JERNESALT - sende18uvidenhed
ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.3.18.
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe
De fleste mennesker i vort oplyste land regner sig for dannede og rationelle mennesker der lader fornuften råde, bortset fra beklagelige tilfælde hvor spontan vrede og frustration får instinktive impulser til at løbe løbsk. De bestrider ikke at der i kunst og musik, humor, leg og dans, for slet ikke at tale om forelskelse og erotik findes noget irrationelt som er positivt. Men de regner det for et tilbehør til arbejdslivet, altså for rekreation og tidsfordriv. De er fuldt overbeviste om at i hvert fald vi vesterlændinge i modsætning til vilde og primitive barbarer for længst har taget det afgørende skridt i evolutionen fra 'mythos' til 'logos', eller fra billedtænkning til fornuftstænkning.
Det betyder igen at den materialistiske verdensopfattelse har vundet hævd. Ingen kan afgøre om materien eller energien er basis for jordkloden og det øvrige univers, da det ene ikke kan tænkes uden det andet. Men da de håndgribelige ting nu engang er basis for at nerveprocesserne hos levende væsener opbygger den genstandsbevidsthed der er forudsætningen for erkendelsen af den ydre verden, så drages den slutning at materien er mere basal end energien. Men slutningen er forkert, for alle fysiske og psykiske processer forudsætter også energiprocesser.
De psykiske grundprocesser findes i to udgaver, nemlig de medfødte, 'primære' processer og de tillærte eller 'sekundære'. De første er ikke-sproglige og savner derfor såvel logik som begreber. Her er ingen sondringer mellem ydre og indre eller mellem fortid, nutid og fremtid. Associationerne er frie, og opdukkede behov kræver hurtig tilfredsstillelse. Tilknyttede følelsestoner kan være stærke og intense, og det gør dem særligt vigtige. Her erfares den basale, meningsgivende og umiddelbare 'evighed'.
De tillærte processer kræver sprog. Oplæring kommer først i gang i og med at sproget tilegnes. Først sprogfærdigheden giver mennesket muligheder for begrebsdannelse og tilegnelse af almindelig logik, tidsopfattelse og årsagsforståelse. Og de enkelte, små følelsestoner der knyttes til ord og begreber er her relativt vage, men til gengæld stabile. Egentlig skoling, tænkning og forskning bliver mulig. De bedst begavede opdager at sprogbeherskelse og tænkning giver magt og social lagdeling. De mest magtbegærlige udnytter muligheden for at fremme både den tekniske og den samfundsmæssige udvikling gennem specialisering af sprog og fag.
Men neden under al den produktion, styring, lagdeling og magtkamp der beror på disse tillærte grundprocesser fungerer alle de primære processer stadig fuldt ud hos alle mennesker, og det er ikke så mærkeligt, for det er dem der rummer al erfaring af kvalitet, orden, sammenhæng, mening og helhed samt selve den attraktive intensitet i eksistensen. Intet menneske ville kunne holde sig i live uden disse processer. Ingen kultur ville kunne opretholdes eller videreudvikles uden dem. Og dette var de såkaldt 'primitive' mennesker udmærket klar over. De var derfor yderst bevidste om at forstærke og erfare disse kræfter og genopleve selve intensiteten. Det skete til hverdag gennem arbejde, sang og musik, men til højtider gennem kult med særlige ritualer ved siden af drama, sang, musik og dans.
Kulten ændredes da skriftsproget kom til, men bevaredes i grundtrækkene helt frem til vore dage. Ingen kultur kan eksistere uden kult.
Det besynderlige er imidlertid at selve bevidstheden om de underliggende primærprocesser hos såvel individerne som fællesskabet er gået mere og mere tabt i moderne tid i takt med den stærke, ensidige og specialiserede teknologiske udvikling, den systematiske intellektualisering, den forbløffende informationsteknologi og den nyeste digitaliseringsteknologi.
Den vestlige kultur med rødder i gammel jødisk, græsk og latinsk kultur blev afgørende omformet gennem den kristne kirke og ikke mindst den moderne - på erfaring og eksperiment - baserede naturvidenskab og industrialisering, og det førte udviklingen frem til det moderne sekulariserede samfund med stigende velstand og fortsat ulighed samt oprør mod både det politiske og det kirkelige enevælde. Efter to ødelæggende verdenskrige fik de veludviklede vestlige lande en systematisk velstandsstigning og samfundsomformning der aldrig er set før - og som fra ende til anden har bekræftet naturvidenskabens og teknologiens illusioner om at mennesket er herre over naturen.
Den hidtidige, bevidste og omhyggelige omsorg for menneskeligheden, meningen, helheden og kulten kom til at stå i anden række, og dette forstærkedes kun af såvel den katolske som den protestantiske kirkes fastholden ved utidssvarende, metafysiske trossætninger som flertallet ikke tror på, men stiltiende accepterer som overflødig, men uskadelig tradition.
Den negative side af hele denne udvikling ses i dag først og fremmest på almindelige menneskers snævre fokusering på arbejde, indtjening, karriere og status samt perfektion. Den fører til stigende stress, fysisk og psykisk sygdom, overforbrug af stoffer og piller, søvnproblemer, identitetsproblemer, ensomhed, fortvivlelse og selvmord hos begge køn og alle sociale lag.
Alt er på få år blevet kraftigt forstærket af løgnene om multikulturalisme og multitasking samt den dræbende multimobiltelefoni som folk gladelig hopper på. Alle mister modstandskraften mod mediegiganternes monopolisering af hele det magtapparatet der ligger uden for politikernes og rådgivernes indflydelse.
Krisen er yderligere blevet forstærket af den enorme indvandring af muslimer som både har givet store problemer med integration og kriminalitet og enorm usikkerhed i de indfødtes egen vilje og evne til at forsvare nationale og kulturelle værdier. Ingen gør sig klart hvilken afgørende indflydelse det ubevidste har under overfladen.
Den politiske og kirkelige elite og medierne vælger for vindingens skyld at følge trop. De kan ikke selv se nogen idé i at holde nogen som helst fane højt. Alt er blevet tilladt. Intet er helligt. Intet er mere værd end andet. Alle religioner er lige håbløst prægede af fordomme og dogmatisk fanatisme. Kristendommen er nok på vore breddegrader blev sekulariseret. Men da vi alle hylder religionsfriheden, regnes kristendommen ikke for mere værd end islam, skønt den i sit dyb stadig bærer et uindløst kraftpotentiale for at kunne genskabe mening og helhed som en selvstændig og umiddelbar åndssfære uden for magtsfæren.
Nogle få uafhængige eksperter og kommentatorer ser udviklingens farer i øjnene og er dybt bekymrede, men den store grå masse følger bare trop bag de åndløse politikere og erhvervsfolk. Det eneste der kunne give effektiv modstand mod den skæve udvikling er refleksion, stilhed og fordybelse - men disse sunde og fornuftige tilbøjeligheder har de anonyme magthavere i dag nemt ved at blokere gennem de sociale mediers effektive forførelse.
Naturkatastrofer på jordkloden frygter de fleste mennesker. Men den igangværende og langt værre kulturkatastrofe ser de slet ikke og gør de intet for at undgå. Det ville lige præcis også forudsætte at de fik hævet deres herskende og totaltbedøvende uvidenhed om det ubevidste.
Dette kræver ikke andet end at folk vågner op i tide og besinder sig på de psykiske processer der giver dem den bærende mening og helhed af nødvendig intensitet. Kun derudfra kan et folk handle i overensstemmelse med det indre psykiske krav om overvægt af det gode i livet.
Der er intet mystisk i disse ting. De forudsætter ingen tro på noget overnaturligt, ingen tro på absolutte sandheder eller absolutte guder og skrifter, og intet autoriseret præsteskab. Det kræver derimod sund fornuft, og til den hører en god helhedsrealistisk begrebsramme der dækker alle eksistentielle forhold og lovmæssigheder ind og samtidigt sørger for føling med netop de dybe arketypiske forestillinger der giver kraft til de nødvendige forandringsprocesser - og som allerede forefindes i vores kultur.
God påske!
Peer Sendemand
PS - Ovenstående artikel har været indsendt til Jyllands-Posten som kronikforslag - beregnet på den stille uge - men den er blevet afvist uden begrundelse. Der er dog ingen tvivl om at grunden er at redaktionen hverken deler de originale synspunkter eller vover at bringe noget der kan ruske op i den store og fatale uvidenhed i befolkningen. Og det samme gælder dagbladet Politiken. Men kampen for en ny, dybtgående folkeoplysning fortsætter naturligvis.
Peer Sendemands rubrik: Klik
Henvisninger:
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|