Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - grundlovsdag

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.6.15.

Demokratiets udvikling kræver mere end rettigheder

Indledning
Demokrati kræver fri debat, men også saglighed og dybde
Demokrati kræver folkelighed, men også lederskab
Demokrati kræver inklusion og integration, men også indre konsistens
Demokrati kræver ligestilling, men også fuld accept af kønsforskellene
Demokrati kræver sekularisering, men også forståelse for dybere kollektive forestillinger
Demokrati giver ret til at vælge, men også ret til at lade være
Henvisninger



Indledning    
Til toppen  Næste

Det er nok ikke helt tilfældigt at datoen for folketingsvalget er blevet den 18. juni, for denne timing betyder at valgkampen rummer både arbejderbevægelsens internationale første maj, kvindernes internationale kampdag og Danmarks nationale grundlovsdag samt folkemødet på Bornholm. Altså mange gode anledninger for en socialdemokratisk statsminister til at fremføre sine grundsynspunkter - uden at skulle slå på tromme for det som noget ekstraordinært. Sidst har hun været med i en tv-udsendelse på DRK om kvindernes 100 års valgret med titlen "Fra stemmeret til statsminister".

Det har altsammen faktisk givet Helle Thorning-Schmidt et momentum som måske ikke er så mærkeligt i sig selv, eftersom hun i lang tid af gode grunde har ligget over sin modkandidat Lars Løkke Rasmussen i henseende til personlig troværdighed. Men dog påfaldende, fordi det først efter udskrivningen af valget har vendt meningsmålingernes faste prognoser om at rød blok lå langt efter blå blok. Nu er der meldt et meget spændende opløb, hvis udfald ikke er fuldstændigt givet, men som dog peger mere og mere på Helle Thornings genvalg i kraft af Lars Løkkes manglende evne til at rette op på det alvorlige efterslæb i troværdighed som hans bilagssager og rod med penge har givet ham og som partiet Venstre ikke har villet tage følgerne af.

I de sidste to uger af valgkampen vil Jernesalt følge op med artikler om såvel Lars Løkke Rasmussen som Helle Thorning-Schmidt og de to andre partileder der bliver særligt interessante efter valget, nemlig de radikales Morten Østergaard og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Men i anledning af grundlovsdagen skal det - til sædvanlig eftertanke - understreges at demokratiet slet ikke skal betragtes som en selvfølge. Det kræver nemlig særlige forholdsregler for at blive videreudviklet, så det kan klare tidens alvorligste udfordringer.



Demokrati kræver fri debat, men også saglighed og dybde    
Til toppen  Næste

Demokrati er ensbetydende med grundlovsikret ytringsfrihed, og det understreges gang på gang at fri debat og fri presse er helt fundamentale værdier i demokratiet, ja, Hal Koch gik engang så vidt som at bestemme demokrati som samtale. Og det er der unægteligt god mening i. Men alligevel må det i dag konstateres, at selve den informationsteknologiske udvikling har bevirket at det er blevet så let og så selvfølgeligt for næsten alle borgere at ytre sig impulsivt døgnet rundt på de såkaldt "sociale medier" med enhver tilkendegivelse der bare falder dem ind. Det er meget selskabeligt på den måde at dele sine uforbeholdne meninger om alt muligt med mange andre mennesker, og det er også en slags ventil der giver luft for en uendelig mængde af fordomme, vrede, frustration og had. Derfor er det blevet så udbredt og populært. Man skal bare ikke tro at det har ret meget med egentlig debat eller samtale at gøre. Og derfor er det på ingen måde udtryk for en udfoldelse af demokratiet som sådant.

Givende debat og samtale forudsætter at deltagerne har en fælles interesse i en nærmere drøftelse af bestemte emner der går ud over det rent dagligdags og banale og som gør én klogere på emnet, og klogskaben ligger ikke bare i en udvidelse af den saglige viden, men også i en udvidet empatisk forståelse af andres synspunkter. I begge tilfælde kommer man fordomme til livs og får større respekt for både solide objektive kundskaber og fortolkelige, personlige synspunkter.

Det betyder igen at der vindes saglighed og dybde i stedet for overfladisk udveksling af fordomme, idiosynkrasier og livsløgne. Og det siger næsten sig selv at demokratiet derved vinder i styrke - i stedet for at vinde i vildfarelser og illusioner.



Demokrati kræver folkelighed, men også lederskab    
Til toppen  Næste

Ordet demokrati betyder egentlig blot folkestyre, men da ordet blev skabt i den gamle græske kultur var 'folket' ensbetydende med de frie borgere af en vis betydning (økonomisk, arvemæssigt og uddannelsesmæssigt). Tyende, slaver og kvinder hørte ikke med. Og vi skal som bekendt helt op til enevældens slutning i 1800-tallet, før Europa fik et mere moderne demokrati hvor i første omgang borgere og bønder blev ligeberettiget med adelen, og i anden omgang arbejderne og kvinderne kom med. De sidste som bekendt først i 1915 i Danmark.

Det afgørende for udviklingen i 1800-tallet var de folkelige vækkelser, der betød at først bønderne og siden arbejderne og kvinderne i kraft af højskolerne og friskolerne blev bevidste om deres menneskeværd og deres ret til at hævde sig i den politiske og eksistentielle debat. Det er altsammen så meget en selvfølge i dag, at man glemmer at bevidstheden om menneskeværdet aldrig er en simpel følge af almindelig skolegang og praktisk erhversvuddannelse endsige akademisk uddannelse, men altid et spørgsmål om at have en så udvidet horisont at man kan gennemskue autoriteterne og ikke falder for deres store, ukritiske tilbøjelighed til at trumfe holdninger og løsninger ned over almindelige mennesker ud fra hvad de selv mener er 'sagligt bedst' og 'nødvendigt'. Ægte folkelighed betyder at der er en ganske betydelig afstand mellem almindelige mennesker og autoriteterne eller 'eliten'.

Ikke destomindre er der stadig brug for lederskab i ethvert demokrati. Alle kan ikke få deres vilje, selvom det tilsyneladende vedbliver at være drømmen hos mange idealister. Lov og orden kan heller ikke undværes, selvom det er hvad anarkisterne drømmer om. I den parlamentariske udgave af demokratiet er det partier der opstiller kandidater til parlamentet, og de vindede partier der danner regering. Dermed opstår der i hvert fald et formelt lederskab. Men det er ikke en selvfølge at dette formelle lederskab også altid er reelt, for det afhænger helt og holdent af hvor dygtige ministrene er i forhold til embedsmændene til at føre deres intentioner og planer igennem, og i endnu højere grad af hvor stor de politiske lederes horisont og idéverden er.

Uden visionære ledere med stor horisont og med en indre idéverden der er åben og modtagelig for nytænkning og kreative løsninger der rækker ud over finanslovspolitik er der intet reelt lederskab i et demokrati.



Demokrati kræver inklusion og integration, men også indre konsistens     
Til toppen  Næste

Navnlig i tider med relativ stor indvandring, men ikke mindst i tider hvor indvandringen har været for stor og for politisk uigennemtænkt er det nødvendigt at sikre størst mulig integration af indvandrerne. Det kræver minimalt deres inklusion i skole- og uddannelsesvæsen og i arbejdsmarkedet, men det forudsætter også vilje til integration fra indvandrernes side. Hvor denne mangler, går det galt, og derfor må der altid stilles konkrete krav til indvandrere.

Men integration er ikke nok, for alle borgere i et land skal så vidt muligt også inkluderes i såvel skole- og arbejdslivet som politik og kulturliv. Og kultur skal her ikke forstås som finkultur (med litteratur, teater, film og musik), men i bredeste og dybeste forstand som alt der er med til at binde folket sammen på naturlig vis i fællesskabet. Kulturen er i denne betydning selve sammenhængen i et samfund. Og finkulturen hører naturligvis med, fordi den i særlig grad er i stand til at påpege sammenhængen eller manglen på sammenhængen.

Men pointen er at sammenhængen i samfundet ligger dybere nede end hvad der kan måles på tilknytning til uddannelsessystem, arbejdsmarked, foreningsliv og partiorganisationer. Der er tale om en indre konsistens der slet ikke kan måles på objektiv, videnskabelig vis, men alene kan konstateres på mere intutivt plan som selve fornemmelsen af at man hører til i samfundet, lever med i samfundslivet, yder personlige bidrag til dets mange subkulturer og værner det mod indre og ydre fjender.



Demokrati kræver ligestilling, men også fuld accept af kønsforskellene     
Til toppen  Næste

Som nævnt betyder det moderne demokrati en ligestilling mellem alle statsborgerne - uanset race, køn, etnicitet, alder, udannelse, arbejde og økonomiske besiddelser. Det er vigtigt at slå fast, at demokratiet inkluderer mennesker fra andre racer, etniciteter og kulture, blot de har fået statsborgerskab. Og det er overordentligt vigtigt at forstå og at værdsætte at kvinderne her i landet fik valgret i 1915.

Samtidigt må også stå klart at kvindernes ligestilling ikke er ensbetydende med en fjernelse af kønsforskellen. Kvindeforkæmpere bliver ved med at påpege at kvindernes formellem ligestilling i de moderne europæiske demokratier ikke har medført fuld reel ligestilling. Og de kan stadig begrunde påstanden med statistikker for løn for samme arbejde, antallet af ledere i erhvervslivet, professorer på universiteterne, og bestyrelsesmedlemmer i private virksomheder. Der er langt igen, og grundene er såmænd ikke så uforståelige, eftersom det er kvinderne der føder børn og som hovedregel bliver stillet over for alvorlige eksistentielle valg hvis de ønsker at konkurrere med mændene i erhvervskarrieren. Der er undtagelser der bekræfter hovedreglen, og der ligger en træghed i systemet og i såvel mænds som kvidners tankegang der forsinker udviklingen.

Men det er stadig forbløffende at høre diskussioner om sagen - som fx. denne uges programmer på DRK om kvinders forhold gennem de sidste 100 år - fordi alle kan nævne en lang række årsager til miseren som bygger på mere eller mindre udtalte fordomme om kvindernes manglende intelligens, lederegenskaber, ledervilje eller lederlyst, men som konsekvent går uden om det der dybest set gør forskellen og som ikke kan ændres uden alvorlige biologiske indgreb, nemlig det mandlige kønshormons betydning.

Det er højst besynderligt at selv højt begavede kvinder i gode lederstillinger eller forskerstillinger ikke vil være ved at det mandlige kønshormon ikke blot - alt andet lige - giver manden større fysisk styrke, skægvækst og dybere stemme, men også langt større trang til og behov for at udfolde sin styrke både fysisk og psykisk. Det fysiske spiller mindre og mindre rolle i det moderne samfund - i hvert fald uden for sporten - fordi kun en meget lille del af arbejdsindsatsen er rent fysisk. Det psykiske, mentale og intellektuelle betyder mere og mere - og her undervurderes totalt det forhold at det mandlige kønshormon og dets seksuelle udtryk i erektionen har kolossalt symbolsk betydning i mandens hele eksistens, langt ud over kønslivet, seksualiteten og forplantningen.

For at sige det kortest muligt: det er det mandlige kønshormon der giver manden ikke blot trangen til penetration i seksualakten, men helt generelt enhver dyb trang til at trænge igennem med kraft i enhver situation der kræver grænseoverskridelse.



Demokrati kræver sekularisering, men også forståelse for dybere kollektive forestillinger    
Til toppen  Næste

Det er her i landet forlængst blevet en selvfølge at vi lever i et sekulariseret samfund hvor den politiske magt er klart adskilt fra den religiøse magt, dvs den magt som kirken tidligere udøveder i kraft af sin ejendom og sine privilegerier. I modsætning til muslimske lande med ayatollaher, præstestyre, kalifater - eller hvad det nu hedder - er vi forskånet for en religiøs magt der har hånds- og råderet over den folkevalgte politiske magt, administrationens embedsmænd og retsvæsenets dommere.

Beklageligvis har dette imidlertid medført at mange er fuld overbevist om at religion dermed én gang for alle er gjort til en privatsag. Og det er jo en illusion, også når den udtales offentligt af en mand som statsminister som Anders Fogh Rasmussen.

Problemet kommer af at mange mennesker sætter lighedstegn mellem religion og de dogmatiske forestillinger som kirken har ophøjet til uantastelige sandheder, men som flertallet af almindelige mennesker anser for overtro. Flertallet af almindelige mennesker og næsten alle politikere her i landet aner simpelthen ikke at der gives kollektive forestillinger som er alt andet end dogmatiske og som slet ikke kan undværes i meningmands eksistentielle verden, hvis denne skal hænge sammen og kunne tåle drøftelse og eftertanke.

Disse kollektive forestillinger skyldes det kollektivt ubevidste og er kendetegnet af at være spontane og ukontrollable. De dukker så at sige op i ethvert menneskes tankeliv og eftertanke som en vedvarende påmindelse om at man ikke kan klare sine etiske udfordringer med henvisning til autoriteternes (fx. kirkens) moralkodex, men er nødsaget til selv at finde en pragmatisk og holdbar løsning på dem.

Derfor må det siges umisforståeligt at moderne demokrati ikke blot forudsætter sekularisering, men også fuld forståelse for de spontane kollektive forestilligners art og eksistentielle rolle.



Demokrati giver ret til at vælge, men også ret til at lade være     
Til toppen  Næste

Den sidste konstatering bliver at et væsentligt træk ved demokratiet er at borgerne gennem frie valg kan både vælge en regering til og vælge en regering fra. Demokrati består - som det engang er blevet sagt - også i at man med stemmesedlen kan komme af med en uønsket regering! Og det rigtigt og vigtigt. Men den politiske udvikling kan også i en periode være af en sådan art at det simpelthen ikke er muligt at se om det gør en forskel hvilken fløj i det politiske spektrum der vinder regeringsmagten.

Derfor er det efter min mening blevet højst aktuelt at slå fast, at enhver borger er i sin gode ret til at lade være med at afgive stemme.

Ejvind Riisgård



Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:    
Til toppen

Er demokrati muligt uden lederskab?  (15.10.12.)
Demokratiet og aktivismen i Danmark  (4.10.06.)
Demokratiet og den muslimske verden
Følelser og værdier, tro og demokrati
Demokratikanonen rammer ikke plet   (18.3.08.)
Demokratiske muslimer  (2.3.08.)
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)

Folkemødet på Bornholm trues af ytrings-fanatikere  (20.5.15.)
Folkemødet på Bornholm - ægte eller uægte?  (22.6.11.)
Folkelighed og intellektualisme  (20.12.06.)



Folkekirkens falliterklæring om tro  (27.1.15.)
Folkekirken kan ikke finde ud af gudsforholdet  (28.12.14.)
Folkekirke, statskirke og folkereligion  (17.5.12.)
Folkekirken: Kierkegaard og Karl Marx hang fast i dualismen  (10.5.13.)
Folkekirken: Modsætningen mellem kvindelige og mandlige præster  (6.1.08)
Folkekirken, kønsudjævningen og flugten fra den sande udfordring....  (14.12.12.)



Monarki: Er monarkiet overflødigt?  (14.1.12.)
Monarki: Er monarki foreneligt med demokrati?   (15.4.10.)
Monarki og ligestilling til debat  (10.6.09.)
Monarkiet: Folketingets åbning - Gud, konge, folk og sammenhæng  (7.10.07)
Monarkiet: Det irrationelle monarkis betydning i demokratiet
Monarkiet: Er det utidssvarende?



Oplysning: Lys over landet, folket og eksistensen  (1.5.15.)
Oplysningen: Gravøl for oplysningen?
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste
19. årh,: Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Grundvigianismen i det 20. århundrede  (13.12.05.)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Religion, humor og tragedie
religion og eksistens
religion og humor i værdikampen  (4.2.06.
religiøs forvirring  (14.11.11.)
religiøse analfabetisme, Meier Carlsen om danskernes  (28.4.07.)
Religiøse følelser ikke uantastelige  (6.2.06.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal