JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - thorning2013f

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.8.13. (Ugebrev)

Regeringsrokade og partiudmeldinger

Helle Thorning-Schmidts længe ventede rokade kom lidt overraskende i fredags og indeholdt den ventede inddragelse af Henrik Sass Larsen i regeringen, men var ellers en ejendommeligt flad fornemmelse der næppe vil ændre det fjerneste i regeringens lave tal i meningsmålingerne eller i vælgernes fornemmelse af at regeringen ikke har levet op til forventningerne og løfterne i 2011.

Henrik Sass er og var som strateg - indtil han blev fældet af en sikkerhedsrisiko, der kom af hans uforsigtige omgang med en rocker i Køge og som Helle Thorning personligt i 2011 vurderede for høj til at give ham en ellers selvfølgelig plads som fremtrædende medlem af regeringen. For at give plads til dette sikre socialdemokratiske kort og for samtidigt at omplacere to SF-ministre blev der fyret to socialdemokratiske ministre, nemlig transportminister Henrik Dam Kristensen og fødevareminister Mette Gjerskov. De havde ikke klaret sig dårligt, men måtte ofres. Henrik Dam for at give plads til Pia Dyhr Olsen der havde ønsket posten som var hendes gamle arbejdsområde som ordfører, men Gjerskov alene for at give plads til Karen Hækkerup der blev frataget sit gode socialministerium som SF's formand Anette Vilhelmsen skal have insisteret på, når hun ikke kunne få det undervisningsministerium hun allerhelst ville have.

SF er fortsat i stor modvind vælgermæssigt, og Vilhelmsen har altså kæmpet så hårdt for et nyt ressort at Helle Thorning til sidst måtte bøje sig og indlade sig på en temmelig usaglig rokade. Vilhelmsen fik socialministeriet med tillæg af børneområdet og integrationsområdet, og så måtte Karen Hækkerup meget mod sin vilje afgive den post der var hjertesag for hende. Det samme måtte den hidtidige forsvarsminister Nick Hækkerup for at give plads til Nikolaj Wammen, der skulle have sin placering i regeringen styrket, men ikke kunne få udenrigsminsiterposten. Hækkerup fik Europaministeriet efter Wammen og handelsministeriet efter Pia Dyhr - og så kunne Henrik Sass overtage erhvervsministeriet efter Vilhelmsen og oven i købet få det ophøjet til et vækstministerium.

Det lyder altsammen som en uskøn ommøblering til fordel for Henrik Sass og SF, og til nedgradering af ikke mindre end fire socialdemokrater. Den altid loyale Henrik Dam bliver ny gruppeformand i partiet i stedet for Sass, og Mette Gjerskov bliver ny formand for udenrigspolitisk nævn i stedet for Jeppe Kofoed der bliver partiets spidskandidat ved det kommende EU-parlamentsvalg. Partiets politiske ordfører Magnus Heunicke blev der ikke plads til.

Og det mest overraskende er nok at SF' tidligere formand Villy Søvndal fik lov at beholde sit udenrigsministerium, selvom det er de færreste der kan se at han gør en forskel på den post. Han markerer sig - lige som sin efterfølger som formand - kun med selvfølgeligheder og forsigtige udtalelser og synes helt at have mistet tidligere kampgejst. Men åbenbart vil Helle Thorning ikke røre den SF'er der frem for alle bragte hende og socialdemokraterne til magten gennem et langt samarbejde omkring fælles politisk udspil helt tilbage fra maj 2010 (jf. Også redningspakke fra S og SF.)

Hele regeringsrokaden ændrer intet i den politiske situation og næppe heller i vælgernes ugunst, men der er to år til næste folketingsvalg - og socialdemokraterne har jo lov at håbe på mirakler. Økonomien er kommet en smule i fremgang, men overvismanden forventer at vi først er ude af krisen om nogle år.

De radikale er slet ikke blevet berørt at rokaden, efter sigende fordi Margrethe Vestager blankt har afvist at deltage. Og det forstår man godt. Partiet har gode ministerposter og ligger nogenlunde lunt i meningsmålingerne. Til gengæld må man også konstatere at heller ikke dette parti yder fjerneste bidrag til nytænkning i dansk politik. Det mest overraskende er faktisk at kulturminister Marianne Jelved har været ude med en kritik af den danske folkehøjskole for at svigte globaliseringen. Hun kommer med en ny højskolelov til efteråret og støtter princielt både almendannelsen og folkeoplysningen her i landet. Men efter hendes mening bør den demokratisk dannende diskussion i højere grad bero på at vi i dag er en anden del af et større internationelt samfund end dengang i 1880'erne, hvor bønder og husmænd lavede andelsmejerier. Højskolerne skal derfor være bedre til at "genopfinde sig selv i den globale tidsalder", lyder opfordringen. De kan som kulturinstitutioner være med til at bearbejde de største udfordringer vi står over for som nation. Netop globaliseringen betyder at vi igen står midt i en uoverskuelig forandringsproces med store fattigdoms- og klimaproblemer. Jelved kommer dog ikke med noget konkret bud på hvad udfordringen for højskolerne er, og man undgår desværre ikke en mistanke om at alt - lige som i folkeskolen, gymnasiet, læreanstalterne og forskningen - skal køres ind i målelige effektivitetsbaner. Dette er bestemt ikke hvad højskolerne ønsker, og det er faktisk heller ikke hvad Det radikale Vestre med rod i folkeoplysningen og 1800-tallets folkelige vækkelser tidligere har stået for. Her var oplysning noget langt større end rationalitet og effektivitet.

Det konservative Folkeparti har lidt overraskende fundet det relevant at melde ud at partiet ikke vil være med til yderligere stramning af udlændingelovgivningen og har dermed åbenlyst markeret en klar afstandtagen til Dansk Folkeparti som primært er et signal til Venstre om et kommende regeringssamarbejde mellem V og K. Udmeldingen er i tråd med partiets frygt for at miste flere medlemmer og vælgere blandt erhvervsfolk som er utilfredse med en stram udlændingelov og eventuelt kunne tænke sig at lave oprør lige som Naser Khader og Gitte Seeberg for år tilbage. Men udmeldingen fungerer reelt som dokumentation for at partiet synes helt at have mistet sine evner til fornyelse. Barfoed vil snævre ind i stedet for at åbne. Og det bekymrer naturligvis en konservativ forfatter og kulturdebattør som Kaspar Støvring.

Liberal Alliances udfarende formand, den altid frejdige Anders Samuelsen har fremlagt partiets reformplan der skal øge beskæftigelsen markant frem til 2020 ved at sænke skatten til maks. 40 procent, halvere selskabsskatten og afskaffe tossede særskatter, afskaffe efterlønnen helt og hæve pensionsalderen samt generelt skabe bedre rammevilkår for virksomheder og iværksættere. Helt konkret foreslår partiet at alle skatteydere får et grundfradrag på 84.000 årligt. Det skulle reducere de offentlige udgifter med 220 mia og skaffe 210.000 nye arbejdspladser. Men partiets påstand om at en sådan plan er realistisk vækker ikke større tiltro. Planen er en så markant omvæltning i landets økonomiske politik, at ingen andre partier kan tænkes at gå med. Men den tiltrækker visse håbefulde mennesker. Og det er vel meningen.

Venstre har også holdt sommermøde - på det smukke Nr. Vosborg ved Vemb - men måtte holde pressemøde midt i hele pressehurlumhejet omkring regeringsrokaden. Onde tunger påstod at det var timet bevidst fra regeringens side, men det skal man ikke tro. Regeringsrokaden var undervejs i forvejen - og kunne ikke udskydes. Og Lars Løkke Rasmussen fik da også lejlighed til at fremhæve at en bedre og hurtigere beskæftigelsesindsats var vigtigere end en regeringsrokade. Venstres Folketingsgruppe har vedtaget et oplæg til en reform under navnet ”Hurtigere i job”. Og det indeholder fem banale elementer alle kan være enige i: Pengene skal selvsagt bruges bedre, det skal kunne betale sig at arbejde, de ledige skal hurtigere i job, den enkelte ledige skal i centrum, og administrationen af beskæftigelsesindsatsen skal gøres billigere og mere effektiv. - Venstre foreslår konkret at spare i alt 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne, og disse besparelser skal gå direkte til at sikre flere danske arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter, så vi forbedrer dansk konkurrenceevne.

Som bekendt har partiet rodet sig ud i en debat om hvad man skal kalde den økonomiske politik der betyder en begunstigelse af den private sektor på den offentlige sektors bekostning. Partiformand Lars Løkke har kaldt denne politik 'nulvækst', men det er jo en meget uheldigt ord, da alle ser positivt på vækst. Gruppeformanden vil hellere tale om udgiftsstop, og det betones at den offentlige sektor skal være stor og effektiv og have sin del af bruttonationalproduktets generelle vækst, men man vil altså effektivisere.

Partiet har netop også meldt ud at man ønsker folkeafstemning næste år om de danske EU-forbehold vedr. retssamarbejde og forsvar. Og det er formentligt et initiativ der kan genere S og SF, men generelt gælder stadig at Venstre er påfaldende tilbageholdende når det gælder virkelig politisk nytænkning. Jeg bliver ved med at fremhæve, at partiet har svigtet Foghs valg af den tredje vej, der er vejen mellem socialisme og liberalisme eller bedre den komplementære vej mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet. Lars Løkke interesserer sig slet ikke for spørgsmålet, der også kræver besværlige filosofiske overvejelser. Han har tværtimod ladet en liberalist som Søren Pind få mere rum til sine gamle teser.

Alt i alt betyder regeringsrokade og partiudmeldinger blot at de gamle partier fra S, SF og radikale til V og K kører i tomgang og overlader fornyelsen til Enhedslisten på den socialistiske side, Liberal Alliance på den liberalistiske side og Dansk Folkeparti på midten. Opbruddet i dansk partipolitik er ikke til at komme udenom. Det kan meget vel tænkes at blive lige så markant som opbruddet i 1973, men dog med tre forskelle: 1) Socialdemokraterne går helt i bund som et parti der er dybt splittet mellem akademisk elitetænkning og gammeldags arbejderpolitik, 2) Venstre kan genvinde sin førerrolle alene i kraft af vælgerskuffelsen over S, og 3) Dansk Folkeparti sidder inde med nøglen til næste regeringsdannelse og vil med klare udmeldinger om at forsvare jævne mennesker, men støtte en borgerlig regering og en ansvarlig økonomisk politik have særdeles gode chancer for at indgå i brede forlig.

Det er ganske bemærkelsesværdigt at Dansk Folkeparti efter at have fået Kristian Thulesen Dahl som formand har formået at skabe en ret konstant fremgang i meningsmålingerne der direkte afspejler socialdemokraternes krise som gammelt arbejderparti. Han var ikke sen til at sige nej til Venstres nul-vækst. Han protesterede omgående mod alle ideer om at fjerne svinekød fra danske børnehaver og hospitaler, så Helle Thorning også har skyndt sig at sige fra. Beklageligt er kun at Dansk Folkeparti som Venstre ikke sørger for en gennemtænkning af den tredje vej og en klar tilslutning til tanken om komplementaritet mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet. For det er her der tiltrænges afklaring.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier

Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Det konservative Folkeparti

Relevante artikler på Jernesalt:

Folketinget går på sommerferie og regeringen får et pusterum  (19.6.13.)
Dagpengeløsningen udskyder reformen, men redder regeringen  (16.5.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
Flertallet af offentligt ansatte fatter ikke situationens alvor  (12.4.13.)
SU-reformen ikke ideel, men nødvendig  (22.2.13.
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringens udspil til stor, ambitiøs skolereform  (5.12.12.)
Regeringens åbne sår  (5.10.12.)

Lars Løkke lukrerer på regeringens svaghed, men afklarer ikke Venstres vej  (19.11.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Lars Løkke gik i mediefælden og skabte mistanke  (6.12.11.)
Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Er Lars Løkkes realisme en ideologi?  (30.4.10.)
Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma  (11.4.10.)

Er demokrati muligt uden lederskab?  (15.10.12.)
Har vi fået vækst på hjernen?  (3.8.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)

Da den kreative kulturminister blev drevet ud af statskassens nidkære vogtere  (6.12.12.) Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Helle Thornings skattesag pinlig for alle  (27.8.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste?  (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Nytter Henrik Sass' angreb på Enhedslisten - eller er der mere brug for selverkendelse?   (11.7.12.)
Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)

SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.)
Formandsopgøret i SF - og Søvndals fatale brøler  (2.10.12.)
Villy Søvndal har også sejret ad helvede til!  (8.9.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)

Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Helle Thorning går nu lysere tider imøde  (1.10.10.)
To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)
Genopretningsplan og unødig skattesag  (2.7.10.)
De danske socialdemokraters dilemma  (28.9.09.)
S spiller højt spil med skatteudspillet med SF  (29.8.09.)
Trives socialdemokraterne mon selv?  (12.09.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
S for skæg, selvmord eller hvad?  (28.4.06.)
Helle Thornings nye hold  (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)

Etik og eksistens   essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)