ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.05.03.

Spillet ude?

Klokken kvart over otte torsdag den 2. januar i det Herrens år 2003 sætter fuldmægtig Janus Eriksen sig ved bordet i spisekøkkenet med første sektion af morgenavisen. Brødet, smørret, marmeladen og honningen har han fundet frem som han plejer. Kaffen har han selv brygget. Men det er en slurk juice han starter med. Den gør altid godt om morgenen. Ellers venter han på Jeanette der gør sig i stand på badeværelset til den nye dags trusler.

Blikket falder på overskriften på forsiden: "Mistanke om terrorstøtte".

På side 3 følger hele historien. Politiet har indledt straffesag mod den danskbaserede forening Al Aqsa der siden 1999 har støttet forældreløse børn i de palæstinensiske selvstyre-områder med 2˝ mio danske kroner. Nu mistænkes den for at støtte palæstinensisk terror. Og den slags er blevet strafbart efter den nye såkaldte terrorparagraf i straffeloven.

Det er så småt begyndt at lysne, vejrmæssigt set, konstaterer Janus ved et kig ud over Assistens kirkegård. Det er tørvejr, så de kan begge cykle på arbejde - til henholdsvis Gammeltorv og Kannikkestræde. De har god tid. Sædvanligvis møder han kl. 9 og hun kl. 9.30, 10 eller 11 - alt efter ugens vagtskema. Og turen gennem Assistens til Nørrebrogade, Vendersgade og Nørregade tager normalt ikke lang tid - selvom trafikken er tæt i myldretiden.

I dag er de begge rimeligt friske efter at have hvilet ud oven på anstrengelserne nytårsaften og -nat. Om det så var statsministerens nytårstale fik de set og hørt den i går aftes. Skattelettelser bliver det ikke til i denne omgang. Men det skulle være slut med danskernes tossegodhed over for indvandrerne. Vi skal tale de fundamentalistiske imamer midt imod, men samtidig vise indvandrerne, at der er plads til dem. Og så skal vi gøre op med travlhedens tyranni.....

Det sidste kunne det have været interessant at høre mere om. Især for bankfolk op til årets første travle bankdag.
- Ikk' oss'? spørger Janus sin Jeanette.
- Jo, selvfølgelig! svarer hun og knapper blusen til før hun sætter sig og skænker kaffe.
- Jeg troede du var frisk, og så giver du mig bare ret uden at vide hvad jeg snakker om.
- Det er det nemmeste; jeg gider virkelig ikke diskutere med dig om morgenen. Det véd du godt.
- Er du sur?
- Overhovedet ikke. Jeg har det pragtfuldt, bare jeg ikke skal tage stilling til nogetsomhelst den første timestid - bortset fra at trække vejret.
- Det troede jeg ikke man skulle tage stilling til?
- Så må du tro om igen, for med den kulos der er her på Jagtvej så er intet selvfølgeligt mere. Man kunne lade være med at trække vejret - bare sådan i protest!
- Ja så! Det kalder jeg ellers religiøs fanatisme - lige det statsministeren har frabedt sig her i landet.
- Jeg vil skide på statsministeren. Jeg går ind for frisk luft på altanerne, så jeg kan synge mine sange fra 3. sal. Mere forlanger jeg ikke.
- Det er jo bare lidt østenvind der mangler. Den kommer altid tilbage i januar. Og den plejer at feje en masse uting væk som fx det der står her. Er du klar over at Mjølnerparken er udklækningsanstalt for skumle terrorister. Det står der sgu. Al Aqsa hedder foreningen og Rachid Issa formanden. Fotografen har taget ham tæt på og sådan lidt fra neden - og så kan enhver se at manden er terrorist. Sorthåret og sortskægget er han gudhjælpemig også. Den er rivende gal. Og det er mine penge han har brugt til terroren. Jeg der ikke kan tåle at se børn der lider.....
- Ja, naiv har du altid været. Enhver idiot véd da ellers, at politiske sammenslutninger med skumle hensigter altid giver sig selv uskyldige navne og samler penge ind til forældreløse børn og gamle mænd der mangler stivelse og rygrad. Det er ligesom med Tvind, da du var ung og venstreorienteret. Dem støttede du jo også i troen på ‘den gode sag', det vil i realiteten sige deres vilde luksusliv i Miami. Jo, godmorgen!
- Ja, godmorgen. Det var dog satans som du er blevet frisk af en enkelt slurk kaffe og en halv krydder. Men hvad med dig selv og dine systematiske jødetilskud gennem de sidste ti år?
- Det er noget andet. De slås for deres overlevelse - for deres nation og for deres fred.... Al Aqsa! Kan du ikke se komikken, mand? Navnet på det tredjehelligste sted i islam - og så dæknavn for indsamling til terror! Smart, hva'!? Den er iøvrigt smuk, den moské i Jerusalem. Jeg så den da jeg var dernede med Sarah. Men pengetanken så jeg intet til. Hvor mange penge har du egentlig postet i det ædle selvmordsforetagende?
- Årh, ikke så mange at det går ud over valutabeholdningen.

Janus havde pludseligt ikke lyst til at gå videre i dét spor og havde også forlængst bladret videre i avisen - til de gifte og de døde og de jubilerende. Og til det farvede tillæg med erhvervsstof, som han læste af professionelle grunde. Han skulle netop til frokostmøde om de økonomiske udsigter for landet, for iværksættere, investorer og boligkøbere og hvilke mærkværdige skabninger der endnu måtte være tilbage i City.

Jeanette var i gang med kultursiderne og Københavns-tillægget.
- Har du husket at betale billetter til Diamanten, yuppie-mand? Koncerten med....
- Det er klaret for længe siden. Over netbank, frue. Jeg troede du vidste, jeg er bankmand, betroet fuldmægtig med udsigt til både Gammeltorv og snarlig forfremmelse. Jeg knokler ti timer om dagen for at vise min gode vilje. Talentet fejler efter sigende ikke noget, men bankens påskønnelse lader en del tilbage at ønske. Har du nogensinde hørt om den slags?
- Aldrig. I kommunen sørger vi altid for, at præstationerne nøje tilpasses lønningerne med et passende fradrag for den tort og svie vi selv føler.
- Ja, I kan sagtens. I udsuger kynisk den ydende mellemstand der holder det hele i gang.
- Ja, det gør vi nemlig, og det agter vi at blive ved med uanset regeringens farve. Men hvornår har du tænkt dig at lave mad igen? For at snakke om noget praktisk. I aften eller hvornår? I morgen skal vi ud, og lørdag skal vi have gæster og dem skal jeg nok tage mig af?
- I aften kommer jeg med lidt held hjem ca. 19.30, og så vil jeg helt ærligt foretrække en lækker candlelight dinner for two dinkies, at du véd det, serveret af husets bedste kok....
- og med et par flasker af husets bedste vin, købt af husets eneste vinkender! Det ku´du li´! Men det er lige en sag for Ligestillingsrådet.
- Det troede jeg var nedlagt - sammen med alle de andre råd og nævn.
- Men det er det slet ikke. Det er tværtimod kommet helt op på dupperne og har netop sat sig for at gå tæt på ligestillingen mellem mand og kvinde i parforhold uden så meget som forestillingen om børn.
- Det vil jeg såmænd gerne tro. Og du er vel selv blevet civilagent for foretagendet eller hvad sådan noget hedder. Indberettet at jeg kun laver mad to gange om ugen, men glemt at fortælle at det sker efter Jamie Olivers bedste forskrifter. Du skulle meget hellere passe dit arbejde fremfor at undergrave det hellige ægteskab som institution.
- Vi er overhovedet ikke gift.

De byttede avissektioner og skænkede mere kaffe op. Jeanettes strømpefødder var på vej op ad hans ene ben under pressefolden, og han kunne ikke helt skjule, at han nød det. Han sendte hende et kort smil mellem to avissider. Og de læste en tid videre i tavshed.

- Nu må du love mig at få opdateret sladderen på Gammeltorv, inden formid-dagssprøjterne begynder at gå i ulækre detaljer om sexchikanen under Jyske Banks hvælvinger.
- Jeg skal gøre mit bedste. Men jeg tror nu nok kontorchefen har rodet sig ind i vanskeligheder. Én ting er at han tog for sig af retterne til julefrokosten. Noget helt andet at han fortsatte efter jul med hende gåsen på 18 eller hvor meget hun er - og så i kontortiden, siges det!
- Ja, fy for den lede Clinton. Stønner han også i telefonen, når han forhandler med jeres kunder, mens det står på?

Janus grinte, men forstod nu heller ikke hvad der var gået af hans chef, som han ellers betragtede som et forholdsvist fornuftigt menneske - med kone og børn og bil og hus og hund og B&O-anlæg og det hele. Nåh ja. Nogle er mere umættelige end andre. Og nogle er gift med mere kedelige koner end andre - og så får de pludselig forårskuller midt om vinteren.

- Er hun iøvrigt ikke indvandrerbarn og muslim, hende det unge lamseben?
- Joh, i hvert fald indvandrer. Og ganske veldrejet og velklædt. Dygtig og med ben i næsen. Og rimeligt udfordrende, kan man vist roligt sige. Så det med det muslimske er ikke så udtalt, at det gør noget. Jeg tror heller ikke hendes forældre blander sig i nogetsomhelst.
- Så var det måske netop den slags børn Al Aqsa skulle tage sig af?! I stedet for at hjælpe de dér palæstinensiske børn der kun holdes i live for at blive selvmordsbombere?
- Hende her har slet ikke brug for hjælp. Det har overhovedet ikke noget med sexchikane fra Peters side at gøre. Det er noget, HK har fundet på, og som formiddagsbladene kun slår op for omsætningens skyld. Det er skam pigebarnet der ikke vil lade Peter være i fred - og så har han altså blot givet efter for fristelsen i et øjebliks tro på en genvunden ungdom.
- Ja, sådan er I jo af instinkt, polygame sjovere der tror I kan holde jer evigt unge! I kan overhovedet ikke tåle et par glas eller et par bajere, før I glemmer alle hensyn til kærester, koner, børn og familie. Og så tror I at I kan skaffe jer aflad med bidrag til de palæstinensiske børn. Eller ved at engagere ham den tidligere advokat fra Red Barnet til at forsvare jeres fordækte organisationer, ham der studerede børneporno i Paris på foreningens regning. Fine folk!
- Sludder og vrøvl, sluttede Janus opgivende diskussionen. Jeanette var kommet i stødet, men han måtte afsted på arbejde. Han ryddede lidt op, fik børstet tænder og tisset af - og tog vindjakke, hue og handsker på.
- Jamen, så drager jeg i felten - hen over alle de døde på Assistens. Han gav hende et kys på munden, mens han klemte hendes hoved imod sig. Hun slap avisen og holdt ham fast med begge hænder. Hendes tunge pressede sig langt ind i hans mund og hårdt mod hans tunge. Hendes lyde røbede hendes velvære. Hun slap sit tag i ham, men førte en hånd ind under hans vindjakke for lige at teste om hans ‘erektive funktion' var normal. Det var den.
- Hej med dig, sagde han og gik.
- Bye-bye, young urban person!

Helle begreb ganske simpelt ikke at de ville have et så modbydeligt billede hængende. Men i den sidste tid havde Jeanette taget sig i at stå og glo på billedet næsten hver morgen og det i flere minutter. Det ville hende åbenbart et eller andet. Men hvad? spurgte hun smilende. En svag anelse med konturer af Janus svævede for hendes indre blik.

Janus cyklede altid gennem Assistens når han skulle ind til City. Det var så nemt og så dejligt stille med den brede og lige allé til Kapelvej. Han kunne nyde fuglesangen og årets øvrige gang i den form for natur og åndehul en kirkegård udgør. Og når han passerede Villumsens monstrum af et gravmæle for familien Bohr, så løftede han altid hånden til en hilsen - somom han kendte dem personligt. Det var nu heller ikke langt fra, for han havde siden gymnasietidens spændende fysiktimer været meget optaget af Niels Bohrs filosofi og liv - og havde læst det meste der var kommet af biografier og erindringer om manden.
  Miljøet på Blegdamsvej omkring Bohr i 20'erne og 30'erne skal have været dybt kreativt, og manden selv et pragteksemplar af en tænker, der bare nød ophobninger af logiske modsigelser og simpelthen var i sit es, jo mere problemerne tårnede sig op. Hans komplementaritetssynspunkt var som skabt til at behandle spørgsmål der gik i hårdknude, når man så snævert logisk og absolutistisk på dem, men blev opløselige når man i stedet så dem som dynamiske, tvetydige og relative. Og så hænger vi i sproget, sagde han. Sproget med alle dets tvetydigheder bestemmer vores virkelighedsopfattelse og dermed vores muligheder og begrænsninger for erkendelse.
  Bohrs åbne brev til FN i 1950 var i en vis forstand naivt og kom på et meget uheldigt tidspunkt lige efter Koreakrigens udbrud. Men ideen var smuk og fremsynet: åbenhed i videnskab og politik til imødegåelse af al ødelæggende blokpolitik og grøftegravning og konspirationer. Havde man mon helt kunnet undgå Den kolde krig, hvis man havde lyttet til Bohr dengang? Og havde man kunnet undgå konflikten i Mellemøsten i dag, hvis man havde stræbt efter åbenhed og tillid i tide?

Janus fik åbnet sin computer og logget sig på. Han læste de nye e-mails, der i dag alle var mere eller mindre morsomme nytårshilsener fra gode kunder og enkelte kolleger og kontakter i andre pengeinstitutter. Fra Al Aqsas kasserer var der et ønske om møde allerede ved 11-tiden. Men først skulle den skriftlige post med lånedokumenter og ansøgninger og andet godt fra kunderne gås igennem og sorteres og videredelegeres.

Den første kunde stillede præcis kl 10.00. Det var en indvandrer af tyrkisk herkomst, der var opvokset her i landet og talte fejlfrit dansk, og som drev en god virksomhed i byggebrancehn. Han havde tænkt sig at købe en lejlighed i City til sin ældste datter, der skulle begynde på jurastudiet efter sommerferien. Tyrken havde aldrig glemt at han havde tabt en retssag engang, og havde siden gjort hvad han kunne for at motivere sin begavede datter for juraen. Allah havde kun givet ham piger, og det havde han været ked af, indtil han opdagede hvor fremmelige de var. Og nu ville han høre lidt om boligmarkedet og lånetilbuddene samt de her muligheder for ‘forældrekøb' af studielejligheder, man talte så meget om. Det kunne vel også blive en god investering?

Janus orienterede ham grundigt om emnet og gennemgik specielt den såkaldte virksomhedsordning, der ville være den mest fordelagtige i denne Mustafa Yüksels tilfælde. Men hvad markedet angik, måtte Janus understrege at der var stor usikkerhed for øjeblikket, fordi økonomien i både USA og Europa, ikke mindst Tyskland, var gået i stå, og fordi alle afventede hvad der ville komme til at ske i Irak-konflikten. Ingen aner det, og ingen kan forudsige følgerne af nogetsomhelst. Banken kunne ikke sig, om det var klogest at slå til nu eller at vente. Godt nok var det for tiden købers marked, men om priserne generelt ville gå op eller ned, måske ligefrem dykke, måtte guderne vide.

Om kunden da skulle lade sig råde af sin imam, spurgte tyrken ham grinende. Nej, det ville Janus alligevel ikke anbefale. Han var godt klar over, at tyrken aldrig satte sin ben i en moské. - Men kom igen i april eller maj - og sørg for, at din revisor sætter sig ordentligt ind i de skatteregler der gælder på dette område!

Veninderne syntes Jeanette så godt ud i dag - som om hun havde overvundet nytårsknaldet fuldstændigt sejt og mandigt.
- Jamen, det har jeg skam også. Det har I vel også selv. I ser da ikke ligefrem totaltskadede ud.
Det bekræftede de grinende, men for Sarahs vedkommende dog med den tilføjelse, at i jødiske familier slap man ikke sådan tøjlerne løs som i hedenske eller sekulariserede. Det jødiske nytår Rosh haShana falder iøvrigt om efteråret - en uges tid før Yom Kippur, forsoningsdagen, og nytårsdagen er i vores religion en dag for eftertanke. Men eftertanke er der rigelig anledning til hver dag for tiden.
- Du tænker som sædvanligt på Mellemøst-konflikten, kan jeg næsten regne ud? konstaterede Birte. Men den er der jo slet ingen løsning på, når parterne står så stejlt over for hinanden, vel? Arafat vil ikke gå af, og Sharon bliver sikkert genvalgt, ikke sandt? Så alt bliver ved den gamle terror og den gamle ydmygelse, indtil en Irak-krig eventuelt udløser enten et nyt blodbad eller en ny fredsproces dernede. Har jeg ikke ret?
- Jo måske, men siden 11. september er konflikten jo forlængst blevet udvidet til andre lande, også til fredelige Danmark. Det er faktisk ikke spor sjovt eller sikkert at være jøde her i landet længere. Vi udsættes næsten dagligt for trusler af den ene og anden art, og skal være om os hele tiden.
- Ja, det er også for dårligt, sagde Gitte. Men uden at blive beskyldt for at være racistisk, så må det vel være tilladt at sige at der nu er noget om, at folk i Mellemøsten er fanatikere og slås på livet løs om alt muligt, inklusive de rene bagateller, ikke sandt? Var der ikke engang en dansk journalist der havde rejst meget i Israel, og som sagde at jøder kunne komme op at skændes med hyletonen i en telefon!
- Åh, vil du ikke lige holde op. Der er fanatikere i alle lande og lejre. Men sandelig også moderate og fornuftige folk.
- Ja, ja. Godt ord igen. Det jeg mente var bare at det i hvert fald ikke fremmer mulighederne for sameksistens og fredsproces at vælge ene fanatikere og ekstremister til statschefer og regeringsledere frem for folk der tør gå på kompromis.
- Nej, det har du fuldstændigt ret i. Sharon er heller ikke mit idol. Men det er de andre der må indse at de ikke kan få Israel udslettet og ikke få tilstanden fra før 1948 genoprettet.
- Ja, det er altid de andre, Sarah. Var det ellers ikke din Buber der talte om vigtigheden af at gå ind i ‘tragediens område, hvor det at have ret hører op'?.... Men sig mig engang, er du ligefrem blevet bange for at færdes og bo her i landet? spurgte Jeanette.
- Ja, faktisk.... Ikke sådan konstant, men inderst inde - og jeg har jo også familie dernede. Og vi frygter allesammen at slutspillet nærmer sig..... Men lad os ikke tænke mere på det. Vil I med på Paludans café efter fyraften? Så giver jeg kage og chokolade og Baileys?
Hun kom ret tit på cafeen, for hun boede i én af karréerne bag synagogen.
Anledningen til traktementet? Jo den ville hun ikke røbe nu. Skulle hun måske giftes? Med sin David? Det ville hun ikke svare på, men en svag rødmen viste sig på hendes hals og kinder. To af kollegerne accepterede straks invitationen.
- Jeg kan desværre ikke være med i dag, men kom ud til mig på søndag. Så giver jeg en Baileys. I dag har jeg en aftale og skal desuden lave fin middag i aften.
Anledningen? Ja, den ville heller ikke hun ud med. Spil er vel spil, som slagterhunden sagde. Den åd pølsen for næsen af den sultne ræveunge.
- Den havde studeret spilteori på Niels Brock i sine unge dage! lød det højt i kor fra de tre andre. Vi har hørt den før!

- Kom indenfor, sagde Helle, da hun åbnede døren for Jeanette og gav hende et knus. - Ih, så kold du er. Du vil sikkert have godt af en kop varm kaffe.
Nikolaj var kommet kravlende på alle fire ud i entreen og smilede glad, da han genkendte Jeanette.
- Ja tak, svarede hun og fik frakken af. Og dér har vi jo vores lille trold, hvad Nikolaj? Hun tog ham op og gav ham et kys.
- Han har ellers været vildt meget til besvær i dag. Han ville under ingen omstændigheder sove til middag, så jeg måtte køre ham træt med leg. Men nu har han fået sovet lidt.
- Jeg troede ellers lærere kun fik kompetente børn! lød det spydigt fra Jeanette.
- Du kan selv være kompetent. Bare vent til det bliver din tur. Men Nikolaj trænger til at blive skiftet, så den fornøjelse overlader jeg til dig. Bleen er fuld af lort som alt andet i tilværelsen. Men snup lige en kop kaffe og en kage først.
- Ja tak. Så sætter vi to os ind i sofaen, sagde hun henvendt til Nikolaj. Og ser om der også er tænkt på dig. Har du varm mælk til ham?
- Ja, det står på bordet. Men sæt dig nu. Jeg har skænket, og er klar til at høre om dit vilde sexliv. Har du virkelig brug for en barnevogn, eller er du bare begyndt at se på barnevogne som mænd ser på drømmebiler?
- Jeg har skam kigget grundigt på jeres lune karet dernede ved hoveddøren, og jeg vil sikkert overtage den, inden I sælger den til andre. For jeg er blevet varm tilhænger af ‘kvindens naturlige moderskabsret', sagde hun med påtaget højtidelighed. - Jeg vil simpelthen bare være mor, og det skal være nu og efter den gamle metode! Det er det eneste der kan bringe mig videre i min udvikling. Det eneste der virkeligt kan bringe kvinder på 30 videre, hvis vi ser bort fra nonnerne og de stramme tanter som Ritt Bjerregård. Og så yder jeg desuden mit bidrag til forhøjelsen af danske kvinders fertilitetsfrekvens. Den er alt for lav.
- Tak, skal du have! Er du nu kommet på det hold af forpulede idealister? Men vent du bare til du har været gennem barselsmøllen på Riget og skal vænne dig til at made og skifte ble i alle døgnets 24 timer.
- Du har da været meget glad for det, selvom det indimellem har været besværligt.
- Ikke bare besværligt. Det binder simpelthen tiden og energien og pengene og...
- Ja, hvad fanden. Det er vel det der er meningen med vores liv. Hvis vi ikke investerer tid og penge og kærlighed og følelser i tingene, så går det da først galt. Men lad os nu se på den lille barnenumse....

De skålede og tog et stykke mørbrad mere. Hun skænkede op i glassene, og han smilte sit velkendte forventningsfulde smil, som opfordrede hende til bare at fortsætte i samme spor. Han havde foreløbig ikke noget hastværk, men var parat til at overlade tidens gradvise opløsning til Jeanette. Han stolede blindt på hendes talent i den henseende.
  Dessert havde Jeanette også sørget for. Hans yndlingsis med hindbærsyltetøj og portvin. Endnu engang skålede de - og han mærkede som i morges hendes strømpefødder under sine bukseben.
  De ryddede af bordet, mens Janus fortalte, at han i banken havde haft besøg af kassereren fra Al Aqsa-foreningen. Han ville blot vide hvad reglerne var for udlevering af oplysninger til politiet. Janus have forklaret ham at udlevering forudsatte retskendelse, og at den forelå i Al Aqsas tilfælde, fordi foreningen var blevet formelt sigtet. Men det eneste banken kan opgive er jo datoer, beløb og kontonumre og navne på modtagerne for de enkelte overførsler. Hvem kontoindehaverne egentlig er, ved banken intet om og kan den ikke granske i. Det bliver politiets sag.
  Janus skyllede servicet af. Han kunne ikke fordrage at vågne op til et køkken fyldt med snavsede glas og tallerkner og pander og gryder. Jeanette bød ham vanen tro et æble fra ‘kundskabens, liderlighedens og den evige ungdoms træ', som hun sagde. - Så du kan genopdage den sande mening med forskellen på mand og kvinde og blive fristet til det syndige levned du er som skabt til og som er det eneste der kan holde dig ung. Men kig for en sikkerheds skyld lige i "Die Liebe" og få lidt inspiration!
- Fandens så vulgær og blasfemisk sådan en simpel Nørrebrotøs som dig kan blive, når ånden kommer over dig, sagde han ikke uden en vis stolthed.
  Han bladrede lidt i den spændende bog - Nå, det er den slags hun er ude på! - og så smed han slips og jakke og hjalp Jeanette med tæpper og hynder og puder og dyner på gulvet midt i stuen. De foretrak et solidt underlag i stedet for de knirkende senge, som underboerne kunne høre. Jeanette havde skiftet den blide klassiske musik ud med hårde rockrytmer med et godt kick bagi der kunne rejse kundalinikraften i enhver ‘bagermester'. Og så begyndte hun ellers at tage tøjet af. Hun gjorde det langsomt og med øjnene rettet mod hans. Han skulle være fuldt opmærksom, mens han selv fik sko og benklæder af - og var det også. Velopdragen som han var.
  Jeanette tog brystholderen af og lod hænderne glide blidt kærtegnende over sine bryster. Så vendte hun sig om og trak langsomt trusserne ned, så de bløde baller tonede frem i al deres fristende skønhed. Men inden Janus havde fået aktiveret sin Fingerspitzengefühl til Liebesbeweis, vendte hun sig om og tog resolut fat i hans underhylere og trak dem ned.
  Og mens han selv hev undertrøjen op over hovedet, begyndte hun forsigtigt at kærtegne hans kanon og kugler. Han tog hende imidlertid fast om livet og kastede hende med et snuptag ned i dynerne. Din liderlige tøs, sagde han. Han kyssede hende blidt på kind og hals og bed hende i øreflippen. Han kyssede hendes ene bryst og begyndte at kærtegne det andet med hånden, indtil han kendte hendes reaktion på lyde og små ryk. Langsomt førte han hånden ned mod hendes lår og kønsbehåring - og fik en finger med i spillet. - Du er allerede godt våd! konstaterede han. Man sku' tro du lægger noget seksuelt i kærligheden.
- Hold kæft, din idot. Det ku' jeg ikke drømme om. Jeg nyder bare at forårssolen slikker mig!