|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.07.Status over Jernesalts femte årFemte årgang af det økonomisk, politisk og religiøst uafhængige Jernesalt har heldigvis ikke som forrige årgang været domineret af et enkelt stort og uundgåeligt emne som Muhammed-krisen. Til gengæld har krisen understreget at den religiøse dimension i politik og kultur ikke er til at komme udenom, men er fuldstændig central for forståelsen af hvad der foregår på såvel nationalt som internationalt plan. Derfor har Jernesalt givet plads til mange af Peer Sendemands betragtninger om fænomenerne (klik), men ikke mindst været glad for at kunne kommentere to så diametralt modsatte opfattelser som den efterhånden stærke ateistiske trend (se bl.a. Cederholmds ateistshow) og den samtidige påvisning af regulær religiøs analfabetisme her i landet (Meier Carlsen). Jernesalt prøver efter bedste evne at afbøde den religiøse analfabetisme gennem sin komplementære helhedsrealisme, der jo netop går ud på at fastholde den subjektive og helhedsprægede meningsopfattelse af tilværelsen ved siden af den mere objektive og data-prægede, men fragmentariske opfattelse. Det sker vel at mærke på ikke alene udogmatisk, men klart antidogmatisk vis. Og det vil igen sige at alle konfessionelle religioner kritiseres for deres dogmatiske forankring, eftersom det altid er dem der er farlige og frihedstruende, mens selve den grundliggende religiøsitet har med billedlige og fortolkelige myter og universelle arketypiske forestillinger at gøre. De bygger følgelig på direkte føling med det kollektivt ubevidste som al kreativitets udspring. Kendsgerningen er at ikke ret mange mennesker, heller ikke i vort ellers oplyste land, har klar og adækvat viden om disse ting. Derfor huserer den antireligiøse eller religionsforagtende holdning blandt flertallet af intellektuelle mennesker, inklusive religionsforskerne. Og af samme grund trives ateismen, selvom den set ud fra det helhedsrealistiske synspunkt er en religion af omtrent samme art som buddhismen, hinduismen, jødedommen, islam og kristendommen - eller ideologier som nazismen, fascismen, maoismen og kommunismen. Den formelle forskel er selvfølgelig at ateisterne lægger vægt på deres gudløshed. Men dette gør helhedsrealistisk set ingen forskel, for guderne er dybdepsykologisk set at betragte som de værdier der bærer eksistensen, og sådanne har ateisterne også. Blot ved de det ikke, for heller ikke de har som hovedregel noget kendskab til det kollektivt ubevidste.Den anden side af problemet med den manglende helhedsrealistiske dimension er at politikerne tror at de kan løse de store nationale og internationale kultursammenstød eller sammenstød mellem 'fortolkningsfællesskaber', som det så smukt og neutralt er blevet kaldt, ved at henvise religionen til privatsfæren. Det kan imidlertid slet ikke lade sig gøre, da man ikke kan henvise det kollektivt ubevidstes arketypiske forestillinger til denne sfære. De vil nemlig melde sig på alle områder af tilværelsen - også uden at blive kaldet. De er med til at bevare meningen og helhedsopfattelsen og derigennem selve livsmodet, men en fare ved dem er unægteligt også altid til stede, nemlig den der hedder kombinationen af dybere, religiøse oplevelser eller erfaringer med den forbistrede intellektuelle evne til at gøre eksistentielle sandheder til absolutte sandheder der igen kræves respekteret af andre. Her er tale om misbrug af de religiøse forestillinger, og derfor er det nødvendigt med sekularisering, hvis demokratiet skal kunne etableres og opretholdes. Sekularisering er imidlertid ikke en bandlysning af religionen ( forstået som helhedsrealisme) fra det offentlige rum, men en klar adskillelse mellem religiøs magt og politisk magt, således at forstå at intet præsteskab, ingen pave, ingen teologi nogensinde kan diktere folket eller politikerne hvad de skal gøre eller ikke gøre. For sker dette, opstår teokratiet - og det er altid et diktatur. Hele dette store emne kommer vi de følgende år uundgåeligt til at beskæftige os meget mere med, hvad enten vi kan lide det eller ej, da hverken vore egne problemer eller Mellemøstens kan tackles på en måde der fører frem til mere frihed og demokrati, hvis ikke flere og flere slipper bundetheden af dogmer, præster og imamer, samtidigt med at flere og flere får bedre og bedre føling med det kollektivt ubevidste. Det sidste fremmes i høj grad gennem alle former for kunst, og derfor har kunsten, filmen, musikken og litteraturen sin høje placering i Jernesalts spalter. Af større artikler inden for dette område skal først og fremmest nævnes behandlingen af Kandinsky og L.A. Ring, Peter Høegs roman, Ole Chr. Madsens 'Prag' eller film som 'Supervoksen' og 'Soap' m.fl. Lars von Trier har begået et makværk af en film (Direktøren for det hele)og er havnet i en regulær depression, men det skal fremhæves, at han har lavet et fremragende forarbejde til den påtænkte iscenesættelse af Wagners 'Nibelungenring' i Bayreuth. Havde han overvundet sin perfektionistiske skræk for ufuldkommenhed og fuldført iscenesættelsen, havde vi formentligt set et mesterværk - og manden ville næppe have fået en nedtur. Musikken kunne være behandlet oftere her på siderne i det forløbne år, men forhåbentlig kommer et essay om Johan Sebastian Bach. Politisk er det store opbrud i Mellemøsten fortsat et hedt emne, som vi ikke bliver færdige med foreløbigt. Udviklingen er ikke gået den ønskede vej, men til gengæld kan det slås fast, at forandringer i regionens mange lande ikke længere kan forhindres. Vestlig påvirkning og intervention støder på hårdnakket modstand fra radikaliseret islamistisk hold. Men helhedsrealistisk set har muslimerne ikke anden vej til frihed, velstand og fremskridt end sekularisering, demokrati og opgør med egne illusioner og livsløgne. Hadet til de vestlige værdier er ødelæggende for dem selv - som ofte påpeget på Jernesalts sider (se bl.a. artiklen Det altødelæggende palæstinensiske had - 25.5.07.). I Danmark er opbrud på en helt anden og mere positiv led trængt ind i det politiske system med Ny Alliances opståen. Partiet har endnu ikke fået et program og er endnu ikke blevet opstillingsberettiget, men det er alligevel slået igennem i medieomtale, meningsmålinger og udfordringer til de gamle partier. Det skal blive spændende at følge lige til næste valg, der senest kommer januar 2009, men kan tænkes udskrevet før. Jf artiklerne Venstre ramt af udbrud (14.5.07.) og Opbrud i dansk politik med Ny Alliance? (8.5.07.). Alt tyder på at dette nye parti bliver en afgørende katalysator for dansk midterpolitik. Den blokpolitik som Det radikale Venstre under Marianne Jelveds lederskab har fremtvunget - mod statsministerens ønsker og hensigter og mod partiets eget idégrundlag - er definitivt dømt ude. Det kan sikre Anders Fogh Rasmussen en ny periode som statsminister, omend på besværligere betingelser, men det kan først og fremmest provokere til afklaring af det helt uløste problem om det rette forhold mellem frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedsprincippet, dvs mellem det liberale og det sociale grundprincip. Her har statsministeren hidtil svigtet totalt, men det vil han ikke slippe godt fra at blive ved med. I den forbindelse er det værd at nævne at den ene af Ny Alliances tre stiftere, den tidligere radikale Anders Samuelsen, har været meget omhyggelig med i sine intervievs på tv at undlade at hoppe på interviewernes lidet opfindsomme enten-eller spørgsmål og gang på gang har afvist at svare ja eller nej til den slags spørgsmål. Han har derimod fastholdt at der er grund til at se på de gamle spørgsmål med nye og friske øjne. Han har aldrig brugt udtrykket komplementært, men det er flere gange faldet undertegnede ind, at det egentligt var sådan han tænkte. Og det synes jeg er lovende. Medierne svigter i uhyggelig grad den opgave at fremme nytænkning i politik, kultur og religion. De behersker end ikke den ellers ikke helt ukendte pædagogiske kunst der hedder 'aktiv lytning' og som består i at pejle sig ind på hvilke følelser, længsler og forhåbninger der ligger bag folks udtalelser og indstillinger. Aktiv lytning er nødvendig over for alle børn, men også over for unge der af den ene eller anden grund ikke vil integreres i samfundet. Den er nødvendig over for alle politikere, forfattere og kunstnere der har noget på hjerte - såvel som over for frustrerede fanatikere der ikke har andet svar på andres fredsforsøg og opbygningsbestræbelser end brosten og bomber. Mediekritikken her på siderne skulle derfor gerne blive mere systematisk i det kommende år. Hvad Jernesalts grundfilosofi - den komplementære helhedsrealisme - iøvrigt angår har det været ganske spændende at stifte bekendtskab med nordmanden Johan Lems tværfaglige helhedsfilosofi. Jeg har fra starten været interesseret i at høre om der skulle være andre end mig selv der beskæftigede sig med sådanne projekter. Men Johan Lem er foreløbigt den eneste jeg har hørt fra. Desværre må det konstateres at hans filosofi adskiller sig afgørende fra Jernesalts filosofi ved at være klart holistisk og således helt undsige det komplementære. Lem mener at det er muligt at skabe en logisk konsistent syntese af naturvidenskaben og eksistensfilosofien, hvorimod komplementaritetssynspunktet netop fastholder at dette ikke kan lade sig gøre. Man må betragte de to tilgange til erkendelsen som principielt uforenelige, men alligevel nyttige og uundværlige. De må derfor gives status som principielt sideordnede. Formålet med lanceringen af Jernesalt var - som ofte nævnt - at behandle et bredt spektrum af politiske, videnskabelige og eksistentielle emner og samtidigt at fastholde et sekulært håb og en sekulær tro på fremtiden ved at udbygge et konsistent helhedssyn som modstykke til al fragmentarisk kritik og analyse. Og ideen var og er desuden at kombinere den aktuelle kommentar med dyberegående principielle eller filosofiske betragtninger. Og som tidligere kan jeg konstatere at formålene har haft usvækket høj prioritet. Men forståelsen af filosofien og strategien er ikke synderligt udbredt. Og det samme gælder også forståelsen af de enkelte artikler. Det kan ses på en del af de reaktioner jeg får. For om muligt at fremme forståelsen og forebygge misforståelser har jeg valgt at supplere introduktionsserien til Jernesalts filosofi med en artikel om kunsten at læse Jernesalt. Heraf fremgår ikke mindst at Jernesalt ikke skrives primært for at polemisere mod nogen eller noget, men for at vække til stilfærdig eftertanke. Derfor har jeg også i en anden artikel gjort opmærksom på at Jernesalt ikke skal betragtes som en weblog, da meningen ikke er at lufte alle mulige umiddelbare, impulsive meninger, antipatier og idiosynkrasier, men at redegøre for grundigere overvejelser der fastholder et større perspektiv. Af samme grund er Jernesalt ikke et debatforum, da disse oftest består i at hælde mere eller mindre uoverlagte og undertiden grove og hadske polemiske udfald i hovedet på hinanden. Det tjener intet formål - og der er desværre alt for meget af den slags, ikke mindst på internettet. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg fortsat mener at Jernesalt har sin mission i den danske eksistensdebat i videste forstand ved at komme med tværfaglige, komplementære og helhedsrealistiske analyser der ikke findes andre steder. Og jeg ser en udfordring i at fortsætte i hvert fald de to år mere som jeg for fem år siden betragtede som den sandsynlige tidsramme. Jeg udsteder dog ikke noget løfte om at holde op om to år! Det kan for fuldstændighedens skyld oplyses, at der nu ligger omkring 750 artikler på siderne. Derfor ønskes læserne fortsat god læselyst. 'Stedet som ikke er', den 2.6. 2006 Jan Jernewicz Henvisninger: Status over Jernesalts sjette år - 2.6.08 Status over Jernesalts femte år - 2.6.07. Status over Jernesalts fjerde år - 2.6.06. Status over Jernesalts tredje år - 2.6.05. Status over Jernesalts andet år - 2.6.04. Status over Jernesalts første år - 2.6.03. Programerklæring af 2.6.02. At læse Jernesalt Aksiomer Redaktørens korte biografi Redaktørens personlige filosofi i kort form Inspiratorer og forudsætninger (14.3.04. udvidet med omtaler) Eksistentielt Værdimanifest (forkortet udgave) Komplementaritetssynspunktet generelt Indledningen til den komplimentære helhedsrealisme Introduktionsserie til Jernesalts filosofi Værdimanifestet komplet Værdimanifestet i forkortet udgave Stofområder:
Tværfaglighed
Redaktion
Samfund
Essays Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |