Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Novelle1

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.05.03.


Spillet ude?

En helhedsrealistisk novelle   ***

Klokken kvart over otte torsdag den 2. januar i det Herrens år 2003 sætter fuldmægtig Janus Eriksen sig ved bordet i spisekøkkenet med første sektion af morgenavisen. Brødet, smørret, marmeladen og honningen har han fundet frem som han plejer. Kaffen har han selv brygget. Men det er en slurk juice han starter med. Den gør altid godt om morgenen. Ellers venter han på Jeanette der gør sig i stand på badeværelset til den nye dags trusler.

Blikket falder på overskriften på forsiden: "Mistanke om terrorstøtte".

På side 3 følger hele historien. Politiet har indledt straffesag mod den danskbaserede forening Al Aqsa der siden 1999 har støttet forældreløse børn i de palæstinensiske selvstyre-områder med 2½ mio danske kroner. Nu mistænkes den for at støtte palæstinensisk terror. Og den slags er blevet strafbart efter den nye såkaldte terrorparagraf i straffeloven.

Det er så småt begyndt at lysne, vejrmæssigt set, konstaterer Janus ved et kig ud over Assistens kirkegård. Det er tørvejr, så de kan begge cykle på arbejde - til henholdsvis Gammeltorv og Kannikkestræde. De har god tid. Sædvanligvis møder han kl. 9 og hun kl. 9.30, 10 eller 11 - alt efter ugens vagtskema. Og turen gennem Assistens til Nørrebrogade, Vendersgade og Nørregade tager normalt ikke lang tid - selvom trafikken er tæt i myldretiden.

I dag er de begge rimeligt friske efter at have hvilet ud oven på anstrengelserne nytårsaften og -nat. Om det så var statsministerens nytårstale fik de set og hørt den i går aftes. Skattelettelser bliver det ikke til i denne omgang. Men det skulle være slut med danskernes tossegodhed over for indvandrerne. Vi skal tale de fundamentalistiske imamer midt imod, men samtidig vise indvandrerne, at der er plads til dem. Og så skal vi gøre op med travlhedens tyranni.....

Det sidste kunne det have været interessant at høre mere om. Især for bankfolk op til årets første travle bankdag.
- Ikk' oss'? spørger Janus sin Jeanette.
- Jo, selvfølgelig! svarer hun og knapper blusen til før hun sætter sig og skænker kaffe.
- Jeg troede du var frisk, og så giver du mig bare ret uden at vide hvad jeg snakker om.
- Det er det nemmeste; jeg gider virkelig ikke diskutere med dig om morgenen. Det véd du godt.
- Er du sur?
- Overhovedet ikke. Jeg har det pragtfuldt, bare jeg ikke skal tage stilling til nogetsomhelst den første timestid - bortset fra at trække vejret.
- Det troede jeg ikke man skulle tage stilling til?
- Så må du tro om igen, for med den kulos der er her på Jagtvej så er intet selvfølgeligt mere. Man kunne lade være med at trække vejret - bare sådan i protest!
- Ja så! Det kalder jeg ellers religiøs fanatisme - lige det statsministeren har frabedt sig her i landet.
- Jeg vil skide på statsministeren. Jeg går ind for frisk luft på altanerne, så jeg kan synge mine sange fra 3. sal. Mere forlanger jeg ikke.
- Det er jo bare lidt østenvind der mangler. Den kommer altid tilbage i januar. Og den plejer at feje en masse uting væk som fx det der står her. Er du klar over at Mjølnerparken er udklækningsanstalt for skumle terrorister. Det står der sgu. Al Aqsa hedder foreningen og Rachid Issa formanden. Fotografen har taget ham tæt på og sådan lidt fra neden - og så kan enhver se at manden er terrorist. Sorthåret og sortskægget er han gudhjælpemig også. Den er rivende gal. Og det er mine penge han har brugt til terroren. Jeg der ikke kan tåle at se børn der lider.....
- Ja, naiv har du altid været. Enhver idiot véd da ellers, at politiske sammenslutninger med skumle hensigter altid giver sig selv uskyldige navne og samler penge ind til forældreløse børn og gamle mænd der mangler stivelse og rygrad. Det er ligesom med Tvind, da du var ung og venstreorienteret. Dem støttede du jo også i troen på ‘den gode sag', det vil i realiteten sige deres vilde luksusliv i Miami. Jo, godmorgen!
- Ja, godmorgen. Det var dog satans som du er blevet frisk af en enkelt slurk kaffe og en halv krydder. Men hvad med dig selv og dine systematiske jødetilskud gennem de sidste ti år?
- Det er noget andet. De slås for deres overlevelse - for deres nation og for deres fred.... Al Aqsa! Kan du ikke se komikken, mand? Navnet på det tredjehelligste sted i islam - og så dæknavn for indsamling til terror! Smart, hva'!? Den er iøvrigt smuk, den moské i Jerusalem. Jeg så den da jeg var dernede med Sarah. Men pengetanken så jeg intet til. Hvor mange penge har du egentlig postet i det ædle selvmordsforetagende?
- Årh, ikke så mange at det går ud over valutabeholdningen.

Janus havde pludseligt ikke lyst til at gå videre i dét spor og havde også forlængst bladret videre i avisen - til de gifte og de døde og de jubilerende. Og til det farvede tillæg med erhvervsstof, som han læste af professionelle grunde. Han skulle netop til frokostmøde om de økonomiske udsigter for landet, for iværksættere, investorer og boligkøbere og hvilke mærkværdige skabninger der endnu måtte være tilbage i City.

Jeanette var i gang med kultursiderne og Københavns-tillægget.
- Har du husket at betale billetter til Diamanten, yuppie-mand? Koncerten med....
- Det er klaret for længe siden. Over netbank, frue. Jeg troede du vidste, jeg er bankmand, betroet fuldmægtig med udsigt til både Gammeltorv og snarlig forfremmelse. Jeg knokler ti timer om dagen for at vise min gode vilje. Talentet fejler efter sigende ikke noget, men bankens påskønnelse lader en del tilbage at ønske. Har du nogensinde hørt om den slags?
- Aldrig. I kommunen sørger vi altid for, at præstationerne nøje tilpasses lønningerne med et passende fradrag for den tort og svie vi selv føler.
- Ja, I kan sagtens. I udsuger kynisk den ydende mellemstand der holder det hele i gang.
- Ja, det gør vi nemlig, og det agter vi at blive ved med uanset regeringens farve. Men hvornår har du tænkt dig at lave mad igen? For at snakke om noget praktisk. I aften eller hvornår? I morgen skal vi ud, og lørdag skal vi have gæster og dem skal jeg nok tage mig af?
- I aften kommer jeg med lidt held hjem ca. 19.30, og så vil jeg helt ærligt foretrække en lækker candlelight dinner for two dinkies, at du véd det, serveret af husets bedste kok....
- og med et par flasker af husets bedste vin, købt af husets eneste vinkender! Det ku´du li´! Men det er lige en sag for Ligestillingsrådet.
- Det troede jeg var nedlagt - sammen med alle de andre råd og nævn.
- Men det er det slet ikke. Det er tværtimod kommet helt op på dupperne og har netop sat sig for at gå tæt på ligestillingen mellem mand og kvinde i parforhold uden så meget som forestillingen om børn.
- Det vil jeg såmænd gerne tro. Og du er vel selv blevet civilagent for foretagendet eller hvad sådan noget hedder. Indberettet at jeg kun laver mad to gange om ugen, men glemt at fortælle at det sker efter Jamie Olivers bedste forskrifter. Du skulle meget hellere passe dit arbejde fremfor at undergrave det hellige ægteskab som institution.
- Vi er overhovedet ikke gift.

De byttede avissektioner og skænkede mere kaffe op. Jeanettes strømpefødder var på vej op ad hans ene ben under pressefolden, og han kunne ikke helt skjule, at han nød det. Han sendte hende et kort smil mellem to avissider. Og de læste en tid videre i tavshed.



Den relative sandhed var, at de kom rimeligt ud af det med hinanden, jævnaldrende, veluddannede og fra samme miljø som de var. Og med en god ejerlejlighed plus et godt arbejde begge to - han var som nævnt bankfuldmægtig, og hun var bibliotekar i kunstafdelingen på kommunebiblioteket. De havde til maj levet sammen i fire år, uden papirer. Lejligheden og budgetkontoen var de fælles om. Men fremtiden? Karrieren? Ferien? Stressen? Økonomien? Depressionen? Recessionen? Terroren? Krigen mod terroren? Freden? Jo der var såmænd spørgsmål nok at læse om i avisen og diskutere i frokostpauserne med kollegerne.

- Nu må du love mig at få opdateret sladderen på Gammeltorv, inden formid-dagssprøjterne begynder at gå i ulækre detaljer om sexchikanen under Jyske Banks hvælvinger.
- Jeg skal gøre mit bedste. Men jeg tror nu nok kontorchefen har rodet sig ind i vanskeligheder. Én ting er at han tog for sig af retterne til julefrokosten. Noget helt andet at han fortsatte efter jul med hende gåsen på 18 eller hvor meget hun er - og så i kontortiden, siges det!
- Ja, fy for den lede Clinton. Stønner han også i telefonen, når han forhandler med jeres kunder, mens det står på?

Janus grinte, men forstod nu heller ikke hvad der var gået af hans chef, som han ellers betragtede som et forholdsvist fornuftigt menneske - med kone og børn og bil og hus og hund og B&O-anlæg og det hele. Nåh ja. Nogle er mere umættelige end andre. Og nogle er gift med mere kedelige koner end andre - og så får de pludselig forårskuller midt om vinteren.

- Er hun iøvrigt ikke indvandrerbarn og muslim, hende det unge lamseben?
- Joh, i hvert fald indvandrer. Og ganske veldrejet og velklædt. Dygtig og med ben i næsen. Og rimeligt udfordrende, kan man vist roligt sige. Så det med det muslimske er ikke så udtalt, at det gør noget. Jeg tror heller ikke hendes forældre blander sig i nogetsomhelst.
- Så var det måske netop den slags børn Al Aqsa skulle tage sig af?! I stedet for at hjælpe de dér palæstinensiske børn der kun holdes i live for at blive selvmordsbombere?
- Hende her har slet ikke brug for hjælp. Det har overhovedet ikke noget med sexchikane fra Peters side at gøre. Det er noget, HK har fundet på, og som formiddagsbladene kun slår op for omsætningens skyld. Det er skam pigebarnet der ikke vil lade Peter være i fred - og så har han altså blot givet efter for fristelsen i et øjebliks tro på en genvunden ungdom.
- Ja, sådan er I jo af instinkt, polygame sjovere der tror I kan holde jer evigt unge! I kan overhovedet ikke tåle et par glas eller et par bajere, før I glemmer alle hensyn til kærester, koner, børn og familie. Og så tror I at I kan skaffe jer aflad med bidrag til de palæstinensiske børn. Eller ved at engagere ham den tidligere advokat fra Red Barnet til at forsvare jeres fordækte organisationer, ham der studerede børneporno i Paris på foreningens regning. Fine folk!
- Sludder og vrøvl, sluttede Janus opgivende diskussionen. Jeanette var kommet i stødet, men han måtte afsted på arbejde. Han ryddede lidt op, fik børstet tænder og tisset af - og tog vindjakke, hue og handsker på.
- Jamen, så drager jeg i felten - hen over alle de døde på Assistens. Han gav hende et kys på munden, mens han klemte hendes hoved imod sig. Hun slap avisen og holdt ham fast med begge hænder. Hendes tunge pressede sig langt ind i hans mund og hårdt mod hans tunge. Hendes lyde røbede hendes velvære. Hun slap sit tag i ham, men førte en hånd ind under hans vindjakke for lige at teste om hans ‘erektive funktion' var normal. Det var den.
- Hej med dig, sagde han og gik.
- Bye-bye, young urban person!



Hun samlede avisen op, tog mobilen frem og ringede til sin veninde i Hejmdalsgade.
- Hej, det er mig. Jeg fik lige lyst til at høre om du er i live. Er du hjemme i eftermiddag?
- Ja, det er o.k. Hvornår kommer du?
- Sådan cirka halvfem. Men kun for en kort bemærkning. Jeg skal lave middag i aften og skal forbi slagteren. Men jeg trænger lige til at se Nikolaj.
- Fint. Han trænger også til at se et menneske med humøret oppe. Jeg er nede i øjeblikket og vil sikkert også have godt af en sludder med en normal skabning ude fra virkelighedens verden, selvom du nærmest lyder irriterende glad.
- Jamen, det er jeg skam osse. Men det kan du høre nærmere om. Måske vil jeg se på din barnevogn.
- Barnevogn?! Er du gravid, mand?
- Overhovedet ikke, men man har vel lov at være forberedt. Men nu må jeg løbe. Vi ses.
- Ja, det gør vi. For nu er jeg spændt. Have a nice day! - Same to you!



Inden Jeanette tog vindjakken på, gik hun en runde med vandkanden til de mange grønne planter i stuerne. Hun stillede sig op foran den store reproduktion af et af Picassos mange Minotaurus-billeder, købt på Louisiana for nogle år siden. Det havde af en eller anden grund altid fascineret hende at den mand så vedholdende havde kredset om dette motiv, ja så tydeligt identificeret sig med tyrens rå og primitive kraft. På én gang var billedet skræmmende ved sin hensynsløshed og afslørende ved sin ærlighed om seksualitetens dobbelthed. Jeanette var udmærket godt klar over at Picasso ofte havde tegnet tyren i færd med at voldtage en pige, eller malet den i færd med at dræbe en kvindelig tyrefægter, som igen var symbolet på en af de kvinder han havde været gift med og efterhånden var kommet til at hade som en furie. Men alligevel, her i Minotauromachia fra 1936 var seksualiteten først og fremmest en rå og farlig kraft som slet ikke kunne adskilles fra aggressivitet, vold, krig og terror.

Helle begreb ganske simpelt ikke at de ville have et så modbydeligt billede hængende. Men i den sidste tid havde Jeanette taget sig i at stå og glo på billedet næsten hver morgen og det i flere minutter. Det ville hende åbenbart et eller andet. Men hvad? spurgte hun smilende. En svag anelse med konturer af Janus svævede for hendes indre blik.

Janus cyklede altid gennem Assistens når han skulle ind til City. Det var så nemt og så dejligt stille med den brede og lige allé til Kapelvej. Han kunne nyde fuglesangen og årets øvrige gang i den form for natur og åndehul en kirkegård udgør. Og når han passerede Villumsens monstrum af et gravmæle for familien Bohr, så løftede han altid hånden til en hilsen - somom han kendte dem personligt. Det var nu heller ikke langt fra, for han havde siden gymnasietidens spændende fysiktimer været meget optaget af Niels Bohrs filosofi og liv - og havde læst det meste der var kommet af biografier og erindringer om manden.
  Miljøet på Blegdamsvej omkring Bohr i 20'erne og 30'erne skal have været dybt kreativt, og manden selv et pragteksemplar af en tænker, der bare nød ophobninger af logiske modsigelser og simpelthen var i sit es, jo mere problemerne tårnede sig op. Hans komplementaritetssynspunkt var som skabt til at behandle spørgsmål der gik i hårdknude, når man så snævert logisk og absolutistisk på dem, men blev opløselige når man i stedet så dem som dynamiske, tvetydige og relative. Og så hænger vi i sproget, sagde han. Sproget med alle dets tvetydigheder bestemmer vores virkelighedsopfattelse og dermed vores muligheder og begrænsninger for erkendelse.
  Bohrs åbne brev til FN i 1950 var i en vis forstand naivt og kom på et meget uheldigt tidspunkt lige efter Koreakrigens udbrud. Men ideen var smuk og fremsynet: åbenhed i videnskab og politik til imødegåelse af al ødelæggende blokpolitik og grøftegravning og konspirationer. Havde man mon helt kunnet undgå Den kolde krig, hvis man havde lyttet til Bohr dengang? Og havde man kunnet undgå konflikten i Mellemøsten i dag, hvis man havde stræbt efter åbenhed og tillid i tide?



Velankommen til banken på Gammeltorv skiftede Janus benklæder, hilste ‘godmorgen' og ‘godt nytår' til sine kolleger. Han kiggede også ind til Peter. Denne bad ham lige lukke døren, og de aftalte et møde under fire øjne kl. 14.30. Peter bad også Janus kigge Al Aqsas konti grundigt igennem og tage dem med.

Janus fik åbnet sin computer og logget sig på. Han læste de nye e-mails, der i dag alle var mere eller mindre morsomme nytårshilsener fra gode kunder og enkelte kolleger og kontakter i andre pengeinstitutter. Fra Al Aqsas kasserer var der et ønske om møde allerede ved 11-tiden. Men først skulle den skriftlige post med lånedokumenter og ansøgninger og andet godt fra kunderne gås igennem og sorteres og videredelegeres.

Den første kunde stillede præcis kl 10.00. Det var en indvandrer af tyrkisk herkomst, der var opvokset her i landet og talte fejlfrit dansk, og som drev en god virksomhed i byggebrancehn. Han havde tænkt sig at købe en lejlighed i City til sin ældste datter, der skulle begynde på jurastudiet efter sommerferien. Tyrken havde aldrig glemt at han havde tabt en retssag engang, og havde siden gjort hvad han kunne for at motivere sin begavede datter for juraen. Allah havde kun givet ham piger, og det havde han været ked af, indtil han opdagede hvor fremmelige de var. Og nu ville han høre lidt om boligmarkedet og lånetilbuddene samt de her muligheder for ‘forældrekøb' af studielejligheder, man talte så meget om. Det kunne vel også blive en god investering?

Janus orienterede ham grundigt om emnet og gennemgik specielt den såkaldte virksomhedsordning, der ville være den mest fordelagtige i denne Mustafa Yüksels tilfælde. Men hvad markedet angik, måtte Janus understrege at der var stor usikkerhed for øjeblikket, fordi økonomien i både USA og Europa, ikke mindst Tyskland, var gået i stå, og fordi alle afventede hvad der ville komme til at ske i Irak-konflikten. Ingen aner det, og ingen kan forudsige følgerne af nogetsomhelst. Banken kunne ikke sig, om det var klogest at slå til nu eller at vente. Godt nok var det for tiden købers marked, men om priserne generelt ville gå op eller ned, måske ligefrem dykke, måtte guderne vide.

Om kunden da skulle lade sig råde af sin imam, spurgte tyrken ham grinende. Nej, det ville Janus alligevel ikke anbefale. Han var godt klar over, at tyrken aldrig satte sin ben i en moské. - Men kom igen i april eller maj - og sørg for, at din revisor sætter sig ordentligt ind i de skatteregler der gælder på dette område!



I kantinen på kommunebiblioteket spiste Jeanette frokost med tre af sine veninder, en fast stok af kolleger fra hver sin afdeling, der havde holdt sammen i mange år. ‘Firebanden' blev de kaldt fordi de havde rottet sig godt sammen og ofte satte deres vilje igennem i faglige fora. Kun allernådigst kunne de ved frokosten åbne sig for gæster der havde noget vigtigt og uopsætteligt på hjerte.

Veninderne syntes Jeanette så godt ud i dag - som om hun havde overvundet nytårsknaldet fuldstændigt sejt og mandigt.
- Jamen, det har jeg skam også. Det har I vel også selv. I ser da ikke ligefrem totaltskadede ud.
Det bekræftede de grinende, men for Sarahs vedkommende dog med den tilføjelse, at i jødiske familier slap man ikke sådan tøjlerne løs som i hedenske eller sekulariserede. Det jødiske nytår Rosh haShana falder iøvrigt om efteråret - en uges tid før Yom Kippur, forsoningsdagen, og nytårsdagen er i vores religion en dag for eftertanke. Men eftertanke er der rigelig anledning til hver dag for tiden.
- Du tænker som sædvanligt på Mellemøst-konflikten, kan jeg næsten regne ud? konstaterede Birte. Men den er der jo slet ingen løsning på, når parterne står så stejlt over for hinanden, vel? Arafat vil ikke gå af, og Sharon bliver sikkert genvalgt, ikke sandt? Så alt bliver ved den gamle terror og den gamle ydmygelse, indtil en Irak-krig eventuelt udløser enten et nyt blodbad eller en ny fredsproces dernede. Har jeg ikke ret?
- Jo måske, men siden 11. september er konflikten jo forlængst blevet udvidet til andre lande, også til fredelige Danmark. Det er faktisk ikke spor sjovt eller sikkert at være jøde her i landet længere. Vi udsættes næsten dagligt for trusler af den ene og anden art, og skal være om os hele tiden.
- Ja, det er også for dårligt, sagde Gitte. Men uden at blive beskyldt for at være racistisk, så må det vel være tilladt at sige at der nu er noget om, at folk i Mellemøsten er fanatikere og slås på livet løs om alt muligt, inklusive de rene bagateller, ikke sandt? Var der ikke engang en dansk journalist der havde rejst meget i Israel, og som sagde at jøder kunne komme op at skændes med hyletonen i en telefon!
- Åh, vil du ikke lige holde op. Der er fanatikere i alle lande og lejre. Men sandelig også moderate og fornuftige folk.
- Ja, ja. Godt ord igen. Det jeg mente var bare at det i hvert fald ikke fremmer mulighederne for sameksistens og fredsproces at vælge ene fanatikere og ekstremister til statschefer og regeringsledere frem for folk der tør gå på kompromis.
- Nej, det har du fuldstændigt ret i. Sharon er heller ikke mit idol. Men det er de andre der må indse at de ikke kan få Israel udslettet og ikke få tilstanden fra før 1948 genoprettet.
- Ja, det er altid de andre, Sarah. Var det ellers ikke din Buber der talte om vigtigheden af at gå ind i ‘tragediens område, hvor det at have ret hører op'?.... Men sig mig engang, er du ligefrem blevet bange for at færdes og bo her i landet? spurgte Jeanette.
- Ja, faktisk.... Ikke sådan konstant, men inderst inde - og jeg har jo også familie dernede. Og vi frygter allesammen at slutspillet nærmer sig..... Men lad os ikke tænke mere på det. Vil I med på Paludans café efter fyraften? Så giver jeg kage og chokolade og Baileys?
Hun kom ret tit på cafeen, for hun boede i én af karréerne bag synagogen.
Anledningen til traktementet? Jo den ville hun ikke røbe nu. Skulle hun måske giftes? Med sin David? Det ville hun ikke svare på, men en svag rødmen viste sig på hendes hals og kinder. To af kollegerne accepterede straks invitationen.
- Jeg kan desværre ikke være med i dag, men kom ud til mig på søndag. Så giver jeg en Baileys. I dag har jeg en aftale og skal desuden lave fin middag i aften.
Anledningen? Ja, den ville heller ikke hun ud med. Spil er vel spil, som slagterhunden sagde. Den åd pølsen for næsen af den sultne ræveunge.
- Den havde studeret spilteori på Niels Brock i sine unge dage! lød det højt i kor fra de tre andre. Vi har hørt den før!



Inden hun gik op til sit arbejde igen, ringede Jeanette til Janus for at høre, om han stadig trak vejret.
- Ja, endda meget dybt. Men hvad med dig selv? Er der også kulos inde på hylderne?
- Nej, din klokker. Der er kun støv og støv og støv og så måske et par bogstaver og billeder. Vi har forresten lige fået sådan en sød bog med hyggelige samlejebilleder af en ungarnsk kunstner der hedder Mihaly Zichy eller på tysk Michael von Liebe. Død for 100 år siden, men meget interessant. Bogen hedder netop ‘Liebe'. Lige noget for hæmmede og seksualforskrækkede bankfolk som dig. Så jeg låner den med hjem, selvom den faktisk er forbudt for drengebørn under 80 år. Jeg kunne jo også lige scanne et par billeder og maile dem til dig. Ellers noget nyt?
- Jeg kan jo ikke få et ord indført, din havgasse, og nu må jeg løbe. Jeg skal til møde. Jeg skal ind at høre om de økonomiske udsigter for barnløse par i 30-års-alderen. Shalom!
- Shalom!



Jeanette havde allerede fyraften kl. 16.30, og efter lige at have vekslet et par ord med sin gamle studiekammerat og ven Vagn i Humanistisk afdeling på 3. sal løb hun ned ad trappen til stueetagen. Fandt sit gode tøj i garderoben og fik sig pakket ordentligt ind til den kolde cykletur hjem. I gården kontrollerede hun luften i hjulene og trak så ud i St. Kannikestræde. For afvekslingens skyld skiftede hun ofte mellem Købmagergade og Nørregade, men valgte i dag den første, selvom hun måtte trække det meste af vejen op til Nørreport. Hun var godt tilfreds med, at Metroen endelig var blevet færdig og Frederiksborggade åbnet for normal trafik igen.
  Cyklen var en ny og halvdyr Raleigh med gear og hele pivetøjet. Så hun klarede normalt turen fra Nørreport til Runddelen på et kvarter.



I dag fortsatte hun ud til Helle i Hejmdalsgade. En lejlighed i socialt byggeri i et kvarter med mange indvandrere. Gadenavnene passede ikke rigtigt til den demografiske udvikling på lokaliteten: Ægirsgade, Baldersgade, Bragesgade, Mimersgade, Slejpnersgade, Fenrisgade, Midgårdsgade og mange mange flere.... og så denne Mjølnerpark eller -ghetto med skumle organisationer..... og farlige våben der ikke lod Thors hammer noget efter. Gode gamle navne fra Danmarks hedenske tid, som endnu sagde Jeanette og Helle og deres generation en smule, takket være litteratur og teater og kunst, men som bestemt ville støde muslimerne, hvis de ellers havde samme baggrundsviden og opdagede, hvad der virkeligt lå af livserfaring i de gamle historier.
  Helle boede med mand og barn helt oppe på 4. sal, og det var upraktisk, når man skulle op og ned med en unge på 10 måneder. Men lejligheden var udmærket med moderne køkken og bad, to store stuer og et godt soveværelse med skabe. Helle var stadig på barsel, men skulle snart tilbage til lærerjobbet på skolen i Emdrupkvarteret, ikke længere væk end hun kunne cykle.

- Kom indenfor, sagde Helle, da hun åbnede døren for Jeanette og gav hende et knus. - Ih, så kold du er. Du vil sikkert have godt af en kop varm kaffe.
Nikolaj var kommet kravlende på alle fire ud i entreen og smilede glad, da han genkendte Jeanette.
- Ja tak, svarede hun og fik frakken af. Og dér har vi jo vores lille trold, hvad Nikolaj? Hun tog ham op og gav ham et kys.
- Han har ellers været vildt meget til besvær i dag. Han ville under ingen omstændigheder sove til middag, så jeg måtte køre ham træt med leg. Men nu har han fået sovet lidt.
- Jeg troede ellers lærere kun fik kompetente børn! lød det spydigt fra Jeanette.
- Du kan selv være kompetent. Bare vent til det bliver din tur. Men Nikolaj trænger til at blive skiftet, så den fornøjelse overlader jeg til dig. Bleen er fuld af lort som alt andet i tilværelsen. Men snup lige en kop kaffe og en kage først.
- Ja tak. Så sætter vi to os ind i sofaen, sagde hun henvendt til Nikolaj. Og ser om der også er tænkt på dig. Har du varm mælk til ham?
- Ja, det står på bordet. Men sæt dig nu. Jeg har skænket, og er klar til at høre om dit vilde sexliv. Har du virkelig brug for en barnevogn, eller er du bare begyndt at se på barnevogne som mænd ser på drømmebiler?
- Jeg har skam kigget grundigt på jeres lune karet dernede ved hoveddøren, og jeg vil sikkert overtage den, inden I sælger den til andre. For jeg er blevet varm tilhænger af ‘kvindens naturlige moderskabsret', sagde hun med påtaget højtidelighed. - Jeg vil simpelthen bare være mor, og det skal være nu og efter den gamle metode! Det er det eneste der kan bringe mig videre i min udvikling. Det eneste der virkeligt kan bringe kvinder på 30 videre, hvis vi ser bort fra nonnerne og de stramme tanter som Ritt Bjerregård. Og så yder jeg desuden mit bidrag til forhøjelsen af danske kvinders fertilitetsfrekvens. Den er alt for lav.
- Tak, skal du have! Er du nu kommet på det hold af forpulede idealister? Men vent du bare til du har været gennem barselsmøllen på Riget og skal vænne dig til at made og skifte ble i alle døgnets 24 timer.
- Du har da været meget glad for det, selvom det indimellem har været besværligt.
- Ikke bare besværligt. Det binder simpelthen tiden og energien og pengene og...
- Ja, hvad fanden. Det er vel det der er meningen med vores liv. Hvis vi ikke investerer tid og penge og kærlighed og følelser i tingene, så går det da først galt. Men lad os nu se på den lille barnenumse....



Jeanette tog Nikolaj og lagde ham på puslebordet i badeværelset. Han protesterede lidt, fordi han foretrak sin mor til pusleriet, men han affandt sig dog med Jeanettes sikre hænder. Bukserne kom af. Bleen knappet op og smidt i affaldsposen. Numsen blev vasket og tørret blidt, og den nye ble lagt på. Jeanette havde efterhånden prøvet det nogle gange og regnede det ikke for noget, selvom lugten sommetider kunne være slem.
  Nikolaj blev med et kys sat ned på gulvet ude i entren og kravlede straks ind i stuen til sin bamse og sit legetøj.
  Jeanette vaskede sine hænder og tog sig en kop kaffe mere. Nikolaj kom hen til hende og fik rejst sig op på benene. Han havde taget godt fat i hendes bukser og skulle lige til at gribe fat i dugen og hive til for at holde sig oppe, før Jeanette fik stoppet ham.
- Nej, nej! Det går ikke, lille ven, for så vælter det hele ned og går i stykker. Hvad med at fjerne sådan en upraktisk dug fra dit inkompetente barns rækkevidde?
- Årh, hold kæft. Du er fandeme så kæphøj i dag. Sig mig har du vundet i lotto?
- Nej, jeg er bare glad og sikker i min sag. Janus er endelig blevet børnemoden og skal forføres i aften. I julen var vi sammen med hans søster og svoger og deres pige på to. Og han legede meget med hende og morede sig mægtigt. Det har han faktisk gjort i flere måneder. Så nu skal det være.... Nytårsaften tænkte vi kun på orgasmer. Men i aften....!
- Tillykke med det. Og gid det må gå som du ønsker. Allah er stor, som de siger herude. Men hvad med din karriere? Er du ikke tillidsrepræsentant for bogormene derinde?
- Joh, men kun til maj. Så dropper jeg det i nogle år. Og desuden. Det med karrieren er helt afklaret for mit vedkommende. Jeg har et godt og spændende job som ovenikøbet er sikkert, selvom afkastet kunne være bedre. Og måske søger jeg ud på filialen på Blågårds Plads, så jeg får nærmere til arbejde. Men ellers overlader jeg gladeligt karriereræset til Janus. Jeg tror ikke på, at et parforhold med børn i længden kan holde til to gange karrierestræb. Og jeg vil have både mand og børn - og det for tid og evighed!
- Nej, hvor gammeldags. Der er sgu ikke meget feminist tilbage i dig.
- Jo, netop, for nu kan jeg se fremtiden for mig som kvinde!
- .... og fallosdyrker!.... Jeg indrømmer jeg inderst inde er lidt misundelig. For jeg kan såmænd også godt affinde mig med bare at passe det job jeg har og kan lide, og så overlade tillidsmandsarbejdet, fagmøderne og udvalgsmøderne og slagsmålene om timerne og viceinspektørstillingerne og hvad det altsammen hedder til Klaus. Men jeg er ikke sikker på ham. Han har været lidt mistænkeligt længe om at komme hjem efter sine møder og frokoster, siden jeg fik Nikolaj og ikke altid har haft lyst til sex. Han er også begyndt at drikke så mange bajere, at det kan ses på hans mave. Faktisk finder jeg engang imellem hans liderlighed direkte frastødende....
- Dét er sgu alvorligt! Jeg forstår altså ikke, at du ikke ser mandens liderlighed fra den sjove side. Hvad med at læse om de gamle nordiske guder og helte og deres forlystelser, nu du bor midt i et kvarter der er opkaldt efter dem. Hvad tror du de foretog sig, når de ikke plyndrede og slog hinanden ihjel eller ordnede verdenssituationen i en håndevending?
- Ja, det ved jeg virkelig ikke, og jeg er også flintrende ligeglad. En mand er sgu latterlig med ølvom og stiverik. Jeg har bare ikke lyst til den slags......
- Det går over, skal du se. Ellers må du gøre noget ved det, for en kvinde der ikke vil begæres af den mand hun elsker, elsker ham fandeme slet ikke. Jeg kan ikke selv forestille mig at min sexlyst tager af efter fødslen - lige bortset fra de første par måneder, hvis man fx bliver syet. Men det tror jeg nu ikke bliver nødvendigt i mit tilfælde. Jeg tror jeg føder børn som man smutter mandler. Det gjorde min mor!
- Bare vent og se!
- Ja, det kan godt være jeg er optimistisk af natur, men jeg er altså også sikker på hvordan man tyrer sin mand. Det har jeg aldrig haft problemer med - og min erfaring er simpelthen at jo mere fyren stiger i graderne på jobbet, og jo mere han får ind på lønkontoen, jo brunstigere bliver han. Man behøver bare at knappe blusen op og stikke patterne i næsen på ham, så sker der straks underværker med ham. Jeg er også kommet dertil at jeg tør give mig hen uden forbehold, når først hans lyst er vakt. Jeg har skam bukserne på til daglig både hjemme og på jobbet, men jeg kan til hver en tid smide trusserne, når jeg vil hinke paradis med Janus. Så lader jeg ham tage mig som han bedst kan og vil - med hele hans råkraft.
- Hva' med stress? Kommer han måske aldrig dødtræt hjem og ugidelig til både det ene og det andet?
- Nej, ikke Janus. Han er meget bevidst om at undgå stress ved at holde sig fysisk i form og prioritere alle sine opgaver iskoldt og med hård hånd. Og så kan han bare slappe af, når han har fri. Og han er forresten også begyndt at komme i den dér Latterklub, du véd. De har haft formanden inde i banken for at instruere personalet, ham vi så i fjernsynet, husker du nok.
- Så får de måske også bare kunderne til at grine ad deres høje gebyrer og ågerrenter?
- Sikkert. Hvorfor ikke? Janus kan da godt være træt, når han kommer hjem efter en lang dag med mange møder og ting der skal være færdige. Men så tager han lige ti minutter på langs til lidt musik. Så laver han mad, hvis det er hans tur. Eller vi spiser mine lækre retter i ro og mag - og så kvikker han op igen. Et glas rødvin er også godt for ham. Det tager vi hver dag.
- Jeg bliver mere og mere misundelig. For når Klaus kommer hjem, tænder han for fjernsynet. Han kan ikke få håndbold nok, kvindehåndbold naturligvis, ham der aldrig rører en bold selv. Om det nu er drømmepigerne han ser på, eller hvad det er. Så spændende er det sgu da heller ikke, men fjernsynet styres af sporten, og det styrer også ham og resten af befolkningen.
- Ja, det kan der måske være noget om. Men det fravælger vi bare. Og det er ikke et problem for Janus. Han vil hellere høre musik og læse. Og så diskuterer vi ellers eksistensfilosofi og politik, så de døde rejser sig ovre på Assistens af bare forskrækkelse, hvis vi glemmer at lukke vinduet. De tror det er basunerne til dommedag der lyder. Du sku' se dem allesammen stå og glane forventningsfulde, når det sker. De er der allesammen med H.C. Andersen og Søren Kierkegaard i spidsen, og ellers Ørsted og Niels Bohr, Eckersberg og Købke, Frits Jürgensen og Henry Heerup, Madvig og Rasmus Rask, Martin Andersen Nexø og Kjeld Abell, Strunge og Dan Turéll eller Ben Webster og Jazz-Kay. Selv Hans Scherfig har ligget og kedet sig i det hensidige kommunistiske samfund og set hen til at blive kaldt op til ny kreativitet i det dennesidige socialliberale samfund. Idealsamfundet, hvor der ikke er noget at kritisere, går ham på nerverne, så han ser tapirer alle vegne. Nå, men så må vi ud på altanen og vinke dem ned i dødsriget igen allesammen. ‘Sorry, men det var altså også falsk alarm i dag', må vi sige, selvom de bliver så skuffede.....
- Ih, hvor du digter. Man skulle tro du har drukket eller fået hash? Er du høj?
- Slet ikke, men den får altså ikke for lidt, når vi skændes om indvandrere eller palæstinensere. Eller om krigen mod Irak og terrorismen og alt det dér. Det er lige før vi selv bliver smadder fanatiske og fundamentalistiske. Vi undgår det skam kun, fordi vi til sidst aldrig kan lade være med at grine. Vi driller hinanden - lige til det punkt, hvor latteren ruller frit fra leveren.
- Ja, det var måske sådan alle problemer burde løses, både de politiske og de ægteskabelige. Men du siger til, når du har fået gevinst. Vi går selv og tæller på knapper, om vi skal købe hus i Emdrup eller ej. Men to millioner for en skide knaldhytte. Det er jo vanvid. Jeg vil gerne have et stykke jord, og Nikolaj vil også have godt af en have, men jeg er ikke sikker på det er noget for Klaus, når det kommer til stykket. Men det værste er usikkerheden. Her bor vi godt og sikkert. Lejligheden kunne være større, men den er min, hvis han skulle fortrække.....
- Snak med Janus om det under alle omstændigheder. Og vent til usikkerheden om økonomien er drevet over. Det andet må I se at finde ud af. Jeg kommer forbi i næste uge, jeg har fri på onsdag, og så tager vi os tid til en ordentlig snak om tingene. Men du kan altså aldrig holde på ham uden lyst til sex.



Jeanette havde rejst sig. Klokken var blevet mange. Hun skulle lige nå et par indkøb.
- Egentlig ville jeg allerhelst have en kæmpemæssig møgbeskidt hestebøf til iaften, så jeg kunne få hingsten og hedenskaben op i Janus i en fart. Men det er jo ikke til at opdrive på disse kanter, så det må i stedet blive en førsteklasses oksemørbrad fra halalslagteren på Nørrebrogade. Jeg har været inde på hans hjemmeside og set tilbuddene og priserne. Altid kvalitet for pengene.
- Ja, Allah er stor. Men Klaus er nu mest til flæskesteg og rødkål med sovs og kartofler.
Han er sandelig også stor, for det kan tydeligt ses på hans vom!
  Nikolaj fik et knus og et klap, og Jeanette tog trappen i fuldt firspring. Hun cyklede videre til slagteren og fik et godt ord med oven i købet. Altid god og munter betjening i den butik.



Janus havde endelig fået ryddet bordet, sagt hej til Peter og fundet sin cykel frem i halvmørket i gården. Det gjorde altid godt at få rørt musklerne efter så megen stillesidden, så han tog turen gennem Nørregade over broen og Nørrebrogade til Runddelen i raskt tempo.
  Lettere svedig fandt han gadenøglen frem og lukkede sig ind i opgangen. Trapperne tog han i spring. Jeanette havde sat sikkerhedskæden i hoveddøren, så han måtte ringe på. Hun kom omgående ud og viste sig for ham i sin foretrukne sorte nederdel og hvide bluse med romantisk broderet krave. Højhælede sko havde hun også taget på. Hun gav ham et ordentlig knus, og han konstaterede, at hun også havde haft fat i sin favorit-parfume. Nå da! tænkte han og lod hende tage rygsækken og vindjakken.
- Jeg må vist hellere komme under bruseren.
- Ikke tale om! En mand uden svedlugt kan her i huset ikke bruges til nogetsomhelst andet end at glo på fjernsyn. Du kommer alligevel til at svede i aften. Men du kan tisse af, hvis du er trængende, og vaske den lille autonome, hvis du vil være forberedt på det værste. Maden er klar, taffelmusikken tændt, lampen skruet ned til hyggeligt bolleskær og stearinlysene sat på bordet. En blomst på bordet har jeg også sørget for. Det husker du jo aldrig....
  Et kort sekund strejfede tanken om en lille lur ham svagt, men det indre billede af Jeanettes nøgne krop og lystne blik skubbede den hurtigt til side. Han ordnede sine ærinder på toilettet og gjorde for en ordens skyld også brug af sin deodorantspray og diskrete mande-parfume. Slips og jakke beholdt han på. Anstanden skulle bevares længst muligt i Jeanettes forestående forspil. Det satte hun pris på.
  Duften af lys og varme og god mad slog ham imøde, da han trådte ind i stuen og bogstaveligt taget blev ført til bords med Jeanettes hånd på sin ene balle.
- Jeg har ellers nyt fra bankerotikkens overdrev. Jeg har været sjælesørger for Peter, hvad du nu ikke får noget at vide om. Top secret confession, you see! Og så har jeg snakket med hende det irakiske skår til frokosten. Face to face - og uden andres selskab.
- Det lyder virkelig spændende. Men smag først på mørbraden fra halalmanden - Allah er stor, sagde han - og lad os skåle for en festlig middag. Denne aften skal blive anderledes end alle andre aftener, lover jeg. Så må du selv regne ud, hvad det betyder.
De skålede og så hinanden i øjnene. Jeanette konstaterede, at Janus så ud til at forstå ........ og at være indforstået.
- Men hvad fik du ud af den dér babyloniske skøge? - Ja, for det første fik jeg bekræftet mit indtryk af hende som en både velskabt og bevidst pige. Hun går målrettet efter succes både på jobbet og i privaten. Og så er hun forresten ikke 18, men 20½ år og virker meget selvstændig. Måske får jeg hende under mig de næste par måneder. Det har hun selv bedt om.
- Men hvad skete der til julefrokosten, for pokker? Det er det vi som offentlighed interesserer os for. Der må sgu da være lidt åbenhed i erhvervslivet, har I ikke hørt om det?
- Jo, jo, tag det nu bare roligt. Der skete såmænd ikke meget andet end at hun og Peter flirtede rimeligt meget med hinanden ved bordet, og at han bød hende op til svingom flere gange - og til sidst dansede han også kinddans med hende.
- Det er vel ikke noget at skrive om i Ekstrabladet. Højst et par linjer i jeres snageblad af en personalesprøjte - til sund livsbekræftelse for alle jeres håbefulde elever.
- Ja, faktisk. Men der var altså noget med, at de pludselig forsvandt fra selskabet, og at nogle bagefter påstod, at de havde været væk i tyve minutter, og at hun kom lettere ophidset tilbage. Han derimod lod som ingenting. Ren bankrådgivning, forstås.
- Ha, ha. Ja, det tror fanden. Men hvad forklarede hun dig?
- Forklarede og forklarede. Det var sgu da ikke noget forhør, men hun indrømmede, at hun faktisk havde været stolt over at have scoret ham, som om hun var hans ligemand. Og de havde kysset hinanden glødende, så det var rislet ned ad ryggen på dem begge, som hun selv sagde. Men mere var det ikke blevet til. Hun ville, helt ærligt, ikke risikere at ødelægge noget for hverken ham eller sig selv. Hun fortrød, at hun var gået i enrum med ham, men ikke selve det guddommelige snaveri. Hun skulle nok holde sig i skindet fremover og lade være med at ‘skræve' mere end banketikken tillader. Og så regnede hun iøvrigt med, at sagen hurtigt ville blive glemt.
- Det gør den vel også, når hun bare lader det blive ved det?
- Ja sikkert, men det forholder sig lidt mere problematisk med Peter, for nu kan hun ikke gå ind på hans kontor i lovligt ærinde, uden at spydighederne ruller gennem hele tabernaklet fra kælder til tag, og Peter har jo simpelthen lidt en slags prestigetab, fordi han altid har været en leder af den type der i tide og utide har betonet, at erotikken skulle man lade blive hjemme eller gå på café med og ikke tage med på jobbet.
- Ha! Det ligner ham, dem gamle ged! Det er sgu altid de hellige der er de værste hyklere. Men problemet med julefrokoster er jo lige præcis, at grænsen mellem job og sex viskes ud under seancerne. Det er meningen med dem, eller er i hvert fald blevet det de fleste steder....
- Måske, men ikke hos os. Det er i hvert fald ikke et mysterium der rigtigt er trængt ind i vores hellige haller endnu - og derfor er det ikke så smart, at Peter har tabt snøvsen.
- Nej, dét er det sgu ikke. Men sket er sket, og det må I lære at leve med. Det var forhåbentlig også det du fortalte ham under skriftemålet?
- Ja, selvfølgelig. Men så let kommer han nu ikke over det. For det lader til at de også har bemærket affæren i Silkeborg, og det er næsten det værste for ham. Overkommandoen kommer på høflighedsvisit i morgen. Hans Excellence skal alligevel til møde i Finanstilsynet.
- Åh, ja, den karriere, den karriere! Men forhåbentlig har du lært en vigtig ting af historien, at en mands karriere i bankverdenen er allerbedst tjent med, at al seksualinvestering sker hjemme hos den altid villige ægtefælle, sluttede Jeanette med sit drilske smil. Skål på det!

De skålede og tog et stykke mørbrad mere. Hun skænkede op i glassene, og han smilte sit velkendte forventningsfulde smil, som opfordrede hende til bare at fortsætte i samme spor. Han havde foreløbig ikke noget hastværk, men var parat til at overlade tidens gradvise opløsning til Jeanette. Han stolede blindt på hendes talent i den henseende.
  Dessert havde Jeanette også sørget for. Hans yndlingsis med hindbærsyltetøj og portvin. Endnu engang skålede de - og han mærkede som i morges hendes strømpefødder under sine bukseben.
  De ryddede af bordet, mens Janus fortalte, at han i banken havde haft besøg af kassereren fra Al Aqsa-foreningen. Han ville blot vide hvad reglerne var for udlevering af oplysninger til politiet. Janus have forklaret ham at udlevering forudsatte retskendelse, og at den forelå i Al Aqsas tilfælde, fordi foreningen var blevet formelt sigtet. Men det eneste banken kan opgive er jo datoer, beløb og kontonumre og navne på modtagerne for de enkelte overførsler. Hvem kontoindehaverne egentlig er, ved banken intet om og kan den ikke granske i. Det bliver politiets sag.
  Janus skyllede servicet af. Han kunne ikke fordrage at vågne op til et køkken fyldt med snavsede glas og tallerkner og pander og gryder. Jeanette bød ham vanen tro et æble fra ‘kundskabens, liderlighedens og den evige ungdoms træ', som hun sagde. - Så du kan genopdage den sande mening med forskellen på mand og kvinde og blive fristet til det syndige levned du er som skabt til og som er det eneste der kan holde dig ung. Men kig for en sikkerheds skyld lige i "Die Liebe" og få lidt inspiration!
- Fandens så vulgær og blasfemisk sådan en simpel Nørrebrotøs som dig kan blive, når ånden kommer over dig, sagde han ikke uden en vis stolthed.
  Han bladrede lidt i den spændende bog - Nå, det er den slags hun er ude på! - og så smed han slips og jakke og hjalp Jeanette med tæpper og hynder og puder og dyner på gulvet midt i stuen. De foretrak et solidt underlag i stedet for de knirkende senge, som underboerne kunne høre. Jeanette havde skiftet den blide klassiske musik ud med hårde rockrytmer med et godt kick bagi der kunne rejse kundalinikraften i enhver ‘bagermester'. Og så begyndte hun ellers at tage tøjet af. Hun gjorde det langsomt og med øjnene rettet mod hans. Han skulle være fuldt opmærksom, mens han selv fik sko og benklæder af - og var det også. Velopdragen som han var.
  Jeanette tog brystholderen af og lod hænderne glide blidt kærtegnende over sine bryster. Så vendte hun sig om og trak langsomt trusserne ned, så de bløde baller tonede frem i al deres fristende skønhed. Men inden Janus havde fået aktiveret sin Fingerspitzengefühl til Liebesbeweis, vendte hun sig om og tog resolut fat i hans underhylere og trak dem ned.
  Og mens han selv hev undertrøjen op over hovedet, begyndte hun forsigtigt at kærtegne hans kanon og kugler. Han tog hende imidlertid fast om livet og kastede hende med et snuptag ned i dynerne. Din liderlige tøs, sagde han. Han kyssede hende blidt på kind og hals og bed hende i øreflippen. Han kyssede hendes ene bryst og begyndte at kærtegne det andet med hånden, indtil han kendte hendes reaktion på lyde og små ryk. Langsomt førte han hånden ned mod hendes lår og kønsbehåring - og fik en finger med i spillet. - Du er allerede godt våd! konstaterede han. Man sku' tro du lægger noget seksuelt i kærligheden.
- Hold kæft, din idot. Det ku' jeg ikke drømme om. Jeg nyder bare at forårssolen slikker mig!



Længe lå de og kælede for hinanden og småkyssede hinanden her og der. Janus var efterhånden blevet rimeligt god til at trække forspillet ud - og de havde også vænnet sig til ofte at føre deres drillediskussioner videre under seancerne.... som en slags musikalsk timede pauser i den store komposition. De evigt kværnende celler i hjernebarken fandt de dog altid ud af at koble fra på et passende tidspunkt så det instinktive fik frit slag.
  Janus gav sig altså et øjeblik til at filosofere. Han så tilbage på det gamle år med en vis tilfredshed. På jobbet kørte det som det skulle. Lejligheden havde de købt inden prisstigningerne gik ren grassat - og den var steget voldsomt i værdi siden. Problemet var hvornår de skulle skifte den ud med en større. Skulle de vente eller slå til nu. Janus havde kig på et par meget fine, men også meget dyre lejligheder på Frederiksberg, hans drømmes mål. Hans øvrige investeringer var også gået godt. Han havde ikke tabt ret meget på sine aktier.
- Og investeringen i dig, lille ven, har skam også været pengene værd, mod alle forventninger og forudsigelser og systematiske chikanerier. Vi ligger lunt i svinget, fortsatte han og trak dynen over dem, alt imens hans hænder fortsatte sin opdagelsesrejse på hendes krops runde, bløde og varme formationer, som han aldrig kunne få nok af.....
- Den eneste rigtige brøler er vel den med Al Aqsa, indvendte hun. Jeg forstår simpelthen ikke din tossegodhed. Som om der ikke er børn overalt i verden der lider nød. Det kan fanme da ikke være dig der skal redde dem allesammen!
  Hun havde trukket ham ind over sig og strøg begge hænder rimeligt hårdt ned over hans ryg og baller, afvekslende med at hun førte et par fingerspidser ned langs hans ryghvirvler helt ned til sidste halehvirvel. Ind imellem måtte han tie midt i sine sætninger.
- Jeg har sgu lov at være godgørende. Det har overhovedet ikke noget med hverken..... aflad eller forestillinger om verdens..... frelse at gøre, men elementær huma....nistisk indstilling, der også er til gavn for..... os selv. De har brug for..... bistand for at kunne bygge op og få deres ...... børn til overhovedet at se håb..... og mening i deres...... tilværelse.
- Håb i deres tilværelse!? De har intet håb dernede. Se det dog i øjnene, mand, og koncentrer dig om vores egne problemer. Vi bliver for få børn her i landet, fordi I karrieremagere ikke gider gøre jeres elskerinder og trofaste hjemmehjælpere gravide, og fordi jeres sædkvalitet bliver ringere og ringere, og for det tredje fordi indvandrerne formerer sig meget hurtigere end os indfødte.
  Hun førte hånden ind under hans mave - og tog på hans lem og pung, samtidig med at hendes mund fandt hans øre......
- Men nu lader vi alt det gamle ligge, hviskede hun. Og så kigger min Janus i det bare skind fremad mod det nye år med alle dets gode og dyre dage og hede og våde nætter; med alle dets kys og klem og kram og bid og rytmiske julelege; med svangerskab og store, frodige maver; med barsel og orlov og rigtig træls barnepleje og alt hvad der hører til faget og familielivet. Nu synes jeg simpelthen bare min driftige bankfuldmægtig skal bruge sin fulde magt til at vove sig ud i sin allerstørste og allermest sikre investering i sin lille labre larves svulmende sugekop af en skøn skede.



Hun havde stadigvæk sine hænder i fuld gang på hans ryg og baller. Og mens hun spredte sine ben og skubbede dynen til side, så hun anerkendende ned over hans spændstige ryg- og lårmuskulatur og hans nu fuldt kampklare anakonda med dens store skedeorienterede øjne og dens herligt spillende, duftsøgende tunge. Hun gav sig til at stryge den på én gang blidt og fast på undersiden. Hun kendte knebet med at trække hammen tilbage over udyrets følsomste punkt, så hugget kun var et spørgsmål om tid.
- Nu kan du gudhjælpemig ikke vente et sekund længere. Kom nu ind i min skede med din lille Minotaurus, min ven! Og lad som du er hjemme i min våde og varme og mørke labyrint, som du aldrig kommer ud af igen! Før blot din stolte minarét ind i din elskede Sulamiths Al Aqsa-tempel! Og råb dine appeller om bøn og arbejde og frelse ud til alle vores potentielle efterkommere, og lad dem høre dem som det de virkeligt er: en mands viljestærke appeller om børn og lyst og udløsning......
  Han kunne ikke lade være med at grine!
- Du er kraftedeme den mest blasfemiske kælling jeg kender. Jeg har taget nogle af dine saftige udtalelser på bånd, for alle tilfældes skyld. Skulle jeg nogensinde blive gift med dig og hurtigt komme på skilsmissekurs, så kan jeg så let som at knipse med fingrene få dig dømt til ti år bag tremmerne for racisme og blasfemi. Eller få udstedt en regulær fatwa mod dig fra Al Aqsa!
- Gør du bare det! sagde hun og gav ham et klask i bagen, samtidig med at hun trak ham ind til sig med den ene arm og kradsede ham hårdt ned ad rygstykkerne med den frie hånd. Men styr først din lyst hos mig - og lav de par ægte danskere vi trænger til!
  Hun lod ham arbejde for fædrelandet, så godt han kunne. Og det vil sige til et trettental med pil opad, om man så må sige. Indimellem var hun på nippet til at svømme hen, når hun kendte hans gliden hen over sit g-punkt. Men hun bevarede koncentrationen om hans rytme og endelige udløsning. Denne kom da også med en serie voldsomme bølgebevægelser ned over ham fra isse til fod. Og hun var én stor fryd og stolthed. Totalorgasme - lige efter lærebogen!
- Eja, Eja, hvor kulant den lille Eriksen gik! sagde hun og kyssede ham på kinden. Det lykkedes! Jeg var fuldstændig åben, og du ramte plet. Celledelingen er allerede i fuld gang. Det bliver en dreng. Og han skal hedde Michael efter ærkeenglen der nedstyrtede Den Store Drage - det vil sige den internationale terrorismes Store Satan!
- Ih, hvor er du dum at høre på! svarede Janus med hovedet nede i puden og fuldstændigt afslappet. Jeg ved sgu godt, at celledelingen ikke begynder det første døgn.... Dér hvor jeg kommer fra, havde vi embryologi i børnhaveklassen, så mig skal du ikke fortælle noget om fosterudvikling.
- Jeg stoler kun på min intutition, og den siger mig at celledelingen er i fuld gang. Eller tæt på i hvert fald. Var du helt klar over hvad jeg var ude på, om jeg må spørge?
- Ja da, for jeg havde forlængst opdaget at du var holdt op med at tage p-piller og havde fået menstruation igen. Men dit spil er en ægte feminist værdigt. Kynisk har du brugt min kraft til dine egne formål, og alligevel elsker jeg dig mere og mere. Jeg overgiver mig på nåde og unåde til din heksekunst.
- Det gør du også klogest i. Alt var iøvrigt timet perfekt, at du ved det. Tidspunktet for ægløsningen var præcis for en uge siden! Og nu har dine små møgbeskidte sædceller travlt som bare fanden med at erobre det modne æg. Temperaturen i skeden nærmer sig 39 grader, så lystigt går det til. Nu skal du bare skriver under på, at du vil giftes med mig, at du er far til barnet, og at du aldrig nogen sinde mere i dit liv vil støtte organisationer der samler penge ind til alle mulige mærkelige og uvedkommende formål under fjerne himmelstrøg. Lover du det?
- Hvad lover jeg? At skrive under på min egen umyndiggørelse? Du må være gal!
  Han forsøgte at trække sig ud af hende, men forgæves. Hun holdt ham fast med både arme og ben som i en skruestik, og fik trukket dynen over dem igen.
- Du bliver bare, hvor du er! Jeg har tappet dig for al din opsparede energi. Udsuget dig som kun en elskende og liderlig tøs kan gøre. Og du er min, hvad enten du piber eller synger! Nu begynder spillet nemlig først, det virkelige tragiske spil! Nu bliver vi ægte ‘dinkies': et rigtigt vaskeægte dansk menneskepar med ‘double income and numbers of kids' i stedet for ‘no kids'! Nu hænger vi begge på fremtiden, på sproget og på alle problemerne! Nu hænger vi for alvor på den store humor og det store mysterium: Opbygningen og udviklingen der altid ender med nedbrydning - ligegyldigt hvilke illusioner vi gør os....... Livet der altid ender med døden - selvom vi med held bekæmper terrorismen globalt og lader kærligheden blomstre lokalt.........
  Hun slap sit faste greb om ham og vendte sig om på siden med Janus i armene....



Fra gaden lød der et ordentligt brag. En selvmordsbombe ved det gamle Folkets Hus? En af de store ånders forsøg på at sprænge sin trange grav på Assistens? En drengebandes lidt forsinkede nytårsfyrværkeri? Eller måske en himmelsk salut til de nye tider og hjerte-spillets mageløse fortsættelse?......



Om begrebet "helhedsrealistisk novelle": Klik



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal