og jovial end Anders Fogh. Og som bl.a. bilagssagen fra amtsborgmestertiden har vist, så han han ikke altid taget det så nøje med småtingene. Det bliver politikere nu nødt til som offentlige personer. Så her har han åbenlyst dummet sig før ministertiden. Men det er godt at vi lever i et land, hvor den slags ikke udelukker den videre karriere. Der er iøvrigt ingen tvivl om at Lars Løkke Rasmussen vil få lettere ved almindelig kontakt med almindelige mennesker end forgængeren.

Men man skal ikke tage fejl af hans ambitioner eller beslutsomhed som leder. Han er kendt for at kunne være ganske hård under forhandlinger. Han søger nok som udpræget pragmatiker resultater, men han kan skære igennem når det er nødvendigt. Det viste han ved forhandlignerne om skattereformen, hvor han meget tidligt udelukkede både socialdemokraterne og de radikale, fordi de kom stillende med krav han absolut ikke ville honorere eller så meget som drøfte.

Lars Løkke Rasmussen får kam til sit hår i den kommende tid. Hans opgave bliver ikke umulig. At vinde næste valg bliver hans svendeprøve som statsminister, men er ikke på forhånd dømt til at mislykkes. Der skal hårdt arbejde til at få det til at lykkes. Og han siger selv at han vil knokle for sagen. Men knokleri er langt fra det eneste udslaggivende. Der skal også en smule held til, og det vil her konkret sige konjunkturer der ikke udvikler sig alt for dårligt. Og så skal der først og fremmest visioner til. Og det er nok her man først og fremmest kan tvivle på mandens evner og muligheder.

Sagen er som påpeget gang på gang her på siderne - og stærkt understreget i Jernesalts 2009-filosofi - at alle politiske partier i dette land, men ikke mindst Venstre, er filosofisk fuldstændigt uafklaret og derfor ude af stand til at forbinde den fornuftige tredje vejs midterpolitik med bred folkelig opbakning der ikke bare sikrer et politisk flertal, men får hævet hele det sekulært-demokratiske debat- og oplysningsniveau op på et tidssvarende niveau.

Venstre har fuldstændigt forsømt en afklaring af det komplementære forhold mellem frihedsprincip og ligheds- eller tryghedsprincip (og dermed forholdet mellem den liberale og den sociale hovedtendens). Og Venstre har takket været Anders Fogh Rasmussens personlig religionsopfattelse fuldstændigt forsømt at inddrage religionen og alle de religiøse og eksistentielle spørgsmål i det offentlige rum, den offentlige debat og den politiske afgørelse. Efter min mening er det ikke spor for hårdt at sige, at Anders Fogh Rasmussen af disse to grunde må siges at være løbet fra sin opgave som dansk statsminister i utide.

Det kunne blive en oplagt udfordring for Lars Løkke Rasmussen at tage denne opgave på sig. Ja det vil efter min mening være forudsætningen for at han kan sikre Venstres position i konkurrencen med de øvrige partier og vinde næste valg. Men det kræver at den tiltrådte statsminister ser udfordringen i dens fulde omfang og perspektiv - og at han lader være med at hoppe på de almindelige spindoktorers og rådgiveres gængse limpinde.

Det ville være ønskeligt at Lars Løkke Rasmussen kunne få øje på den særlige udfordring der ligger her og som er helt unik for Danmark. Ja, det vil i sidste ende blive det hans format skal bedømmes på!

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Link til Statsministeriets hjemmeside

Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkkes åbningstale (15.4.09.)