JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - enhedslisten15a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.6.15.

Enhedslisten i venstrefløjens klassiske dilemma

Enhedslisten fik i 2011 et flot resultat med 6,7 % af stemmerne og 12 mandater (en fremgang på fire) og blev dermed parlamentarisk basis for dannelsen af Helle Thornings S-R-SF-regering. Men allerede da denne regering fremlagde sit regeringsgrundlag blev det klart at Enhedslisten måtte blive en hård og vedvarende kritiker af regeringen og dens i egne vælgeres øjne alt for borgerlige linje. En stor del af S og SF's vælgere betragter med god grund regeringsgrundlaget som stridende mod S-SF-planen fra 2010. - Jf. SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut.

Enhedslistens kritik er blevet ved til den dag i dag - og har gentagne gange ført til direkte trusler om at stemme imod regeringen, hvis denne ikke imødekom partiet. Især har kritikken lydt mod regeringens uvillighed til at ophæve dagpengereformen som blev indgået mellem de radikale og det tidligere VKO-flertal, og som de radikale ikke vil droppe, men tværtimod fik indskrevet som urørlig i regeringsgrundlaget i 2011. Og da det mere og mere udskældte SF først måtte skifte formand og til sidst også forlade regeringen på grund af dette regeringsgrundlag, har Enhedslisten systematisk kunnet udnytte og høste fordelen. Partiet er i alle meningsmålinger gået frem og ligger op til valget den 18.6. på 9-10 % og 16-18 mandater, hvad der vil gøre partiet til det næststørste parti på venstrefløjen.

Æren for dette resultat tilkommer i allerhøjeste grad den politiske leder Johanne Schmidt-Nielsen der er et overordentligt engageret menneske og samtidig har en smittende åbenhed. Hun er en glimrende formidler og lægger ikke skjul på sin uforbeholdne mening om alle politiske emner. Og det var derfor en alvorlig sag for partiet at hun ifølge partiets rotationsprincip ville være forhindret i at stille op til valget igen, hvis statsministeren udskrev det senere end 5. juni. Men hun er blevet reddet på målstregen.

Enhedslisten lægger uhyre vægt på fællessskabet. Det hedder eksempelvis på partiets egen hjemmeside, at "Det gavner os alle at have et stærkt fællesskab i ryggen. Alle kan blive ramt af sygdom eller arbejdsløshed. Gratis uddannelse giver alle muligheden for at skabe et bedre liv. I Danmark har arbejderbevægelsen kæmpet for et samfund bygget på fællesskab, velfærd og lighed. Derfor er vi i dag blandt de lande i verden, der klarer sig bedst økonomisk. Når vi bekæmper uligheden og styrker velfærden, løfter det hele samfundet."

Og i samme ånd: "Kun i fællesskab kan vi skabe et 100 % bæredygtigt samfund, hvor vi passer ordentligt på vores klode. Og kun i fællesskab kan vi tænke nyt: Hvis vi deler arbejdet, kan vi give mere tid til de børnefamilier, der går rundt med en knude i maven af stress. Samtidig kan vi give plads på arbejdsmarkedet til de mange, der drømmer om et job. Derfor arbejder Enhedslisten for et grønt samfund, der bygger på meget mere fællesskab. Vi skal spørge os selv, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Uligheden vokser voldsomt. Vores velfærd bliver rundbarberet, og kloden kan ikke klare mere. Lad os insistere på at passe langt bedre på hinanden, fællesskabet og vores natur."

Slagordene er også meget klare:

Tryghed og arbejdspladser
Velfærd virker
Klimaet først
Lighed løfter alle
Fællesskab på tværs af landegrænser - (herunder punktet: drop asylstramninger)

Og glemt er heller ikke de

Socialistiske værdier, for det konkretiseres at "Enhedslisten arbejder for et samfund, hvor alle os, der ikke sidder i toppen, får meget mere indflydelse. Og hvor hensynet til natur, mennesker og fællesskab altid er vigtigere end økonomisk afkast til store selskaber. Vi tror på, at vi sammen kan gøre Danmark mere grønt, frit og solidarisk. Hvis vi trækker Danmark i en socialistisk retning. I Enhedslisten er vi stolte af at kalde os socialister. For os er mere lighed nøglen til et bedre samfund for alle. Vi tror ikke på, at samfundet skal være alles kamp mod alle. Vi kan udrette meget mere i fællesskab."

Det er i sidstnævnte forbindelse værd at understrege at Enhedslisten i 2014 fik udskiftet sit gamle principprogram fra 2003 med et nyt, hvor det slås fast at partiet arbejder "for en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en revolution. Med sådan en omvæltning overtager flertallet af befolkningen den faktiske demokratiske mulighed for at styre samfundet fra den minoritet, som i dag har den økonomiske magt."

I modsætning til det gamle program tales der altså ikke længere om en voldelig revolution, endsige om et socialistisk diktatur, men netop om et socialistisk demokrati. Og det siges udtrykkeligt at det ikke er muligt at forudsige, hvordan den ønskede omvæltning af det økonomiske system konkret vil forme sig. Det er afgørende, at "befolkningen tager magten over samfundets økonomiske centre, således at flertallet får demokratisk mulighed for at styre de økonomiske prioriteringer i samfundet."

Det anføres som helt fundamentalt for Enhedslisten, at kun et flertal i befolkningen kan gennemføre et brud med kapitalismen, og dette flertal skal manifestere sig ved folkeafstemninger og fuldstændig frie valg til repræsentative forsamlinger. På samme måde er det indlysende, at et flertal i befolkningen gennem demokratiske valg til enhver tid kan ændre samfundet i andre retninger. Men flertallets beslutninger skal også respekteres af den økonomiske elite, som mister den magt og de privilegier som den har i dag.

Det hæveds at "Enhedslisten står vagt om de personlige frihedsrettigheder og demokratiet. Vores kamp er en kamp for udvidelse af demokratiet for alle borgere. Det betyder, at de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder er ukrænkelige i alle situationer – både på vej mod et socialistisk samfund og i et socialistisk samfund. Et vigtigt element i et socialistisk demokrati er en ny grundlov. Den nye socialistiske grundlov skal adskille stat og kirke, afskaffe kongehuset og erstatte det med en demokratisk-republikansk styreform, samt give en utvetydig sikring af basale individuelle rettigheder, herunder organisations-, ytrings- og forsamlingsfrihed, retten til sundhed, bolig, uddannelse og arbejde".

Kampen mod det kapitalistiske system som sådant er fundamental for partiet, men som det ses vil man gå den parlamentariske vej for at nå dette utopiske mål. Partiet er dermed i realiteten blevet "reformistisk", uanset at man går langt uden om det for mange tilhængere yderst stødende ord. I stedet understreges det at Enhedslisten er et dansk socialistisk og grønt politisk parti, og partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark. Dermed menes først og fremmest et klasseløst samfund, hvor den private ejendomsret til produktionsmidlerne er afskaffet. Dermed siges meget klart, at Enhedslisten ikke står vagt om lige præcis den personlige frihedsrettighed der fremhæves i de alment anerkendte menneskerettighedserklæringer, nemlig retten til privat ejendom. Partiet forstår slet ikke hvor utopisk det er at afskaffe denne rettighed, fordi det i sidste ende vil indebære afskaffelsen af den fulde personlige ansvarlighed i den jordiske virkelighed!

Selvom partiet ikke har en formand, men en kollektiv ledelse, er det uomtvisteligt at det i Johannes Schmidt-Nielsen fik en politisk ordfører der har en stor del af æren for at partiet kom ud af sin hidtidige rolle som et temmelig overset og for mange overflødigt og i mange henseender irriterende lilleparti, der kunne køre endeløse debatter på principper, men var uden nogen reel indflydelse. Johanne Schmidt har arbejdet målrettet på at få lavet resultater ved at søge et tættere samarbejde med Socialdemokratiet end Enhedslisten og alle de gamle partier til venstre for SF hidtil havde gjort.

Johanne Schmidt-Nielsen var kun 23 år da hun blev valgt ind folketinget i 2007. Hun blev først politisk ordfører i 2009, men ikke desto mindre udvalgt til at repræsentere partiet ved den første valglederrunde på tv i 2007. Hun var så ung at den daværende konservative leder Bendt Bendtsen troede hun blot var en piccolo - og bad hende lige skaffe en kop kaffe! Men hun klarede sig flot, fordi hun var ligefrem i sin optræden. Og hun fik da også et højt personligt stemmetal. Andre af partiets folketingsmedlemmer er også dygtige, herunder Pernille Skipper som ofte fremtræder som talsmand. Men de virker tørre og saglige, Skipper endda ret intellektuel. Og det er ikke det allerbedste for et parti der vil have opmærksomhed om sine mærkesager.

Johanne Schmidt har sin store styrke i et engagement der lyser ud af hende. Og hun har det næppe fra fremmede. Hun er født 1984 i Odense af en enlig mor på 39. Og hun voksede op med sin mor i bofællesskabet Drejerbakken på Fyn og er vant til at udtrykke sin mening. 12 år gammel meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, drevet af kampen mod ulighed. Helt konkret oplevede hun klassekammerater, som aldrig fik en reel chance i folkeskolen. Men Johanne fandt hurtigt ud af, at hun var langt mere venstreorienteret end Socialdemokraterne. Derfor meldte hun sig som 15-årig ud af partiet igen, og siden har Johanne været aktiv i og omkring Enhedslisten. I 2002 fik Johanne Schmidt sit første tillidshverv som næstformand for gymnasieeleverne i DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). Herefter arbejdede hun som pædagogmedhjælper på Frederiksberg. Her blev hun hurtig valgt som tillidsrepræsentant for medhjælperne i børnehaven og senere som fællestillidsrepræsentant for alle pædagogmedhjælpere i Frederiksberg kommune. Udannelsesmæssigt tog hun bachelorgrad i socialvidenskab på Roskilde Universitet 2004-07. Og blev Enhedspartiets spidskandidat i København samme år.

I den fortræffelige serie om "Det politiske menneske" på DR2 har Nynne Bjerre Christensen interviewet alle de politiske ledere efter tur - med det formål at komme mennesket lidt nærmere end man kommer i gængse politiske interviews. Og allerede i de første spørgsmål om Johanne Schmidt-Nielsens opvækst viste svarene at hun er stærkt formet af sit miljø, sin mor og bedstemor.

Moderen har ikke været partipolitisk aktiv, men et meget bevidst menneske, der fx altid tog ordet på forældremøder, hvad Johanne (som mange andre børn tilsvarende) fandt pinligt. Moderen levede ikke sammen med faderen, som Johanne først lærte at kende som 3-årig. Men bedstemoderen (Lily Schmidt-Nielsen) kom til at betyde meget, fordi hun var meget progressiv - og i en periode (1962-66) endda var sognerådsformand på Sydfyn. Johanne beundrede denne kvindes flid og slidsomhed. Hun holdt på at det altid var muligt at handle, fx i miljøsager.

På Katedralskolen i Odense var Johanne med i en boykot mod skolen, der medførte at hun kom til samtale hos rektoren. Men hun var jo vokset op med at kunne sige sin mening og tage stilling til problemerne. Hun betegner sig selv som robust. Går man ind i politik må man have hård hud. Men hun fandt det dog ubehageligt at komme på forsiden af Ekstrabladet med yderst nedsættende og grimme bemærkninger som 'dum kælling' (eller det der var værre).

Da hun var 18 (i 2004) meldte hun sig ind i Enhedslisten, som hun ganske vist fandt støvet, men dog ikke så kedelig som SF. I 2006 var hun med i en protestaktion mod finansminister Thor Pedersens nedskæringspolitik. Aktivisterne hældte 200 kg klistret og farvet pasta ud over trappen til 'Den røde Bygning' og blev anholdt. - I 2007, da hun var 23, kom hun som nævnt i Folketinget sammen med tre andre af partiets kandidater. Arbejdsbyrden var enorm. Og det medførte bl.a. at hun engang besvimede på Folketingets talerstol - og pudsigt nok vågnede op i armene på det hjælpsomme konservative medlem Tom Behnke. Hun blev klar over at man ikke kan pukle løs med det politiske stof uden at holde pause og få mad. - Da Socialdemokraterne som oppositionsparti lavede en skatteaftale med regeringen og højrefløjen, blev Johanne Schmidt rasende og sagde meget bramfrit på tv: at "regeringen pisser på vælgerne".

Hun er trods den hårde kritik af VK-regeringen og siden S-R-SF-regeringen blevet en pragmatisk politiker der i høj grad kan respektere politiske modstandere - og faktisk også kan forstå at nogle vælgere kan vakle mellem at stemme på hende selv og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Da hun var 17, fandt hun DF'erne dumme og hæslige, men er siden blevet klogere.

Hun værner om sit privatliv - og inviterer bl.a. aldrig pressefolk ind i sin lejlighed på Nørrebro. Nynne Bjerre må interviewe hende på en café. Og hun udtaler sig aldrig offentligt om sin kæreste. Hun er glad for at kunne stille op til endnu en periode, men når hun næste gang må forlade folketinget på grund af partiets rotationsregler, vil hun tage en uddannelse og få sig et job. Og politik vil hun altid beskæftige sig med på den ene eller anden måde. Men hun ønsker også at få børn - og få sig et kørekort!

Nynne Bjerre Christensen viser med sit interview, at det er muligt at komme ind til mennesket bag en politiker, når man stiller de rigtige spørgsmål. Hvad man kunne savne, er et par nærgående spørgsmål om selve ideologien. For det er da nødvendigt for en samlet bedømmelse at få at vide hvorfor en intelligent politiker som Johanne Schmidt slet ikke synes at kunne forstå at der er den bestemte grund til at flertallet af borgere i de gode vestlige demokratier fravælger såvel det socialistiske samfund som det liberalistiske samfund, at de hverken vil undvære friheden eller trygheden/ligheden, men ser dem som ligeberettigede i en eller anden forstand. De to principper er absolut uforenelige modsætninger der aldrig kan gå op i en højere syntese (utopi). De skal netop derfor forblive som dynamiske drivkræfter i en slags komplementær virkelighed. Dér begynder det ægte progressive demokrati.

Om partiets historie kan iøvrigt oplyses, at Enhedslisten blev dannet i 1989 af Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Og det understreges på partiets hjemmeside at disse tre partier netop ved at gå sammen kunne skabe et politisk alternativ til venstre for SF. Enhedslisten kom første gang i folketinget i 1994 og har i dag omkring 10.000 medlemmer.

Enhedslisten definerer sig som et socialistisk og demokratisk græsrodsparti med lokalafdelinger over hele landet. Det er "ikke for karrieremagere og levebrødspolitikere", hedder det. Alle Enhedslistens ansatte og folketingsmedlemmer tjener det samme som gennemsnittet for en metalarbejder i København. Og Enhedslisten har ingen formand, men en kollektiv ledelse.

Partiet vedkender sig at høre til "arbejderbevægelsen, der har kæmpet for et samfund bygget på fællesskab, velfærd og lighed". Det er grunden til at Danmark i dag er blandt de lande i verden, der klarer sig bedst økonomisk. Generelt hævder partiet at "Når vi bekæmper uligheden og styrker velfærden, løfter det hele samfundet".

Ja, det understreges, at "kun i fællesskab kan vi skabe et 100 % bæredygtigt samfund, hvor vi passer ordentligt på vores klode. Og kun i fællesskab kan vi tænke nyt: Hvis vi deler arbejdet, kan vi give mere tid til de børnefamilier, der går rundt med en knude i maven af stress. Samtidig kan vi give plads på arbejdsmarkedet til de mange, der drømmer om et job. Derfor arbejder Enhedslisten for et grønt samfund, der bygger på meget mere fællesskab".

Drømmen om det utopiske samfund er således stadig levende - ligesom drømmen om det rent liberalistiske samfund er det hos Liberal Alliance på den modsatte fløj. Men netop sådanne utopiske drømme medfører uundgåeligt det dilemma, at partiet altid vil være i dyb ideologisk konflikt med pragmatiske partier på midten af dansk politik, for uanset hvor lidt afklarede disse partier er i eksistential-filosofisk henseende vil de undgå yderligheder og prøve at finde en modus vivendi mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet, en levende måde at indrette sig på der aldrig ender som et dødt balancepunkt.

Hvor indflydelsesrigt partiet bliver efter valget hvis Helle Thorning går hen og vinder - som en del efterhånden tyder på - får stå hen. Bl.a. fordi det også ser ud til at enhver mulig regeringsdannelse efter valget vil blive problematisk og af kortere varighed. Presser et oppositionsparti inden for regeringsfløjen regeringen for meget, risikerer den blot at regeringen foretrækker at udskrive valg!

Ejvind Riisgård

Link til Enhedslistens hjemmeside
Link til Johanne Schmidt-Nielsens hjememside

Relevante artikler på Jernesalt:

Valgudskrivningen satte gang i den egentlige valgkamp  (28.05.15.)
Liberal Alliance hylder den ekstreme liberalisme  (25.5.15.)
Terror-redegørelsen en bét for Helle Thorning   (17.5.15.)
Det konservative folkeparti svækket med Pape  (8.5.15.)
Er 'Alternativet' virkeligt alternativt?  (24.4.15.)
Nationalpartiets tone yderst aggressiv  (19.4.15.)
Yahya Hassan springer ud som politiker  (15.4.15.)