|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.3.18.Betyder kønnenes ligestilling kønsforskellens ophævelse?De fleste europæiske lande er i modsætning til de mellemøstlige lande nået relativt langt med hensyn til kønnenes ligestilling, idet lovgivningen i årevis direkte har forbudt forskelsbehandling i mange lande. I Danmark vedtoges den første ligelønslov i 1919, men når ligestilling i dag er officiel dansk politik, kan det føres tilbage til Kvindekommissionens betænkninger efter 2. verdenskrig. Ny ligelønslov kom i 1976 og ny lov om ligestilling i 1988. Og hjørnestenen i den moderne danske og skandinaviske idé med ligestilling er - pragmatisk formuleret - at kvinder skal have mulighed for selvforsørgelse gennem erhvervsarbejde, at mænd i højere grad skal deltage i husarbejdet i familien, og at der skal skabes en øget kvinderepræsentation i såvel offentlige som private organer. Den store indvandring af muslimer fra Mellemøsten og Afrika har bragt den store ulighed og omfattende undertrykkelse af kvinder i disse områder stærkt frem og givet mange konfrontationer med de fremmedes kultur og religion. Men selv om ligestillingen blandt danskerne (og vesteuropæerne generelt) er blevet meget synlig, halter den en hel del tilbage, mange kvinder vil sige meget tilbage, men det er egentlig først de sidste to årtier at dette er blevet et stort og alvorligt emne i debatten. Kvindesagsforkæmpere begyndte at organisere sig i sidste halvdel af 1800-tallet - som en direkte følge af den brede folkelige og religiøse vækkelse der fulgte efter den franske revolution og romantikkens oprør mod den alt for snævre oplysningsfilosofi - og den koncentrerede sig i starten om stemmeretten, men fik hurtigt bredere målsætning, ikke mindst i spørgsmål om skilsmisser og kvinders muligheder for selvforsørgelse. Men ideologi blev den først med feminismen der ville bekæmpe mandsdominansen i samfundet og pege på en alternativ samfundsindretning. Den spaltedes i en liberalistisk retning med et navn som engelske John Stuart Mill og en socialistisk retning med bl.a. tyskeren August Bebel. Den moderne feminismes teori er udformet i Simone de Beauvoir's store og fremragende værk om "Det andet køn" fra 1949 (dansk udgave 1965). Men det store navn efter ungdomsoprøret blev den amerikanske forfatter Betty Frieden der allerede i 1963 udgav "The Feminine Mystique".Feministerne har altid råbt højt om sagen og er derfor ofte blevet latterliggjort for deres somme tider meget spektakulære protester (dette gjaldt herhjemme fx Ulla Dahlerup), men kvindekampen og kvindeforskningen er i bred forstand sat på dagsordenen, så den ikke kan fjernes. Den er i dag et centralt led i kvindernes egen kamp for selvstændiggørelse og dermed fuld ansvarlighed for deres eget liv. Derfor er det ikke underligt at vi med de såkaldt 'sociale mediers' fremkomst og lynhurtige kommunikation har fået en #MeToo-bevægelse der på ganske kort tid har fået sat fuld fokus på den udbredte sexchikane, dvs den seksuelle chikane som mænd udøver mod kvinder der på den ene eller anden måde er ansættelsesmæssigt afhængige af dem. Den findes i alle brancher, men er dog tydeligst i filmbranchen - jf. afsløringen af forholdene på danske 'Zentropa'. Men spørgsmålet er om denne #MeToobevægelse ikke er gået over gevind. Det hævder i hvert fald universitetslektor Marianne Stidsen i en kronik i Politiken i anledning af kvindernes kampdag. Krænkelsen er gået for vidt. #MeToobevægelsen er en ny maccarthyisme med modsat politisk fortegn, dvs ikke rettet mod venstrefløjen og kommunismen som den amerikanske senator Joseph McCarthy vanvittige korstog i begyndelsen af 1950'erne, men mod vore dages mandschauvinister i den øverste del af den vestlige verdens magthierarki. Stidsen er alarmeret over de forskellige tendenser til at lade folkedomstolen overtage de moderne retssystemers og -institutioners funktion. Ikke mindst aviser som Information og Politiken har leveret nærmest uindskrænket spalteplads til antikrænkelseskampagnen, så den efterhånden er blev ekstremt farlig. Får den magt, som den har agt, skriver Stidsen, må man tro at der på længere sigt arbejdes på at fjerne enhver forførelse eller flirt fra jordens overflade. Og ender det hele med at vi ikke må have lov til at være mennesker med alle de følelser dette indebærer, så bliver vi til robotter. Jeg er enig: undtagen på ét punkt: Jeg frygter slet ikke at det ender så galt. Heller ikke Mccarthyismen fik lov at ødelægge alt. Ophavsmanden blev i tide fundet sygeligt rabiat. Sådan virker også enkelte feministiske debattører i dag - jf. artiklen om kvindefrigørelsen og kønsforskellens ophævelse (11.1.18.). Men det afgørende i længden er ikke enkelte menneskers ideologiske ekstremisme eller pøbelens lejlighedsvise massehysteri, men folks sunde fornuft. Og den vil ikke blot i tide bringe tingene på plads igen efter udskejelserne, men i dagligdagen sørge for at flertallet tager nogenlunde fornuftig stilling til de praktiske udfordringer der møder dem i parforhold og på job. Der vil naturligvis altid være uenighed om såvel opgørelsen af den faktiske ulighed, eftersom statistiske opgørelser altid kan fortolkes, som muligheden for at få den reduceret og eventuelt helt fjernet, som utopisterne gerne vil. Det er i de vestlige lande ikke blot et spørgsmål om at komme gamle, markante og åbenlyst reaktionære traditioner til livs som fx muslimernes kultur i den sammenhæng med absolutte religiøse forskrifter, men også et spørgsmål om hvor stor indflydelse den svært benægtelige biologiske kønsforskel har og hvor meget denne kan ændres. Derfor er det vigtigt at dette emne til stadighed er med i debatten, men uheldigt at nogle debattører prøver at bagatellisere dette specifikke spørgsmål. Det gør bl.a. journalisten og forfatteren Mette Korsgaard i et interview 3. marts i anledning af sin bog "Min uimodståelige mand - vi er alle mandschauvinister", hvor hun morsomt fortæller at hun engang lod sig videnskabeligt teste på hvordan hun peronligt oplevede det mandlige og det kvindelige i relation til naturvidenskab og humaniora. Og hun opdagede til sin store beklagelse at hun hver gang fik parret biologi og fysik med det mandlige og litteratur og humanisme med det kvindelige. Men det tarveligste ved testen var, skriver hun med tydelig ironi, at den også målte hendes tøven og dermed også det ubevidste (i kronikken stavet uden d!). Hun kalder udtrykkeligt sin bog en slags kvindelig selvransagelse. Det gik nemlig op for hende at manglende ligestilling ikke er noget mænd gør mod kvinder, men noget som vi alle, også kvinderne, ubevidst selv bærer videre. Og hun nævner som eksempel at hun for nylig fik et ægte mandschauvinistisk chok da hendes datter annoncerede at hun ville være ingeniør. Hun havde altid scoret højeste karakterer i matematik og fysik, men det var jo bare noget hun "gjorde ved siden af noget andet", ikke noget hun mente alvorligt, troede begge forældre. Mette Korsgaard gav sig derfor til at læse en række videnskabelige forsøg, der igen og igen viste at der ingen biologisk evidens er for at vi alle har bestemte forventninger til 'det mandlige' og 'det kvindelige'. Og hun hæftede sig især ved en kapacitet inden for kønsforskningen ved navn Cordelia Fines, der havde skrevet bestselleren "Testosterone Rex" (Kong Hankønshormon), hvis hovedpointe er at biologi er et fattigt udgangspunkt for at beskrive menneskers adfærd og kunnen. Kvinder er fx lige så promiskuøse som mænd. Og Korsgaard kom til det slutresultat at folk der vil bortforklare manglende ligestilling med biologi ikke har forstået at biologi faktisk er langt mere foranderlig og fleksibel end vores kulturelle opfattelse af hvad køn betyder.... Vores biologi er smidig, men det er vores stereotype kønsopfattelse ikke. - Korsgaard kommer naturligvis med eksempler der viser dette, og hun får skam også nævnt at der ifølge en hjerneforsker ikke er nogen steder i kvinders hjerne der indikerer at kvinder er bedre til afkom end mænd. Lad mig for en sikkerheds skyld også lige understrege, at der heller ikke kan dokumenteres nogen forskel mellem mænds og kvinders intelligens. Når hele hovedpointen alligevel falder, skyldes det én eneste ting, nemlig at Korsgaard ikke får sagt ét eneste ord i interviewiet om den faktisk kønsforskel med hensyn til kropsorganer og kønshormoner. Bortset fra at hun muligvis kan hævde at det skyldes at intervieweren ikke spurgte til det (det var Ditte Giese, der selv er feminist og afviser det biologiske perspektiv), så er det jo særligt besynderligt, når hun tidligt i sin undren fik konstateret det ubevidstes store betydning. For det kunne jo forholde sig sådan at det netop er det ubevidste der hænger sammen med biologien og som giver ret faste, men ikke absolut uforanderlige koblinger mellem den mandlige adfærd og det mandlige kønshormon og kønsorgan - og på den anden side mellem den kvindelige adfærd og det kvindelige kønshormon og de kvindelige kønsorganer. Mænd kan selvfølgelig også tage sig af børn og være empatiske. Og omvendt kan kvinder naturligvis også klare sig i konkurrence med mænd når det gælder at komme til tops i det bestående hierarki. Vi mennesker har jo netop i tidernes morgen fået den bevidsthed dyrene ikke har, og vi er derfor i stand til modsat dyrene at blive bevidste om valgmuligheder så vi ikke er tvunget til blindt at følge instinkterne, og vi har i nyere tid i tilgift netop fået kvindefrigørelsen og den principielle ligestilling og dermed den store fordel at vi kan få et langt mere differentieret, dynamisk og spændende liv, arbejde og parforhold. Ens er kønnene heldigvis ikke blevet, og det bliver de heller aldrig; det sørger biologien effektivt for. Og kvinder er naturligvis i deres gode ret til at forbande det faktum at mænd er handyr med stærkere fysisk kraft end de selv og med stærk hormonal trang til fysisk udfoldelse af den særlige art der har med erobring, gennemtrængning og aktiv befrugtning at gøre - vel at mærke både i bogstavelig henseende (seksuelt) og i overført betydning (kulturelt eller åndeligt). Den erektion og orgasme ved udtømning der skyldes biologien har betydning langt ud over parring og forplantning - og det ses frem for alt netop af at det på ubevidst plan giver sig tydelig udslag i drømme, ideer, åbenbaringer og i kunstnerisk, musisk skabelse samt kult. Dette kan kvinder ikke lave om på lige meget hvor megen magt de får, men de har dog også det mandlige kønshormon i sig og har derfor også psykisk set det mandlige i det kvindelige, ganske som mænd har en betydelig del kvindeligt i det mandlige. Og hvis man ser på pigers og kvinders adfærd i almindelighed - dvs som man møder dem i hjemmene, i skolerne, på arbejdspladserne og på gaden eller i toget - så er kønsforskellen tydelig. Især i forhold til børn. Moderskabet er ikke en helt tilfældig, endsige fejlagtig 'konstruktion' fra naturens side, men er indbygget i kvindens natur som et decideret moderinstinkt. Det er der ingen tvivl om hos dyrene, og selvom mange mennesker tror vi som kulturvæsener har hævet os definitivt over biologien, så der ikke længere er dyriske træk tilbage i os, så må de tro om, når trangen til at stifte familie bliver for stærk. Den indfinder sig for det store flertals vedkommende med usvigelig sikkerhed når puberteten er overstået (og den kan iagttages hos pigebørn i deres leg med dukker og omsorg for dyreunger). For singlernes vedkommende gælder også at det biologiske ur tikker ubønhørligt. På et eller andet tidspunkt - og længe før livet normalt er slut - er det for sent for kvinder at få børn, og det får langt de fleste af dem til at overveje situationen i tide. Man kan med den moderne lægeteknologis hjælp vælge at få børn uden ægtefælle. Og nogle foretrækker vitterligt denne metode for at undgå et vanærende 'fald' i ligestillingen, men pudsigt nok driller biologien alligevel de fleste kvinder med en 'primitiv' drøm om fællesskab med et væsen af modsat køn. Der er stadigt mange der drømmer om den eneste ene. Og i hvert fald siden Platon har vi også alle haft en eller anden fornemmelse af at kærlighedsgudinden Eros er et symbol på længslen efter uendelighed og udødelighed. Intet mindre. Når moderskab imidlertid i de fleste tilfælde i vore dage udskydes til efter at uddannelsen er gjort færdig og karrieren kommet godt i gang, så skyldes det naturligvis den indbyggede konflikt. Alt andet lige betyder moderskab med tilhørende barsel normalt altid en eller anden form for afbræk eller forskydning af karrieren. Mange kvinder vælger det under alle omstændigheder alligevel til, fordi de vælger at følge deres instinkter og tage konsekvenserne af det, herunder at de i langt de fleste tilfælde vil komme bagud i kapløbet om avancement og aflønning med mænd på samme kvalifikationsniveau, men andre kvier sig og fører krigen mod kønstyranniet videre. De vil ikke bøje sig for konsekvenserne af de simple biologiske kendsgerninger. Og det er i orden. Jorden er forlængst blevet overbefolket, så nogle få kvinders fravalg af børn betyder intet i den store sammenhæng. Det allerstørste problem i den løbende debat om ligestilling og biologi er efter min mening uvidenheden om den dybe psykiske faktor som er direkte afledt af den biologiske kønsforskel, men som med overlæg forties af feministerne i kønskampen. Den såkaldte 'lille forskel' er langt mere psykisk determinerende end den rent fysiske forskel lader ane. Den er nemlig ikke identisk med den simple forskel i kønsorganernes indretning, men afledt af den meget mere komplicerede forskel i de mandlige kønshormoners specifikke virkning. Det er i sig selv tankevækkende at de højerestående dyrs parring sker på en temmelig voldsom måde, der indebærer at hannens lem erigerer og trænges ind i hunnens skede for at afgive sæd. Det er faktisk så fascinerende at iagttage i naturen - eller for den sags skyld i stalden eller zoologisk have - at de fleste i vore dage kan fryde sig og endda more sig over det. For menneskets vedkommende gælder at kernen i denne fascinerende leg med dens ofte rigt varieret forspil og fuldbyrdelse er og bliver at mandens kønshormoner sørger for hans lyst og evne til at trænge ind i den åbne og modtagelige kvinde - eller at 'erobre' og 'tage' kvinden som det bramfrit kaldes. I selve udtrykket ligger der ikke noget om vold eller nedværdigelse. Hvis kvinden tages med vold kaldes det i vore dage voldtægt og er ikke alene kriminelt (i realiteten også selvom det sker i ægtesengen), men betragtes som moralsk forkasteligt, fordi det er nedværdigende for kvinden. Hvad der imidlertid synes helt upåagtet er at mandens kønshormon ikke blot bestemmer arten og frekvensen af hans seksualitet, men går igen i hele hans psykiske væsen i den forstand at det alt andet lige er særlig karakteristisk for manden at han både fysisk og intellektuelt er indstillet på transcendens eller grænseoverskridelse. Her adskiller mennesket sig virkeligt fra dyrene. Og hvis feminister tror, de kan lave om på det, så er de naive. Hvad der kan undre i kønskampen i vore dage er ikke protesterne mod voldtægt og sexchikane, men at kvinder generelt ikke ser det som den allerstørste udfordring i vore dage at finde lige netop de kulturelle opgaver der vil kunne udløse den største kreativitet, tilfredsstillelse og selvbekræftelse der er specifikt kvindelige ud fra kvindens biologi - i stedet for at fokusere på konkurrencen med manden om at komme i toppen af magthierarkiet (topstillinger i erhvervsliv og politik, topresultater i professionel sport, underholdningsbranche og lønningslister m.v. hele vejen rundt). Det er de færreste der når helt derop, hvor man skal ofre sin menneskelighed for ærens, prestigens og pengenes skyld (det gælder også mænd). Det koster i den enkeltes liv altid indsnævring af tilværelsen, jag og stress af nedbrydende art. Og det koster for kulturen som helhed en skævhed og forvridning der er en ulykke for vores folk. Det specifikt kvindelige i biologisk henseende er omsorgsdriften, og det var den der i primitive tider og endnu i tilbagestående kulturer medfører kvinders henvisning til "Kirche, Kinder und Küche" som den tyske kejser Wilhelm II's ægtefælle skal have formuleret idealet. Men omsorgsdriften er da netop ikke længere klaret alene på denne indskrænkende og ulighedsskabende måde. Den er tværtimod i dag så vigtig som ingensinde, på grund af overbefolkningen, klimaforandringerne, krigene og borgerkrigene samt flygtningstrømmene til Europa - og i Vesten på grund af den stress vi alle udsættes for i jaget på mere velstand. Kønshormonerne bestemmer begge køns livslange og identitetsskabende selvforståelse og orientering i hele tilværelsen. Set på denne baggrund er ligeværdighed mellem kønnene ikke et spørgsmål om at ophæve kønsforskellen. Den er derimod et spørgsmål om at værdsætte hinanden i fuld respekt for den egenart alle har som kønsvæsener, og dette er da i sig selv en kæmpemæssig og fascinerende udfordring. I stedet for at klynke og jamre eller slås for mere eller mindre utopiske mål - eller bagatellisere den biologiske forskels afgørende betydning - så burde parterne i den vedvarende og aldrig afsluttelige kønskamp prøve at se med lidt humor på sagen. Opdelingen af mennesket i to køn er ikke en ulykke, men tværtimod en gave til mennesket. Og der findes ikke nogen større eller mere 'tragisk' humor i verden end denne opdeling. Det tragiske består i at det er et vilkår der ikke kan laves om på uanset hvor mange der måtte ønske det. Humoren ligger i at det tragiske både er til at leve med og fryde sig over. Vi hæver os endnu mere over dyrene med denne tragiske humor. Ejvind Riisgård Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Relevante artikler på Jernesalt: Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen (5.5.18.) Drømmer kvindefrigørelsen virkelig om kønsforskellens ophævelse? (11.1.18.) Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene (18.1.16) Kvindeillusion og kvindesvigt (26.3.17.) Afgøres kvindekampen af ligestillingskampen? (8.3.17.) kvindekamp i Mellemøsten (28.5.12.) Er der stadig brug for en Kvindernes Kampdag? (8.3.12.) Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen (10.9.11.) At være mand og at være kvinde, hvilken forskel! (18.2.11.) Kvindesagsforkæmpers familiehistorie og frygt for erkendelse (8.1.16.) Kvindelige præster i folkekirken (6.1.08) Heksejagt på kvindelige toppolitikere? (17.8.10.) Hvad skal præster stille op med kødets lyst? (16.3.10.) Kæmper kvinderne med eller imod biologien? (8.3.10.) Ligestilling i rockmusikken og iøvrigt - en illusion eller hvad? (11.8.09.) Familie og skilsmisse (28.7.08.) Køn, identitet, partnervalg og humor Film og forførelse Familien er død! Familien leve! (om Cooper) Hvorfor skal hekse på bålet? De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.) De psykiske grundprocesser Jeget og selvet Selvet - sjælen - ånden Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys (31.5.08.) 'Syndefaldet': Myte, ord og billede 'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald' Humor og tragedie (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund') Humormennesket Storm P. Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.) Latterkultur (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur') Artikler om Ontologi Artikler om Psykologi Artikler om Eksistens Artikler om Samfund Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |