Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - roslingfacts

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.5.18.

Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn

Manden og hans hensigt
Bogen og dens opbygning
Hovedbudskabet
Den fornuftige pragmatisme
Modsigelser og manglende erkendelse af irrationelle forhold
Faktatroens groteske ensidighed
Helhedsrealismens alternative livs- og verdenssyn
Henvisninger



Manden og hans hensigt    
Til toppen  Næste

Hans Rosling (1948-2017) er en svensk læge der fra 1997 var professor i international sundhed på Karolinska Instituttet i Stockholm og fik stor indflydelse som rådgiver for internationale organisationer der beskæftigede sig med udvikling og udviklingsbistand. Fra 1967 til 1974 studerede han statistik og medicin ved Universitetet i Uppsala og folkesundhedsvidenskab i Bangalore i Indien. Han fik sin lægegodkendelse i 1976 og arbejdede som distriktslæge i Nacala i det nordlige Mozambique fra 1979 til 1981. Den 21. august 1981 opdagede Rosling her et udbrud blandt hungersramte landsbybeboere af den epidemiske lammelsessygdom konzo og skrev disputats om den.

Han havde særligt fokus på sammenhængen mellem økonomisk udvikling, landbrug, fattigdom og sundhed i afrikanske lande og var en af initiativtagerne til den svenske afdeling af 'Læger uden grænser' i 1993. Han var en af grundlæggerne af og bestyrelsesformand for stiftelsen Gapminder Foundation, som har udviklet software for visualisering af multivariant statistik, som kan sammenligne lande over tid. Softwaren blev solgt til Google i 2009.

Rosling var særlig kendt for sine foredrag, hvor han formidlede indsigt om global udvikling i sundhedstilstanden, økonomien og miljøet netop gennem kreative metoder til visualisering af statistik. Rosling blev internationalt kendt udenfor sit eget fagmiljø, da han i 2006 holdt et 20-minutters foredrag på TED-konferencen. TED (Technology, Entertainment, Design) er en medie-organisation der under mottoet "ideas worth spreading" leverer foredrag til fri distribution. Optagelserne af hans foredrag er blevet set over 20 millioner gange på YouTube og TED.com. BBC lavede i 2010 en timelang dokumentar med navn "The Joy of Stats" om Hans Roslings arbejde. Og det er en ganske rammende titel, for hvis der er noget man ikke kan undgå at stifte bekendtskab med ved at læse og høre Rosling er det statistik. Han elsker ikke tal, men han er heller ikke i tvivl om at man ikke kan forstå hvordan vores verden hænger sammen uden tal og sammenligning af tal. Hans opfattelse og arbejde blev i 2014 belønnet med æresdoktortitlen ved Universitetet i Oslo.

Det er karakteristisk for Hans Rosling at han ikke bare holder foredrag og slynger tal ud, men registrerer hvordan de bliver modtaget. Efter utallige foredrag fandt han efterhånden ud af at at der var stor uvidenhed om verdenssituationen, og at dette problem ikke bare var et spørgsmål om opgradering af data. Uvidenheden kunne ikke bare fikses med klarere dataanimation eller bedre læreredskaber. For de mennesker der hørte hans foredrag og elskede dem hørte ikke efter for alvor. De hang fast i deres gamle, negative verdenssyn. De nye ideer slog simpelthen ikke rod. Tilhørerne havde et dramatisk verdenssyn der var vedholdende.

Den uvidenhed gentog sig på World Economic Forums konference i 2015 på spørgsmål om befolkningstilvækst og primær sundhedspleje. Deltagerne klarede sig i hans tests værre end folk der bare trak lod om det rigtige svar. Og det var vel at mærke mennesker som havde adgang til alle de nyeste data og rådgivere. Deres uvidenhed kunne umuligt skyldes forældede data alene.

Derfor skrev Rosling sin bog, hvor han fortæller om sine konklusioner og viser hvorfor så mange mennesker, fra menigmand til de klogeste, højtuddannede eksperter, klarer sig så dårligt, når de skal besvare faktaspørgsmål om verden. De fleste mennesker fra Vesten går rundt med det billede de ser i medierne og som viser krig, vold, naturkatastrofer, menneskeskabte katatrofer, korruption. Det vil sige med det han kalder et overdramatiseret verdensbillede som er både stressende og vildledende.

Folk henviser konstant og intuitivt til deres verdensbillede, når de tænker, gætter på eller lærer noget om verden. Så hvis verdensbilledet er forkert, vil de også gætte systematisk forkert. Men dette skyldes altså ikke bare forældet viden. Selv folk med adgang til den nyeste information har et falsk billede af verden. Og det skyldes ikke ondsindede medier, propaganda eller forkerte fakta. Rosling nåede i sine overvejelser frem til den konklusion at det overdramatiserede verdensbillede er så vanskeligt at ændre, fordi det bunder i den måde vore hjerner fungerer på.

Mennesket er et produkt af tusinder af års evolution, og vi er udstyret med instinkter som hjalp vores forfædre til at overleve i små grupper af jægere og samlere. Vores hjerne drager ofte forhastede slutninger, uden at vi tænker nærmere over det, og det hjalp os engang til at undgå umiddelbare farer. Vi interesserer os for sladder og dramatiske historier, som engang var vores eneste kilder til nyheder og nyttig informaton. Vi har fx en trang til at spise sukker og fedt som dengang der var mangel på mad var livreddende kilder til energi. Vi har mange instinkter der var nyttige for tusinder af år siden, men vi lever i en helt anden verden i dag.



Vi har naturligvis stadig brug for de dramatiske instinkter. Hvis vi skulle analysere hver eneste beslutning rationelt, ville det være umuligt at leve normalt. Men vi er nødt til at lære at kontrollere vores forbrug af og trang til det dramatiske, understreger han. Bogen 'Factfulness' blev det sidste slag i Roslings livslange kamp for at bekæmpe global uvidenhed. Hans sidste forsøg på at ændre folks tankegang, dæmpe deres irrationelle frygt og omdirigere deres energi til konstruktive aktiviteter.

Men Rosling understreger skam også ganske klart sin hensigt med at fremkomme med sine tal og sammenligninger. De er ikke bare tal eller data: "Det her er data som du aldrig har oplevet dem: data som terapi. Det er indsigt som kilde til mental fred. For verden er ikke så dramatisk som den ser ud til. Du bliver i stand til at udskifte dit overdramatiserede verdensbillede med et verdensbillede som bygger på fakta, at se verden som den er. Du kan træffe bedre beslutninger, forblive årvagen over for reelle farer og muligheder og undgå konstant stress over for forkerte ting." - Og så véd man hvad man går ind til. Man skal ikke tro, at Hans Rosling prøver at skjule sig bag neutralitet eller falsk objektivitet.

Rosling døde af kræft i bugspytkirtlen i februar 2017 (et år efter at have fået diagnosen), men nåede med hjælp af sin søn og svigerdatter at færdiggøre sit testamente i form af bogen "Factfulness med undertitlen "Ti grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror." De ti grunde er de ti fundamentale menneskelige instinkter, som efter Roslings mening konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Bogen har Bill Gates kaldt "en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden."

Om arbejdet skriver Ola og Anna Rosling i et efterskrift til bogen: "Det havde været smertefuldt at arbejde på bogen i de sidste måneder af Hans' liv, men det blev en ejendommelig trøst i månederne lige efter hans død. - Mens vi færdiggjorde det dyrebare arbejde, hørte vi hele tiden Hans' stemme, og vi følte ofte at han slet ikke var gået bort, men stadig befandt sig i rummet sammen med os. Afslutningen af bogen føltes som den bedste måde, hvorpå vi kunne bevare ham blandt os og ære hans minde."



Bogen og dens opbygning    
Til toppen  Næste

'Factfulness' er meget velskrevet og pædagogisk tilrettelagt med særlige grafiske boblediagrammer som Ola og Anna Rosling udviklede til ham. Og desuden bruger han hele vejen igennem relevante tests hvor læserne kan finde ud af hvor korrekt eller lidet korrekt de selv opfatter vores verden som jo er alt andet end stationær.

Efter et af hans foredrag om børnedødeligheden i de såkaldte udviklingslande blev han udsat for en tydelig fordom fra en ung pige: "Vi i Vesten" får færre børn, mens "dem fra resten" får mange". Rosling testede udsagnet og lavede et diagram der viste at pigen havde ret. I diagrammets kasse med "udviklingslande" fødte kvinder i gennemsnit mere end fire børn, og færre end 50 % overlevede. Og i kassen med "udviklede lande" fødte kvinder mindre end 3,5 barn og overlevelsesraten lå over 90 %. - Der var bare det ved tallene at de stammede fra 1965 og ikke længere var relevante. Verden har siden ændret sig fundamentalt. Alle lande er nu på vej mod den lille kasse med få børn og høj overlevelsesrate. Ja, 85 procent af menneskeheden befinder sig allerede i denne kasse. Det er kun i hovedet på folk i Vesten at det forældede verdensbillede findes!

Her er vi ved det først instinkt Rosling behandler i sin bog. GAP-instinktet, fordommen om at der er en uoverstigelig kløft mellem de rige, veludviklede lande og de fattige lande. Og dette instinkt er meget stærkt. Så stærkt at det tog Rosling 17 år og 14 foredrag at få Verdensbanken til at ændre de forkerte og uheldig betegnelser 'udviklingsland' og 'udviklet land'. Efter Roslings mening skyldes denne træghed at mennesket har et stærkt dramatisk instinkt for at tænke binært og altså opdele ting i to klart adskilte grupper med et tomt svælg imellem. De gode versus de onde. Helte versus skurke. Mit land versus resten af verden.

Gap-instinktet får os til at forestille os en opsplitning hvor der i virkeligheden kun er flydende overgange, forskelle hvor der i virkeligheden er sammenfald, og konflikter hvor der i virkelighed er enighed.

Skal man undlade at falde i Gap-instinktets grøft, skal man efter Roslings mening gøre sig klart at gennemsnitstal ofte vildleder fordi de skjuler en række fordelingstal i et enkelt tal. Man skal derfor ikke sammenligne ekstreme forhold, for de fleste af os befinder sig på midten. Og endelig skal vi ikke se alle andre menneskers situation ud fra det relativt høje niveau vi selv lever på i de rige lande. For alle de der lever på lavere niveau har stor og afgørende forskel på levestanden inden for de enkelte niveauer. Rosling anbefaler at man i praksis bruger fire nærmere definerede niveauer som erstatning for det overdramatiserede, opsplittede verdensbillede. Denne nye opdeling gør han til første og vigtigste af de faktabaserede redskaber som hans bog vil give. De vil senere blive anført.

Til sidst i hvert kapitel opstiller Rosling en slags definition på hvad 'Factfulness' betyder med hensyn til det behandlede instinkt. For GAP-instinktets vedkommende lyder det med originalens fede skrift for første del:

"Factfulness er at erkende hvornår en fortælling handler om et gap og at huske at den fremstiller et billede af to klart adskilte grupper med et svælg eller kløft imellem og at huske at virkeligheden sjældent er polariseret. De fleste lever på midten. Kig derfor efter flertallet."

Jeg synes det er en fjollet og vildledende form for sprog og opstilling. Det mest læsevenlige ville være generelt at fastslå at 'Factfulness' er ment som en proces hen mod fuldstændighed, og at denne proces altid begynder med en bevidst, kritisk erkendelse af uheldige instinktive indstillinger og fordomme, men fortsætter og ender med en fornuftig og mere nuanceret opfattelse. Og i forbindelse med GAP-instinktet skal processen konkret føre til at man husker (1) at det fremstiller et unuanceret billede af to klart adskilte grupper med et svælg imellem og (2) at virkeligheden sjældent er polariseret og derfor bør betragtes nuanceret.



Bogen behandler som nævnt ti instinkter. Udover Gap-instinktet er det følgende:

Negativitetsinstinktet eller tilbøjeligheden til at lægge mærke til det onde frem for det gode. Her skal man huske at information om dårligt nyt har langt nemmere ved at nå frem til os, og at dette konstant giver et alt for negativt indtryk af verden omkring os, hvad der er meget stressende. - Hvis man vil konkrollere eller hæve sig over negativitets-instinktet, skal man på forhånd forvente at man få dårligt nyt, men overbevise sig om at ting kan være bedre og dårligere på samme tid.

Lige-linje-instinktet er tilbøjeligheden til at tro at al udvikling går efter en lige linje, og at fx verdensbefolkningstallet bare vokser og vokser. Men det er en megamisforståelse, og det er ordet 'bare' der giver misforståelsen. - Verdens befolkning vokser rent faktisk. Endda meget hurtigt, nemlig med omkring en milliard mennesker i løbet af de næste 13 år. Det er sandt. Men befolkningstallet bliver ikke 'bare' større. Bare antyder at befolkningstallet bare bliver ved med at vokse og vokse, hvis vi ikke gør noget drastisk. Det antyder at der er behov for drastiske indgreb for at standse væksten. Det er dér misforståelsen ligger. - Og man skal her være klar over at en udvikling i samfundet også kan følge kurver, fx. S-kurver eller pukkel-kurver der har flade strækninger, drastiske fald og drastiske stigninger, men igen får flade strækninger.



Frygt-instinktet er frygt for slanger, edderkopper, højder og at være indespærret i små rum, at tale offentligt, eller det er frygt for mus, hunde, folkemængder, fremmede mennesker, eller nåle, blod, mørke, ild, at drukne osv. osv. - Frygten for disse ting er indpodet dybt i os af indlysende evolutionære grunde, og den kan stadig være relevant for de fattigste mennesker i verden. Men problemet er at medierne ikke kan modstå fristelsen til at udnytte vores frygtinstinkt. Det er nemt for dem at fange vores opmærksomhed med dette instinkt.

Eksempelvis nærer vi frygt for naturkatastrofer, selvom de dræber langt færre mennesker i dag, hvor størstedelen af menneskeheden ikke længere lever på det laveste leveniveau. En graf over dødsfald efter naturkatatrofer fra 1920 til 2016 viser tydelige fald fra omkring 1940. Og i dag følger redningsholdene internationale retningslinjer for nødhjælp og redder mange flere i tilfælde af katastrofer.

Aktuelt er der en stor offentlig frygt for kemisk kontaminering (forurening) der nærmest kan minde om paranoia. Den hedder kemofobi. Den betyder ifølge Rosling at en faktabaseret forståelse af emner som børnevaccination, atomkraft eller DDT stadig er utrolig vanskelige at opnå i dag. Minderne om utilstrækkelig lovgivning har skabt en automatisk mistillid og frygt som blokerer for evnen til at høre databaserede argumenter. Mange forældre har stor frygt for vaccination af børn mod dødbringende sygdomme som mæslinger. Men ligesom dramatiske jordskælv får større mediedækning end diarré, så får små, men skræmmende kemiske forureninger mere omtale end mere skadelige, men mindre dramatiske nedbrydninger af miljøet som fx overfiskeri. Kemofobi betyder desuden at der hvert halve år kommer en "ny videnskabelig opdagelse" om et syntetisk kemikalie der findes i vores hverdagskost i meget små mængder. Men det er reelt så små mængder at de med Roslings ironiske ord kun vil kunne slå nogen ihjel hvis de spiste en skibsladning af stoffet hver dag i tre år!

Den seneste og største frygt i Vesten i dag er dog terrorismen. Men her gør man klogt i huske at hvis der er én gruppe mennesker som til fulde har forstået frygtinstinktets magt er det ikke journalister, men terroristerne selv. Det er netop deres mål at sprede frygt. Og det lykkes for dem, når de udnytter vores primitive angst. Men reelt er terrorismen kun ansvarlige for 0,05 % af alle dødsfald i verden i 2016. Risikoen afhænger af hvor du bor. Terrorismen er nok blevet mere udbredt på verdensplan, men tallene er faktisk faldet på vore eget leveniveau. I 2007 til 2016 blev i alt 1439 mennesker dræbt i de rige lande. Men dramatiske terrorangreb i lande på vore niveau får en omfattende mediedækning i modsætning til de fleste ofre for alkohol. Og den iøjnefaldende sikkerhedskontrol i lufthavne giver et indtryk af at faren er øget.

Frygtinstinktet er efter Roslings mening en elendig hjælp til at forstå verden. Det får os til at rette opmærksomheden mod de usandsynlige farer og ignorere dem som rent faktisk rummer de største risici. Frygtinstinktet forvrænger vores fokus. Men når Rosling desuden hævder at hvis vi skal forstå hvad vi i virkeligheden burde være bange for, så burde vi undertrykke frygt-instinktet og se på de reelle dødstal for fx diarré i de fattige lande og ødelæggelse af havbunden i verden, ja, så ser han bort fra at terror mod Vesten ikke kan ignoreres at den simple grund at den har et klart politisk sigte. Roslings relativisering fjerner ikke den reelle terrortrussel mod Vesten.



Størrelse-instinktet får os til at misforstå udviklingen ved at fejlbedømme størrelsen på ting og instinktivt kigge på et isoleret tal og dets betydning. Rosling understreger at vi ikke kan forstå verden uden tal, men at vi heller ikke kan forstå den hvis vi udelukkende ser på tal. Problemet er at vi er tilbøjelige til at fordreje proportionerne; det falder os naturligt at fordreje proportionerne, og medierne bejler til dette størrelses-instinkt.

Et yderst vigtigt problem i øjeblikket er miljøforureningen, men også på det felt er det galt med relationerne. Rosling beretter om en miljøminister fra et EU-land der i januar 2007 på konferencen i Davos erklærede at Kinas CO²-udslip allerede var større end USA's og Indiens allerede større end Tysklands. Det var følgelig Kina, Indien og de andre fremspirende økonomier der forårsagede de farlige klimaændringer. Og han fremsatte sin anklage med en neutral stemme som om det var et selvindlysende faktum. - En højtstående embedsmand fra Indien kom med det rette modspil: "Fra nu af tæller vi CO²-udslip pr. person". Det var nemlig meningsløst at diskutere udslip pr. land, når der var så kolossale forskelle i befolkningernes størrelse.

Factfulness mht størrelsesinstinktet bestemmer Rosling som det at indse hvornår et isoleret tal virker imponerende og at huske at det modsatte indtryk kunne komme frem, hvis det blev sammenlignet eller divideret med et andet lige så relevant tal. - Her må dog indskydes, at Roslings synspunkt er helt utilstrækkeligt. For når der er så stor uenighed om hvordan miljøproblemet skal løses, hænger det ikke alene sammen med hvilke tal man sammenligner, men med det forhold at der er diametralt modsatte interesser på spil mellem landene. Det er slet ikke størrelses-instinktet, men magtinstinktet der her er afgørende, og det har Rosling aldrig taget i betragtning.



Generaliserings-instinktet er tendensen til at kategorisere og forenkle ved at fokusere på generelle træk. - Rosling er klar over, at alle hele tiden kategoriserer og generaliserer automatisk og ubevidst. Det er ikke et spørgsmål om fordomme eller viden. For kategorier er strengt nødvendige, hvis vi skal fungere. De giver nemlig vores tanker struktur. Men problemer opstår når det i mange henseende nødvendige og nyttige generaliserings-instinkt forvrænger verdensbilledet - lige som de andre instinkter gør. Det kan få os til at anbringe ting som i virkeligheden er forskellige - mennesker eller lande - i samme gruppe. Og det kan føre til at vi drager konklusioner om en hel kategori, som er baseret på nogle få eller bare et enkelt usædvanligt eksempel.

I den sammenhæng er medierne endnu en gang instinktets ven. Vildledende generaliseringer og stereotyper fungerer som en slags stenografi i medierne, fordi de er en hurtig og nem måde at kommunikere på, fx mht livet på landet, middelklassen, 'supermor', bandemedlem.

Rosling påpeger bl.a. at den vigtigste faktor som påvirker folks liv er deres indkomst, og ikke deres religion, deres kultur eller det land de bor i. Derfor skal man sætte spørgsmålstegn ved sine kategorier - og være på vagt over for "størstedelen" og usædvanlige eksempler Factfulness i denne sammenhæng er overhovedet at erkende at der bliver brugt en kategori i en forklaring og samtidigt at huske at kategorierne kan være vildledende. - Led derfor efter forskelle inden for grupper. Led efter ligheder på tværs af grupper. Led også efter forskelle på tværs af grupper. Pas på ordet 'størstedelen' for det kan betyde alt mellem 51 % og 99 %.

Skæbne-instinktet er forestillingen om at medfødte karaktertræk afgør folks, landes, religioners eller kulturers skæbne. Det er forestillingen om at ting er som de er, af uundgåelige, uafvendelige grunde. De har altid været sådan, og de vil aldrig forandre sig. Instinktet får os til at tro at vores falske generaliserings-instinkt eller vores fristende svælg fra gap-instinktet er skæbnebestemte: uforanderlige og umulige at forandre. - I dag kan denne instinktive trang til at se ting som uforanderlige og til ikke at opdatere vores viden gøre os blinde for de revolutionerende samfundsændringer som sker overalt omkring os. Samfund og kulturer er ikke som klipper der er uforanderlige og umulige at rokke. De bevæger sig. Vestlige samfund og kulturer bevæger sig, og ikke-vestlige samfund og kulturer bevæger sig - ofte langt hurtigere.

Med hensyn til ulighed mellem kønnene ser vi talløse eksempler på brutal vold begået mod kvinder ude i verden. Disse billeder bekræfter en udbredt forestilling hos skandinaver om at lighed mellem kønnene ikke er blevet forbedret andre steder. Men det holder ikke. Der er sket og sker til stadighed forbedringer.

En anden fordom er forestillingen om at Afrika er skæbnesbestemt til at forblive fattigt, men fordommen bygger udelukkende på en fornemmelse. Ingen kan forudsige fremtiden med 100 % sikkerhed. Men skæbneinstinktet gør det vanskeligt for os at acceptere at Afrika kan indhente Vesten. Skæbne-instinktet får os tilsyneladende til at tage vestlige fremskridt for givet. Og Vestens nuværende økonomiske nedgang bliver skildret som en midlertidig modgang.

Factfulness er her at erkende at mange ting (mennesker, lande, religioner og kulturer) nok ser ud til at være statistiske fordi forandringerne sker langsomt, men samtidigt huske at selv små langsomme forandringer gradvis bliver til store forandringer. Hold derfor øje med gradvise forbedringer, opdater din viden og indsaml eksempler på kulturelle forandringer.

Enkeltperspektiv-instinktet ser en problematik ud fra ét enkelt af flere mulige perspektiver. Vi synes simple ideer er meget tiltrækkende. Vi ser verden som enkel. Alle problemer skyldes en enkelt årsag. Alting er enkelt. Der er bare et stort men ved dette: Ved forenkling misforstår vi verden i bund og grund. - Den simple og smukke idé om et frit marked kan føre til den forsimplede tanke at løsningen af alle problemer er at slippe markedskræfterne løs. Og den smukke idé om lighed fører til den forsimplede tanke at alle problemer skyldes ulighed, og at løsningen på alle problemer er en omfordeling af ressourcerne.

Rosling angiver to hovedårsager til at folk ofte fokuserer på et enkelt perspektiv, når de vil forstå verden:

(1) Professionelle eksperter og aktivister har deres begrænsninger i og med at de kun er eksperter inden for ét felt. Men talkyndige får lige så dårlige resultater i Roslings fakta-tests som alle andre. Højtuddannede mennesker får også lige så dårlige resultater - eller endnu værre. Folk med usædvanlig stor ekspertise inden for ét felt ligeså. Intelligens er ikke en genvej til global faktuel viden. Og mange aktivister fremstiller sig selv som eksperter. Mange aktivister som vier deres liv til at beskytte sårbare dyr og deres levesteder er tilbøjelige til at begå den samme fejl som mange andre: De glemmer at der faktisk sker fremskridt.

Der er sket fremskridt inden for menneskerettigheder, dyrebeskyttelse, kvinders uddannelse, klimabevidsthed, katastrofehjælp og mange andre områder hvor aktivister udbreder budskabet om at situationen er blevet værre. Alle befolkningseksperter er enige om at befolkningstilvæksten vil gå i stå på et sted mellem 10 og 12 mia mennesker, og de data kan man stole på.

(2) Ideologerne har deres del af ansvaret for misforståelser. En stor idé kan forene folk som intet andet og give dem mulighed for at bygge deres drømmesamfund. Ideologi har givet os liberalt demokrati og offentlig sundhedsforsikring. Men ideologer kan blive lige så enøjede om eksperter og aktivister og kun have blikket rette mod én idé og én løsning, og det har endnu mere skadelige følger

Fx hvad angår Cuba: I 1993 var børns overlevelsesrate lige så høj som i USA, skønt indkomsterne kun var en fjerdedel af amerikanernes. Men det skyldtes ikke ideologien. For det kommunistiske system i Cuba er netop et eksempel på faren ved at blive afhængig af et enkelt perspekt: den tilsyneladende fornuftige, men dybest set bizarre forestilling om at et centralstyre kan løse alle befolkningens problemer.

Herover står USA, der bruger mere end dobbelt så meget pr. indbygger på sit sundhedsvæsen som andre rige lande. Og for de penge får dets borgere et liv der er tre år kortere. Det amerikanske sundhedsvæsen bruger mere pr. indbygger end noget andet land i verden, men 39 lande har en højere levetid. Grunden er manglen på den grundlæggende offentlige sundhedsforsikring som borgere i de fleste andre rige lande tager for givet. Sundhedsvæsenet i USA lider også af enkelt perspektiv-mindsettet: den tilsyneladende fornuftige, men dybest set bizarre forestilling om at markedet kan løse alle problemer i et land.

Factfulness er at erkende at et enkelt-perspektiv kan begrænse forestillingskraften og samtidigt at huske at det er bedst at betragte problemer fra mange synsvinkler, hvis man vil have en bedre forståelse af dem og finde praktiske løsninger. - Test derfor dine ideer. Vær åben over for ideer fra andre fagområder. Vær opmærksom på grænsen for din egen og andres ekspertise. Brug kun tal for det de fortæller dig om det virkelige liv. Pas på enkle ideer og enkle løsninger. Kombinér ideer. Gå på kompromis. Løs problemer sag for sag.



Skyld-instinktet er den instinktive trang til at finde en simpel og tydelig forklaring hvorfor der er sket noget slemt, og derefter give nogle onde individer med onde hensigter skylden. Vi kan lide at tro at ting sker fordi nogen vil have de skal ske, og at individer har magt og handlekraft. I modsat fald føles verden uforudsigelig, forvirrende og skræmmende.

Skyld-instinktet får os til at overdrive individers eller bestemte gruppers betydning. Trangen afsporer vores evne til at udvikle en sand, faktabaseret forståelse af verden. Den fjerner fokus og underminerer vores evne til at løse problemerne eller forhindre af noget sker igen. Hvis vi skal forstå de fleste af verdens vigtigste problemer, må vi kigge hinsides et skyldigt individ - og se på systemet.

Eksempelvis druknede 4000 flygtninge i Middelhavet i 2015, da de prøvede at nå Europa i gummibåde. En kæmpe tragedie. Og kommentatorerne fandt hurtigt ud af at skurken var de grusomme, grådige menneskesmuglere. Måske havde flygtningene ikke råd til at flyve (men nok at betale 1000 euro for en plads i en båd). Måske kunne de ikke nå frem til lufthavnen.... Men den reelle grund var et direktiv fra Det Europæiske Råd der siger at ethvert fly- eller færgeselskab som fører en person uden de fornødne dokumenter til Europa, skal betale alle udgifter i forbindelse med hjemsendelsen. Det var med andre ord kun muligt for folk uden papirer at flygte via gummibåde.

Factfulness er at indse hvornår vi jagter en syndebuk og samtidigt huske at beskyldninger mod et individ ofte fjerner fokus fra andre mulige forklaringer og blokerer vores muligheder for at forhindre lignende problemer i fremtiden. - Modstå derfor fristelsen til at finde en syndebuk. Led efter årsager, ikke skurke. Led efter systemer, ikke helte.



Nødvendigheds-instinktet giver os trang til at handle straks, når vi står over for en tilsyneladende overhængende fare. Det har sikkert været vældig nyttigt for os mennesker i vores fjerne fortid. Og vi har stadig brug for nødvendighedsinstinktet i dag - hvis en bil fx kommer susende og vi må springe til side. Men efter at vi har udryddet de mest påtrængende farer og sidder tilbage med mere komplekse og ofte mere abstrakte problemer, kan dette instinkt også føre os på afveje, når vi skal forstå verden omkring os. Det gør os stressede, forstærker vores øvrige instinkter. Det virker desuden ikke som om vi har en lignende instinktiv trang til handling, når vi står over for risici som ligger langt ude i fremtiden. Vi kan faktisk være temmelig ugidelige, når det gælder de fremtidige farer.

Konstante alarmsignaler som aktivisterne kommer med i klimaspørgsmålet sløver vores årvågenhed over for reelle, påtrængende problemer. Vi er nødte til at skabe frygt, sagde fhv. vicepræsident i USA Al Gore til Rosling på en klima-konference i 2009. Han bad Rosling hjælpe sig med Gapminders boblediagrammer til at vise øgningen af CO², men Rosling kunne ikke få sig selv til at gøre det. Han kan ikke lide frygt. Men først og fremmest ved han at frygt plus panik i nødsituationer fører til tåbelige, drastiske beslutninger med uforudsigelige bivirkninger. Klimaændringer er for vigtige til de scenarier. De kræver systematisk analyser, velovervejde beslutninger, tiltagende indgreb og omhyggelig evaluering.

Klimaændringerne er relle. De skyldes først og fremmest udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviter, og det vil være billigere at foretage hurtige, omfattende indgreb nu end at vente til kostbare, uaccceptable klimaforandringer er en realitet. Men overdrivelserne får folk til at lukke helt af.

Fremtiden er altid mere eller mindre uvis, og hver gang vi taler om fremtiden, bør vi være åbne over for og klar over, hvor stor uvished der hersker i en given situation. Vi bør ikke vælge de mest dramatiske skøn. Vi bør vise en gennemsnitlig forudsigelse og en række alternative muligheder fra den bedst tænkelige til den værst tænkelige udvikling.



Hovedbudskabet    
Til toppen  Næste

Hans Rosling understregere allerede i indledningen til bogen 'Factfulness' at den er hans sidste slag i den livslange kamp for at bekæmpe global uvidenhed; hans sidste forsøg på at ændre folks tankegang, dæmpe deres irrationelle frygt og omdirigere deres energi til konstruktive aktiviteter.

Ja, han går endnu videre, og hævder, at de data han fremlægger er data som læseren aldrig har oplevet dem, nemlig data som terapi og "indsigt som en kilde til mental fred". For verden er ikke så dramatisk som den ser ud til og har held til at forårsage stress og frygt.

Ved at læse bogen bliver man ifølge Rosling i stand til at udskifte sit overdramatiserede verdensbillede med et verdensbillede som bygger på fakta, at se verden som den er, og det vil give mulighed for at træffe bedre beslutninger, forblive årvagen over for reelle farer og muligheder og undgå konstant stress over for forkerte ting.

Rosling erklærer at han vil lære dig, hvordan du kan genkende overdramatiserede fortællinger og give dig nogle tænkeredskaber til at kontrollere dine dramatiske indsinkter, så du på den måde bliver i stand til at bearbejde dine misforståelser og udvikle et faktabaseret verdensbillede.

Rosling gør ikke mindst opmærksom på at Gap-instinktet er så stærkt, fordi mennesket har et stærkt dramatisk instinkt for at tænke binært. Og det vil i spørgsmålet om levestandarden i verden sige på overdramatisk vis at opsplitte verden i kun to niveau, de udviklede lande (os selv) og udviklingslandene (alle andre). De sidste kaldtes endog lige efter 2. verdenskrig for "de uudviklede lande". - I stedet vil han opdele verden i fire niveauer, og det kalder han udtrykkeligt "det første og vigtigste af de faktabaserede redskaber som denne bog vil give".



Hele menneskehedens historie begyndt med at alle befandt sig på Niveau I. Men dag befinder størstedelen sig i midten, spredt ud over niveau 2 og 3. I dag er der fire relevante indkomstniveauer:

Niveau 1 har ekstrem fattigdom: Man lever på 1 dollar om dagen, mangler vand, går barfodede, har ikke råd til antibiotika….
Niveau 2 har firedobbelt indkomst. Man kan købe mad, har råd til høns, sandaler, cykel mv
Niveau 3 har yderligere en firedobling: Man har 16 dollar, arbejder 16 timer om dagen, har koldtvandshane, stabil strømforsyning, to børn fra hver familie kommer i gymnasiet.
Niveau 4 har mere end 64 dollars pr dag. Mere end 12 års uddannelse......

Fordelingen af verdens syv mia mennesker på disse fire leveniveauer er:

Niveau 1: en mia,
Niveau 2: tre mia,
Niveau 3: to mia og
Niveau 4: en mia.

Men Rosling understreger også at vi skal vide hvor de største befolkningsgrupper faktisk lever i dag (2017), hvis vi vil forstå verden bedre - og her er fordelingen af de 7 milliarder således:

1 mia bor i Amerika,
1 mia i Europa,
1 mia i Afrika og
4 mia i Asien.

Fremskrives udviklingen til 2040, vil der være ialt 9 mia, fordelt med uændret 1 mia i Ameria, 1 mia i Europa, men 2 milliarder i Afrika og 5 milliarder i Asien.



Hans Rosling mener vi har fem globale risici vi virkeligt bør bekymre os om, idet han kraftigt understreger at hvis vi fejler på disse fem områder er der intet andet som vil fungere.

Global pandemi Seriøse eksperter i smitsomme sygdomme er enige om at en ny ondsindet influenzavariant stadig er den farligste trussel mod global sundhed. Det skyldes influenzaens smitteveje. Den flyver gennem luften på småbitte dråber. Men mennesker på laveste niveau lever stadig i samfund hvor det kan være vanskeligt at gribe hurtigt ind over en aggressiv, smitsom sygdom.

Økonomisk sammenbrud I en globaliseret verden er følgerne af finansbobler altødelæggende. De kan få hele landes økonomi til at bryde sammen og gøre et kolossalt antal mennesker arbejdsløse. Problemet er at systemerne er for komplicerede til at man kan komme med præcise forudsigelser.

Tredje verdenskrig Vi har brug for olympiske lege, international handel, udvekslingsprogrammer for studerende, gratis internet - hvad som helst der giver os mulighed for at mødes på tværs af etniske grupper og landegrænser. Vi skal værne om og styrke vores sikkerhedsnet for verdensfredens skyld.

Klimaændringer Atmosfæren og planetens fælles ressourcer kan kun administreres af en globalt respekteret autoritet i en fredelig verden som overholder globale standarder. Dette er muligt. Det kræver et stærkt, velfungerende internationalt samfund (FN). Og det kræver en vis mængde global solidaritet over for forskellige menneskers behov på forskellige indkomstniveauer. De rigeste lande udsender langt de største mængder af CO² og de må forbedre deres egne forhold, før de spilder tid på at lægge pres på andre lande.

Ekstrem fattigdom Ikke en egentlig risiko, men en realitet. De lidelser den afstedkommer er ikke ukendte, og de ligger ikke et sted ude i fremtiden. Det er en ond cirkel: Fattigdom fører til borgerkrig, og borgerkrig fører til fattigdom. - En periode med relativ verdensfred har muliggjort en voksende global velstand. En mindre del af jordens befolkning end før hænger fast i ekstrem fattigdom, men de udgør stadig 800 millioner mennesker. Vi kender løsningerne: fred, skolegang, sundhedspleje, elektricitet, vand, toiletter.

Problemet handler derfor om at føre de projekter ud i livet som har fungeret alle andre steder. Jo hurtigere, jo mindre bliver problemet. De sværeste at hjælpe er de mennesker som er omgivet af voldelige, kaotiske, bevæbnede bander i lande med svagt styre.

Rosling siger ikke til nogen at du ikke skal være bekymret. Han siger at du skal bekymre dig om de rigtige ting. - Han siger ikke at du ikke skal være bange. Han siger at du skal sørge for at holde hovedet koldt og støtte det nødvendige globale samarbejde om at reducere disse ricisi.

Factfulness er generelt at erkende hvornår en beslutning føles bydende nødvendig og samtidigt huske at den sjældent er det. - Træk derfor vejret dybt. Insister på data. Pas på spåkoner. Pas på med drastiske handlinger.



Og endelig skal gengives hvordan Hans Rosling forestiller sig at factfulnesse bruges til daglig inden for uddannelse, journalistisk, forretningsliv og i ens egen organisation, i vores eget samfund eller som privat borger. Og det er værd at lytte til.

Uddannelse

Vi bør lære vore børn
at der findes lande med forskellige sundheds- og indkomstniveauer
hvordan deres eget lands socioøkonomiske position og ændringer er i forhold til resten af verden
og hvordan deres eget land bevægede sig op gennem indkomstniveaurne.
Lære dem at folk bevæger sig op gennem indkomstniveauer og det bliver bedre for dem
men de skal også høre hvordan livet var før i tiden.

Desuden skal vi lære fremtidige generationer:
at rumme to ideer på samme tid, altså slippe den binære tænkning
at der sker slemme ting og forbedringer
at steoreoptypoe forestillinger om kultur og religion ikke hjælper til at forstå verden
at de skal høre nyheder og få øje på dramaerne uden at blive stressende og opgivende
at gøre sig klart hvilke typiske måder folk bruger når de forsøger at narre andre med tal
at verden hele tiden forandrer sig og
at det er nødvendig at opdatere viden og verdensbillede gennem hele livet
samt det vigtigste lære dem ydmyghed og nysgerrighed-

Forretningsliv

Vi skal indse at de fleste vestlige ansatte i store multinationale virksomheder og finansinstitutioner stadig arbejder ud fra et rodfæstet, forældet og forvrænget verdensbillede, men at global indsigt bliver mere og mere afgørende og mere og mere tilgængelig.
Vi skal forstå at efterhånden som verden har forandret sig, har behovet for viden om den ændret sig.
Vi skal forstå at når folks verdensbillede er vendt på hovedet - med en misvisende niveaudeling - kan løsrevne data være lige så vildledende som forkerte eller ingen data.
Specifikt skal vi forstå at når der skal træffes beslutninger om investeringer er man nødt til at frigøre sig fra eventuelle naive forestillinger om Afrika der stammer fra kolonitiden. Det kan med andre ord godt betale sig at investere i afrikanske projekter.

Journalister, aktivister, politikere

Vi skal forstå at disse folk også er mennesker. De lyver ikke for os. Men de lider af et dramatiseret verdenssyn.
Vi skal indse at journalister, aktivister og politikere altid vil konkurrere om at fange vores opmærksomhed med spændende og dramatiske historier.
De vil altid fokusere på det usædvanlige frem for det almindelige
og altid fokusere på det nye og midlertidige snarede end langsomt skiftende mønstre.
Hvis man mod dem indsætter begivenhederne i deres historiske sammenhæng (dvs. relativiserer dem), kan det være med til at bevare det rette perspektiv.

Ens egen organisation Her bør enhver opspore uvidenhed ved hjælp af de selvsamme metoder som er anbefalet i 'Factfulness'.
Og her kan man begynde med at spørge om hvad der er de vigtigste fakta i organisationen, og hvor mange der kender den!



Rosling fik også lige i opremsningen nævnt ordene 'i dit eget samfund' og 'som privat borger', men det kommer han ikke konkret ind på i gennemgangen - og det må anses for en ganske bemærkelsesværdig undladelse. For det er jo ikke ligegyldigt hvordan man bruger 'Factfulness' i dagligdagen, hvis den skal have en effekt i det store spil.



Den fornuftige pragmatisme    
Til toppen  Næste

Dette modargument skal dog ikke afholde undertegnede fra at betegne Hans Rosling grundliggende filosofi og indstilling som pragmatisk og dermed sund og fornuftig.

Man kan indvende at alle de korrekte data og ganske sjove og afslørende tests han kommer med måske er lidt for meget af det gode. Hvem kan huske alle disse data, hvis ikke man arbejder med dem professionelt. Og hvorfor skulle det være så forfærdeligt at de fleste mennesker dumper til de givne test, inklusivt folk på højt uddannelsesniveau og højt beslutnignsniveau.

Jeg er enig i at alle bør vide nogenlunde hvordan verdens befolkning fordeler sig på verdensdelene helt aktuelt, når der sker så store forandringer, såvel som hvad gode og tilforladelige prognoser siger om antal og fordeling tyve år frem. Man kan ikke slet ikke have nyttige forestillinger om den store og afgørende udvikling i verdenssamfundet uden en sådan viden eller sådanne prognoser. For det er dem der påpeger den afgørende forskydning, at befolkningstallet vil være stort set uændret i Amerika og Europa, fordobles i Afrika, men i Asien vokse med lige netop den ene milliard der betyder at denne verdensdel i 2040 vil rumme over halvdelen af jordens befolkning. Da der også er stor sandsynlighed for at levestandarden her vil stige, så det store flertal af befolkningen støt og roligt havner på leveniveau 3, så kan det sluttes med rimelig sikkerhed at Asien i løber af de næste tyve år bliver så dominerende i økonomien at alle andre verdensdele må indrette sig efter det.

Når et så elitært forum som G20 i Davos ikke synes at være vidende om disse forhold, er det naturligvis ikkke ligefrem flatterende for dem, men omvendt bekræfter det kun den formodning man havde i forvejen, at de høje og rige herrer kan holde alle de møder de vil, hygge sig alt det de vil i de fornemme lokaliteter og i hinandens udsøgte selskab og sige hvad de vil med fuld mediedækning, det er slet ikke dem der bestemmer udviklingen i verden. Det er heller ikke USA's præsident, Kinas præsident, Indiens premierminister eller Ruslands pæsident, Tysklands kansler, Storbritanniens premierminister endsige den arabiske verdens diktatorer. Ingen magthavere overhovedet, ingen regering, ingen international organisation eller fond er herre over udviklingen i verden.



Men bortset fra dette, så kommer Hans Rosling jo med en ganske lang række af råd, forslag og anbefalinger som er ganske fornuftige og jordnære og som derfor i høj grad er værd at overveje eller mere præcist reflektere nærmere og fuldt bevidst over for overhovedet at kunne følge med og undgå at lade sig forføre eller bukke under for stress og frygt.

Lad mig i flæng nævne at det er værd at huske
at billedet af to skarpt adskilte befolkgningsgrupper med en kløft imellem sig ikke er holdbart
at den ekstreme fattigdom er næsten halveret de seneste 20 år - I Indien faldet til 12 % og i Kina til 0,7 %
at information om dårligt nyt er nemmere at sprede og at vi konstant får et alt for negativt indtryk af verden omkring os,
at verdens totalbefolkning ikke bare vokser i det uendelige, men formentlig topper på et tidspunkt,
at vi ikke automatisk skal frygte forureningen med kemiske stoffer så vi går i panik,
at man kan redde flere børn ved udbygning af sundhedstjeneste i lokalsamfundene end ved væskedrops på hospitalerne,
at det ikke i så høj grad er folks religion, kultur eller hjemland der besemmer kulturudviklingen, men indkomsten,
at man skal sætte spørgsmål ved sine kategorier og sine trang til polaritet samt hang til ekstreme tilfælde,
at samfund og kulturer ikke er uforanderlige eller urokkelige størrelser, men foranderlige.
at man ikke skal betragte noget som helst i samfundet og kulturen som givet og skæbnebestemt
, og at man ikke altid skal stole på eksperter, journalister eller aktivister endsige ideologer.

Hertil kommer at hele 'Factfulness' er spækket med Roslings muntre og selvironiske beretninger om sit liv, sin uddannelse og sine oplevelser ude i verdens fattigste områder såvel som på universiteter og bonede gulve. Han fortæller fornøjeligt om at han som ung medicinstuderende under en tør og kedelig forelæsning på universitetet fik forevist et røntgenbillede af en sabelsluger med sabelen langt nede i halsen og at han straks som gammel cirkus-elsker bestemte sig for selv at prøve kunsten. Det mislykkedes fordi han brugte skaftet af en fiskestang. Tre år senere fik han tilfældigvis den gamle sabelsluger fra røntbilledet som patient - og fik sin fejl at vide: "Unge mand, ved du ikke, at spiserøret er fladt? Man kan kun stikke flade ting ned i det!". Den oplysning hjalp.

Eller han fortæller hvordan han i 1989 i en fattig landsby i Afrika, hvor han i forskningsøjemed skulle tage blod- og urinprøver blandt befolkningen, men ikke havde givet dem ordentlig forhåndsorientering, blev truet af en folkemængde og heriblandt en ophidset kvinde med en machete, men blev reddet, fordi han huskede et godt råd fra en klog guvernør fra Tanzania: "Hvis nogen truer dig med en machete, må du aldrig vende ryggen til. Stå stille. Se ham lige i øjnene og spørg, hvad problemet er." - Rosling fulgte rådet og kom i snak med kvinden.

Rosling kunne bevare roen i farlige situationer og komme i kontakt med lokalbefolkningen, da han først havde forstået at det var betingelsen for hans arbejde. Han kunne også holde entusiastiske foredrag for erhvervsledere og politiske ledere. Men som allerede refereret førte det i de fine kredse ikke altid til resultater. Han kunne ikke altid få sine tilhørere til at lytte på den måde der kunne få dem til at flytte sig holdnings- og beslutningsmæssigt. Det vender jeg tilbage til, men det skal nævnes, at Rosling da han i sin gennemgang af instinkter når frem til det sidste instinkt i rækken (nødvendighedsinstinktet), udtrykkeligt skriver, at tiden nu er inde til at læseren skal bestemme sig. "Dette øjeblik vender aldrig tilbage. De ti instinkter kommer aldrig til at ligge forrest i dine tanker igen. Men Du har en enestående mulighed lige nu for at tilegne dig budskaberne i denne bog og ændre på din tankegang for altid."

Det er unægteligt en appel der vil noget. Men også en appel der trods sit velmente og ædle formål sætter spørgsmålstegn ved selve Roslings forståelse af sin mission og sin tro på factfulness i snæver forstand.



Modsigelser og manglende erkendelse af irrationelle forhold    
Til toppen  Næste

Hans Roslings store fortjeneste er med sin bog og sine tal og grafer at have påpeget at den almindelige og udbredte opfattelse af verdens befolkningstal, fordeling mellem fattige og rige, sociale og sundhedsmæssige tilstand og hele udviklingsproces er behæftet med ganske store fejl og fordomme, herunder ikke mindst en ubevidst tro på en skæbnebestemmelse der nærmest udelukker forandringer. Han hævder at verden skridt for skridt og år for år bliver bedre og at der er sket kæmpestore fremskridt. Men det er jo allerede en tilsnigelse, eftersom der her indgår subjektive vurderinger af moralsk art i brugen af data. Det billede Rosling giver af verden er ikke et rent faktabaseret verdensbillede, men også et subjektivt billede der har til hensigt at få os til at vågne op og forandre noget.

Rosling gennemgår på spændende vis en række instinkter eller tilbøjeligheder der får os til at tænke forkert og mere eller mindre intuitivt, men systematisk at overdramatisere hvad der sker i verden (og besvare faktaspørgsmål forkert), og han anfører, at dette ikke bare skyldes forældede data, eller ondsindede medier og forskellige art af propaganda, men at vore hjerner stadig fungerer på en måde der var hensigtsmæssig i fortiden, men helt uhensigtsmæssig nu om dage hvor samfundet og samfundslivet er blevet langt mere kompliceret og uforudsigeligt. Og dermed har han igen bevæget sig ind på vurderinger, der principielt er noget helt andet end fakta.

Specielt fremhæver Rosling vores store tilbøjelighed til at tænke binært, dvs opsplitte alting i to grupper, os og dem, de rige og de fattige, de gode og de onde, de progressive og de reaktionære osv., og det er bestemt meget vigtigt at få dette påpeget - det er jo faktisk det Jernesalt til stadighed gør ved at påpege komplementaritetens mulighed og nødvendighed. Men når vi bevæger os over i forsøg på at ændre den gængse tænkemåde, så har vi også bevæget os væk fra den rene konstatering af facts og over til målsætninger for oplysning, politik og samfundsliv.

Jeg mener derfor at der i Roslings tilfælde er tale om ret store og påfaldende modsigelser mellem hans fokusering på data og facts og hans store, velmente, men idealistiske drøm om forandring i verdensudviklingen. Jeg bebrejder ham bestemt ikke drømmene, for uden drømme om forbedringer i verden, ville der naturlighvis ikke ske nogen forandringer. Liv er en form for processer der ikke mindst hos mennesket er rettet mod mere end simpel overlevelse eller reproduktion. Men videnskaben bør altid gøre sig bevidst om forskellen mellem facts og håb om forandring. Og specielt bør folk der føler sig kaldede til at deltage i den offentlige debat ved at fremsætte store og gennemtænkte visioner for udviklingen være yderst bevidste om subjektiviteten i deres fremtræden.

Hans Roslings budskab og grundindstilling er ubestrideligt velment og relevant, men det er ikke en blot og bar meddelelse af rene data, det er reelt en stærkt værdibetonet appel til menneskeheden og derfor af dybt etisk art. Og det synes Rosling ikke at have været bevidst om, selvom han gang på gang selv betoner at tal ikke er tilstrækkelige til at give os det sande billede af verden.



Rosling lægger ikke skjul på sin begejstring for det teknologiske fremskridt. Den industrielle revolution har redde milliarder af liv, påpeger han, ikke fordi den frembragte bedre ledere, men fordi den skabte jordnære ting som kemisk vaskepulver, som kunne bruges i vaskemaskiner, og elektricitet, der kan bruges til alle maskiner. Fem milliarder mennesker vasker stadig tøj i hånden, og håber på at få vaskemaskiner, elektrisk lys, gode kloaksystemer, køleskabe, briller, insulin osv. Men det er ikke nok. Rosling erklærer i denne sammenhæng, at vi må "arbejde på at opfinde nye teknologier som vil give 11 (elleve) milliarder mennesker [det antal der må forventes i år 2100] mulighed for at leve det liv vi må forvente de alle sammen vil stræbe efter, det liv vi allerede selv har i dag på Niveau 4".

Jeg er ikke uenig i at det teknologiske fremskridt vil fortsætte, da mennesket nu engang i modsætning til dyrene har både teknisk sans og sans for abstrakt tænkning samt enorme kreative evner, og jeg er heller ikke uenig i at det vil tilfredsstille en masse behov i dagligdagen. Ny teknologi kan måske endog være eneste løsning på vore klimaproblemer. Men teknologi er tvetydig. Den kan både være til stor nytte og til stor udfordring og direkte fare, da den som bekendt dels kan medføre en forceret udvikling der øger fejlmuligheder, uoverskuelighed og stress, dels kan tjene rent militære og magtmæssige formål der øger risikoen for krig og terror. Rosling synes ikke have overvejet denne specifikke sammenhæng.

Rosling er ikke i tvivl om at der foreligger en særlig ond cirkel i dele af verden, nemlig at fattigdom fører til borgerkrige og at borgerkrige fører til fattigdom. Vi ser det i disse år i uhyggelig grad i Syrien, der er blevet næsten smadret og har skabt enorm elendighed og enorme flygtningestrømme. Og ulykken er jo både magthavernes ubetingede magtvilje og våbenleverandørernes store gevinstmuligheder. Og her hjælper mere teknologi ikke det fjerneste, der skal en eller anden form for moralsk overvejelse og medmenneskelig dialog til - og den har helt andre forudsætninger.

For terrorismen gælder det samme. Det er våbenteknologien der gør den fysisk mulig, men den ville ikke eksistere uden en uhyggeligt snæver magtfokusering hos ganske bestemte ideologisk tænkende og hensynsløst magtbegærlige fanatikere, der er uden for både pædagogisk og diplomatisk rækkevidde.

Klimaproblemet er væsentligt anderledes, fordi det ikke er opstået som simpel følge af nogle menneskers begær efter magt, men som følge af den industrielle revolution der i to hundrede år har været baseret på fossile brændstoffer og i vore dage nået et niveau hvor forureningen er blevet fatal. Rosling har evig ret i at pointere, at det ikke tjener noget formål at gøre forureningen op i CO²-udslip pr. land og give de folkerigeste lande skylden for miseren. For de hævder naturligvis at udslippet bør gøres op pr. person - og så havner sorteper i USA. Og så er vi dér hvor klimatopmødet i København havnede i 2009, at stormagterne er ude af stand til at blive enige om en fælles løsning. Eller vi er dér hvor USA i 2018 forlader selv det bløde kompromis der blev resultat af Paris-mødet sidste år.

Hvad hjælper her Roslings store drøm om et stærkt, velfungerende internationalt samfund eller en globalt respekteret autoritet der kan administrere indgåede standarder. Han er klar over at det vil kræve en vis mængde global solidaritet over for forskellige menneskers behov på forskellige indkomstniveauer, men denne eksisterer for øjeblikket kun på papiret. En mand som Donald Trump vil i hvert fald ikke acceptere en drastisk nedgang i USA's energiforbrug, og de store asiatiske riger vil naturligvis heller ikke give afkald på økonomisk vækst. Det er tydeligt at magt-instinktet forhindrer enhver solidarisk løsning, men netop dette instinkt tager Rosling slet ikke i betragning. Han forbliver i den alt for ensidige faktatros verden.



Rosling har desuden en forbløffende tro på samfundets institutioner. Han hævder ligefrem at det er folket der bygger et samfund gennem sine institutioner og at det således er offentlige embedsmænd, sygeplejersker, lærere, advokater, politifolk, brandmænd, elektrikere, revisorer og receptionister som bærer samfundet gennem institutionerne. Det er måske ikke så mærkeligt at han er kommet til den overbevisning, for det er institutioner der har givet ham uddannelse, ansættelser, udfordringer og optimale muligheder for at holde foredrag for indflydelsesrige mennesker. Han kender skam også almindelige mennesker fra sit arbejde i afrikanske landsbyer, og har her erfaret at man skal orientere dem ordentlig om alle projekter, hvis man vil hjælpe dem, og alt tyder på at han har været god til at kommunikere med almindelige mennesker, men det er tydeligt at han selv falder for gap-instinktets trang til at dele folk op i to store grupper: dem der på højt niveau kan tage beslutninger om store forandringer over for dem der skal have hjælp til de elementære fornødenheder og den stille og langsomme forandringsproces.

Rosling siger efter opremsningen af de fem globale ricisi, at der er en sjette ukendt global risiko: nemlig sandsynligheden for at noget som vi slet ikke har forestillet os, vil forårsage forfærdelige lidelser og ødelæggelser. - Men denne risiko går han ikke nærmere ind på af den simple grund at vi intet kan sige om den. Til gengæld går han uden om den vigtigste positive faktor der kan siges meget om og som først og fremmest betyder noget for almindelige menneskers daglige eksistens - uden hensyn til levestandard og andre målelige forhold.

Jeg tænker naturligvis på den åndelige dimension i tilværelsen - eller mere konkret på underbevidsthedens vigtige virke i det skjulte og dermed også dens indvirken på vore mentale eller psykiske indstillinger.

Det kan undre at Rosling generelt ser bort fra psykologi, når de ti instinkter han gennemgår ikke så meget er instinkter i egentlig biologisk forstand (medfødte handlemønstre), men snarere psykiske tilbøjeligheder til bestemte måder at tænke på og opfatte tingene på. Disse kan naturligvis sagtens have noget med biologi og evolution at gøre, men den konstituerende faktor i menneskets opståen og udvikling er og bliver bevidstheden der gør mennesket til et tænkende væsen der kan se forskel mellem godt og ondt (så etikken kommer ind i tilværelsen) og i mange situationer forestille sig forskellige valgmuligheder der giver det frihed til at handle uden blot at holde sig til de instinktive impulser.

Men bevisthedens opståen fører på ejendommelig og uforklarlig vis også til underbevidsthedens opståen, dvs til etableringen af en instans i psyken der ikke er underkastet viljens kontrol, men har sin frihed til at levere impulser, drømme og ideer i alle døgnets 24 timer samt til give modspil til bevidsthedens virke i de vågne timer så der fremkommer en kompliceret og altafgørende refleksion. Det kalder man den åndelige dimension i tilværelsen, og denne åndsfaktor rummer alt der har med oplevelse af helhed, mening og sammenhæng i eksistensn at gøre og er derfor det afgørende modstykke til alle magtforestillinger i psyken og al magtudøvelse i samfundet. Den kan slet ikke undværes eller udelades i en realistisk opfattelse af eksistensen.



Faktatroens groteske ensidighed    
Til toppen  Næste

Og det er min hovedanke mod forskeren og rådgiveren Hans Rosling.

Han fokuserer på selve den menneskelige trang til intellektuel forståelse af tingene, til at finde årsager og skaffe beviser og bruge solide facts og beviser i argumentationen, men han ser bort fra at denne trang ikke blot er katastrofal, i og med at den let kan forbindes med absolutistisk religion og ideologi og dermed undertrykkelse af mennesket, og har været det i århundreder, men i nyere tid har fået en fatal styrke i og med at den er blevet idealiseret som selve almenoplysningens kerne.

Den ensidige idealisering af intellektualiseringen eller forstandsforhekselsen lykkedes ikke for oplysningstidens store navne som Kant og Descartes. Den mødtes tværtimod af romantikernes voldsomme og kreative 'ungdomsoprør' fra 1780 og frem (inkl. den franske revolution), men efter ideologiernes rasen i første halvdel af 1900-tallet, og den økonomiske væksts forankring i en klog, menneskevenlig, fredelig og aldeles uideologisk vestlig velfærdsfilosofi (det tyske Wirtschaftswunder), blev den knæsat som selve fundamentet under al vækst - og tillige som overflødiggørelsen af al alternativ tænkning der bevidst eller ubevidst stillede mere nuancerede, kunstneriske og religiøse forestillinger op som modspil. Med ungdomsoprørets filosofi lykkedes det stort set efter 1968 under sloganet "fantasien til magten", at udrangere såvel de verdslige ateistiske ideologier som de religiøse ideologier og kirkesystemer og alle disses forestillinger om grænser for den menneskelige frihed. Både religion og ideologi blev set som moralsk begrænsning. Man hyldede i stedet principperne 'intet er helligt' og 'alt er tilladt'. Man forestillede sig ikke at der kunne være en anden grund til moralske forestillinger end overjordiske instanser af guddommelig art eller meget jordiske autoriteters på rå magt baserede diktater.

Roslings egen tro på facts er i mine øjne særligt besynderlig, fordi han dog er klar over faresignaler, misinformation og forførelse men åbenbart har svært ved at se at han selv begiver sig ud på glatisen ved systematisk at pakke sine i og for sig ganske fornuftige råd og filosofi ind i en massiv række at påståede facts hvor der oftest kun er tale om gode prognoser eller deciderede moralske anvisninger. Det lykkes ham i god tro at glæde både læsere og tilhørere med synspunkter han lader fremstå som elementer af et faktabaseret verdenssyn, og han kan på den måde udbrede, ja 'sælge' sine velmente ideer som facts af den art såvel intellektuelle mennesker på højt niveau som almindelige dødelige og studerende på lavere niveau i dag idealiserer og tror højt hævet over subjektivitet af nogen art. Jeg tror bestemt ikke Rosling har ønsket af forføre nogen, endsige bevidst har givet sit verdenssyn en falsk varebetegnelse af 'faktabaseret', men hans verdenssyn er rent faktisk ikke baseret på rene fakta, men på en blanding af fakta, prognoser og subjektive vurderinger. Og ulykken er at dette næppe har været Rosling bevidst og i hvert fald ikke udtrykkeligt nævnt i bogen.

Reelt ser Hans Rosling i 'Factfulness' totalt bort fra underbevidsthedens folkelige og skabende kraft og dermed dens rolle i folkelivet. Han har som utallige videnskabsmænd og eksperter i vore dage største uvidenhed om den åndelige dimension i menneskets eksistens og dermed uvidenhed om at der altid i menneskets højst ejendommelige kultur ved siden af den praktiske sans og magtmæssige interesse har eksisteret faktorer som er det eneste der har kunnet give en fri kreativitet og en fri tanke og dermed selve modspillet til såvel den snævre nytteværdi som den snævre magtkamp.

Hans Rosling falder derfor ind under min dom over den gængse videnskabsmand, ekspert, politiker og journalist i den aktuelle nutid: de har ingen respekt for underbevidstheden eller det kollektivt ubevidste. Og derfor er det nødvendigt eksplicit at runde gennemgangen af Roslings 'Factfulness' af med en opridsning af Jernesalts egen, virkeligt alternative komplentære helhedsrealisme.



Helhedsrealismens alternative livs- og verdenssyn    
Til toppen  Næste

Den komplementære helhedsrealismes udgangspunkt er den nøgterne konstatering af at mennesket har to tilgange til virkeligheden: den ydre via sanserne og den indre via intuitionen. Den indre er medfødt og fremkommer ved at mennesket fra fødslen, ja i virkeligheden allerede de sidste uger af fostertilstanden har en psykisk og uafbrudt strøm af forestillinger og drømme kørende som af gode grunde er uden sprog, ord, begreber og logik, og desuden er uden kontrol af viljen. Den rummer fra starten en eller anden fundamental oplevelse af helhed, mening og sammenhæng i eksistensen, en oplevelse der naturligvis til stadighed bekræftes gennem moderens og andre nærtstående individers omsorg og kærlighed. Den ydre tilgang læres derimod først med sansningen og den sprogtilegnelse der kommer i gang og medfører ord, begreber og sondringer der er altafgørende for en stadig bedre tilpasning til den fysiske verden og den praktiske sociale virkelighed. Tilpasningen fortsætter gennem hele livet og medfører en mere og mere nuanceret opfattelse af den ydre verden samt muligheden for en mere og mere nuanceret dialog med den indre verden og dennes erfaring af helhed og mening. Begge slags processer har klare lovmæssigheder - nærmere herom kan læses i artiklen om De psykiske grundprocesser. For at undgå misforståelse bør det understreges at der ikke påstås noget om to virkeligheder, men om to tilgange til en og samme virkelighed.

Det karakteristiske for den menneskelige kultur - til forskel fra dyrenes og planternes natur - er naturligvis bevidsthedens opdukken i evolutionen. Den må betragtes som en elementær kendsgerning, da der ikke kan gives nogen som helst forklaring på at en del materien så at sige er begyndt at blev bevidst om sig selv. Men den har store konsekvenser, idet den fra starten medfører bevidstheden om forskellen mellem godt og ondt, så ansvarligheden og moralen bliver en del af tilværelsen, og desuden medfører opdagelse af forskellen mellem kønnene, så kønslivet ikke bare bliver et spørgsmål om simpel forplantning og formering, men en mulighed for et rigt og nuanceret erotisk liv og kærlighedsmæssigt samliv. Desuden medfører bevidstheden at mennesket i puberteten også får en selvstændighedstrang der medfører en eller anden form for opdagelse af ophavets ufuldkommenhed - og dermed reelt også en mulighed for kritik eller decideret oprør.

Hele menneskets kulturliv begynder med disse tre erkendelser.

Kulturen har over tusinder af år udviklet sig med mange forskellige samfundsformer, produktionsformer, samlivsformer og kultformer, idet menneskets kreativitet hele tiden har været udfordret af den nødvendige tilpasning til skiftende levevilkår, herunder deciderede naturkatastrofer, men samtidigt givet rig lejlighed til udfoldelse af fri kreativitet i sang, dans, musik, billedkunst og fortælling, der i alle kendte kulturer også har givet sig udslag i decideret kult, dvs dyrkelse af højere magter, guder, djævle, engle, hekse m.v. hvad der kan ses og sluttes af overleverede myter. Det man her skal bide mærke i er at mennesket til alle tider har dyrket fællesskabet under udfoldelse af alle sine evner - uanset hårde skiftende livsvilkår og såkaldt primitive samfundsforhold.

Men mennesket har også altid haft en social lagdeling der har bevirket stor forskel mellem rig og fattig og medført udvikling af deciderede herskerklasser. Der har været magtkamp mellem dem, og denne har ført til udslettelse eller forfølgelse af den svage part, men alligevel til en vis form for tolerance mod laverestående individer inden for stammen. Men der er næppe tvivl om at man fra de tidligste tider instinktivt har haft en klar fornemmelse af en afstand eller kløft mellem 'os' og 'de andre'. I den gamle græske mytologi er der også et klart hovedskel mellem menneskets ordnede verden (kosmos) og den uordnede verden udenfor (kaos), og tilsvarende i den nordiske mytologi hvor der skelnes mellem 'Midgård og 'Udgård.



Springer vi op til nyere tid, med egentligt, eksperimentel naturvidenskab og bevidst humanistisk videnskab og filosofi, så er det karakteristisk at udviklingen begynder at gå meget stærkere, og at mange rationelt og videnskabeligt indstillede mennesker ser selve processen som en udvikling fra primitiv naturopfattelse, produktionsforhold og samfundsliv til mere bevidst, rationel opfattelse, produktion og tilværelse - og via uddannelsessystemerne begyndte at fremme tendensen til stadig højere oplysning og stadig større afstand til unyttig foretagsomhed og kreativitet. Blot har der altid - ved siden af denne mere elitære indstilling - været en folkelig indstilling, der nok leverede arbejdet til produktionen, men aldrig slap sangen, dansen, kunsten eller festen endsige maden, øllet og vinen eller kønslivet. Men det sidste har været omgærdet af slægternes syn på fordelagtigheden af forbindelserne.

Det er først i nyeste tid at hele denne oprindeligt brede udviklingsproces er gået grassat i den forstand at nytten og rationaliteten naivt er blevet rendyrket på bekostningn af det unyttige og irrationelle. Det fatale ved denne udvikling er at oplevelsen af helhed, mening og sammenhæng i eksistensen mere og mere er gået tabt og i dag end ikke kan findes i kirken som andet end svage reminiscenser, men må søges i terapien. Sjovt nok også i Roslings fakta-terapi! Den umiddelbare føling med helheden og meningen mangler og skaber kulturkrise.

Denne udvikling nødvendiggør i højere og højere grad et bevidst modspil, ja et bevidst opgør med nyttefilosofien og fremskridtsideen, og hele den rationalitet og faktatro som stammer fra naturvidenskaben, men herfra har bredt sig til humaniora og medier - og stille og roligt også har undermineret kunstens frihed og alternativ. Det skal jeg ikke uddybe her, da jeg kan henvise til utallige artikler på Jernesalt, herunder også nye og helt aktuelle.

Men i forhold til Hans Roslings verdenssyn og faktatro må det kraftigt understreges at den komplementære helhedsrealisme kan ses som et direkte modstykke i og med at der her ikke sker en ophøjelse af fysisk målelige størrelser til fakta der kan baseres et helt verdenssyn på, men tværtimod sker en principiel ligestilling mellem det materielle og målelige på den ene side og det åndelige og umålelige på den anden side. Ingen af tilgangene kan undværes i en fuldt realistisk opfattelse af verden, men det kan nøgternt konstateres at de to tilgange følger hver sin logik og følgelige er logisk uforenelige. Og der er endvidere den forskel mellem dem at al oplevelse og erfaring af værdier, helhed, mening, kvalitet og sammenhæng kun sker i de primære, intuitive processer - hvad der medfører at det er en eksistentiel katastrofe at negligere denne dimension af tilværelsen. En forsømmelse vil altid medføre kulturkrise - og dermed også udelukke fornuftige løsninger på alle økonomiske, politiske og sociale problemer.

I praksis betyder dette, at mange af Roslings almindelige ideer og forslag kan anses for fornuftige og anbefalelsesværdige, blot de ikke ophøjes til mere end de siger. Specielt kan fremhæves hans forslag om at gøre op med den binære tænkning. Det er det der i helhedsrealismen sker med det fra kvantemekanikken tilkomne komplementaritetssynspunkt som definitivt gør op med den enten-eller tænkningens forstandsforhekselse. Men omvendt må siges at Roslings råd om at opgive den medfødte tilbøjelighed til at opdele alting i et 'os' og 'dem' aldrig vil kunne forsvinde, af den simple grund at vi har brug for at benævne det forhold at der er noget vi er hjemme i og føler os fortrolige med - og noget udenfor der virker fremmed. Dette er helt naturligt og bevirker at det i et hvert samfund gælder at integrere fremmede elementer for at skabe bredere sammenhæng. Problemet med de skarpe opdelinger ligger i at man eventuelt bevidst holder nogle ude som ikke burde holdes ude. Men her kommer man ikke uden om at se problemet i sammenhæng med eventuel invasion af fremmede. Det er meget idealistisk af Rosling at se alle problemer i et stort internationalt for ikke at sige universelt perspektiv, men sådan fungerer de nære samfund ikke i praksis. Her er det tværtimod netop nærheden der er udslaggivende.

Derfor kan det naturligvis heller ikke gå an at se bort fra at dogmatiske religioner kan spille yderst negativt ind hvis de involverer meget stramme regler om adfærd i kønsliv og almindeligt samliv. Det er netop tilfældet med islam, ligesom det har været det i kristendommen. Og derfor kan et opgør mod snæver dogmatik i dag ikke undgå at blive rettet mod muslimerne, selv om et opgør med folkekirkens dogmer også er relevant.

Det sidste punkt gælder etikken, hvor den komplementære helhedsrealisme netop understreger at den evolutionære opdukken af menneskets bevidsthed meget naturligt giver en god og fornuftig trang til frigørelse fra forældregenerationen ofte meget snævre moralske regler. Et sådant opgør retter sig mod bestemte moralske regler, men ikke imod moral i enhver betydning. Man fjerner ikke etisk ansvarlighed ved at angribe snævre regler der stammer fra ydre, ofte reaktionære autoriteter, for der findes også instanser i det kollektivt ubevidste der kræver at man for den indre sammenhængs skyld følger visse spilleregler. Det hedder konsistensetik.

Ejvind Riisgård



Henvisninger    
Til toppen

Litteratur:

Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund: FACTFULNESS -
Ti grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror. (Lindhardt og Ringhof. 2018.)

Links:

Gapminder Foundation
TED Talks



Relevante artikler på Jernesalt:

Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018  (20.05.18.)
Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Vilh. Grønbechs underkendte betydning  (21.4.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse?  (8.3.18.)
Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse  (25.2.18)
Er Gud menneskets opfindelse?  (22.2.18.)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
Verdensbilledets ændring for 500 år siden langt fra problemfri  (2.3.18.)



Klimatopmødet COP21 i Paris endte euforisk, men løste ikke problemerne  (14.12.15.)
Obama går solo i klimapolitikken for at vise handlekraft  (27.6.13.)
Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)

Den militante Jihad-bevægelses ånd og inkonsistens  (4.2.18.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)
Elvte september 2001 satte fundamentalt skel mellem to kulturer  (11.9.16.)



Den komplementære helhedsrealisme
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Grønbechs metode
Konrad Lorenz' kulturopgør
Humormennesket Storm P.

Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt
Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex'
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken  (13.1.11)



Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Vurdering af det 20. århundrede
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud  

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag



Artikler om EU og Europa
Artikler om USA
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal