Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - thorning2015a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.6.15.

Genvinder Helle Thorning regeringsmagten?

Det så sort ud for Helle Thorning-Schmidt i meningsmålingerne for bare et par måneder siden, for Socialdemokraterne lå stadig nede på 21 % af stemmerne og rød blok tilsammen på omkring 47 %. Statsministeren kunne tilsyneladende ikke rigtigt få vendt vælgerskuffelsen over at have fået en regering der stik mod sine valgløfter i 2011 førte 'blå finanspolitik', nægtede at røre ved dagpengene, lavede en skolereform uden om lærerne, strammede asylreglerne og var meget længe om at sørge for beskyttelse af synagogen hin ulyksalige 14. februar hvor terrorismen viste sin fæle ansigt i København.

Efter EU-parlamentsvalget sidste år regnede mange også med at den vellidte og velklædte dame ville få en høj post i EU-regi, men til alles overraskelse blev det den radikale økonomiminister Margrethe Vestager der fik tilbudt en god kommissærpost i Junckers komplicerede puslespil. Helle Thorning måtte blive i statsministeriet på Christiansborg med en kedelig udsigt til et valgnederlag. Og så er der jo ikke andet at gøre end at vise hvad man dur til som fighter på den front. Opgaven var også blevet gjort langt mere taknemmelig i løbet af sommeren - som følge af krisen i partiet Venstre og svækkelsen af Lars Løkkes image og troværdighed.

Støt og roligt kom der gang i Socialdemokraternes længe forberedte valgmaskineri uden at valget var udskrevet. Store reklamer fortalte hvor godt det kendte Danmark er (og hvor onde borgerlige regeringer er). Helle Thorning gjorde sig fint gældende under den store demonstration i januar i Paris mod terroren (på et tidspunkt arm i arm med David Cameron). Hun optrådte med stor værdighed under ceremonierne i København efter 14. februar. Hun holdt smukke taler for dronningen den 15. april, for folket i Fælleden på 1. maj-dagen, for frihedselskende danskere ved den usædvanligt skønne 4. maj-højtidelighed i Mindelunden og for kvinderne på Kvindernes Kampdag den 8. maj. Og hun havde fornemt og hjælpsomt besøg af Tysklands stærke kvindelige kansler Merkel på Marienborg.

Vismændenes positive økonomiske redegørelse blev offentliggjort. Et opsving tegnede sig forude. Skylden for den gamle krise kunne mageligt, men urimeligt tilskrives Lars Løkkes regering. Meningsmålingerne viste endelig medvind for Helle Thorning - uden dog at flytte flertallet fra blå blok. Og langt om længe blev valget udskrevet den 27. maj til afholdelse torsdag den 18. juni med de krævede tre ugers varsel. Helsidesannoncerne med en stort smilende Helle Thorning og budskabet om at "Vi har lagt krisen bag os. Lad os fortsætte arbejdet. Jeg vil passe på det Danmark du kender." skød frem. Og siden fulgte en stribe meget nøje timede reformforslag. Valgmøderne gik i gang på alle tv-kanaler med endeløse debatter og talk-shows. Og det blev hurtigt klart at der bliver kamp til stregen mellem Helle Thorning og den vingeskudte Lars Løkke. Efter alt at dømme genvinder Socialdemokraterne placeringen som landets største parti, men til gengæld taber både De radikale og SF. De første på grund af den hårde kurs Margrethe Vestager kørte mod S og SF i 'Tårnet' (Crowne Plaza Copenhagen Towers) på Amager da regeringsgrundlaget skulle strikkes sammen i 2011 og stærkt understregede en håndfast udgiftspolitik og en stabilitetsorienteret finanspolitik. Og SF fordi de gav efter på alt for mange punkter. 'Tårnet' glemmer ingen af rød bloks vælgere, for det er blevet selve symbolet for det regeringsgrundlag der splittede i stedet for at samle blokken.



Næsten alt har flasket sig for Helle Thorning som det skulle, så hun ikke nødvendigvis behøver at gå af som partiformand fordi hun eventuelt skulle tabe valget knebent. Partiet er tilbage som nr. et. Og man må spørge hvordan det har kunnet gå til, når hun primært har vundet på sin troværdighed, sin ansvarlighed, sin forhandlingsevne, sin sikre og værdige optræden, velklædthed og naturlige kvindelighed samt planlægningsevne, men synes lige så blottet for nytænkning og visionære ideer som Lars Løkke og de øvrige partiledere (med Uffe Elbæk som eneste markante undtagelse).

Jeg er kommet til det resultat at det først og fremmest skyldes Helle Thornings personlige integritet, der jo netop ikke forudsætter specielt markante ideer eller visioner, men derimod stor overensstemmelse mellem psyke, adfærd, holdninger og politik. Og for at belyse dette nærmere er det nødvendigt at se på hendes tilblivelse som menneske og som politiker, således som hun bl.a. fortæller om det i Ninkas bog fra 2011 (før hun var blevet statsminister). Men jeg kommenterer de punkter der tydeligt viser Thornings begrænsning.

Den person som har formet Helle Thorning allermest er hendes mor. Meget af det denne har gjort og været, kan Helle mærke lever meget, meget stærkt i sig selv. Hendes mor er et menneske som har meget stærke værdier som vel at mærke efterleves. Nogle af disse værdier er på mange måder noget meget gammeldags værdier, men de sidder dybt, dybt i Helle som et kompas. Noget der skaber hende som person og påvirker de valg hun har foretaget sidenhen. Moderen er et meget ordentlig menneske. Hun har altid taget ansvar for alting i sit eget liv…

Helles far var en mere kompliceret person, et meget interessant og intelligent menneske der altid tvang sine børn til at være logisk og matematisk tænkende og bruge hovedet. Faderen var den første i sin familie som fik en akademisk uddannelse som økonom. Han var en forkælet type, men også en glad mand, der elskede fest og farver - og kæmpestore diskussioner. Og han har altid været sådan én der betragtede folk som fuldstændig lige. Hans eget udgangspunkt var en utrolig liberal og borgerlig tilgang til tilværelsen. Helle har aldrig hørt sin far sige noget nedværdigende om andre.

Helle Thorning formedes også som politisk menneske i gymnasieårene, hvor hun bliver venstreorienterert og begynder at gå op i skolepolitik og uddannelsespolitik og politik i det hele taget. Hun kommer i kontakt med folk som har lyst til at diskutere politik. Og det har altid været selvfølgeligt for hende at det var på venstrefløjen hun skulle være, for det var her man ønskede at arbejde for kønsligestillingen og kæmpede mod apartheid. Helle mener man både i små fællesskaber og i store fællesskaber skal bestræbe sig på retfærdighed.

Dér hvor Helle rigtig forstod kærlighed, var da hun blev mor. Det er dér hvor man første gang forstår hvad det egentlig vil sige, at man vil ofre sig. Det er i Helle Thornings univers den dybeste kærlighed man overhovedet kan have. At blive mor bragte en tyngde ind i hendes tilværelse, som hun ikke ville have været foruden. Og et ansvar og en kærlighed som hun ikke ville have været foruden. - Hun og Stephen Kinnock blev gift i foråret 96. Hun blev gravid. Og de var meget, meget klar til at blive en lille familie, og det er for hende den ultimative kærlighed. Stephen er alt i hendes liv, hendes bedste ven, hendes livsledsager og samtalepartner.



Mod er efter Helle Thornings mening at turde miste fodfæstet af og til. At turde kaste sig ud i nogle ting som man egentlig ikke er sikker på hvor ender. Og det har hun gjort masser af gange i sin tilværelse, og det gør hun stadig. Hun mener at hver enkelt - særligt kvinder - skal lære sig selv at gå ud over den grænse hvor de ikke rigtig tør. Mod og selvsikkerhed går hånd i hånd. Jo modigere man er, jo modigere bliver man. Mod skaber mod på mere mod. Og det skal man turde.

Helle er utrolig handlingsorienteret og derfor meget dårlig til at lytte til et problem uden at prøve at finde ud af hvad der skal gøres ved det. Det er også en grundværdi i hendes politiske liv: at hvert enkelt menneske skal være herre i sit eget liv. Ingen skal være ofre for de omstændigheder de er født ind i. Hvert enkelt menneske skal have mulighed for at bestemme selv. Og hun regner ikke dette for en borgerlig opskrift, det er et yderst socialdemokratisk projekt, at hvert enkelt menneske skal frigøres til at være herre i sit eget liv. Det socialdemokratiske projekt har altid handlet om frigørelse, arbejderklassens frigørelse fra konventioner og slavearbejde, frigørelse fra ensidigt lønarbejde, frigørelse fra at leve usundt, kvinders frigørelse fra undertrykkelse.

Men her synes jeg rigtignok at det forekommer underligt at Helle Thorning ikke har opdaget at den borgerlige kritik af socialdemokratismen i 60'erne netop gjaldt frygten for at velfærdsstaten udviklede sig til en barnepige for flere og flere. Det var ikke alene balanceproblemer i økonomien J.O. Krag efterlod sig i og med at de offentlige udgifter løb løbsk, men sandelig også den ændring i socialpolitikken som Jørgen S. Dich påpegede i 1973 og som gjorde de offentligt ansatte til den herskende klasse og deres barmhjertighedsideologi til en dominerende, men falsk 'humanisme'.

Helle Thorning røber dog i Noa Redingtons bog fra 2007 at hun havde stor respekt for Erhard Jacobsen, den socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe der brød ud af partiet og stiftede Centrumdemokraterne, og at hun var klar over at både han og Fremskridtspartiets Mogens Glistrup med jordskredsvalget i 1973 ramte en central nerve i vælgerbefolkningen og derfor blev mødt med sympati. Hun har også bidt mærke i at daværende statsminister Anker Jørgensen ved det første møde i folketingssalen efter dette valg henvendte sig til sin økonomiminister Knud Heinesen med ordene: "Nu sidder vores vælgere for første gang i salen!" - Jordskredsvalgets sejr til Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet skyldtes ikke mindst at socialdemokratiet havde svigtet en stor del af sine egne vælgere.



Der er intet Helle Thorning hellere vil end at sætte en ny integrationsdagsorden i Danmark. Der er behov for at have en fornuftbetonet håndtering og holdning til hele spørgsmålet udlændinge- og asylpolitik, hele værdipolitikken, Muhammedtegninger og tørklæder. Der er virkelig behov for at der fra midten af dansk politik er et parti som forstår at det ikke altid er så nemt med det kulturmøde med muslimer.

Langt, langt det overvejende flertal af danskere har det udmærket med at der bor mennesker fra andre kulturer i Danmark. Men problemer er der, og dem oplevede hun allerede under opvæksten i Ishøj kommune, hvor der var masser af indvandrere. Både i dag og for tyve år siden overlod vi reelt integrationsarbejdet til de dårligst stillede danskere ude omkring Vestegnen, siger hun. Vi skulle aldrig nogensinde havde overladt det til en enkelt gruppe i samfundet at stå for hele integrationen. Også på det område skulle vi have opført os lidt mere solidarisk. Hun mener politikerne langt, langt tidligere skulle havde stået ved den tankegang, vi altid har haft her i landet: når man er i Danmark, har man både pligter og rettigheder. Der kræves faktisk ret meget for at bo i Danmark.

Helle husker tydeligt at hun i starten af 80'erne - da hun har været 15-16 år - havde store skænderier med sin familie om indvandrerne. Hun kaldte sine familiemedlemmer racister alle sammen, men de havde jo ret. Hvis man lå på stranden eller på græsplænen nedenfor lejligheden og tog solbad, skulle man finde sig i, at mandlige indvandrere kom forbi og nærmest fnysede af at man lå der i badetøj, for det var så fremmed for dem at det umuligt kunne være en ordentlig opførsel. Hun kan tydelig huske, hvordan der blev snerret af hende og hendes mor når de lå dér på græsset.

Her skal det tilføjes at Helle Thorning som formand erkendte at det parti der havde påpeget problemet stærkt efter 1995, nemlig Dansk Folkeparti, var et respektabelt parti som man kunne være i stue med. Hvad der bogstavelige skete da Pia Kjærgsgaard inviterede hende til kaffe på sit kontor.



Helle Thorning har aldrig forstået Poul Schlüter der sagde at ideologi er noget bras. Det synes hun ikke selv. Værdier er i hvert fald ikke noget bras. De betyder at man står fast og derudfra kan handle i den enkelte situation. Der er for hende to tilgange til politik; der er en meget intellektuel, hvor man går ind i det meget ideologiske, og så er der en mere praktisk, hverdagsagtig tilgang, og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg repræsenterer den praktiske og mere hverdagsagtige politik [og så er Thorning faktisk ikke langt fra Schlüter!]. Hun kan godt lide den brede løsning, og hun er ikke revolutionær på nogen måde, hverken i sin livsform eller i sine politiske holdninger. Hun kommer selv fra en borgerligt tænkende familie, og det giver en stor forståelse for, hvordan man tænker i de borgerlige hjem. Men Ishøj kan hun også snakke med om, for det er det miljø hun selv er rundet af, og som er noget meget almindeligt. "I Ishøj er vi defineret ved at være almindelige", som hun udtrykker det.

Hun ved ikke rigtig hvad en socialist er nu om dage. Men hun opfatter dem som nogle der traditionelt vil socialisere hele samfundet [netop hvad der fik Schlüter til at tage afstand fra ideologi!]. Socialdemokrat ved jeg til gengæld hvad er. Vi er demokratiske socialister. Dybt forankret i demokratiet. Og med stor forståelse for at vi er nødt til at have kapitalisme, det er den mest effektive måde at fordele tingene på og få samfundet til at køre. Men den kapitalisme skal reguleres ret stramt, så den kommer til at fungere på fællesskabets præmisser.

Danmark er netop et land som har et fællesskab, som skaber grobund for at alle mennesker kan få en fornuftig fremtid. Så det er det vi gerne vil. Vi har et godt fundament, fordi danskerne er glade for fællesskabet. De fleste danskere er glade for Danmark og den måde vi lever på. Vi har tillid til hinanden. Det kommer netop af at vi har opbygget et meget lige samfund, hvor vi kan tale sammen hen over virtuelle hække. Det handler om lighed. Og det handler om at der skal være villighed til at betale skat.



Helle Thorning har læst biografier om personer hun er meget optaget af. Især fra den socialdemokratiske bevægelse. Krags historie og det Danmark han bidrog til synes hun er fascinerende. Stauning-biografien er fantastisk, fordi den understreger socialdemokraternes historie og tilblivelse.

Kigger man på hvilke samfundstænkere der har præget hende, er det Habermas som hun læste på universitetet. Og Anthony Giddens som hun har læst meget og også haft mange rigtig gode samtaler med, efter at hun lærte ham at kende. Så han er en af dem der har betydet noget for hendes tænkning i forhold til det at være socialdemokrat. "Og så har jeg læst min Karl Marx. Det var aldrig rigtig fantastisk for mig. Det var for historisk og kategorisk. Både Habermas og Giddens finder jeg langt mere inspirerende. Deres udgangspunkt er det moderne liv. Og en accept af markeds-økonomien som den løftestang der giver den største materielle velstand, men som hele tiden skal tæmmes."

Igen må man undre sig over hvor let Helle Thorning går hen over det centrale, som er og bliver at Anthony Giddens var den mand der lancerede ideen "den tredje vej" som var den midtervej mellem socialismen og liberalismen som Tony Blair valgte og skabte New Labour med - og som Venstres Anders Fogh Rasmussen tog til London for at studere og valgte som sin succesfulde vej i Danmark. Man kan selvfølgelig betragte begge politikeres brug af ideen som ren og skær valgstrategi, men dybest set er det da lige præcis den vej der definitivt gør en ende på gammeldags og forældet klassekamp og ophøjer modsætningen mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet til en dynamisk og progressiv komplementaritet der fører fremad. Jeg henleder opmærksomheden på at Henrik Dahl i bogen 'Spildte kræfter' netop fortæller at Helle Thorning og ligesindede socialdemokrater slet ikke opfangede hvad Giddens faktisk fortalte dem på en studierejse. - Jf. artiklen Henrik Dahls store politiske desillusionering.



Helle Thorning føler sig tryg i socialdemokratiet og mener at hun har været med til at ændre socialdemokratiet. Partiets og hendes egen hovedopgave er at fastholde Danmark i et stort solidarisk fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden. Det fællesskab er truet. Der er sket en anfægtelse af måden at tænke på. Man siger at VK-regeringen har fortsat den socialdemokratiske velfærdsmodel. Det er forkert, hævder hun. Man er langsomt ved at gøre vold på den model - uden at have en åben debat om det med befolkningen. Sundhedsvæsenet er det bedste eksempel.

Helle Thorning pointerer at hun jo er en 'velfærdsstatsdansker'. "Jeg er født og opvokset i det, jeg har gået i børnehave og kommunale skoler der lige er blevet bygget.... Jeg er rundet af velfærdssamfundet.... Der er nogle der har lavet velfærdssamfundet til mig." - Men hun bestrider ikke at velfærdssamfundet også har sine svage og sårbare punkter. Masser endda. "Og hvis det ikke fungerer godt nok, gider folk ikke bruge det. Derfor må man aldrig spilde borgernes penge. Det er arrogance over for borgerne. Det er det værste der kan ske. Så dræber velfærdssamfundet sig selv indefra. Velfærdssamfundet er nemlig afhængigt af en grundlæggende moralsk opbakning fra befolkningen. Derfor hænger det hele sammen. Respekt for borgernes penge og ordentlig service er forudsætningen for at borgerne fortsat ønsker at betale velfærdssamfundet".

Hun føler selv at hun er idealistisk, men vel at mærke en meget moderat idealist, der stort set altid er parat til at indgå et kompromis for at nå et skridt ad vejen i den rigtige retning. Hun synes at socialdemokratiet er båret af en ideologi gående ud på at alle mennesker betyder lige meget og har samme værdi. Der er ikke lighed i vores samfund, men vi skal gøre alt for at sikre at hvert enkelte mennesker få lige mulige for at udleve sit potentiale.

Fællesskabet styrker det enkelte menneske, fællesskabet bidrager til frihed for det enkelte menneske, så der er ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab, tværtimod er frihed og fællesskab hinandens forudsætninger. Det er måske en del af forklaringen på socialdemokraternes succes, at vi har idealer, vi har stærke værdier, men vi er også meget praktiske og moderate og forsøger altid at finde konkrete løsninger på de mål vi ønsker.



Med hensyn til religion føler Helle Thorning sig nok som danskerne er flest. Hun er døbt, men ikke konfirmeret. Hendes bryllup var ikke et kirkebryllup. Hun er fortsat medlem af folkekirken, men ikke nogen flittig kirkegænger. Og religion fyldte intet i hendes opvækst - og fylder heller ikke meget i hendes dagligdag nu. Hun er dog slet ikke i tvivl om at grundtonen og grundbudskabet i kristendommen er værdier som fylder mere og mere i hendes liv. Jesu budskab om tilgivelse er ledetråd for hvordan vi skal omgås hinanden. Hun tror ikke på det evige liv. Eller på frelsen. Ligesom Himmel og Helvede for hende er nogle begreber som kommer fra en helt anden tid. Og hun mener at man skal adskille det offentlige rum og det religiøse. Faktisk bør der være så lidt religion i det offentlige rum som muligt. For religion er helt og aldeles en privatsag.

Her viser Helle Thorning nøjagtigt samme uvidenhed og kortsynethed som Anders Fogh Rasmussen, der også ønskede religion gjort til en privat sag, så den ikke forstyrrede den politiske dagsorden. Det viser kun at ingen af dem forstår at religion er to vidt forskellige ting, nemlig dels en dogmatisk ideologi der ofte - som det særligt ses i islam - fører til undertrykkelse af kvinder, afvigere, meninger og ytringsfrihed og som derfor er uforenelig med sandt demokrati, dels en langt dybere fri, åben og fleksibel diskurs om eksistensens store problemer som angår alle og som slet ikke kan udelukkes fra den offentlige debat. Det er naturligvis helt i orden at Helle Thorning som de fleste andre oplyste mennesker her i landet hverken tror på det evige lige, eller frelsen eller himmel og helvede. For hvis disse begreber tages bogstaveligt, bliver de uholdbare og lette at misbruge til egne formål. Men de kan altså forstås som mytologiske eller 'symbolske' størrelser, dvs som dybe kollektive forestillinger - og så er de meningsfulde og absolut uundværlige i den eksistentielle diskurs.

Helle Thorning smider dog ikke etikken ud med det badevand hun skyller religion ud med; hun har skam sin egen etiske grænse, som ikke adskiller hendes politiske liv fra det daglige, private liv. Selvfølgelig har hun etiske grænser og moral, siger hun. Ærlighed er helt afgørende. Man skal også udøve magt på den måde at man skal sørge for at beslutninger bliver gennemført. Det dummeste man kan gøre som politisk leder er at lukke sin hjerne ned.

"Dybest set er socialdemokratiet et parti der går efter magten. Vi skal have regeringsansvaret. Så vi går efter at vores formand skal være statsminister." - Men skal man være leder af landet, skal man kunne kontrollere sin passion og kontrollere sit temperament, fortsætter hun. Vi er valgt af befolkningen til at tage beslutninger og gennemføre de beslutninger i praksis ved hjælp af vores demokrati. Det er det man er indsat for: at tjene befolkningen. Den anden del er at man skal være høflig og ordentlig og tale til folk som voksne mennesker. Og det vil sige, at man skal fortælle sandheden.

Statsministeregenskaber er først og fremmest personlig integritet. Det at tage beslutninger er noget af det sværeste man kan stille et menneske overfor. Det kræver mod, og det kræver tillid til at man som statsminister kan træffe den rigtige beslutning. Man skal være beslutsom, have dømmekraft og mod. Men man skal også turde komme i tvivl. For det er tvivlen der kan bringe de nyttige spørgsmål ind i en beslutningsproces.



I udgangspunkt er Helle Thorning tillidsfuld og positiv over for andre mennesker; hun regner med at de vil hende det godt, ligesom hun selv vil dem det godt. Men politik er jo også at finde en balance. Og på det punkt er hun glad for at hun er et positivt menneske, og glad for at hun ser på andre åbent og nogenlunde uden kynisme. "Men i politik skal man alligevel også have en smule kynisme, samtidig med at det er vigtigt ikke at miste sin barnetro. Jeg tror jeg altid har haft et ret køligt blik for, hvad politik er, også for hvad reaktioner i politik er."

I formandsvalgkampen mod Frank Jensen i 2007 holdt Helle Thorning en tale, hvor hun understregede noget meget centralt: "Vi skal tilbage til at være et parti som repræsenterer den hårdtarbejdende lønmodtager, som står op klokken seks hver morgen og passer sine ting, sender sine børn i skole, betaler skat sådan nogenlunde med glæde. Hele den dér kerne i vores samfund skal vi være stolte af, hvis vi kan få lov til at repræsentere den. Vi skal til enhver tid kæmpe for at de dårligst stillede får det bedre.... Men vi er mere end det. Vi er mere end et arbejderklasseparti, vi er mere end de allersvagestes parti, vi er også et parti som gerne vil repræsentere helt almindelige hverdagsdanskeres interesser i Folketinget, og det er det brede Danmark. Vi vil gerne være et bredt, folkeligt parti."



De her refererede udtalelser er fra tiden før Helle Thorning Schmidt blev statsminister, og hun skal selvfølgelig primært bedømmes på hvad hun har præsteret som regeringschef de sidste knap fire år. Men det er svært at komme uden om at hun i allerhøjeste grad er en integreret person der ærligt kæmper for de værdier hun tror på og som i vid udstrækning er gode borgerlige og under alle omstændigheder demokratiske værdier. Det er også det indtryk interviewet med Nynne Bjerre i serien 'Det politiske menneske' giver. Og det er ikke enhver dansk regeringsleder man kan sige det samme om. Det kan eksempelvis hverken siges om Poul Nyrup eller Jens Otto Krag. Og det kan heller ikke siges om hendes hovedkonkurrent i den aktuelle valgkamp, Lars Løkke Rasmussen, der netop slås med et lavt renommé på grund af noget så tåbeligt som bilagsrod. - Jeg er overbevist om at det er denne integritet der i spørgsmålet om troværdighed sætter hende over Lars Løkke - og som kan blive udslaggivende på torsdag.

Men dermed er egentlig kun sagt at Helle Thorning er i stand til at føre landet og det etablerede system videre i den retning de fleste er indforstået med og ønsker og som konjunkturerne nu ser ud til at give god basis for de kommende år. Der er derimod intet sagt om at Helle Thorning-Schmidt skulle kunne løfte hele den politiske debat og hele den folkelige oplysning op på et højere og mere tidssvarende niveau. For noget sådant kræver ikke bare sund tvivl om dit og dat, men virkelig nytænkning af de dybeste eksistentielle spørgsmål. Og dem går Helle Thorning langt udenom, ikke bevidst, men ubevidst, fordi hun slet ikke er opmærksom på dem.

Intet er afgjort om folketingsvalget før stemmesedlerne er talt op torsdag aften, men ingen behøver at ligge søvnløse om natten af uro for udfaldet. For det er stort set ligegyldigt i grundsubstansen hvem der vinder. Der vil altid være tal man kan skændes om og flytte lidt rundt på. Problemerne forbliver de samme, når det gælder miljø, indvandring, asyl, forskning, sundhed, beskæftigelse og stress - samt krig, ødelæggelse og flygtningestrømme ude i den store verden. Administreret i Danmark skal der nok blive, så vi ikke går rabundus som grækerne de første mange år.

Ejvind Riisgård



Link til   Socialdemokraternes hjemmeside



Litteratur:

Ninka (Anne Wolden-Ræthinge): Helle - i samtaler med Ninka (Kastianiehøj Forlag. 2011)
Noa Redington: Den første - En samtale med Helle Thorning-Schmidt (People's Press. 2007)

Jernesalts e-bøger:

'J.O. Krag, Helle Thorning og SF'
'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej'



Relevante artikler på Jernesalt:

Helhedsrealismens manifest (14.2.14.)
Politiske parametre  (6.2.05.)
Værdimanifestet i forkortet udgave
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)



Venstre på andenpladsen - takket være Løkkes eskapader  (14.6.15.)
Dansk Folkeparti synes bange for magten  (13.6.15.)
De radikale undgår næppe tilbageslag  (11.6.15.)
Socialistisk Folkeparti må bøde for letsindigheden i 2011   (10.6.15.)
Demokratiets udvikling kræver mere end rettigheder  (4.6.15.)
Enhedslisten i venstrefløjens klassiske dilemma  (3.6.15.)



Et landsmøde kan udstille krise og afmagt  (2.10.13.)
Er regeringen ved at gå op i limingen?  (19.9.13.)
Bjarne Corydon omdefinerer socialdemokraternes velfærdsstat  (8.9.13.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger  (12.8.13.)
Folketinget går på sommerferie og regeringen får et pusterum  (19.6.13.)
Dagpengeløsningen udskyder reformen, men redder regeringen  (16.5.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
Thorning bekender kulør med borgerlig politik  (1.3.13.)
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)

Regeringens åbne sår  (5.10.12.)
Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal