JERNESALT - thorning2013h
ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.10.13. (Ugebrev)
Et landsmøde kan udstille krise og afmagt
Folketinget har åbnet sin samling med den traditionelle tale af landets statsminister. Denne gang blev Helle Thorning-Schmidts tale betegnet som hendes retorisk set bedste, og det tror man gerne - uden at have hørt den i sin helhed. For Thorning er generelt en god taler der former sine ord lige præcis med den omtanke der lader bekræfte at hun har nået landets øverste politiske embede og siger det der hører sig til ved en højtidelig lejlighed som denne og intet mere. Talen var i alle måder forventelig og indeholdt vist intet andet nyt end at der skal være folkeafstemning den 22. maj om Danmarks tilslutning til EU's patentdomstol, hvis tilslutningen ikke bliver vedtaget i Folketinget med mindst 5/6 deles flertal. Kun to partier mener at en tilslutning til patentdomstolen vil være suverænitetsafgivelse, men det ene, Dansk Folkeparti, er parat til at bøje sig, hvis regeringen vil betale prisen, som fx kunne være indgreb mod den såkaldte velfærdsturisme (østeuropæeres arbejde i Danmark til lav løn, men vinding på sociale ydelser). Om Regeringen vil betale prisen vil vise sig. Thorning - og fx den konservative Barfoed - håner Thulesen Dahl for den dristige taktik, og ingen kan på nuværende tidspunkt vide om han vinder på den.
Åbningstalens vigtigste punkt ser ud til at være reformplaner for erhvervsuddannelser, som skal rette op på den sørgelige kendsgerning at alt for mange af de unge vælger gymnasieuddannelsen primært fordi den hverken har adgangskrav eller arbejdskrav. Derimod sikrer den i tre år et behageligt liv og udskydelse af alle generende krav om specifikke valg af videre uddannelse eller job, som hører til normal tilpasning til det moderne samfunds hårde realiteter. Reformerne kan sikkert let samle flertal, for alle kan se behovet, men ikke alle reformer virker helt efter hensigten og drømmen. Den udbredte mentalitet blandt de unge i dag svarer ikke til landets realpolitiske behov for større ansvarlighed blandt borgerne i den erhvervsaktive alder. Og desværre tør selv landets statsminister ikke vove sig ind så prekært et spørgsmål.
Thornings tale er sikkert forberedt for længe siden, men må alligevel ses i lyset af hendes optræden og virkning på Socialdemokraternes kongres i Ålborg i weekenden. Hun fik nemlig - som vist utallige gange i medierne - allerede ved sin opstigning på podiet et bifald som rørte hende til tårer og derfor med hendes egne ord ødelagde hendes tilstræbte image som isdronning. Hun er bag facaden en almindelig blød dansker der har let til tårer. Dette er blot først kommet frem nu, fordi hun selv, hele partiet og hele regeringen har været i nærmest konstant modvind siden de for to år siden vandt valget og måtte tage arbejdshandskerne på. Kritikken er haglet ned over socialdemokraternes (og SF's) løftebrud og dens temmelig 'blå' finanspolitik, og det har medført et markant fald i vælgertilslutningen i alle meningsmålinger. Socialdemokraterne er ikke bare gået en smule tilbage som det ofte sker for regeringsførende partier, men så mange procentpoint at de i flere målinger er på linje med det voksende Dansk Folkeparti, ja, i enkelte under. Og det vil sige helt nede omkring 19-20 % (mod valgets 25). De to sidste meningsmålinger bekræftede tendensen og blev endda suppleret med en ny og speciel der viste at vælgerne i almindelighed, men også de socialdemokratiske af slagsen, mener at det ville gavne partiet og regeringen hvis Helle Thorning trådte tilbage!
Det er vist uhørt i dansk politik. og er i hvert fald ikke nogen tillidserklæring til formanden.
Problemet for Helle Thorning er naturligvis at hun ikke alene er akademiker (det var partiets umiddelbare forgængere også), men at hun virker som en dame der gør overordentligt meget ud af sin påklædning og optræden, har lært sig alle regler for god opførsel og 'pli' og trives bedst i selskab med ligestillede, herunder de regeringschefer hun møder i EU eller andre steder. Hun er skam fra Ishøj - men det kan man ikke høre på sproget. Hun taler smukt og perfekt dansk og bærer ikke på nogen måde præg af at hun er opkomling. Men det er sigende for hendes image blandt socialdemokraterne, at de kan more sig over en historie om hendes besøg på den store arbejdsplads på Sandkaj i Nordhavnen i selskab med Arbejdstilsynet, Politiet og Skat samt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. På et efterfølgende sommergruppemøde på Marienborg kunne hun fortælle levende om besøget og om hvordan det var at blive hejst højt op i en bygningselevator. Men så fulgte ordene: "Og så havde Mette og jeg sådan nogle hatte på". Og dermed hentydede hun til de grønne sikkerhedshjelme fra Arbejdtilsynet som de to ministre vitterligt bar under besøget. Historien kan være sand eller ej, men det siges at flere scialdemokratiske folketingsmedlemmer lystigt fortæller historien videre. Den er udtryk for hovedproblemet: socialdemokraterne vil gerne stå som et arbejderparti, men Helle Thorning er ikke troværdig som arbejderpartileder eller repræsentant for jævne arbejdere.
Derfor blev dommen over partikongressen i Ålborg derefter. De delegerede klappede af deres formand som det hører sig til. Den eneste minister der vovede at forstyrre idyllen var den forsmåede forsvarsminister Nick Hækkerup, der fandt anledning til at nævne det alle andre godt vidste i forvejen, nemlig at toppen i det danske forsvar er inderligt imod strukturreformer. Og han blev prompte og ubarmhjertigt sat på plads af Thorning - samt den nye forsvarsminister Nikolaj Wammen der kunne berolige os alle med at han har et glimrende samarbejde med forsvarstoppen. Boligminister Carsten Hansen fik heller ikke noget ud af at sætte spørgsmålstegn ved finansminister Bjarne Corydons sproglige opfindsomhed med at erstatte velfærdssamfundet som partiets mål med konkurrencestaten. Nej, der er ro i regeringen, i partiet og på kongressen. Og tænke behøver man ikke.Vælgerne synes bare ikke at socialdemokraterne fører den politik de burde. Og hverken partikongressen i Ålborg eller åbningstalen i Folketinget gjorde en forskel. Helle Thorning greb ikke chancen, men hun trives som sædvanligt. Og det samme gør Anette Vilhelmsen og Margrethe Vestager. Gud bevare Danmark! som dronningen plejer at sige.
Den hjemlige trivsel bør ses i lyset af de politiske problemers standhaftighed. Beskæftigelsen hjemme og i udlandet vil ikke rigtigt i vejret. Problemerne i Sydeuropa er stadigt voksende. Berlusconi river taburetterne væk under sine ministre og kan føre landet ud i ny våde. Tyskland har haft et valg til Forbundsdagen der gav kansler Merkel stor sejr, men FDP et forsmædelig nederlag der trak tæppet væk under koalitionsregeringen. SPD, De grønne og Die Linke tabte, men kan trods formelt flertal ikke danne regering. Det bliver nødvendigt med en stor koalition mellem CDU og SPD, og SPD's kanslerkandidat Peter Steinbrück har klogeligt lettet vejen ved at trække sig fra alle poster. Men det bliver en stor nød at knække for den konservative Merkel at sikre Euroens urokkede stabilitet og samtidigt give SPD de nødvendige indrømmelser med hensyn til skatter og investeringer. Og det gør på ingen måde situationen lettere at USA er havnet i en budgetkrise der er uværdig for et moderne demokrati og som vil være ødelæggende for økonomien hvis den ikke løses med en eller anden forståelse mellem republikanernes indædt konservative Tea Party-fløj og den demokratiske præsident med den sundhedsreform han vil påtvinge alle.
Syrien-problemet er tilsyneladende løst med en resolution i FN's sikkerhedsråd der pålægger Assad at aflevere de kemiske våben. I virkeligheden tjener den det formål at give Assad frist til at blive siddende og bekæmpe oprørerne alt det han kan med konventionelle våben, og samtidigt lade Rusland komme stærkt ind i indflydelsen og tilsvarende at svække USA. Den amerikanske supermagt har ikke længere kontrol med udviklingen i Mellemøsten. Ingen kan se en udvej på borgerkrigen i Syrien, men alle er glade for at ingen heller behøver udsigtsløst at prøve at gribe ind i udviklingen med militære midler. Dog peger udenrigsminister Villy Søvndal nu i sin visdom på muligheden for at vestlige lande kan gribe ind - selvom FN ikke skulle kunne blive enige. Vi får se. Håbet beskæmmer ingen.
Det er i denne sammenhæng en biting at den østrigske koalitionsregering mellem socialdemokrater og konservative har lidt nederlag og kun vil kunne regere videre med besvær, mens Norge for første gang har fået en regering af Høyre og Fremskrittspartiet med støtte af De Kristelige og Venstre (Norges radikale Venstre), med et par gæve kvinder i spidsen som tror på at projektet kan lade sig gøre. Socialdemokraterne er for tiden ikke just nogen stor succes i landene omkring os. Og man bør retfærdigvis sige, at det ikke alene skyldes deres egen politik og taktik, eller blot det forhold at der ofte i demokratiske lande kan være en simpel længsel efter en ny regering - bare for forandringens skyld.
Sagen er ganske enkelt, at det politiske niveau i hele Europa, Mellemøsten og USA er forbløffende lavt. Næsten alt er havnet i en regulær relativisme der på dogmatisk og fundamentalistisk vis gør formel og juridisk ligestilling mellem kønnene, kulturerne og religionerne til en livsløgn om fuldstændig ligeværdighed når det gælder ansvaret for den historiske udvikling. Alt er blevet jura og økonomi. Den historiske dimension er totalt forsvundet hos politikerne, kommentatorerne og de såkaldte humanistiske forskere. Flertallet véd simpelthen ikke hvad historisk dimension er.
Derfor må det siges igen og igen: Hverken det enkelte individ eller de enkelte samfund kan sikre sig indre konsistens og sammenhæng uden at sørge aktivt og energisk for den overvægt af det gode i livet der alene kan bære samfundene, udviklingen og fremtiden.
Ejvind Riisgård
PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.
Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.
Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.
Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.
Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.
Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.
Ejvind Riisgård
Henvisninger:
Links:
Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier
Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Relevante artikler på Jernesalt:
Bjarne Corydon omdefinerer socialdemokraternes velfærdsstat (8.9.13.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger (12.8.13.)
Folketinget går på sommerferie og regeringen får et pusterum (19.6.13.)
Dagpengeløsningen udskyder reformen, men redder regeringen (16.5.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære (3.5.13.)
Flertallet af offentligt ansatte fatter ikke situationens alvor (12.4.13.)
SU-reformen ikke ideel, men nødvendig (22.2.13.
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format (6.1.13.)
Regeringens udspil til stor, ambitiøs skolereform (5.12.12.)
Regeringens åbne sår (5.10.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF (16.9.11.)
Radikalt lederskifte (16.6.07.)
Er demokrati muligt uden lederskab? (15.10.12.)
Har vi fået vækst på hjernen? (3.8.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé (7.6.12.)
Den herskende klasse efter 1970 (19.02.03.)
Midten i dansk politik (25.10.04.)
Individ og samfund som komplementære fænomener (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener (26.8.03.)
Da den kreative kulturminister blev drevet ud af statskassens nidkære vogtere (6.12.12.)
Socialdemokratiet lider (24.9.12.)
Helle Thornings skattesag pinlig for alle (27.8.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste? (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem (19.8.12.)
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|