JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - jernesaltstatus09

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.09.

Status over Jernesalts syvende år

For et år siden kunne redaktionen fastslå at Jernesalt med større artikler om romantikken og det romantiske samt om de åndelige strømninger i det 19. århundrede havde forsøgt at påpege hvor betydningsfuld følingen med det kollektivt ubevidste i grunden har været gennem de to sidste århundreder. Og redaktionen bebudede opfølgende artikler om såvel romantikken som 'moderniteten' (Brandes, Poul Henningsen og kulturradikalismen og de afgørende nyerkendelser i det 20. årh.). Ligeledes blev bebudet en systematisk artikel om det kollektivt ubevidste, fordi uvidenheden om dette emne er umådelig og afspejles i éndimensionaliteten i behandlingen af vigtige emner som hjerneforskning, organdonation og identitetsspørgsmål. Overordentligt mange 'dannede' mennesker er simpelthen blokerede når talen falder på det kollektivt ubevidste. De betragter det som ren og skær overtro. Derfor blev en samlet udgave af Jernesalts filosofi da også stillet i udsigt - og den forelå i april under titlen Jernesalts 2009-filosofi - både i internetudgave og i bogform.

Men inden undertegnede vender tilbage til denne sag, vil jeg som de øvrige år skitsere de vigtigste begivenheder i Jernesalts forgangne år.

Krigen i Irak er stadig genstand for debat, fordi der fortsat er uenighed om dens formelle begrundelse. Striden om hvorvidt Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben eller ej, var en strid om kejserens skæg - og intet andet. For diktatoren havde teknisk kapacitet til at skaffe sig disse våben nårsomhelst, han havde brugt dem, og han havde i årevis været en fare for omverdenen. Men krigen mod ham gik som bekendt ikke så godt som den skulle have gjort - og det har givet uendeligt mange ulykker og frustrationer. Først i løbet af det sidste halvandet til to år er der mærkbare fremskridt at spore. Men formentlig vil der gå endnu nogle år inden landet kan betragtes som et fredeligt område hævet over religiøse stridigheders og militante gruppers forbandelse. Danmark har langt om længe - efter stærkt økonomisk pres - fået aftale med den irakiske regering om hjemsendelse af herboende irakiske flygtninge. Men flertallet af disse vil ikke rejse frivilligt hjem - og derfor er der nu stillingskrig i Danmark mellem folk der vil have flygtningene tvangshjemsendt og folk der vil give dem asyl eller opholdstilladelse. Det er reelt en stillingskrig mellem folk der ser en mening i at fastholde en national og kulturel homogenitet og folk der af den ene eller anden grund ikke rigtigt kan se behovet for en sådan.

For Palæstina-konfliktens vedkommende har Gazakrigen forhindret enhver tilnærmelse mellem parterne og samtidigt skærpet de interne modsætninger inden for såvel palæstinensernes egne som israelernes egne rækker. Hamas-bevægelsen blokerer for Mahmoud Abbas' forsøg på at bane vej for en fredsløsning med Israel. Og parlamentsvalget i Israel gav sejr til Likud under Netanyahu der agter at vanskeliggøre en fredsløsning mest muligt.

I Afghanistan er Kabul-regeringen såvel som Nato-styrkerne under voldsomt pres fra Talibans side, og i Pakistan har Taliban også været i offensiven og gjort livet surt for regeringen. Alle erkender nødvendigheden af en forstærket militær indsats mod Taliban i begge lande, og USA har gjort hvad der har været muligt, men de øvrige vestlige lande synes fortsat at svigte deres ansvar for at sikre de vestligt orienterede regeringers muligheder for at sikre sig fuld kontrol over udviklingen.

Dette sætter den nye amerikanske præsident Barrack Obama i et alvorligt dilemma. Han har øget indsatsen i Afghanistan - uden at kunne mindske indsatsen i Irak væsentligt, men er under hårdt pres for at skabe en afgørende vending i krigen mod Taliban. Hans tidligere rival til præsidentembedet, udenrigsminister Hillary Clinton, er meget aktiv i diplomatiet, men synes ikke at kunne skaffe resultater. Obama må selv presse Abbas, Netanyahu og det spegede spils øvrige deltagere. Men alle prøver tilsyneladende blot at trække tiden ud.

Obamas allerstørste problem er i virkeligheden også den økonomiske krise, der netop har bragt USA's hidtil mest dominerende bilgigant General Motors til fallittens rand, så regeringen har måttet skyde 160 milliarder skatteyderkroner i foretagendet. Man undgår ikke en fyring af 20.000 ansatte, men indtil videre en endnu værre katastrofe. Men løsningen skal jo ses som endnu en redning blandt en lang stribe, der har gjort den amerikanske stat til medspiller i amerikansk økonomi i et omfang som ikke er set før. Det er ikke bare en regulering af markedsøkonomien som vi har kendt den i årtier i Vesteuropa, men et indgreb hvis konsekvenser på langt sigt ingen kan forudse. Hverken fagforeningerne eller demokratiske vælgeres reaktioner kan forudses. Så Obama får i allerhøjeste grad brug for at holde optimismens damp oppe lang tid endnu.

Obama er efter alt at dømme en anden politisk støbning end alle forgængere, så man skal ikke på forhånd udelukke at den psykologiske effekt af hans optimisme, tro og håb kan klare udfordringen, men han får uden tvivl også brug for at kunne overbevise sine tilhængere om nødvendigheden af realitetssans og nøgternhed. En prøve på Obamas formåen bliver det kommende klimatopmøde i København til december. Præsidenten har udtalt sig yderst utvetydigt om nødvendigheden af resultater i klimapolitikken, men hvor langt han vil gå, når det kommer til konkretisering af løsninger der kan få økonomiske konsekvenser for hans eget lands befolkning, er uklart.

Europa står også i svare økonomiske kriseproblemer, der tackles forskelligt i de enkelte lande, men generelt giver højere arbejdsløshed og lavere vækst - samt et svagere EU. Valget til Europa-parlamentet afspejler en vis kompetencestrid mellem parlamentet og EU-kommissionen, men også en ringe folkelig opbakning til EU.

Det er ganske karakteristisk for situationen at EU stadig ikke har fået Lissabon-traktaten halet i hus. Og selvom det eventuelt vil ske, hvis Irland på et tidspunkt stemmer ja til traktaten, så forbliver problemet at der er stor modstrid mellem de enkelte landes interesser, og at selve eksistensen af et konkurrerende parlament blot gør det vanskeligere for kommission og råd at nå til fælles resultater.

Men det skal noteres, at både den franske og den tyske regering nu understreger deres modstand mod Tyrkiets optagelse i EU. Spørgsmålet er egentlig slet ikke aktuelt - da der er lange udsigter til at Tyrkiet bliver seriøs kandidat, om nogensinde - men det er sigende at medlemsskabet skal undsiges så tydeligt fra officiel side. Der er folkelig modstand mod Tyrkiets optagelse i EU - og EU kan ikke længere internt klare den udfordring det er at optage nye medlemmer.

Danmark er i økonomisk krise som de øvrige vestlige lande, ja den hele verden, men Danmark er i situationen relativt godt stillet, fordi der er orden i økonomien og lige til fornylig har været overskud på både handelsbalance og statsbudget.

Den nye VK-regering under Lars Løkke Rasmussen er kommet overraskende godt fra starten, idet statsministeren helt har undgået ethvert uheld der kunne sætte spørgsmålstegn ved hans ledelsesevner. Men krisen kradser, og de økonomiske vismænd har i deres nyeste rapport peget på nødvendigheden at igangsættelse af offentlige investeringer i 2010 og 2011 for at fremme økonomien og begrænse ledigheden.

Regeringen har hidtil meget bevidst holdt sig tilbage fra denne sport under henvisningen til at det var vigtigt at time alle tiltag nøjagtigt. Men der er ingen tvivl om at regeringen både i 2010 og i 2011 vil fremskynde offentlige investeringer for at tage toppen af ledigheden. Der skal være valg seneste i slutningen af 2011 - og enhver regering vil ved en sådan lejlighed gerne have mulighed for at komme med populære forslag. Socialdemokraterne vil naturligvis påstå at det er deres politik regeringen gør til sin, men det kan vælgerne være ligeglade med. Der er nu engang mange instrumenter at spille på, og intet parti har patent på noget. Spørgsmålet bliver alene om effekten er stor nok til at påvirke konjunkturerne. Det bliver i sidste ende dem - og ikke oppositionen - der eventuelt vil fælde regeringen.

Som understreget utallige gange her på siderne så kan den nuværende krise ikke betragtes som en ren økonomisk eller finansiel krise. Den er i høj grad også en kulturel-eksistentiel krise. Dels følger det næsten af sig selv, at økonomisk krise giver mange mennesker en naturlig anledning til at stoppe op og overveje eksistensen eller kulturen som andet end vækst og forbrug. Dels er der sider ved økonomi og politik som simpelthen ikke kan løses uden overvejelser om eksistens og kultur i bredeste forstand.

Således er det gentagne gange på disse side påpeget og understreget at forholdet mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet (det liberale princip kontra det sociale) overhovedet ikke kan tackles fornuftigt uden forståelse for modsætningsforholdets komplementære karakter: Der findes ingen definitiv løsning mellem principperne i form af en syntese, men alene pragmatiske løsninger der bevarer modsætningens dynamiske spænding.

Ligeledes er det understreget at sekulatiseringens afgørende princip om adskillelse mellem politisk og religiøs magt, absolut ikke indebærer nogen fundamental adskillelse mellem politik og religion som eksistensfænomener. Religion kan aldrig holdes uden for det offentlige rum og gøres til en ren privatsag uden reelt at reducere den til en ligegyldig størrelse, for dybest set er al religion at betragte som føling med den fulde virkelighed og dermed alt det der giver tilværelsen og kulturen mening, retning og sammenhæng. Disse spørgsmål må altid være åbne for drøftelse på lige fod med snævre økonomiske eller politiske spørgsmål.

Netop for at vise denne opfattelse i en større sammenhæng har Jernesalt for to måneder siden offentliggjort sin '2009-filosofi' som en "folkebog om komplementær helhedsrealisme som tidssvarende eksistensfilosofi".

Det lyder naturligvis lidt overmodigt, men er ganske ærligt ment, eftersom Jernesalts komplementære helhedsrealisme faktisk af undertegnede forfatter betragtes som den eneste eksistensfilosofi der i året 2009 kan leve op til betegnelsen tidssvarende. Hertil kræves nemlig ikke alene at den tager stilling til aktuelle spørgsmål, men først og fremmest at den gør det på en måde der bringer den nyeste viden i såvel erkendelsesfilosofi som dybdepsykologi ind i den overordnede foreståelsesramme der både forhindrer ensidige eller endimensionale løsningsmodeller og sikrer irrationaliteten ligeberettiget plads ved siden af rationaliteten.

Målet har været at undgå den gængse dualistiske splittelse mellem det irrationelle og den rationalitet man forbinder med Oplysningstiden ved så at sige at koble rationalismen sammen med romantikken i et komplementært spændingsfelt af største dynamik. Dette har været muligt ved at benytte selve komplementaritetsbegrebet ved siden af den afgørende sondring mellem de to slags psykiske grundprocesser: primærprocesserne, der er medfødte og før-sproglige, og sekundærprocesser, der er tillærte og afhængige af sprogets brug.

For at gøre denne afgørende forskel lettere begribelig er der brugt en analogi mellem fysikkens og psykens fire fundamentalkræfter: tyngdekraften, den svage og den stærk kraft samt den elektromagnetiske kraft. Den svage psykiske fundamentalkraft er sekundærprocesserne, som al dagligdags praksis og al videnskabelighed står for i kraft af deres stabilitet. Den stærke psykiske fundamentalkraft er primærprocesserne, som i kraft af deres intensitet giver al oplevelse af mening, sammenhæng og helhed. Og den elektromagnetiske kraft er det kollektivt ubevidste, der i kraft af sit enorme hav af spontane ideer og forestillinger er forudsætning for al menneskelig kreativitet. - Jf artiklen De psykiske fundamentalkræfter.

Jernesalt-filosofiens påstand er at det ikke er muligt at nå til fuld forståelse af kulturhistorien eller eksistensen uden tilstrækkeligt kendskab til disse kræfter. Her er der et virkeligt behov for en folkeoplysning af samme omfattende art som de folkelige vækkelser og bevægelser i 1800-tallet.

Set fra denne synsvinkel er det rimeligt og logisk at plædere for en almengørelse af Jernesalts filosofi og at kalde Jernesalts offentliggjorte 2009-filosofi en 'folkebog', men om den bliver en folkebog i betydningen en udbredt bog i stort oplagstal er en helt anden sag. Her kan det i hvert fald foreløbigt fastslås at interessen for bogen har været yderst begrænset, anmeldelserne har været få, og salget ringe.

Reaktioner har ganske enkelt manglet - også fra læsere der har købt bogen direkte hos Jernesalts forlag. Det synes jeg er beklageligt. For der kunne jo foreligge den mulighed, at læseren har syntes at have fået hvad han eller hun har forventet. Men også den mulighed at læseren er blevet skuffet eller overrasket. Af erfaring véd jeg at læsere ret ofte kan overse at komplementaritetssynspunktet skal tages meget alvorligt! Generelt gælder for læsning af Jernsalts filosofi at detaljer skal forstås ud fra helheden og ikke omvendt. Men reaktioner er velkomne.

Jeg vil derfor ikke undlade på dette sted at opfordre læsere til at tilkendegive deres ærlige mening om 'Jernesalts 2009-filosofi'.

Tidligere har jeg været inde på at Jernesalt fra starten stilede efter at gøre sit i 2002 planlagte arbejde færdigt på ca. syv år. Det kan konstateres stort set at være lykkedes. Jeg mangler at skrive det begrebsleksikon til brug for læsningen af 2009-filosofien som er bebudet. Det håber jeg at gøre færdigt i løbet af juni måned. Et bebudet essay om komponisten Richard Wagner følger en af de nærmeste dage, og det er et væsentligt bidrag til min færdiggørelse af artiklerne om romantikken som reaktion på den endimensionale rationalisme. Derudover vil der være enkelt andre ting jeg synes hører med til en fuldstændiggørelse.

Under alle omstændigheder vil jeg endnu nogen tid skrive mine mening om aktuelle spørgsmål - måske helt frem til folketingsvalget i 2011. Og under alle omstændigheder vil Jernesalt og dets allerede offentliggjorde artikler forblive tilgængelig for offentligheden en passende tid endnu. Jeg takker for interessen indtil nu - og håber naturligvis på at der fortsat vil være læsere der gider anvende deres tid på at læse Jernesalt.

Jan Jernewicz

Henvisninger: