JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - thorning2013g

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.9.13. (Ugebrev)

Er regeringen ved at gå op i limingen?

De tre regeringspartier har nu fejret to-årsdagen for deres sejr, men har det fortsat hårdt i meningsmålingerne. Da der er to år til næste valg, betyder det dog ikke noget i sig selv, hvis ellers regeringen kan holde sammen valgperioden ud. Og det bestræber den sig på med alle midler, herunder afholdelsen af et fællesmøde på et kursuscenter ved Helsingør, hvor regeringsmedlemmerne dels drøftede politik, dels hyggede sig med lidt selskabelighed. Og det skete vel at mærke uden tilstedeværelse af spindoktorer.

Mødet blev udadtil forstyrret lidt af det internationale spil om Syriens kemiske våben, men afsluttedes dog med en pressekonference hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt, vicestatsminister Margrethe Vestager og socialminister Anette Vilhelmsen præsenterede et nyt ambitiøst socialprogram der fokuserer på de svage og udstødte i landet. Det er sympatisk, men næppe noget der giver stemmer i en tid hvor det altovervejende problem fortsat er vækst, beskæftigelse og uddannelse og hvor der fortsat savnes det kick der sætter en udvikling i gang. Alle venter på udlandet og navnlig på USA og Tyskland, men i USA har Centralbanken netop fastholdt sin kurs med opkøb af statsobligationer fordi økonomien stadig halter, og i Tyskland sker der ikke noget før Forbundsdagsvalget på søndag er overstået. Måske ender det med at den euro-tro kansler Merkel taber i kraft af at FDP ryger under spærregrænsen. Og da SPD næppe får held til at sætte sig på kanslerposten, når de ikke vil være afhængige af Die Linke, så kan resultatet blive en ny stor koalition mellem CDU/CSU og SPD.

Men den danske regerings pressemøde var alligevel interessant fordi det viste Anette Vilhelsem som en ny socialminister der var glad for at kunne præsentere et program der var præget af SF's inderste drømme, men pressemødet viste også en højst besynderlig adfærd fra den ellers stilsikre radikale formand. Margrethe Vestager sad nemlig i meget lang tid og iagttog Helle Thorning ufravendt som om hun forsøgte at finde ud af hvad der skjulte sig bag chefens facade. Samme dag kom det frem, at Vestager havde måttet bøje sig for socialdemokraterne i spørgsmålet om øremærket barsel til mænd, et punkt som de radikale ellers har lagt stor vægt på og som derfor blev udtrykkeligt indskrevet i det fælles regeringsgrundlag i oktober 2011. Og denne intense iagttagelse af regeringschefen kunne derfor ses som udtryk for at Vestager dagene forud havde opdaget ledelsestræk ved Helle Thorning hun ikke havde bemærket før.

Mod sædvanlig kotume for regeringsmedlemmer havde Margrethe Vestager skrevet et indlæg i Jyllandsposten hvor hun udtrykkeligt gav den socialdemokratiske del af regeringen skylden for at have fjernet den særlige barsel til mænd. Det faldt naturligvis Helle Thorning så meget for brystet, at Vestager måtte forklare offentligheden at fjernelsen af den øremærkede barsel til mænd skam var noget regeringen samlet stod bag. Men Thorning blev dagen efter udspurgt så ihærdigt om sagen af journalisterne på Christiansborg, at hun til sidst valgte at ignorere dem. Vestager gik ud med endnu nogle forklaringer, hvoraf fremgik at hendes udtalelser måske ikke var særligt heldige, men trods alt blot sagde at der havde været debat i regeringen, og at de radikale stod bag Helle Thorning, men stadig ville arbejde for øremærket barsel til mænd efter næste valg.

Sidst på ugen var der landsmøde i Det radikale Venstre og her gentog Margrethe Vestager sin lidt uldne forklaring og karakteriserede Helle Thorning og Anette Vilhelmsen som to seje kvinder. Det sidste fik hun applaus for, men begejstringen for formanden kunne iøvrigt for første gang i hendes formandstid ligge på et lille sted. Mange var skuffet over netop denne sag. Og den har da også allersidst - i tirsdags - fået den tidligere kulturminister Uffe Elbæk til at melde sig ud af partiet og blive løsgænger i Folketinget. Det kan partiet beklage, men iøvrigt tage forholdsvis roligt. Elbæk er for meget kaospilot til at kunne passes ind i politiske partiers nødvendige selvdisciplin. Ikke mindst når disciplinen nu engang altid forstærkes så snart et parti kommer i regering.

Det indtryk der sidder tilbage er faktisk at Helle Thorning har strammet disciplinen, formentlig fordi hun nu vil have øjnene rettet fremad mod valget. Regeringsrokade og nyt socialprogram har givet lidt mere ro på SF-fronten. Strategen Henrik Sass er kommet ind i regeringen. Og Bjarne Corydon fører konsekvent den finanspolitik som de radikale er enige i, som han selv begrunder med klare konkurrencemål og som er så blå at de borgerlige dårligt kunne gøre den bedre..... Og så er det ubekvemt at den radikale formand fortæller løs om intern uro i regeringen.

Vestager er ikke ude på at genere Helle Thorning, det er hun for bundet af regeringsfællesskabet til, men hun må se i øjnene, at alle tre regeringspartier har mistet deres tag i vælgerne og at de iøvrigt har skiftet identitet, farve eller image. For mange, mange år siden var Det radikale Venstre et klart midterparti der havde både en stærk grundtvigiansk husmandsfløj og en stærk liberalhumanistisk fløj af veluddannede byfolk (Jørgen Jørgensen/Bertel Dahlgård efterfulgt af Karl Skytte/Hilmar Baunsgaard) Ved årtusindskiftet fik de Richard Floridas 'Den kreative klasse' som bibel og blev et caffelatte-parti. Men nu er det stille og roligt blevet et lidt fornemmere Østerbro-parti. Med Vestager som dronning. Og BT postulerer ligefrem at partidronningens stærke topstyring og gennemførelsen af lidt for upopulære beslutninger, er blevet for meget for mange radikale kernetropper. Flere vil gerne pille lidt af glansen og arrogancen af hende. - Så Vestagers nye refleksion er måske ikke så mærkelig.

Men hvad der egentlig foregår i Helle Thorning Schmidts hoved er det ikke blot Margrethe Vestager der undrer sig over.

Forfatteren Carsten Jensen har udgydt alle sine fordomme om socialdemokraterne og Helle Thorning i en skarp salut i Politiken, der er så ensidig og ubarmhjertig, at læsere har beklaget at dagbladet vil være bekendt at lægge tryksværte til. Det skal man nu ikke undre sig over, for Rådhuspladsens Hovedorgan for Højere Oplysning lægger gerne spalteplads til rådighed for usaglighed der er formuleret med stor sprogkunst, og på det punkt kan man ikke klandre Jensen for noget. Man kan blot konstatere, at hans udsagn er totalt intetsigende.

Så er det mere hold i sociologen Henrik Dahls bekræftelse af den tidligere dom om Helle Thorning som blank. I 'Spildte kræfter' pointerede han ud fra det personlige kendskab han havde til Thorning at hun hverken kunne skrive eller improvisere, havde en meget begrænset almen viden og hverken havde noget nærvær eller nogen større visioner. Ja, hun er end "ikke er i stand til at gå blot nogle få meter uden en rollator af stikord og briefinger og talepapirer, og til trods for denne alligevel taler som en lydfil. Mangler hjælpemidlerne er hun hjælpeløs og næppe i stand til at udvikle selv det mest enkle ræsonnement".

Andre onde tunger er kommet med det skudsmål at socialdemokraterne med en mand som Bjarne Corydon som finansminister er kommet til at ligne Erhard Jakobsens Centrumdemokrater ganske meget. Og det er i det mindste en klar påmindelse om at partiets store problem er at det fortsat forsøger det umulige: at spænde over både arbejdervælgere og middelklassevælgere.

På plussiden må det dog tælle at Helle Thorning er smuk og velklædt og begår sig sikkert på de bonede gulve. Og som det nye at hun måske efter to år på statsministertaburetten har indset behovet for at styre sin regering, dvs skære igennem når der er uenighed.

Meningerne er selvfølgelig delte. Jeg tror i høj grad mænd gennemgående bedømmer Thorning anderledes og mere kritisk end kvinder, og må for mit eget vedkommende indrømme, at jeg er overbevist om at de manglende visioner i hendes og andre regeringsmedlemmers tilfælde hænger nøje sammen med manglen på mandligt kønshormonon. Regeringen er i mine øjne en kvindelig regering. De tre topfigurer fra hver sit parti er en decideret dametrio, og den er skam dygtig nok, men mangler kraft til at gå ud over det pæne, forventelige og bekræftende, eller med ét ord: ud over det immanente. Men da regeringspartierne fik mange kvindevælgere ved sidste valg, så må de dårlige meningsmålinger trods alt tyde på at også mange kvinder kan se utilstrækkeligheden i dametrioens strategi.

Den politiske situation her i landet er iøvrigt karakteriseret ved at alt går stort set som det plejer. Økonomien og navnlig beskæftigelsen kunne være bedre, men går dog den rigtige vej. Mange reformer er kommet på bordet, hvor der skal tegnes, eller på banen hvor der skal spilles. Men de er langt fra fuldførelse. Resultaterne kommer i bedste fald først om fem år. Alle reformer har desuden den indbyggede skavank at de altid giver nye problemer, fordi man løber ind i utilsigtede virkninger. Reformer er nødvendige, men man skal aldrig tro at de fører til definitive løsninger.

Dansk Folkeparti har lige holdt landsmøde og desuden lige indgået et forlig med regeringen og Enhedslisten om en togreform og en togfond. Kristian Thulesen Dahl har konsekvent ført partiet ind på midten og udtrykkeligt frasagt sig drømmen om at komme i regering efter et valg hvor Lars Løkke Rasmussen vinder. Han er klar over at han vil stå meget stærkere ved at holde sig uden for et regeringssamarbejde og kunne lave aftaler til begge sider. Det er noget nyt og klogt i dansk politik som skal blive spændende at følge.

Og endelig har vi fået rapporten fra det af regeringen nedsatte udvalg til undersøgelse af den danske finanskrise - det såkaldte Rangvid-udvalg. Den udpeger små og store syndere, men giver os alle skylden som alt for optimistiske låntagere. Først og fremmest er det dog de store banker der har svigtet i nødvendig kontrol. Rapporten kommer med 10 anbefalinger, der primært sigter på en stramning af den offentlige kontrol med banker og realkreditinstitutioner, og det skal der nok altsammen komme både debat og beslutninger ud af. Forhåbentlig er der ikke nogen der nærer illusioner om at kommende finanskriser kan undgås.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier

Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Dansk Folkeparti

Relevante artikler på Jernesalt: