JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - jernesalt2019

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.19.

Jernesalt har nu eksisteret i sytten år og nærmer sig sin afslutning

Under overskriften "Du kan roligt være bange!" udgav undertegnede Ejvind Riisgård den 2. juni 2002 under det polsk klingende pseudonym 'Jan Jernewicz' det nye, uafhængige netorgan 'Jernesalt' med følgende korte erklæring:

"JERNESALT lancerer en løbende kritisk og tværfaglig kommentar til forhold og begivenheder inden for et bredt spektrum af områder - indenrigske og udenrigske, videnskabelige og eksistentielle, aktuelle og historiske. Det særlige er, at den løbende kommentar kombineres med dyberegående principielle betragtninger, der til sidst vil munde ud i en samlet filosofi. Desuden knyttes de til en fortløbende uddybning af de personlige, subjektive forudsætninger med det formål at fremme den eksistentielle redelighed.
JERNESALT er samtidig et vovet forsøg på at fastholde et sekulært håb og en sekulær tro på fremtiden ved at udbygge et sammenhængende og konsistent helhedssyn som et nødvendigt modstykke til al fragmentarisk kritik og analyse. Det vil ikke ske uden humor, eftersom humor betragtes som et helt nødvendigt korrektiv til hele den alvor der i stigende grad lægger sin klamme hånd på den menneskelige kreativitet, tænkning, politik og livsudfoldelse. Humoren er magtens allervigtigste modpol, og derfor vil humoren her på hjemmesiden både have sin egen rubrik 'Humor' og gøre sig gældende i alle betragtninger."

Jeg kunne dengang ikke vide hvor længe jeg ville udgive Jernesalt, hvis navn skyldes at jeg er født i det lille sogn Jerne der i dag er en del af Esbjerg kommune. Og jeg har såmænd et par gange bebudet det specielle netorgans afslutning, men har hver gang oplevet at der pludselig dukkede begivenheder der gjorde det subjektivt nødvendigt for mig at blive ved et stykke tid mere - sidst var det den tyske kansler Merkels yderst provokerende åbning af EU's ydre grænser for en flygtningestrøm fra Syrien og andre muslimske lande - der fik mig til at ændre beslutning, men alt har jo sin tid, og da mit liv stort set er inddelt i ret klart adskilte 17-års perioder, og jeg nu har rundet de 85 år, orker jeg ganske enkelt ikke mere, selv om jeg endnu er 'frisk i hovedet'. Og da vi danskere ydermere gennem både et EU-valg den 26. maj og et folketingsvalg på Grundlovsdagen den 5. juni har nået et par markante punkter i udviklingen der har haft klimaet i fokus og for mig har røbet en dybt beklagelig forvirring, er det et meget passende tidspunkt at stoppe - dog ikke uden at jeg lige tager det spændende folketingsvalg med og benytter lejligheden til at opdatere min filosofi. Specielt hvad angår krisen, kønsforholdet, nødvendigheden af opgør med al dogmatik, flygtningeproblemet og klimakrisen.

Jeg har gennem årene kunne glæde mig over en rimelig interesse for min hjemmeside - men har efter lanceringen af de sociale medier (Facebook og Twitter) også klart kunnet mærke at en outsider som undertegnede der skriver for eftertankens og fordybelsens skyld ingen chancer har for at hamle op med blogs, hvor læserne kan ytre deres umiddelbare meninger. Det er en trend der ikke er uden problemer i sig selv. De få der har brugt mine subjektive indsigter til inspiration og refleksion lader til at have fået noget ud af det, men det ændrer ikke ved at mine ideer om helhedsrealisme og komplementaritet ikke er slået igennem i større omfang, selvom tiden har været moden til det. Vort samfunds store kulturkrise - herunder miljøkrisen - kan efter min mening slet ikke løses uden en ny, konsistent teori der konsekvent undgår alle gamle filosofiers, ideologiers og religionssystemers snæversyn, holisme og enten-eller tænkning.

Som de to nævnte valgbegivenheder har afsløret, har det altovervejende store flertal af befolkningen her i landet og i hele EU valgt at se politik, kultur og eksistens som en æstetisk og selskabelig fornøjelse for ikke at sige en leg eller 'game' på nettet, og det vil komme til at koste dyrt både i praktisk politik og i kulturel udvikling. Der mangler efter min mening den dybe alvor der ligger i selve den bevidste erkendelse at vi mennesker - trods helt enestående bevidsthedsmæssige evner i forhold til dyrene - ikke hersker over naturen eller den biologiske udvikling. Vi kan hverken frit tillade os på 60-80 år at øge verdensbefolkningen fra ca. 3 milliarder til 8-12 mia. eller foregøgle alle disse milliarder af nytilkomne mennesker at det er muligt med vor egen herlige jordklodes begrænsede ressourcer at bringe alle op på et stabilt vestligt forbrugsniveau, uden at det vil medføre overdødelighed, hungersnød, sydomsepidemier, krige og borgerkrige - og åbenlys demokratisk afmagt.

Flertallet hengiver sig til forestillinger om teknologiske løsninger og nogle endog til politiske forestillinger om en suveræn verdensregering der skulle have myndighed til at træffe de nødvendige fordelingsmsæssige løsninger på klimakrisen. Jeg betragter begge dele som helt naive, men forstår da godt at de unge generationer går på gaden for at demonstrere mod politikernes træghed og mangel på handling. Men disse ting skyldes bare ikke dovenskab eller manglende intelligens, men derimod regulær afmagt. Løsninger findes ikke, og eventuelle effektive løsninger ville man i givet fald aldrig kunne blive enige om. Og siger politikerne dette ligeud til vælgerne, bliver de aldrig valgt!

Ungdomsoprør er på mange måder en opmuntrende ting, fordi det er udtryk for håb og ønske om 'rettidig omhu' (for nu at bruge en forslidt frase fra en vis koncern). Uden håb kommer man ingen vegne; uden et 'arabisk forår' løser man aldrig Mellemøstens problemer, og uden et 'europæisk forår' kommer Europa aldrig fri af den nuværende krises jerngreb. Men fantasien kommer aldrig til magten, da magt og fantasi er diametralt modsatte fænomener. Og ungdomsoprør fører aldrig til noget effektivt, hvis det ikke forbindes med sund og nøgtern realisme i forhold til de store aktuelle problemer som CO²-forureningen, ligestillingen mellem kønnene og i det hele taget de afgørende komplementariteter mellem mand og kvinde og mellem frihedsprincip og tryghedsprincip. Det værste ved det nyopståede ungdomsoprør er dog at det præges af angst - dyb angst.

Personligt har jeg aldrig været grebet af den panikagtige frygt der kan gribe store befolkningsgrupper i store kriser - som fx under atomtruslen i den kolde krig i 1960'erne. Jeg var dengang ikke ude at marchere, og jeg oplevede aldrig den angst der sås hos filmkunstnerere som Ingmar Bergman eller Andrej Tarkovskij. Det skyldes sindet eller indstillingen - eller erfaringen. Er man en smule indadvendt eller reflekterende, har man lettere ved at få øje på det tragiske i tilværelsen end meget udadvendte og aktive mennesker. Men også humoren spiller ind, for den er i sidste ende beroende på at man ser relativt og ikke dogmatisk, binært eller deterministisk på tingene og udviklingen.

Jeg har heller aldrig været grebet af den endnu værre apokalyptiske tro på at udviklingen går så skævt at vi nærmer os 'de sidste tider' - dvs. jordens bogstavelige undergang eller menneskehedens bogstavelige udslettelse - og jeg har derfor også formuleret min helhedsrealisme i klar bevidsthed om at vi ikke skal hengive os til forestillinger om et liv efter døden eller efter denne undergang eller udslettelse mange forestiller sig under svære kriser. Derfor er det også vigtigt at vor egen kultur nu endeligt gør op med den apokalyptiske tro der kom til at præge kristendommen efter Jerusalems tilintetgørelse og jødeforfølgernes frygtelige omfang og form i det hedenske Romerrige. Da kristendommen i sidste ende vandt og blev statsreligion, blev det desværre i form af et uhyggeligt ensrettet dogmatisk kirkevælde der slog al modstand og alt kætteri ned med sværd og grusomheder. Og det er ret uhyggeligt at se at utopiske forestillinger om et nyt ensrettet verdenssystem er dukket op igen - fra akademisk-humanistisk side. Jf. Klimaet og oplysningen.

Her er det efter min mening fornuftigt og progressivt at huske på at kristendommen som udgangspunkt ikke rummede apostlene Peters og Paulus' forestillinger om et kirkedømme udgående fra Rom, men en menneskesøns enfoldige forestilling om at Guds rige simpelthen er lig med barnets rige: det vil sig med det uskyldige, før-pubertære barns helt selvfølgelige forestillinger om et kærlighedens og hengivelsens rige midt i de skyldige voksnes blandede rige af familie, arbejdsliv og magtkamp. Menneskesønnens simple budskab til menneskeheden var et "Frygt ikke!"

Skal dette tages til følge i dag, betyder det at kun én eneste ting vil have virkning til alle tider og i alle kulturer og samfund, og det er det helt spontane og selvfølgelige arbejde for at oprette og fastholde et hengivelsens og kærlighedens univers her og nu og præcis dér hvor man lever. og ikke alle mulige andre steder. Det er her åndslivet og kulturen begynder.

Blandt andet derfor har det - det sidste halve år - været en utrolig inspiration for undertegnede at beskæftige mig intenst med humormennesket Robert Storm Petersens eksistenskrise i årene 1919-24 som de belyses i hans ikke-udgivne dagbøger og se hvilken personlig løsning han intuitivt kom frem til i årene 1934-49. Han fattede tragediens væsen og derigennem også humorens og 'den hvide klovns' særlige betydning. Negativt har det i den forbindelse været at opleve Storm P museets forbud mod udgivelse af mine studier, men jeg ser det først og fremmest som museumsledelsens totale mangel på forståelse af at alle mennesker har både en tilgang til den ydre verden og en tilgang til den indre verden - og at det altid går galt hvis man lukker af for tilgangen til den indre verden, for det er det samme som at lukke af for den spontane kreativitet der kommer fra det kollektivt ubevidste og giver både meningen og friheden. Jeg vil dog tillade mig i anledning af Grundlovsdagen (og fejringen af censurens ophævelse i Danmark i 1849) at give interesserede læsere mulighed for at læse mit essay som privat e-dokument ved personlig henvendelse til undertegnede på info@jernesalt.dk.

Jeg undlader heller ikke i mit lille jubilæums anledning at mindes en anden af mine store inspiratorer, den i 1919 fødte Erling Jacobsen der udgav vigtige bøger som 'De psykiske grundprocesser' og 'Godt og ondt', og som her slog til lyd for konsistensetikken, den etik der til forskel fra såvel pligtetikken som formålsetikken simpelhen fastslår at vi mennesker har et indre krav om psykisk konsistens, der kort og godt siger at vi ikke klarer os i livet uden at sørge for overvægt af det gode i det lange løb.

På tirsdag kommer min korte vurdering de opstillede politiske partiers elendigheder, og i dagene efter min vurdering af resultatet og regeringsdannelsen. Derefter følger den egentlige afslutning: den omtalte opdatering af Jernesalts filosofi. Og så kan jeg takke af med Vilh. Grønbechs basale udsagn om eksistensen: "Helheden er vort inderste jeg."

Tak til alle læsere - og ønsket om at bevare håbet, modet og det frie åndsliv.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Kort biografi
Personlig filosofi i kort form
Inspiratorer og forudsætninger
Aksiomer
Afmagtspostulater

Programerklæring af 2.6.02.
Idégrundlaget (idè, baggrund og økonomi)
At læse Jernesalt (6.12.06.)
Eftertankens væsen og mening (6.4.12.)

Vilh. Grønbechs kulturopgør
Grønbechs metode
Konrad Lorenz' kulturopgør
Humormennesket Storm P.
Storm P museet genindfører censuren i Danmark  (5.5.19.)
Storm P.s lidelseshistorie  (21.4.19.)
Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')

Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt
Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex'
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken (13.1.11)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud

Religion som emergent fænomen i biologien
Introduktion til Jernesalt filosofi (fem artikler)
Dynamisk komplementaritet (23.8.12.)
Menneskets virkelighedsopfattelse (syv artikler)
Eksistentielt Værdimanifest (forkortet udgave)