JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - thorning03

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.6.12.

Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen

Fredag den 7. måtte finansminister Bjarne Corydon se i øjnene at det ikke var muligt at føre regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne frem til en fælles aftale der frem til 2020 skulle sikre både flere arbejdspladser og flere arbejdstimer, således at der på den ene side blev skåret ned på arbejdsløsheden og på den anden side skaffet midler til statskassen i en størrelsesorden på 4 mia til at udbygge velfærdssamfundet. Projektet var det ene af fire hovedelementer i regeringsgrundlaget fra oktober, nemlig det der fokuserede på øget arbejdsudbud på det danske arbejdsmarked svarende til 20.000 personer som led i en helhedsløsning. Og det er blevet betegnet som statsminister Helle Thorning-Schmidts personlige prestigeprojekt. Men det faldt, fordi lønmodtagerne ikke ville have rørt deres ferie- og helligdage, når de allerede havde ydet deres bidrag til det langsigtede mål gennem en påtvungen forringelse af efterlønsordningen, og når der samtidigt fortsat var stor ledighed i landet.

Konkret var det Dansk Metals formand der sagde fra fredag efter et hovedbestyrelsesmøde torsdag, således at LO som helhed ikke kunne give sit tilsagn. Det kom bag på både LO's formand Harald Børsting og regeringen - og var et prestigetab for begge parter som blev sat i et skarpt relief af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsens åbenlyse glæde over forliset. Partiet har hele tiden været imod ideen, men da regeringen absolut ville have de 4 mia hevet hjem for både at få penge til velfærd og samtidig fastholde økonomisk ansvarlighed, så finansministeren ingen muligheder for forlig. Regeringens overordnede målsætning fastholdes dog, hvad der betyder at de 4 mia skal findes på anden vis.

Internt i socialdemokratiet har man kritiseret formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Dennis Kristensen for skarp modstand, men sandheden er at det har været umuligt for regeringen og fagbevægelsen at overbevise baglandet om nødvendigheden af at præstere længere arbejdstid, sålænge ledigheden ikke er for nedadgående. Man har endog bebrejdet statsministeren og finansministeren deres belærende facon, når de mødtes med fagbevægelsens top (hvis de overhovedet gjorde dette, for det var ofte gruppeformanden de overlod den ugentlige opgave). Toppen i partiet har i måneder været stillet over for dårlige meningsmålinger og har blot forklaret det med ikke at have kommunikeret partiets politik godt nok, men sammenbruddet i trepartsforhandlinger viser utvetydigt at afstanden mellem partiets top og medlemmer/vælgere er blevet større og større uden at man har forstået at der skulle sadles om.

I forvejen var der 31.5. oven i købet kommet den første af nu tre friske meningsmålinger der viser en katastrofal nedtur for socialdemokraterne til under 20 % (to af dem helt ned under 17 %) samtidig med fortsat nedtur for SF, således at det på den fløj alene er Enhedslisten der har gevinst, mens Venstre på den anden fløj ligger stabilt på 33-34 %. Samtidigt foreligger en meningsmåling der viser at ikke mindre end 69 % af de erhvervsaktive finder det uacceptabelt at skulle arbejde mere, og at 77 % er uenig i at de har haft mulighed for at påvirke LO's forhandlingslinje.

Sociologen Henrik Dahl undrer sig naturligvis ikke, for han kalder Helle Thorning-Schmidt den dårligste leder socialdemokratiet nogensinde haft haft. Og Politikens Mette Østergaard taler om at det er regeringens evne til at regere der smuldrer. "Indtil nu har Helle Thornings politik fejlet hver gang den er blevet testet af virkeligheden", skriver hun. Og sort ser det unægteligt ud, for nok lykkes det rent faktisk at få skabt nogle brede forlig om langsigtede udfordringer, først energiforliget og sidst (i dag) et forlig om den kollektive trafik. Men det er ikke forlig der viser umiddelbart mærkbare resultater som kunne rette op på det indtryk der har bidt sig fast hos store dele af det almindelige vælgerkorps, at regeringen har brudt sine S-SF-valgløfter og fører blå politik under Margrethe Vestagers radikale åg. Og nu forestår skattereformen, som bliver et valg mellem forlig med Venstre eller Enhedslisten.

Et forlig med sidstnævnte vil kun give en lille reform der ikke for alvor flytter noget hvad angår skat på arbejde og som de radikale derfor formentlig vil nedlægge veto mod. Og et forlig med Venstre vil let kunne blive så dyrt for S og SF, at det vil cementere opfattelsen af at regeringen fører blå politik, og derfor kun give Enhedslisten yderligere vind i sejlene. Men regeringens dilemma ligger i at Enhedslisten truer med at stemme nej til finansloven, hvis skattereformen går dem imod. Og det kan således for regeringen ligne et valg mellem pest og kolera. Men som BT's kommentator Peter Brüchmann meget rigtigt påpeger, så har Helle Thorning passeret 'the point of no return'. Regeringens stærke akse, finansministeriet og -ministeren og Vestager vil pege på modige, konsekvente reformer og dermed et forlig med de borgerlige. Stramme reformer er også det rigtige for Venstre, den øvrige opposition og for landet som helhed - "og så må Thorning og Søvndal sætte deres lid til, at resultaterne vil give dem anerkendelsen for kontinuiteten, mens de leder efter en ny social identitet med vælgerappel"!

Behageligt for regeringen bliver det ikke, men den og Enhedslisten er jo udmærket klar over at de sammen vil tabe et valg i løbet af sommeren eller efteråret, og at den eneste chance for at ændre denne udgang på det hele vil være at holde ud og håbe på synlige virkninger af den førte politik samt bedre konjunkturer og bedre meningsmålinger.

Set fra et erkendelsessynspunkt - og Jernesalt har hele tiden hævdet at S-R-SF-regeringens dannelse var et eksperiment der under alle omstændigheder ville fremme politikernes og vælgernes erkendelsesproces - så er udviklingen siden valget blevet én lang bekræftelse på Helle Thornings og Villy Søvndals fejlkalkule i at gå til valg på at skaffe et rent rødt flertal, men danne regering med Det radikale Venstres Margrethe Vestager på hendes urokkelige principper omkring økonomisk ansvarlighed. Thorning og Søvndal kunne efter valget kun få dannet en regering ved at acceptere Vestagers tunge åg, og de bøjede sig for betingelserne, for de ville danne deres første koalitionsregering, og de gjorde det i troen på at de også kunne lægge linjen. Det har foreløbig kostet dem begge vælgernes tillid i så stort et omfang at det er vanskeligt at forestille sig at det vil kunne rettes op. Begge risikerer at sætte deres formandsposter og fremtidsudsigter i dansk politik over styr.

Men det værste er at landet lider under at vi savner politiske ledere af det format der både kan føre den nødvendige, fornuftige, ansvarlige og langsigtige politik igennem i de krisetider vi har og samtidigt få vælgerne til at bakke den helhjertet op. Som regeringen kører lige i øjeblikket, lykkes initiativer og reformer kun halvt, mens afstanden mellem folk og regering øges og den parlamentariske lede og skuffelse tager til. Den politiske substans svarer ikke til formen og iklædningen eller retorikken og løfterne - på trods af spindoktorernes antal, flid og anbefalinger. Og det er derfor helt grotesk at statsministeren fortsat tror på at det hele kan reddes ved bedre kommunikation. Det kan det ikke. Situationen vil kun kunne reddes ved et lederskab af format der har folket bag sig - og netop dette lederskab ligger uden for Helle Thorning-Schmidts evner.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Statsministeriet (med links til øvrige ministerier)
Økonomiministeriet
Finansministeriet

Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Venstre

Relevante artikler på Jernesalt:

Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Hvad skal vi med alle de helligdage?  (27.5.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)

Status over året 2011  (1.1.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  04.10.11.
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)

Valget, udfordringerne og partierne  (13.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Farcen om dansk politik giver endeligt valg  (28.8.11.)

De radikales 2020-plan  (7.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)

Helle Thorning går nu lysere tider imøde (1.10.10.)
Ny formand for socialdemokraterne (13.4.05.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)