JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - venstre2013a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.10.13. (Ugebrev)

Ligger Venstre lidt for lunt i svinget?

Venstre har holdt sit landsmøde - denne gang i Odense - og formand og næstformand holdt de traditionelle taler og fremlagde fem sigtepunkter for det kommende arbejde:

1: Reformer for velfærd.
Reformerne er forudsætningen for, at vores velfærdssamfund kan gå i arv til vores børn og børnebørn.
Vi har allerede lavet reformer, og det er godt, at vores seneste reformer nu gennemføres selvom vi ikke længere er i regering. Det er godt for Danmark, men det er ikke nok. Der er brug for mere.
Ét sted vi skal sætte ind er i forhold til skatten. Skatten er for høj og det koster konkurrenceevne og dermed velstand. Danmark bliver aldrig et lavskatte-land - og det er heller ikke vores mål - men skatten skal ned, så væksten kommer op.

2: Velfærd med frihed
Vores velfærdssamfund skal fortsætte med at være et af verdens bedste og mest veludbyggede.
Men selvom den offentlige sektor er stor og dyr, så sker det desværre stadig, at nogen falder igennem sikkerhedsnettet. Vi kan ikke løse problemerne ved at gøre én af verdens dyreste offentlige sektorer endnu dyrere.
Fremover skal vi have mere kvalitet i velfærden for færre penge ved at sætte de offentlige ansatte fri – og lader ansvaret følge med. Det betyder, at vi skal reservere en større del af væksten til den private sektor, så den kommer til at fylde noget mere.
Vi skal bruge pengene mere effektivt, så vi får bedre velfærd - men ikke dyrere velfærd.

3: Flere skal med
Danmark skal være et samfund, som holder de svage oppe uden at holde de stærke nede.
Vi skal stille større krav til dem, der kan. Give mere rygstød til dem, der vil. Vi hjælper ingen ved at sænke forventningerne og ved at afskrive dem. Det er misforstået godhed, og det skader mere end det gavner.
Selvfølgelig skal vi fortsat hjælpe samfundets svageste, men vi skal samtidig møde alle med høje krav og forventninger. Vil man skabe de lige muligheders land, skal man ikke behandle alle ens.

4: Et konkurrenceklart samfund
Vi er en del af verden – og skal være åben overfor vores omverden. Vi sikrer ikke danske arbejdspladser ved at holde udenlandsk arbejdskraft ude eller ved at tale om internationale virksomheder som nogle, der blot forsøger at snyde os for skat.
Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for internationale virksomheder. Begge dele skaber vækst og indtjening som i sidste ende giver nye arbejdspladser til danskerne.
Det betyder ikke at vi skal spole den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik tilbage, men det betyder, at vi skal se på, hvordan vi får endnu flere kvalificerede udlændinge hertil for at studere og arbejde.

og 5: Danmark aktiv i verden
Verden omkring os har større betydning for vores levevilkår og muligheder, end vi har på omverdens. Vi kan ikke melde os ud.
Derfor er tiden fortsat til en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og tiden er fortsat til Venstre som Danmarks europæiske parti.

Det lyder sådan set altsammen ganske tilforladeligt. Ja, man kan endda ved sammenligning med den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydons udlægning af velfærdssamfundet som et konkurrencesamfund sige, at Venstre lægger sig på en blødere og fornuftigere retorik. Nødvendigheden af Danmarks konkurrenceevne fornægtes ikke, men der sættes heller ikke spørgsmålstegn ved selve velfærdsbegrebets fortsatte relevans. Der er i Venstres fem sigtelinjer udmærket balance mellem den liberale, aktivistiske og fremadrettede politik, der bl.a. gennem skattepolitikken vil fremme intiativ og kreativitet, og på den anden side den sociale, omsorgsgivende politik over for de svage som er udgiftskrævende, men skal være der uden at ende med at man formynderisk tager ansvaret fra arbejdsdygtige mennesker.

For så vidt er der faktisk tale om en ret klar komplementaritet mellem frihedsprincippet og tryghedprincippet. Så selvom man kunne savne en mere bevidst og klarsynet filosofi bag sigtelinjerne, kan Venstres problem ikke siges p.t. at ligge her, nu hvor vi står over for et kommunalvalg og der fortsat ser ud til at være halvandet eller to år til næste folketingsvalg.

Venstre erkender meget realistisk at man ikke ved kommunalvalget har mulighed for at slå socialdemokraterne med hensyn til antallet af borgmestre. Kommunalvalg og folketingsvalg er to vidt forskellige ting. Mange borgmestre på begge fløje klarer deres opgaver udmærket - uanset hvordan det går deres respektive partier på tinge. Og der er meget lang traditon for at socialdemokrater med støtte hos venstrefløjspartierne sætter sig på borgmesterposten i mange af de største byer. Men de får dog efter alt at dømme problemer i flere af de kommuner hvor de vandt knebent for fire år siden. Og det vil sige at Venstre formentlig kan hale noget ind af det de tabte ved kommunalreformens sammenlægninger. Men det spiller ind at der synes at være større gnidninger mellem de borgerlige partier indbyrdes end mellem ventrefløjens indbyrdes. Specielt er der konservative borgmestre der står svagt. Bl.a. har en kendt konservativ kommunalpolitiker i Rudersdal kommune skiftet sit partis siddende kvindelige borgmester ud med en Venstremand som kandidat.

Nej, problemet for Venstre er at det går for let. Meningsmålingerne svinger lidt op og ned som de gør for de fleste partier, men ligger gennemsnitligt over valgresultatet, mens socialdemokraternes ligger langt under. Rød blok som helhed står til at tabe så stort at erhvervsfolk for længst er begyndt at pleje deres netværk til borgerlige partier mere energisk. Det har Venstres formand også gjort. Han skal i længere tid have ført hemmelige samtaler med Dansk Metals formand Claus Jensen og kunne derfor byde denne velkommen som taler på landsmødet. Og det blev mødets største overraskelse. Claus Jensen er ikke blevet Venstremand, men ser altså som formand for et fagforbund med mange borgerlige vælgere et formål med at holde sig på god fod med Venstres formand og parti.

Der flirtes såmænd også lidt med forestillingen om at Venstre i dag er blevet et 'arbejderparti' i og med at det kan tiltrække vælgere fra traditionelle arbejderkredse. Men det er en håbløs tankegang, fordi vi alle - 12 år efter Anders Fogh Rasmussens proklamation af klassekampens endeligt - helt bør holde op med al tale om klassekamp, arbejderpartier og urokkelige modsætninger mellem socialistisk og liberalistisk tankegang.

Venstre kalder sig fortsat et liberalt parti, og landsmødet gav partiets frihedspris til en decideret liberalist, men det er ingen hemmelighed at partiet fortsat også ønsker at sikre sig vælgere på midten - eller at der er uenighed i partiet om hvem der er dets tronfølger: den valgte næstformand og midtersøgende gruppeformand Kristian Jensen eller den liberalistiske, udenrigspolitiske ordfører Søren Pind. Officielt er det naturligvis Kristian Jensen der er nærmeste efterfølger for Lars Løkke Rasmussen den dag han måtte trække sig som formand. Men Søren Pind har skam ambitioner og har derfor ikke undladt at gøre opmærksom på at et parti ikke som et monarki har nogen tronfølgerorden. Det er formelt set korrekt, men reelt er det nu engang altid en valgt næstformand der står først i rækken. Ellers har posten ingen mening. Og Kristian Jensen har klaret sin opgave godt - i modsætning til fx en af socialdemokraternes næstformænd.

Spørgsmålet er ikke helt ligegyldigt. For dels skal Venstre fremover nødvendigvis kunne samarbejde fornuftigt med Dansk Folkeparti, dels er Søren Pind vitterligt så liberalistisk tænkende at han nemt vil kunne støde midtervælgere fra sig, hvis han får for meget at skulle have sagt.

Det hører naturligvis med til det aktuelle billede, at der kører en skattekommissionssag som i hvert fald ikke kan siges at være til fordel for Venstre. En tidligere skatteminister har i sin tid vist alt for stor interesse for den nuværende statsministers skatteforhold, som hører ind under Københavns Kommunes skatteforvaltning og som skatteministeriet, dets minister og departementschef skal holde sig langt væk fra. Skattekommissionen kan tilsyneladende ikke komme til bunds i problemerne. Og har ved afslutningen af høringerne kastet et anonymt brev i grams til offentligheden. Brevet skulle angiveligt stamme fra et stort advokatkontor i provinsen og mere end antyde at et ledende medlem af Venstres top har blandet sig i sags- og notatbehandlingen. Brevet kan være et stort fupnummer, men rygterne hænger nu i luften på grund af skattekommissionens klodsede optræden. Og der kan det blive ved at hænge til skade for Venstre, der egentligt kun har en fornuftig mulighed: at skille sig af med den tidligere skatteminister der næppe har gjort noget ulovligt, men dummet sig gevaldigt.

Konklusionen for partiets vedkommende er, at Lars Løkke Rasmussen sidder trygt i sadlen og ikke behøver at anstrenge sig på nogen måde. Kommunevalget skal overstås og bliver formentlig lige så godt for Venstre som det bliver skidt for de konservative og socialdemokraterne. Men derefter bliver der længe til valget - og meget kan ske. Dansk økonomi går isoleret set godt, men det gør hverken EU's eller USA's, og derfor kan ingen vide om konjunkturerne går den rigtige vej hurtigt nok til at kunne rette op på socialdemokraternes pinagtige situation. Hos dem spekulerer man også på hvem formandens efterfølger skal være. Statsministerens bedste kort hedder de gode manerer og en betydelig performance-evne. Men det er ikke det Danmark har mest brug for. Det synes vælgerne heller ikke. Lars Løkke ligger nok lunt i svinget, men han er, når det kommer til stykket, bare en glad partiformand. Historisk vingefang har han ikke - og den allernyeste sag om de dyre rejser pynter heller ikke på hans image.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Venstres hjemmeside
Lars Løkke Rasmussens hjemmeside

Relevante artikler på Jernesalt: