JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - liballiance15a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.5.15.

Liberal Alliance hylder den ekstreme liberalisme

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen er i længere tid blevet markedsført så effektivt af sit parti at det står til en fremgang fra 5 % til omkring 7,5 % (dvs fra 9 mandater til 14-15), hvis der udskrives valg i denne uge. Dermed vil partiet blive større end selv SF og de radikale. Partiet har med største held ladet Samuelsen tone hyppigt frem i annoncer i trykte medier og på internettet for at vise at her har man en politiker der vil noget - og altså adskiller sig markant fra svage ledere som Venstres Lars Løkke Rasmussen eller De konservatives Søren Pape. Den forhenværende statsminister kan ikke engang holde sit dårlige valgresultat fra 2011, og de konservatives nye formand ser ud til at løbe ind i et nederlag der vil tvinge ham til at gå af og efterlade partiet i ruiner.

Anders Samuelsen har dygtigt forstået at markere sig og lade sine andre dygtige medparlamentarikere gøre det samme. Simon Emil Ammitzbøll, Ole Birk Olesen, Mette Bock (født Samuelsen), Joachim B. Olsen, Thyra Frank, Villum Christensen og Mette Riisager melder sig ofte med kronikker og debatindlæg eller interviews, så man véd hvad de står for. Og holdet står stærkt som sådant ved at bestå af kompetente folk der samtidigt er vidt forskellige som mennesker.

Anders Samuelsen har været partiets ubestridte leder siden den famøse partikrise i det oprindelige parti Ny Alliance, der havde Naser Khader som mediestjerne, men hurtigt løb ind i intern strid. Khader der ligesom Samuelsen var udbryder fra Det radikale Venstre var alt for svag og ubeslutsom som leder. Den tredje medstifter Gitte Seeberg - der kom fra Det konservative Folkeparti - var inderligt imod Samuelsens liberalistiske linje. Men til sidst blev det for meget for Samuelsen der blev mere og mere overbevist om at det kun var ham og hans liberalisme der kunne redde partiet. Da han overtog ledelsen og Khader gik sin vej, takkede han denne for indsatsen, men han lagde heller ikke skjul på at han syntes han selv burde have været leder fra starten. Altsammen herligt skildret i Christoffer Guldbrandsens TV-dokumentar "Dagbog fra midten". Jf. artiklen Filmen om det fejlslagne Alliance-projekt.

Det morsomste ved historien er næsten at Naser Khader efter at have været ude af Folketinget i fire år prøver at vende tilbage som kandidat for Det Konservative Folkeparti, og her straks har fået en ny stjernestatus som partiets redningsmand. Men man kan ikke skille et partis bæredygtighed og fremtidsmuligheder fra dets lederes og hovedaktørers evner til at lede, sætte dagsorden og kommunikere. Khader er ikke en af dem der kan bygges på. Søren Pape heller ikke. Lars Løkke er i store problemer. Men Liberal Alliance står stærkt og kan kun nyde godt af V og K's svagheder.

Politisk har Liberal Alliance også stærke og enkle hovedsager. Ultrakort lyder de liberale budskabers vælgerappel:

Lavere skatter: Ingen betaler så meget i skat som danskerne, og de høje skatter står i vejen for vækst og udvikling. Det kan ikke betale sig for Danmark, at skatterne er så høje, og den bedste velfærd er at lade dig beholde nogle flere af dine penge selv.

Højere vækst: Den økonomiske vækst i Danmark er gået i stå. Vækst skaber nye job og en sund dynamik i samfundet. Derfor skal vi give virksomhederne bedre vilkår, så de klarer sig godt og skaber vækst og beskæftigelse

Mindre bureaukrati: Alt for meget arbejde i den offentlige sektor er tomt arbejde. Overflødig dokumentation, tunge og indviklede regler, langsommelig sagsbehandling, registrering og kontrol. Det kan vi gøre bedre.

Mere Frihed: Vi er gode til at tage ansvar for os selv og hinanden. Derfor skal vores liv ikke reguleres i detaljer med forbud og regler. Du er bedst til at bestemme over dit liv, så det skal du have friheden til.

Mere konkret er partiets langsigtede politik formuleret i valgoplægget Liberal Alliances 2025-plan som angives at være fuldt gennemregnet af Finansministeriet og at ville øge beskæftigelsen med 124.000 og velstanden med 108 mia. kr. og samtidig sikre alle i arbejde et større rådighedsbeløb.

2025-planen indeholder fire vigtige reformer:

1. Effektivisering af den offentlige sektor. Vi følger anbefalingerne fra regeringens produktivitetskommission (læs mere her). Den viser, at vi kan effektivisere den offentlige sektor med mindst 10 pct. uden at forringe servicen. Vi foreslår, at vi bruger syv år på at gennemføre en forsigtig og gennemtænkt omstilling. Kort fortalt handler det om at luge ud i bureaukratiet og skrue lidt ned for registrering, rapportering og kontrol. Der skal arbejdes smartere i den offentlige sektor, der skal bedrives bedre ledelse, og sygefraværet skal ned. Bruger vi færre ressourcer på bureaukrati, har vi flere ressourcer til varme hænder. På den måde får vi både bedre og billigere velfærd.

2. Et år senere på pension. Danskerne lever (heldigvis) længere end tidligere, og det skal pensionsalderen naturligvis afspejle. Vi foreslår at hæve pensionsalderen til 68 år, men selvfølgelig skal man kunne få pension tidligere, hvis man er nedslidt eller syg.

3. Lavere skatter og afgifter. LA vil gennemføre reformer af skattesystemet på flere forskellige områder. For det første skal ingen danskere i arbejde betale skat af de første 7000 kroner, de tjener hver måned. Vi vil fjerne topskatten og registreringsafgiften på biler. Vi vil fastfryse grundskylden. Vi vil lette afgifter på benzin, diesel, varme og strøm. Vi vil sænke momsen på hotel- og restaurationsbranchen, så den kommer på niveau med landene omkring os, og vi vil sænke selskabsskatten til 12,5 pct. Det vil forbedre vilkårene for virksomheder, så det bliver mere attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Samtidig giver det danskerne flere penge på lommen og holder gang i hjulene.

4. Bedre kernevelfærd. Vi vil sikre velfærdssamfundets overlevelse ved at fokusere på kerneområderne i velfærdssamfundet. Vi vil indføre en højere grad af valgfrihed for danskerne. Vi vil f.eks. introducere en fritvalgsordning, hvor danskerne selv kan vælge mellem offentlige og private tilbud, ikke bare i Danmark men i hele Europa. Samtidig forbedrer vi vilkårene for forældrenes frie valg på skoleområdet. Vi afsætter 26 mia. kr. ekstra til de ældre, og vi afsætter ekstra penge til forskning. I takt med at bureaukratiet svinder, kan der bruges flere ressourcer på kernevelfærd som ældrepleje, børnepasning, hjemmepleje, etc.

Og reformerne angives at ville få følgende virkninger:

124.000 flere i beskæftigelse. Den samlede beskæftigelse vil stige med 124.000. Det er altså effekten efter, at der er taget højde for en mindre offentlig sektor og regeringens egne beskæftigelseseffekter. Vi kan ganske enkelt skabe en meget bedre tilværelse for rigtig mange mennesker.

108 mia. kr. stærkere økonomi. Når flere danskere kommer i arbejde, går det bedre for Danmark. Finansministeriet har beregnet, at LA’s 2025-plan styrker vores bruttonationalprodukt med 108 mia. kr.. Vi skaber altså et rigere samfund, hvor vi får bedre råd.

Et rigere liv til danskerne. Finansministeriets beregninger viser, at LA’s reformplan styrker velstanden for hele Danmark. Selv de 10 pct., der har mindst, vil gennemsnitligt set få et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. mere om året. En kassedame vil få ca. 20.000 kr., en LO-familie med to lønninger 40.000 kr. og en højtlønnet op til 60.000 kr. Dertil kommer en række andre fordele. Biler kommer til at koste langt mindre. Benzin og diesel bliver billigere. Strøm og varme bliver billigere. Afgiften på mange varer nedsættes. Og det bliver billigere at gå på restaurant, da momsen på hotel- og restaurationsbranchen sænkes til niveauet i vores nabolande. Planen har også fordele for studerende. Der afsættes 800 millioner ekstra til forskning og for studerende vil fribeløbet afskaffes, så man ikke længere modregnes i SU ved erhvervsarbejde.

Også for de mest socialt udsatte byder planen på fordele. LA ser kontanthjælp som en midlertidig foranstaltning, og vi vil kæmpe for, at kontanthjælpsmodtagere får lettere ved at komme i arbejde. Vi foreslår blandt andet et ”socialt frikort”, så udsatte kontanthjælpsmodtagere har mulighed for i begrænset omfang at arbejde skattefrit samtidig med, de modtager støtte. Det skaber mulighed for en lille, men væsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden ønsker vi en afkriminalisering af stofmisbrug og en række styrkede behandlingstilbud.

Som man kan se, er der tale om klart liberalistiske målsætninger, men i modsætning til udmeldingerne fra donatoren Saxo Bank's Lars Seier Christensen er der ikke tale om at partiet bygger på Ayn Rand-synspunkter og ser bort fra de sociale problemer i landet eller har illusioner om at de skulle kunne løses med forkastelse af al velfærdspolitik. Omvendt gælder at det er nedsættelse af skatterne og forøgelsen af den personlige frihed der tæller mest på kort sigt. Og det er derfor ikke underligt at man på partiets hjemmeside udtrykkeligt fremhæver at "Liberal Alliances plan har tydeligvis fanget finansminister Bjarne Corydon på det forkerte ben. Han er arg modstander af planen, men argumenterne mod den er klassisk socialdemokratiske."

Der er heller ingen tvivl om at partiet ikke som ved valget i 2011 vil være tilbageholdende med at pege på at man foretrækker Lars Løkke som statsminister frem for Helle Thorning. Rigtignok er der besindige iagttagere (bl.a. erhvervsfolk som Asger Aamund), der slår fast at den nuværende regering såmænd har ført en så borgerlig økonomisk politik at det ikke vil gøre nogen større forskel om det bliver Lars eller Helle der vinder valget. Liberal Alliance hælder dog ikke bare til højre side, men befinder sig lige så langt ude til højre som Det konservative Folkeparti, der jo også klager over at Venstre er blevet for lidt liberale. Liberal Alliances liberalisme er ekstrem i og med at dets plan 2025 ikke kan gennemføres uden at partiet får flertal i Folketinget.

Det er naturligvis for tidligt at spå om valgresultatet, men som meningsmålingerne i øjeblikket viser tendenserne, så tyder alt på at Liberal Alliance - ganske som Dansk Folkeparti - kommer til at stå som garant for Venstres tilbagevenden til regeringsmagten. Uanset hvad man i disse partier måtte mene om personen Lars Løkke Rasmussen. Det afgørende ser ud til at blive at der efter valget ses helt bort fra de konservatives mandater. Og det er da noget nyt, når der skal tales om en borgerlig regering.

Man kan dog vanskeligt forestille sig at Liberal Alliances vil indgå i en V-regering. Jeg tror heller ikke Dansk Folkeparti vil gøre det. For det vil være for kompromitterende med Lars Løkke som formand for Venstre. Han skal bare kunne presses mest muligt - og så ellers nådesløst væltes, når han ikke vil give tilstrækkeligt efter.

Det sørgelige er at alt bliver ved det gamle i henseende til at dansk politik fortsat vil blive præget af partitaktiske hensyn i højere grad end af langsigtede og helhedsrealistiske målsætninger. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti har tænkt sig at slå ind på en bevidst og fuldt afklaret tredje vejs politik der giver afkald på både alt for ensidige liberale og alt for ensidige sociale hensyn til fordel for en ægte og yderst dynamisk komplementaritet mellem frihedsprincippet og tryghedsprincippet. Man kommer derfor ikke fri af forældet blokpolitik, selvom socialdemokraterne under Helle Thorning og Bjarne Corydon i realiteten er blevet et klart midterparti.

Ejvind Riisgård

Links:

Liberal Alliance
Ayn Rand Institute
Cepos - Center for politiske studier
Saxo Bank

Relevante artikler på Jernesalt:

Saxo Bank's superlibertarianer Lars Seier lufter sin tro på succes  (22.5.15.)
Terror-redegørelsen en bét for Helle Thorning   (17.5.15.)
Det konservative folkeparti svækket med Pape  (8.5.15.)
Er 'Alternativet' virkeligt alternativt?  (24.4.15.)
Nationalpartiets tone yderst aggressiv  (19.4.15.)
Yahya Hassan springer ud som politiker  (15.4.15.)