Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - censur

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.5.19.

Storm P museet genindfører censuren i Danmark

Landets største humorist Robert Storm Petersen døde den 6. marts 1949, og Storm P. museets arkiv under Frederiksbergmuseerne kan således ikke længere påberåbe sig copyright til hans originale værker og papirer. De er frit tilgængelige for forskning, kopiering og udgivelse, og dette har undertegnede helt selvfølgelig regnet med ville holde stik, da Frederiksbergmuseerne alle er underkastet den gældende museumslov. Denne fastslår udtrykkeligt, at museer der får statsstøtte generelt skal stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og udbredelsen af kendskabet til forskningens resultater. Og det kan ydermere tilføjes at jeg på intet tidspunkt i de efterhåden 30 år jeg har gjort brug af Storm P-arkiverne, har fået oplyst at der skulle gælde andre, endsige stærkt begrænsende regler. Jeg har i sidste omgang - november-december 2018 - således haft fri adgang til Storm P.-arkiverne i Møstingshus og er i denne periode endda blevet hjulpet uden forbehold af museets nuværende leder, der var fuldt orienteret om at hensigten med min forskning var at skrive og offentliggøre et essay om Storm P. Jeg fik de ønskede billedfiler stillet til rådighed og besked om at jeg ikke skulle betale gebyrer for selve filerne, men alene for den tid det havde kostet lederen at finde dem frem.

Men da jeg for god ordens skyld sendt lederen manuskriptet til gennemsyn, fik jeg først en mail fra ham om at der var nogle 'formelle problemer', som han drøftede med museets fondsstyrelse, og dernæst en lørdag en panikagtig sms-besked via min hustru om at jeg øjeblikkeligt skulle standse den bebudede offentliggørelse pr. mandag den 18.3.19. Efterfølgende kom en meget overraskende mail med en udførlig begrundelse, der udelukkende henviste til bestemmelser i fondsstyrelsens egne vedtægter, dvs til bestemmelser der er mig helt ubekendte og tilsyneladende heller ikke officielle eller offentliggjorte, men som skulle kort sagt forhindre al offentliggørelse af forskningsresultater vedr. Storm P.s værker og dagbøger, som ikke er godkendt af fonden. Det er det man i alle andre sammenhænge kalder censur: myndigheders forhåndsgranskning af bøger som betingelse for udsendelse. Det var den katolske kirke der begyndte på den slags i Europa - og det er i nyere tid navnlig de politiske ideologier - nazismen og kommunismen - der har fremturet i utingen. Censur blev generelt afskaffet i Europa i midten af 1800-tallet som følge af den revolutionære bølge i 1848. Og i den danske grundlov af 5. juni 1849 blev det udtrykkeligt understreget at censur ingensinde må genindføres.

Så det er jo ganske smart at Storm P-museet i hemmelighed opererer med to sæt regler, de officielle regler i museumslov og copyright-loven, der udtrykkeligt ophæver beskyttelse af rettigheder 70 år efter en persons død, og et helt andet sæt, man fortier, men vilkårlig trækker frem til brug, hvis en forsker vil offentiggøre meninger og dokumentation, museet af den ene eller anden grund ikke ønsker offentliggjort. Ja, i virkeligheden er dette jo ikke alene smart og stridende mod både museumsloven og al anstændighed, men helt grotesk i betragtning af at Robert Storm Petersen selv var en frihedens og humorens mand, der udnyttede ytringsfriheden maksimalt gennem alle sine år, bortset fra årene 1940-45, hvor landet som bekendt var besat af Hitlers Nazi-Tyskland.

Museets leder var også så smart at han over for mig lod forbuddet mod offentliggørelsen af mit fulde og originale essay rubricere under 'formaliteter', men jeg var ikke i tvivl om at den reelle grund var at han ikke brød sig om mine synspunkter, for ellers havde han naturligvis tilbudt forhandlinger om eventuelle ændringer eller i bedste fald tilbudt at museet udgav mit skrift. Nu meddelte han bare et kategorisk forbud under henvisning til uofficiel, mod museumsloven stridende jura - og med trusler om alverdens ulykker.



Hovedformålet med mit essay var det simple at råde bod på den i mine øjne graverende vildledning som både den store udstilling i 2016 på Nivaagaard af Storm P.'s malerier som Peder Borbergs store biografi fra 2017 var udtryk for; de var værdifulde og anerkendelsesværdige, men begge fokuserede på årene før Storms rejse til USA i 1919 og nedvurderede hans modne værker fra 1925-49. Mit essay er et systematisk modstykke, der er baseret på Storm P.s egne dagsbogsoptegnelser gennem den langvarige og dybe eksistentielle krise i hele fire år (1920-1924), og den efterfølgende, relativt hurtige genvinding af livsmodet og energien som medførte en unik kreativitet der dækkede alle felter af hans mangfoldige talent frem til 1949.

Det førte til bemærkelsesværdige præstationer på scenen og i cirkus, en ballet til Det kgl. Teater, en stor udsmykning på børnebiblioteket i Esbjerg, mange illustrationer til kendt litteratur og ikke mindst til et utal af tegninger og kulørte sider til BT, en mængde skøre og mere eller mindre surrealistiske fortællinger - samt fra 1939 til hans død flere tusinde daglige 'Fluer' der i sin helhed ikke alene viste hans utrolige fantasi, men også røbede en sjælden og dyb livsvisdom.

Alt dette gennemgik jeg nøje og med så udførlige citater og fuld gengivelse af særligt vigtige tekster og billeder så læseren for første gang selv kunne opleve både mangfoldigheden og dybden som helhed. Og jeg leverede ligeledes for første gang i Storm P.-litteraturen den fornødne påvisning af de bagvedliggende dybdepsykologiske processer, således at selve kreativitetens spontanitet stod frem i fuldt lys og alle smagsdommeres påstande om den unikke humorists tvivlsomme habilitet som finlitterær eller finæstetisk kunstner kunne manes i jorden som irrelevante.

Jeg redegjorde for den særlige inspiration og støtte der kom fra nære venner som billedhuggeren Henning Gerhard og forfatteren Preben Bille Brahe såvel som den urimelige kritik fra en mand som Poul Henningsen. Og jeg påviste også den dybe forbindelse mellem Storm P.s livstro og hans unikke humor. Og dette var vel at mærke ikke en biting for mig, men led i min årelange bestræbelse på at åbne læsernes øjne for erkendelsen af at eksistensen ikke er et ensidigt æstetisk, ensidigt etisk eller ensidigt politisk eller magtmæssigt fænomen, men et sammenhængende helhedsrealistisk fænomen, der naturligvis har mange varianter, da vi er forskellige mennesker der udvikler og forandres os over tid, men som alligevel har et eller andet udefinerligt, men afgørende og fælles kriterium for om livet holder en konstruktiv retning og bevarer sin mening, sin varme og sit håb, nemlig et oftest ubevidst krav om indre konsistens.

Da jeg også nøje gennemgik vurderingen af Storm P. gennem tiderne, måtte jeg nødvendigvis afsløre at Storm P museet allerede i årtier systematisk havde fejlvurderet hans symbolik, hans surrealisme og hans visdom, fordi man aldrig fattede at han trak på sine store irrationnelle og ofte helt spontane kreativitet - og aldrig levede op til eller blot forsøgte at leve op til finæstetiske eller finlitterære, endsige ideologiske idealer.

Museets ledelse har under alle sine år uden spørgsmålstegn ladet Storm P.s eftermæle blive overvejende domineret af den gamle, ret venstreorienterede forestilling helt fra tyverne og trediverne om at Storm var bedst dengang han var samfundssatiriker. Storm P. museet lagde sig fast på en hovedstrategi om at formidle ham som den hyggelige bedsteborger hans enke opfattede ham som, og som nok indimellem lavede gode malerier, men levede i nostalgien, litterært set var en halvdårlig fortæller og videnskabeligt set en banal filosof. Museet ville nu i 2019 hverken give plads til det modsatte billede, der lægger vægt på den spontane kreativitet og dybe livstro der var ét med humoren, eller - efter copyright reglernes bortfald - tillade offentliggørelse af dagbøgernes sigende spontane reaktioner i mit essay.

Dermed forråder museet i virkeligheden landets største og uforlignende multikunstner og humorist Storm P., der hverken er gud, guru, filosof eller samfundskritiker, men derimod den store uskyldighed man i cirkusverdenen kalder den hvide klovn. Han var nemlig uskyldigheden selv der pegede på livet som et eksistentielt anliggende hvor vi hverken får ret eller råder over samfundet og naturen, men må bære vores skæbne; dette anliggende kaldte de gamle grækere "tragedie", og det har mere aktualitet end nogensinde, fordi vore nutidige verden lever på fatale verdslige og religiøse illusioner om at alt går efter forudsigelige og determinerende fysisk-mekaniske love.



Man må naturligvis spørge sig selv hvorfor Storm P museets leder, museumsinspektør Nikolaj Brandt, med sin bestyrelses velsignelse har reageret så skræmt ved udsigten til at få rusket op i sin hidtidige strategi og nu prøver at bruge tvivlsomme juridiske formaliteter imod projektet. Man skulle jo umiddelbart tro at det ville blive regnet for noget positivt at få velbegrundede ideer til en fornyelse forærende. Men jeg er ved betragtning af hele hændelsesforløbet ikke i tvivl, for jeg er gennem det sidste halve år blevet klar over at Brandt simpelthen er ude af stand til at forstå mit overordnede eksistentielle ærinde såvel som min dybtliggnede psykologiske indsigt. Han er fagmand (kunsthistoriker) og ønsker Storm P. holdt inden for det kunsthistoriske felt, og han er rationalist, der ønsker alting analyseret på ordinær videnskabeligt rationalistisk vis uden accept af selv helt åbenlyse irrationelle elementer og den overordnede irrationalitet i Storm P.s unikke kreativitet, samlede værk og dybeste væsen.

Man må imidlertid også spørge hvorfor Freriksberg kommune som økonomisk opretholder af museet ser passivt til at museet på den måde både bliver stående i et forældet billede af kunstneren og omgår museumslovens udtrykkelige værn om den frie forskning og den frie udbredelse af nye forskningsresultater. Jeg har tilladt mig i en mail til Brandt - i forbindelse med at han fik sin kontoradresse ændret fra Møstingshus til Alhambra-museet - at karakterisere Møstingshus som aldeles uegnet til administrationssæde for Storm P-museet. Det er en gammel, fornem og fredet patricierejendom, der har gode udstillingslokaler, men elendige kontorlokaler, og hvor der simpelthen ikke i forbindelse med Storm P-arkivet findes normale forskningsfaciliteter hvor forskere kan sidde i fred og ro og gennemgå de arkivalier de ønsker at se. Sammenlignet med Statens Kunstbibliotek, Det kgl. Bibliotek eller Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst er forholdene dybt kritisable. Men uanset dette kan Frederiksberg Kommune da ikke med respekt for sig selv tillade at Storm P museet vilkårligt indfører censur over for forskning, forslag og kritik der ikke passer i museumsledelsens kram. Censur blev som nævnt afskaffet her i landet i 1849 med bemærkningen at den ingensinde kan genindføres.

Hvis dele af Storm P-arkivet ikke 70 år efter kunstnerens død er frit tilgængelige for forskning og offentliggørelse af forskningsresultater, så må det i det mindste fremgå af museets officielle hjemmeside og klargøres eksplicit for enhver forsker der melder sig. Og så er museet naturligvis ikke berettiget til statsstøtte. Derfor er sagen for længst indbragt for Slots- og Kulturstyrelsen, og derfor bliver den nu også på årsdagen for Danmarks befrielse 1945 indbragt for Frederiksberg Kommunes Kulturudvalg. Men når museet under alle omstændigheder har undladt at oplyse mig om særregler i forhold til gældende copyrightlov, selvom jeg ugentlig kom på museets arkiv for at gennemgå dagbøger m.m. med henblik på at udgive et essay, så burde museet efter almindelig anstændighed ikke være berettiget til med tilbagevirkende kraft at nægte mig ret til at offentliggøre mine forskningsresultatet uden begrænsninger af nogen art. Og derfor bør kommunens kulturudvalg gribe ind i sagen.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Storm P. - Latterkultur - Humor og tragedie'  omfatter essays om Humormennesket Storm P.,   Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund'),   Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur'),   Filmen og latteren,  Du levende - glæd dig, inden død og glemsel overskyller dig,  

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:



Artikler om
Artikler om
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal