JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - thorning04

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.8.12.

Helle Thornings skattesag pinlig for alle

Det er galt nok at der under den forrige regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Troels Lund Poulsen skete et så stort normskred i skatteministeriet at der blev lækket fortrolige oplysninger om den daværende socialdemokratiske statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts og hendes ægtefælle Stephen Kinnocks personlige skatteforhold og navnlig afsløret en særdeles påfaldende interesse fra skatteministeriets og ministerens side i en sag der principielt hørte under Københavns kommunes skattedirektorat og den alene, men det er uhyrligt at der nu i den kommission der skal kulegrave sagen for at finde frem til kilderne til lækagerne vil fremkomme tilgængelige aktstykker som viser at der i korrespondencen mellem skatteministeriet og det kommunale skattedirektorat er nævnt så uheldige tvetydigheder om Stephen Kinnochs kønsorientering at parret nu to dage før kommissionen tager fat på sine afhøringer har fundet det nødvendigt at fremlægge hele den foreliggende ni siders redegørelse om deres skatteforhold og privatliv og endda tilføje en udtrykkelig afvisning af at Steven Kinnock skulle være homoseksuel.

Det er første gang i Danmarkshistorien at en statsminister finder sig nødsaget til at foretage et sådant skridt for at forebygge senere mytedannelser og spekulationer om sit privatliv, men det er også første gang at en statsministers ægtefælle på denne måde kommer i søgelyset som en særlig belastning for regeringschefen alene i kraft af at han er udlænding og har sit erhverv i udlandet. Det gør ikke sagen bedre at de nævnte antydninger ifølge den foreliggende redegørelse stammer fra parrets egen revisor, der godt nok påstår at hans udtalelser er blevet misforstået (de er ikke gengivet ordret i referatet), for det forekommer temmelig uforståeligt at Kinnocks kønsorientering skulle have nogen som helst betydning for parrets skatteforpligtelser, med mindre den ligefrem knyttes sammen med en formodning om at han har ført en decideret dobbelttilværelse med et særskilt privatliv uden for Danmark.

De fleste kommentatorer anser det for ganske klogt at parret i forsøget på at komme myter og spekulationer i forkøbet rykker ud med en fælles erklæring om at parret lever er godt familieliv med deres to døtre, og at de har fundet en måde at indrette deres familieliv på så det kan fungere, selvom om de i kraft af den usædvanlige kombination af deres job har en lidt anderledes hverdag end andre par. De har iøvrigt aldrig talt med deres revisor eller andre rådgivere om deres ægteskab. Og de ønsker ikke at udtale sig når først kommissionens afhøringer går i gang.

Det er da ikke udelukket at statsministeren vil få en del sympati på grundlag af den pludselige åbenhed og ærlighed i sagen, men når revisoren ikke vil udtale sig for andre end kommissionen - og iøvrigt påberåbet sig tavshedspligt - forhindres desværre ikke at de usmagelige gætterier kan fortsætte. Problemet er jo i virkeligheden slet ikke Kinnocks seksualitet eller parrets privatliv, men derimod præcis hvad det har været lige fra sagens begyndelse, nemlig om statsministerens ægtefælle betaler skat her i landet, eller mere præcist om han slet ikke opholder sig så meget i Danmark at han er forpligtet til at betale skat. Det har hele tiden fremgået af sagen, at han har været meget tæt på at opholde sig i vort højtbesungne kongerige de 180 dage om året som ville medføre skatteforpligtelse, og at der mest af alt har været usikkerhed om måden at tælle dage på. Så ligegyldigt hvordan man vender og drejer sagen, så er Helle Thorning-Schmidt den første statsminister i Danmarkshistorien der har en ægtefælle der bor her i velfærdssamfundet med det høje skattetryk mindre end halvdelen af året og derfor ikke bidrager til det danske fællesskab. Og det er i sig selv ikke helt uvæsenligt, for det skader temmelig sikkert hendes image, fordi det bekræfter at Helle Thorning så at sige er mere elitær og internationalist end dansker og socialdemokrat. Ligegyldigt hvad man måtte mene om alle tidligere socialdemokratiske formænd og statsministre i vort lille land, så ville ingen af dem have budt deres landsmænd en bare tilnærmelsesvis lignende skattesag. End ikke en borgerlig - og måske velbeslået - statsminister eller statsministerkandidat med omfattende internationale relationer ville betragte det som uproblematisk.

Til gengæld burde det under ingen omstændigheder give pressen, offentligheden eller partiet Venstre særlig anledning til at forsøge at ramme damen under bæltestedet. Derfor er det fortsat af største værdi at den nedsatte særkommission finder ud af hvordan sagsforløbet har været i skatteministeriet og Københavns Skattedirektorat, hvem der har lækket de fortrolige oplysninger til BT, hvem der har tilbudt en bestemt del af lækagen til Ekstrabladet, og hvem der har brugt oplysningerne i Venstre.

Mediernes rolle har ikke været glorværdig, men tværtimod en bekræftelse på at pressen i dag hæmningsløst dyrker den snagen i kendte menneskers privatliv som folk åbenbart elsker og derfor er villige til at betale for, men som hidtil er gået stort set uden om det politiske liv. Eksempelvis tolererede man i sin tid statsminister Thorvald Staunings udskejelser med hensyn til alkohol og kvinder - uden at det gav nævneværdig presseomtale, selvom gud og hvermand kendte dem, og man skånede i sin tid også offentligheden for detaljer om statsminister Viggo Kampmanns regelmæssige værtshusudskejelser som kvartalsdranker, fordi hans sekretær påtog sig at bringe ham frelst og helskindet gennem alle farer. Men i dag kan ingen politiker efterhånden foretage sig noget som helst uden for det sædvanlige og normbestemte uden at det omgående finder vej til spalterne, tv-skærmen eller facebook og lignende. Det er åbenlyst blevet en folkeforlystelse at udstille folk i intime situationer der tidligere under alle omstændigheder blev anset for private og uvedkommende for andre, og ofte endda for grænseoverskridende og derfor mere eller mindre pinlige.

Der er markant forskel på mediedækningen, og det er ingen hemmelighed at de gamle seriøse dagblade som Berlingske, Politiken og Jyllands-posten har følt sig hævet over den værste sladder, mens til gengæld tabloidaviserne BT og Ekstrabladet har fremturet på niveau med 'Se og Hør'. Og i dag er det de sociale medier på internettet der slår alle rekorder med ikke blot sladder, men udlevering og exhibitionisme. Flertallet af unge på disse medier aner simpelthen ikke hvad blufærdighed er for en størrelse. Så trods alt er det godt at vore toppolitikere hidtil har prøvet at holde fanen højt med normal blufærdighed og stor tilbageholdenhed over for at kaste med smuds efter hinanden. Helle Thorning prøver da heller ikke med sin og ægtefællens offentlige erklæring at sætte en ny standard - endsige løfte sløret for indblik i deres privatliv, men tværtimod at fortælle omverdenen at der bør være en grænse. Men som den tidligere statsministerfrue, den radikale Lone Dybkjær, netop har røbet, så var det allerede i halvfemserne en overraskelse for hende hvor nært pressen gik på parret. Det er ikke nødvendigvis noget vi behøver at affinde os med. Tværtimod kan alle der vil fravælge kontakt med journalister der overskrider grænserne.

Netop derfor er det dybt beklageligt når et ministerium selv lader normerne skride, som det skete med skatteministeriet i Thornings skattesag ved den kontakt mellem ministeriet og skattedirektoratet i København som var helt overflødig eftersom der intet nyt af principiel lovgivningsmæssig interesse var i sagen, men som åbenlyst var befordret af en rent partipolitisk mulighed for at skade oppositionens spidskandidat til statsministerposten. Desværre er det højst uvist om lækagerne vil blive opklaret, da det kommer til at afhænge af mundtlige udsagn og dermed villigheden til at meddele sig, men det må dog noteres med en vis tilfredshed, at både departementschef Loft er blevet fyret fra ministeriet og den daværende skatteministers personlige rådgiver har fundet andre græsgange. Presset mod Troels Lund Poulsen var på et tidspunkt også så stort, at han valgte at tage sygeorlov nogle måneder. Det er ubetinget Troels Lund Poulsen og hans nærmeste rådgivere der i dag står i det mest tvivlsomme lys og derfor får størst behov for at forklare sig.

Men i yderste konsekvens kan sagen også blive en bet for Lars Løkke Rasmussen og Venstre, hvis han selv eller Venstres partisekretær har vist interesse for og eventuelt godkendt Troels Lund Poulsens boringer i sagen. Heldigvis for alle ligger det dog efter alt at dømme klart, at interessen alene har gået på Stephen Kinnocks skattebetaling - og ikke på hans og Helle Thornings samliv. Det bør fortsat høre til provokerende kunstneres og bladtegneres samt visse forfatteres eneret at kunne gøre grin med politikernes, kendissers og kongelige personers privatliv - og i den forbindelse komme med alskens vilde antydninger og rygter. Politikerne selv bør holde fanen højt.

Uanset hvad tendensen på de sociale medier er blandt unge grænseoverskridere, så bør voksne mennesker i ansvarlige stillinger gøre hvad de kan for at opretholde den grænse mellem det offentlige liv og det private liv som er hovedbetingelsen for at begge områder af livet kan udfoldes på konstruktiv vis ud fra de formål de hver sig har og som det er umuligt at sammenblande, hvis de overhovedet skal have mening. Det offentlige liv udfolder sig naturligvis med størst mulig åbenhed, fordi det i princippet gælder alle og derfor også skal kunne kontrolleres af alle. Privatlivet udfolder sig derimod i det mere lukkede og skjulte, fordi det ellers ikke ville være privat og frit. Det private er og bør netop være adskilt fra offentligheden, fordi menneskets frie udfoldelse netop på de mest intime felter kræver blufærdighed. I modsat fald bliver det pinligt.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Statsministeriet (med links til øvrige ministerier)

Relevante artikler på Jernesalt: