JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - klimaoplysning

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.5.19.

Klimaet og oplysningen

Klima- og miljøpolitikken er blevet et selvfølgeligt hovedtema i valgkampen, fordi bekymringen for klimaforandringerne er steget uge for uge i det sidste halve år. CO²-udledningen er efterhånden blevet så voldsom at ingen længere kan bestride at de senere årtiers forurening er 'menneskeskabte' og på en eller anden måde må bringes til standsning inden for en relativt kort tidshorisont, hvis vi skal redde jordkloden som en beboelig enklave i universet. Forskere og internationale organisationer advarer politikerne mod at tøve. Befolkningerne kritiserer regeringerne for at gøre for lidt. Skoleelever går på gaden i demonstrationer for at få politikerne til at vågne op. Erhvervsfolk prioriterer grøn omstilling. Og medierne give mere og mere spalteplads til skribenter der støtter forskere og organisationer med erklæringer og opråb.

For nylig gav dagbladet Politiken religionshistorikeren og klimadebattøren Jens-André P. Herbener tre fulde sider til at kalde til massivt folkeoprør mod de tøvende politikerne, og bladet lod sin aldrig uvildige, men yderst subjektive tegner Anders Morgenthaler illustrere ordene med en kæmpestor to-siders rambuk mod systemet - som bæres fredeligt og fornøjeligt frem på hænderne af folk i alle aldre. Hovedbudskabet var tydeligt: Når de livsnødvendige ændringer fra magtens top udebliver, bliver oprør fra neden en pligt. Men budskabet var ledsaget af en klar påmindelse om at bevare fatningen: Det er vigtigt at oprørerne efterhånden får status som helte i befolkningen og ikke som ballademagere!

Og det turde være problemet i en nøddeskal. Når politikerne både anses for hovedansvarlige og regnes for uduelige, kan det nødvendige oprør kun komme fra neden, men oprør fra den kant er nu engang - som historien viser - uberegneligt og kammer ofte over i ballade der gør tingene værre og bare slås ned, eller det løber ud i ingenting der heller ikke bringer løsninger. Så et konstruktivt og effektivt oprør forudsætter ikke blot gode hensigter, men også viljen til at bruge metoder der på en og samme gang er baseret på tilstrækkeligt kendskab til de faktiske forhold og muligheder og som trænger igennem til de lag i psyken der udløser de relevante konstruktive handlinger. Her kræves med andre ord ikke oplysning i almindelighed, men oplysning i særdeleshed, og så bliver spørgsmålet hvad en sådan speciel folkeoplysning egentligt er.

Vi regner os jo her i den vestlige og civiliserede verden som 'oplyste mennesker', og Politiken regner sig endda for at være organet for den højeste oplysning her i landet, men begge dele turde være en illusion. Ikke sådan at forstå at vi ikke i forhold til mange andre lande skulle have et ganske pænt oplysningsniveau, men sådan at forstå at vi ganske åbenlyst ikke har et oplysningsniveau der er tilstrækkeligt højt til at løse den udfordring og den krise vi er løbet ind i og som klimaproblemet er det klareste tegn på.

Herbener vælger naturligvis de utallige advarsler fra anerkendte eksperter og autoriteter som udgangspunkt for sit opråb, men han undlader ikke at påvise at den grønne aktivisme og folkelige overlevelseskamp han efterlyser som sidste mulighed for selvforsvar over for svigtende politiske magthavere har sammenhæng med den deciderede oprørsret der spirede allerede i oldtiden, men først udvikledes til en virkeligt indflydelsesrig form gennem den amerikanske uafhængighedserkæring fra 1776 og den franske erklæring om borgerrettigheder fra revolutionsåret 1789. Og fremfor alt påpeger Herbener at bølgen af følelsesmæssige grønne eksplosioner ikke er nok; de er ofte blot udslag af frustrationer. Der skal skabes en massiv folkelig modmagt til de nuværende magthavere, ja, der skal massemobiliseres og masseorganiseres, så der fremstår en folkelig oppositionsbevægelse, for ikke at sige modstandsbevægelse til magthaverne.

Herbener gør opmærksom på at et oprør i et enkelt land kan udløse en kædereaktion der kan brede oprøret til andre lande med imponerende momentum. Og han understreger at hele hans indlæg (og hans kommende bog) ikke blot er en guide til folkeoprør, men i lige så høj grad en forudsigelse af hvad der kan komme til at ske, hvis de politiske magthavere ikke snart vågner op til historisk dåd.

Jeg må blankt indrømme at jeg i første omgang undrede mig over at en mand som Jens-André P. Herbener går så stærkt og voldsomt ind i klimadebatten - og Politikens ensidige propaganda - at han nærmest forråder elementær religionshistorisk viden om at der er fundamental forskel på ånd og magt. Han opfordrer klimaaktivister til at skabe "en massiv folkelig modmagt" til magthaverne, og dermed vælger han magtens metode fremfor åndens. Et er at han tilslutter sig aktivismen der vil vække magthaverne til nødvendig handling, men noget helt andet er, at han vælger organiseringen af en decideret modmagt, der som sådan aldrig kan undgå korruption, eftersom al magt korrumperer. Dette kan kun undgås hvis man holder sin sti ren - og altså forbliver uden for magtens sfære. En respektabel klimaaktivisme må forblive i det alternative, kritiske, etiske og skabende - og dermed i det man også kalder det åndelige eller irrationelle - i modsætning til den sfære af tilværelsen der hedder magt, magtudøvelse, praktisk politik, logisk følgerigtighed eller rationel effektivitet.

Men det viser sig nu at Herbener også er initiativtager til 174 danske forskeres tilslutning til den internationale ikke-voldelig civile ulydighedsbevægelse der kalder sig Extinction Rebellion (der er opstået i Storbritannien og egentlig betyder 'Oprør mod udslettelse') og som retter sig mod alle de politikere, autoriteter og magthavere i verden som simpelthen ikke kan blive enige om hvad man skal stille op mod klimaforandringer og derfor påstås at være medskyldige i en eskalerende katastrofal situation. Og det mest afslørende er at disse videnskabsmænd ikke alene forlader den rene forskning og engagerer sig i den politiske kamp (det er helt i orden bare de er bevidste om forskellen), men at de begynder at tale om "skyld" i en uhyre kompliceret og verdensomspændende krise, som ingen har ønsket, ingen har besluttet og hvis voldsomme og fatale konsekvenser er kommet bag på alle der har været involveret i praktisk politik, produktion og forbrug, som igen har været ønsket af det store flertal af befolkningen i alle regioner.

Det er da fint nok at disse forskere alle er imod voldelig civil ulydighed, men det er yderst betænkeligt at de i den gode sags tjeneste kan forestille sig mobilisering af en massebevægelse uden at nævne den risiko der altid er forbundet med massebevægelser, at de ender med særligt stærke ledertypers forførelse og dermed i realiteten bliver til nøjagtigt den slags politiske ideologier vi har set det ene skræmmende eksempel på efter den det andet i forrige århundrede og som kun har én metode til at løse problemerne, nemlig absolut enhed, absolut enevælde og absolut ensretning. De leger med tanken om én besluttende verdensinstans der har absolut mandat til at skære igennem al usikkerhed og uenighed og diktere en fællesløsning som alle skal rette sig efter - uanset hvor rige eller fattige de er, eller hvilket leveniveau, forplantningsniveau og udviklingsniveau de lever på.

En mand som Herbener er naturligvis vidende om at gode ideer kan spredes ret hurtigt og håber derfor meget optimistisk på at også den gode idé om at sætte den økonomiske vækst og det katastrofale forbrug ned, så det ikke længere systematisk reducerer jordens ressourcer, kan spredes hurtigt, og han ser jo netop de senere års spontane oprørsbevægelser i rigtigt mange lande som resultat af en sådan spredning, men den sker overvejende i de vestlige og forholdsvis velstillede lande, den har klare elementer af lede og foragt ved de etablerede partier og politikere - og der er ingen som helst begrundet tro på at ideen skulle kunne sprede sig til lande der ikke står på samme oplysningsniveau og har samme relativt høje levefod.

Der kan tænkes en anden slags spredning af nye, tidssvarende ideer, nemlig en folkeoplysning der samtidig er folkevækkelse og som adskiller sig fra masseforførelse ved ikke at føre til at masserne slutter op om en førerskikkelse a la Mussolini, Hitler eller Stalin, altså en forfører eller demagog, men vil føre til en bevidsthedsudvidelse der ændrer folks tankebaner og tankevaner. Det så vi i Danmark i midten af 1800-tallet, og det var så at sige en en naturlig romantisk reaktion på Kants alt for strenge rationalisme som vil kunne ske overalt hvor nyttemoralen og nyttehensynet eller den direkte elitære undertrykkelse bliver for stærk. Og den vil derfor være naturligt forbundet med en opgør med fastlåst social ulighed. De folkelige vækkelser i Danmark i 1800-tallet betød i første omgang borgernes og bøndernes frigørelse og bevidsthedsudvidelse, i anden omgang arbejdernes, og i tredje omgang kvindernes. Og den forløb relativt fredeligt og tog sin tid, fordi den igen var forbundet med demokratiske rettigheder. Men dyb bevidsthedsudvidelse betyder langt mere end de demokratiske rettigheder, nemlig en ny værdighed og en nyt frit kulturliv eller åndsliv.

En sådan ny folkeoplysning og ny folkevækkelse i forbindelse med klimaudfordringerne kan man sagtens forestille sig i Danmark, de nordiske lande og en hel del af kontinentets lande, men det vil først og fremmest være en national vækkelse og derfor kommer fuldstændigt på tværs af såvel alle bestræbelser på at gøre EU til en overordnet instans for de mange forskellige medlemslande som alle drømme om at indføre en fælles, overordnet regering for en forenet global verden. Og netop dette faktum er det værst tænkelige for alle globalistisk indstillede aktivister, men det bedst tænkelige for alle lokalt, regionalt eller nationalt indstillede borgere, der intet har imod samarbejde med fremmede, men heller ikke et øjeblik tror på fælles løsninger for alle.

Hovedindvendingen mod udslettelsesrebellernes ønske om at skabe en massebevægelse er og bliver at verdensbefolkningen er på vej mod 9-12 milliarder mennesker der lever på vidt forskellige niveauer og simpelthen ikke har samme økonomiske eller forbrugsmæssige interesser. Skal de op på samme levefod som vi har i Vesten, kræver det ressourcer der svarer til 4-5 jordkloder af vores slags - og det vil sige, at det er en helt umulig udvikling. Bliver verdensbefolkningen ved med at stige, vil det uundgåeligt medføre hungersnød, epidemier, borgerkrige, krige og flygtningstrømme. Og vi må alle indstille os på enorme udfordringer. Men at vente på at de internationale organisationer bliver enige om en løsning, er naivt, da interesserne og modsætningerne ganske enkelt er for store. Veludviklede kontinenter som Europa og Amerika har rimelige chancer for at klare sig lang tid, men Afrika og Mellemøsten vil på grund af dogmatisk-religiøse og klanmæssige bindinger løbe ind i store problemer - og Asien vil stå med den altafgørende udfordring: en voldsom stigning i befolkningstallet.

Hans Rosling skal anerkendes for i sin bog om Factfulness at have peget på mange forkerte oplysninger om faktiske forhold og endnu flere fordomme om adfærd, men han var generelt naiv med hensyn til troen på at flere fakta løser problemerne, og med hensyn til tendensen til at nedvurdere de irrationelle forestillingers betydning. Hverken fakta eller teknologi ophæver magthavernes eller almindelige menneskers modsatte ønsker og interesser, og den dybt irrationelle forestilling om at menneskets nærmiljø er og bliver det centrale i eksistensen kommer vi aldrig uden om. Der vil aldrig blive flertal for en fælles løsning på alle problemer og udfordringer. Løsninger skal findes lokalt - i nogenlunde ensartede miljøer/regioner med god folkeoplysning, dyb fællesskabsfølelse og ægte demokrati.

Dette kan umiddelbart lyde som kynisme, men er det langtfra. Det er tværtimod de sidste 60-80 års naive forestillinger i den vestlige verden om afhjælpning af hungersnød, naturkatastrofer, epidemier (som malaria og hiv), krigstilstande og såkaldt udviklingshjælp til den ikke-vestlige verden der har medført den katastrofale stigning i befolkningstilvæksten. Den har været givet af et såkaldt godt hjerte, dvs. af spontan barmhjertighed - uden tanke på de langsigtede følger. Men den har samfundsmæssigt set været skadelig fordi den ikke har været forbundet med de lokale regioners evne til at udvikle stabilt demokrati og kontrolleret velfærdsudvikling. Ingen vestlige politikere kan klandres for barmhjertigheden. Men ingen kan derfor heller gøres medskyldige i den nuværende globale klimakrise.

Helhedsrealistisk set lever vi i en komplementær verden, hvor modsætningen mellem frihedsprincippet og tryghedsprincippet giver både stor dynamik og stor udfordring, men hvor kravet om at sørge for overvægt af det gode i det lange løb, altid er lokalbefolkningernes ansvar. Det volder imidlertid meget store problemer at komme til fuld forståelse af dette. Og derfor hænger vi alle på klimaproblemerne. Men vi svigter vore lokale muligheder og forpligtelser hvis vi hengiver os til utopiske drømme om at lade 'idealistiske' verdensregeringerne løse problemerne med magt.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: