|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 02.06.06.Status over Jernesalts fjerde årSå er det fire år siden JERNESALT blev lanceret som et uafhængigt internetorgan med programerklæringen "Du kan roligt være bange!".Formålet var at behandle et bredt spektrum af politiske, videnskabelige og eksistentielle emner og samtidigt at fastholde et sekulært håb og en sekulær tro på fremtiden ved at udbygge et konsistent helhedssyn som modstykke til al fragmentarisk kritik og analyse. Og ideen var og er desuden at kombinere den aktuelle kommentar med dyberegående principielle eller filosofiske betragtninger. Alle tre formål må ganske ubeskedent siges at have haft usvækket høj prioritet. Men som for de første tre års vedkommende må visse skævheder i den redaktionelle fordeling af stoffet indrømmes. Globaliseringen, miljøproblemerne og medieområdet har været forsømt, ligesom Polen fortsat ikke er behandlet tilnærmelsesvis som det var tilsigtet fra starten, skønt landet rent faktisk siden præsident- og parlamentsvalgene sidste år har været inde i en problematisk udvikling. Tidspres, begrænset energi og alder har gjort deres til forsømmelserne. Men unægteligt har det også indvirket, at Muhammed-sagen har lagt beslag på så megen opmærksomhed og spalteplads, at det er gået ud over andre ting. Ikke destomindre har den i enhver henseende været gavnlig - og også for undertegnedes vedkommende givet anledning til afklaring af en lang række spørgsmål der knytter sig til forholdet mellem religionerne og kulturerne i almindelighed og forholdet mellem den muslimske verden og den sekulariserede, vestlige verden i særdeleshed. På trods af alle skævheder og forsømmelser er der dog bragt en del større artikler, herunder på aktuel foranledning essays om Ingmar Bergman, Marc Chagall, Rainer Werner Fassbinder, N.F.S. Grundtvig og Wolfgang Amadeus Mozart (250 året for hans fødsel). Men også større artikler om Selvrealiseringens idé og psykologi, Den kreative klasse (om Richard Floridas bog) og Den globale terrorisme (om Lars Erslev bog om 'Den tabte uskyld'). Endvidere har der været offentliggjort to åbne breve til hhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen og biskop Karsten Nissen, Viborg, begge foranlediget af Muhammedsagen. Biskoppen var så venlig at svare punkt for punkt, men desværre uden at gå ind i en nærmere argumentation. Svaret kunne kun tages som udtryk for at folkekirken efter hans mening ikke trænger til nytænkning om hverken kristendom eller religion. Statministeren er kun blevet mundtligt orienteret om Jernesalts synspunkter og har dermed tilkendegivet, at han hverken har tid til efter føler særlig grund til at overveje sin strategi dyberegående. Alt tyder på at han føler sig sikker i sadlen. Og som hans seneste udmelding om religionens stilling i det offentlige rum viser, er det fortsat hans urealistiske håb at religionen de næste årtier vil spille samme ringe rolle i kultur- og samfundslivet samt tænkningen som den har gjort i årtier i Danmark. Heller ikke Det Arabiske Initiativ vil regeringen tage op til andet end justering. Statsministeren personligt ser tilsyneladende intet formål i at gå i offensiven for dansk åndsfrihed. Og det må naturligvis tages til efterretning. Men som det fremgår af alle Jernesalts artikler om religionen i forbindelse med Muhammedsagen, vil det ikke længere være muligt at betragte religionen som en privatsag folk selv må gå og rode med. Den er og bliver en offentlig sag der følgelig kun kan behandles med fornøden realisme, hvis den opfattes som sådan. Det problematiske ved fænomenet religion er naturligvis at det er så dybt forbundet med alskens undertrykkelse og fundamentalisme gennem tiderne og aktuelt i disse år, at mange betragter det som helt overflødig eller direkte skadelig overtro eller sværmeri. Men Jernesalts grundsynspunkt er at religion - betragtet som helhedsrealisme - dybest set er føling med virkeligheden i alle dens dimensioner eller aspekter, og at det følgelig er ikke alene umuligt, men uheldigt at se bort fra den. Religionen er for alvor kommet på dagsordenen herhjemme og i hele Europa. Skal oplysning og sekularisering fortsat råde, må den derfor ikke fortrænges, men tværtimod behandles seriøst som et både privat og offentligt anliggende. Herunder hører ikke mindst forståelsen for religionens dybe forbundethed med den menneskelige humor. Noget helt andet er at der er voldsom ubevidst uvilje i befolkningen eller rettere det Henrik Ibsen i 'En Folkefjende' kaldte 'den kompakte majoritet' mod overhovedet at beskæftige sig med religion, men helhedsrealistisk set burde det være målet for alle ansvarlige politiske ledere at modvirke den modvilje alt hvad de kan.Muhammed-sagen har afsløret hvor stor kløften er mellem den sekulariserede vestlige verden og den ikke-sekulariserede muslimske verden. Det har kun akademisk interesse at diskutere om kløften er en kultur- og religionskløft og om værdikampen er et kultur- og religionssammenstød. Både den vestlige og den muslimske verden er mangefacetteret - og er først og fremmest præget af et værdifællesskab - eller som Lars Erslev kalder det i sin bog - et fortolkningsfællesskab, hvor det er de konkrete, mere eller mindre lokaltbestemte fortolkninger af værdigrundlaget der er afgørende for folks identitetsfølelser og handlemønstre Men store markante forskelle er der nu engang mellem disse fortolkningsfællesskaber, og derfor er det uundgåeligt at der opstår politiske, sociale, økonomiske, kulturelle, religiøse og andre modsætninger hvis løsninger kræver dialog og diplomati og i værste - terroristiske - fald endda militær bekæmpelse , men dybest set også kræver en værdimæssig erkendelse og selverkendelse. Dialogen bliver et overfladisk fænomen på konversationsniveau hvis den bygger på en forhåndsrespekt der betragter alle religioner og alle kulturer som lige værdifulde, uanset på hvilket udviklings- og fortolkningstrin de befinder sig i demokratiserings- og sekulariseringsprocessen. Men henblik på at sætte sagen ind i et større historisk perspektiv har Jernesalt derfor i april måned bragt en række historiefilosofiske essays, nemlig om: Loven om utilsigtede virkninger, Symboler er værdikampens omdrejningspunkt, Fornuftens afmagt over for ufornuften, Behovet for spring i udviklingen. De peger på, at Muhammed-sagen og kulturkampen mellem den vestlige og den muslimske verden i det hele taget ikke kan bedømmes realistisk, hvis man opfatter den som en traditionel politisk magt- og interessekonflikt. Andre, mere overordnede ting må tages i betragtning, herunder ikke mindst at en mulig løsning meget vel er utænkelig uden at der sker deciderede spring i udviklingen, dvs emergens der bringer noget helt nyt ind i historien og derfor kræver en betydelig åbenhed for det nye hos alle involverede. Helt konkret vil det være afgørende for en heldig løsning af den nuværende storkonflikt, at parterne opgiver at kræve deres ret og sejr, og i stedet går humorens og tragediens vej. I denne forbindelse skal det nævnes at ideen med at indføre den fiktive, enfoldige Peer Sendemand som medredaktør af Jernesalt er et forsøg på at vise at kristendommen kan fortolkes så den bliver åben for en uforudsigelig fremtid uden at væsentlige elementer går tabt. Det forudsætter blot at man i stigende grad flytter fokus i sin identitetsopfattelse og grundfilosofi fra jeget til selvet - og dermed fra magten til det universelle. Vel at mærke uden på nogen måde at forråde sund fornuft eller realitetssans. Hvad dansk politik angår er det klart velfærdsreformerne der p.t. står i centrum for debat og forhandling. De er tilsyneladende løbet ind i et vist dødvande, hvor det er uklart om forhandlingerne ender med det ønskede store forlig eller et uønsket lille og hurtigt forældet forlig - eller om resultatet bliver et valg. Parterne er enige om en hel del og vil sandsynligvis forholdsvis nemt kunne blive enige om endnu flere ting. Men visse spørgsmål vil blive brugt til at markere principielle standpunkter - og her bliver det så afgørende, hvem der kan og tør holde længst ud. Regeringen har gavn af såvel den gode økonomi som de hidtil relativt gode meningsmålinger (som dog på det allersidste er blevet mindre gode), hvorimod både socialdemokraterne og Dansk Folkeparti må slås for at bevare indflydelsen og prestigen. Og dét kan give problemer til sidst. Anders Fogh Rasmussen vil uden tvivl i den sidste ende blive bedømt på om han har modet til at stå fast på et stort forlig. Statsministeren er tydeligt presset af de konservative der ikke er så glade for at Dansk Folkeparti er regeringens parlamentariske grundlag - men gerne ser de radikale trukket mere ind i varmen, selvom dette parti vitterligt er fundamentalt uenigt med regeringen på en række afgørende punkter. Men statsministeren har klart meldt ud, at Dansk Folkeparti ikke kommer med i regeringen efter næste valg, skønt de i den forløbne periode kun undtagelsesvist har gjort sig så udtilbens at de med rette kan anses som regeringsuegnede. Partiet er under Pia Kjærsgaard principielt blevet regeringsdueligt, og statsministeren burde derfor nu indlede et sådant mere systematisk samarbejde med partiet på allerhøjeste niveau at de sidste hurdler omkring EU burde kunne ryddes af vejen. Men det er altså ikke hans hensigt. Og det kan nøgternt set blive hans problem meget hurtigere end han selv tror. Et andet problem for ham bliver at få et acceptabelt principprogram gennem Venstres partidebat og landsmøde til efteråret. Hele den manglende afklaring af modsætningen mellem friheden og ligheden, som diskussionen om Søren Pinds teser for et par år siden og om Eva Kjer Hansens uheldige ytringer sidste år om uligheden i samfundet, er der langt fra rådet bod på. Det er tværtimod pinligt at se ministre og folketingsmedlemmer blive kaldt til orden af regeringschefen på en sådan måde, at de helt undlader at fremsætte deres ærlige meninger. Det fremmer i hvert fald ingen afklaring, hverken for de enkelte personers eller for partiets vedkommende. Den helt aktuelle interne strid i partiet om den kunstige befrugtning af lesbiske er heller ikke just fremmende for Venstres prestige. Statsministeren må alt i alt siges at være havnet i sin politiske midtvejskrise, der som alle midtvejskriser kun kan løses tilfredsstillende, hvis den erkendes som midtvejskrise og medfører tilstrækkeligt dybtgående selvovervejelser af både filosofisk og psykologisk art. Det vender vi tilbage til, når det afgøres, hvordan velfærdsforhandlingerne ender. I det åbne brev anbefalede vi udtrykkeligt Anders Fogh Rasmussen at 'trække kappen over hovedet' og gå i passende tænke-retreat. Et af de områder Jernesalt har forsømt er medierne. Men det sker der forhåbentlig en ændring på, når hele befolkningen senere på året får stillet nogle gratisaviser til rådighed der vil ændre mediebilledet radikalt. Ingen kan vide hvad dette vil ende med, men givet er at de gamle aviser vil blive nødt til at skære deres journalist- og redaktionsstabe ned. Gratisaviserne vil tillige med internetorganerne få langt mere opmærksomhed. Nogle frygter at det vil gå ud over baggrundsstof og analyser. Men udviklingen kunne lige så godt betyde, at behovet for flere og bedre analyser vil stige. Jernesalt vil i dette spil kunne hævde sin særlige opgave som uafhængigt kritisk organ der konsekvent behandler alle delemner i et større historisk, kulturelt, religiøst og psykologisk perspektiv Jernesalt vil i løbet af de næste måneder komme med to forbedringer. Det vil starte på det tidligere bebudede begrebsleksikon, og det vil oprette en søge-funktion. Som noget nyt vil også litteraturen fremover få sin egen rubrik. Litteraturen har været behandlet flere gange - bl.a. med artikler om Blicher, Grundtvig, Nietzsche og Storm P. - men har ikke haft samme selvstændighed som filmen, kunsten eller musikken. Det vil ske snarest med en større artikel om Peter Høegs nye bog 'Den stille pige', fordi denne har vist sig at adskille sig fra anden skønlitteratur ved bringe grundliggende etiske, æstetiske, religiøse og dybdespykologiske aspekter ind i en normal fortælleramme. Det fortjener naturligvis særlig opmærksomhed. - Af faglitteratur er der flere bøger der ligger og venter på behandling. Den første der tages fat på bliver formentlig Michael Böss' 'Forsvar for nationen' med undertitlen 'Nationalstaten under globaliseringen', for den synes central for Jernesalts perspektiv. Til slut skal blot oplyses, at der nu ligger over 500 artikler på Jernesalt. Dets vigtigste stofområder angives som tidligere år nedenfor med link til de pågældende hovedartikler eller oversigter. Udviklingen i Danmark de sidste fire år har både politisk og kulturelt vist, at et organ som Jernesalt har sin store berettigelse ved at fokusere på den tværfaglige komplementære helhedsrealisme som modvægt til den alt for endimensionale analyse og kommenteren der er gængs. Alt tyder på at der er brug for organet endnu mindst tre år. Hermed ønskes læserne fortsat god læselyst. 'Stedet som ikke er', den 2.6. 2006 Jan Jernewicz Henvisninger: Status over Jernesalts sjette år - 2.6.08 Status over Jernesalts femte år - 2.6.07. Status over Jernesalts fjerde år - 2.6.06. Status over Jernesalts tredje år - 2.6.05. Status over Jernesalts andet år - 2.6.04. Status over Jernesalts første år - 2.6.03. Programerklæring af 2.6.02. Aksiomer Redaktørens korte biografi Redaktørens personlige filosofi i kort form Inspiratorer og forudsætninger (14.3.04. udvidet med omtaler) Eksistentielt Værdimanifest (forkortet udgave) Komplementaritetssynspunktet generelt Indledningen til den komplimentære helhedsrealisme Introduktionsserie til Jernesalts filosofi Værdimanifestet komplet Værdimanifestet i forkortet udgave Stofområder:
Tværfaglighed
Redaktion
Samfund
Essays
Kronologisk artikeloversigt Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |