JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - larsloekke2013a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.10.13. (Ugebrev)

Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem

Det går unægteligt op og ned i politik, hvad næsten alle partiledere på et eller andets tidspunkt i deres karriere får at føle på kroppen. Der er ikke mange danske toppolitikere efter 2. verdenkrig der ikke har prøvet opture der bar dem frem og nedture der satte deres position på spil. Måske lige med undtagelse af Anders Fogh Rasmussen der i tide skiftede statsministertaburetten ud med det katapultsæde i Nato der var hans ambitioners mål. Men Uffe Ellemann-Jensen prøvede nedturen, og det samme gjorde Poul Nyrup og Helle Thorning samt Villy Søvndal - og ikke mindre end fire konservative formænd, nemlig Hans Engell, Per Stig Møller, Lene Espersen og Lars Barfoed. Og nu er turen så kommet til Lars Løkke Rasmussen.

Han startede sin politiske karriere som formand for Venstres Ungdom 1986-89, blev i 1998 amtsborgmester i Frederiksborg Amt og næstformand i Venstre, i 2001 indenrigsminister og siden finansminister i VK-regeringen og endelig i 2009 statsminister og partiformand. Han tabte folketingsvalget i 2011 fordi vælgerne ville have forandring - og sandelig også fik det så radikalt at de hurtigt kom til at fortryde det. Det gav Venstre voldsom medvind i meningsmålingerne - ofte over 30 %. Og det gav også blå blok sikkert og varigt flertal, lige indtil en højst besynderlig sag om en hidtil ukendt organisation ved navn GGGI eller 3G-I dukkede op og fra den ene dag til den anden rev tæppet væk under lille Lars fra Græsted der viste sig at være blevet global formand for denne ellers sydkoreanske organisation og uden at tænke over det begyndte at te sig som en sydkoreansk flottenheimer.

3G-I står for Global Green Growth Institute og blev stiftet i 2010 som en organisation der skal fremme noget så tiltalende som bæredygtig udvikling ved en kombination af økonomisk vækst og grøn omstilling - og derfor får den 90 mio kroner i dansk bistand. Lars Løkke blev først formand i 2012 og kom hurtigt til at rejse meget mere end han havde forudset, ialt 15 flyrejser. Heraf var halvdelen lange, hvilket vil sige 12-14 timer. Og de foregik vel at mærke på 1. klasse til en samlet pris af henimod en million kroner - uden at Lars Løkke studsede før det var for sent. Det var jo behageligt, når det endelig skulle være. Han kunne nemlig sove - og være udhvilet til møder straks han landede. Men udgiftsniveauet strider fundamentalt mod hvad en dansk toppolitiker kan tillade sig for offentlige midler, i dette tilfælde endog ulandsbistand.

Lars Løkke måtte i går søndag den 20.10. imødegå kritikken på et særligt pressemøde, hvor en større samling bilag blev fremlagt og hvor han besvarede spørgsmål. Seancen var delt i en hvor repræsentanter for 3G-I var med og kunne give oplysninger om instituttets regler, og en anden hvor Lars Løkke stod for skud med hensyn til den moralske side af sagen. Og mødet gik over i historien som det længste pressemøde journalisterne nogensinde har deltaget i. Det varede næsten fire timer.

Lars Løkke kunne understrege at reglerne var fulgt, men at han forstod kritikken. Han beklagede sagens forløb ikke mindre end 45 gange. Han indrømmede uden forbehold at det var en fejl af ham at rejse langt dyrere end det var sædvane for danske toppolitikere. Han havde sørget for at ændre både regelsæt og fremtidig praksis. Han ville sørge for at en fejlagtig betaling af en flybillet til en datter ville blive pålagt ham selv, men ellers ville han ikke foretage sig noget. Det kom frem at han ikke havde studset over at 27.000 kroner for denne billet ikke var trukket på hans egen bankkonto. På et direkte spørgsmål om han ikke syntes det ville være rimeligt at betale differencen mellem billetpriserne på 1. klasse og på business class for sine egne rejser tilbage svarede han udenom ved at henholde sig til at reglerne var fulgt indtil han selv havde taget inititativ til deres ændring. Han brugte flere gange vendingen "Det er i sidste ende mit ansvar", men han sagde også at sket er sket, og det kunne der ikke ændres på.

Det sidste er helt korrekt, men det indebærer jo så også at Lars Løkke Rasmussen uundgåeligt må bøde for det han har gjort eller rettere været så dum at gøre, for han har efter alt at dømme næppe kalkuleret med gevinst, endsige lavet kreativ bogføring. Han har blot påtaget sig alle rejser og forpligtelser uden at kny og simpelthen bare betragtet den behagelige luksus som en selvfølge der fulgte med. Man kan i hans tilfælde sige at han er en mand der bærer guldkæder og får medaljer og sandelig også tager det søde med det sure. Men det er det modsatte af Herluf Trolles indstilling. Da denne i 1665 af kongens egen rådgiver Niels Hemmingsen blev frarådet at gå i krig for kongen, fordi det var for farligt, spurgte han retorisk: "Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og ville være yppermere og højere agtet end andre?" - Og svaret lød at det var fordi ypperlige mænd måtte beskærme fædrelandet og dets undersåtter, når der var behov for det.... "Ja, ville vi havde det søde, så må vi og have det sure med!"

I sådanne ord ligger statsmandsformatet i en nøddeskal. Men hos Lars Løkke glimrer dette format ved sit fravær. Det kan han slet ikke løbe fra hverken ved at fremlægge rejsebilag, holde pressemøder, give beklagelser eller rette op på regler så de fremover kommer til at svare til danske normer. Og det er jo vel at mærke ikke første gang Lars Løkke glemmer at tænke sig om. Det skete også med det rod i bilagene som fandt sted i hans tid som amtsborgmester og som fik den konservative borgmester i Hørsholm til at fraråde Venstre at vælge ham som statsministerkandidat. Det skulle vi nok have lyttet mere til. Lars Løkke synes nemlig at være en type der hverken tager det så nøje med udgifterne - som en borgerlig politiker ellers bør gøre - eller reflekterer så meget over de moralske aspekter af politik som enhver statsmand bør gøre.

Det er utroligt at Lars Løkke ikke studser over at rejseudgifterne for datteren ikke er trukket på bankkontoen, og det er utroligt at han ikke første gang han får stukket en billet i hånden til 1. klasse automatisk får en påmindelse fra underbevidstheden om at det her vist ikke er i overensstemmelse med dansk kotyme. Man kan i det uendelige diskutere om vi herhjemme ikke er for smålige, når det gælder vore lederes udgifter, men de bør da i det mindste kende denne smålighed og tage den alvorligt. Det er måske lidt for simpelt at postulere at Lars Løkke slet ikke har jordforbindelse, sådan som Peter Brixtofte har gjort ud fra sin egen bitre erfaring om at den mister enhver der kommer højt på strå og omgiver sig med lutter rygklappere og vinkypere. Dét er jo slet ikke Løkkes verden. Men der mangler under alle omstændigheder den refleksion der skal til for både at holde stien ren i forhold til vælgerne og få hævet hele det politiske engagement over spillet om vederlag, diæter, rejse- og hotelpriser og skattefordele.

Global Green Growth er måske slet ikke den rette organisation at give stor dansk bistand og formandshjælp, når det tages i betragtning hvor langt væk Sydkorea og andre udviklingslande ligger. Det har vi udenrigsministeriet og diplomaterne til at tage sig af. Anders Fogh påtog sig heller ikke Nato-posten uden definitivt at skippe Danmark som nye muligheders land. Men Lars Løkke er fortsat formand for Venstre og ønsker også fortsat at være kandidat til statsministerposten i 2015 - og så skal han blive her i landet og lægge hele sin arbejdsevne her. Han har ikke - som Fogh - drømt om eller søgt nogen international post, og får muligvis ikke noget økonomisk udbytte af den han blev bedt om at påtage sig. Men den tager hans tid fra vigtigere opgaver.

Jeg skal ikke kunne vurdere hvor stor skaden bliver for Lars Løkke og Venstre på sigt. Men mit umiddelbare gæt er at den bliver meget alvorlig og ikke kan rettes op. Man vil nok ikke se et formandsopgør i Venstre, ligesom man heller ikke vil få det hos socialdemokraterne før et valgnederlag. Det er jo heller ikke dansk kotyme! Det betyder imidlertid fortsat niveausænkning af dansk politik: De gamle partier har simpelthen ikke en eneste politiker der kan kaldes statsmand. Og det er jammerligt.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Venstres hjemmeside
Lars Løkke Rasmussens personlige hjemmeside
Global Green Growth Institute

Relevante artikler på Jernesalt: