JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - kanel81kvindekamp

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.3.12.

Er der stadig brug for en Kvindernes Kampdag?

af Jens Vrængmose

Det er der naturligvis, må det korte svar lyde, for det er jo en international kampdag, og internationalt set er der i allerhøjeste grad brug for en dag hvor der kan og skal kæmpes sejt og systematisk for ligestilling mellem mænd og kvinder i en lang række lande og på en lang række områder, hvor kvinder hidtil har været og i vidt omfang stadig er holdt nede i uværdig status i forhold til mænd, ja, mange steder simpelthen er undertrykte. Det gælder ikke mindst de uudviklede eller underudviklede lande, som med en eufemisme kaldes 'udviklingslandene', fordi det er politisk ukorrekt at sige sandheden, men som stadig har svært ved at komme ud over gammeldags mandsdominans og mandschauvinisme. Men det gælder jo også på flere punkter i de veludviklede og rige lande, hvor det gamle kønsrollemønster bliver ved at dominere på trods af at kvinderne for længst er kommet ud på arbejdsmarkedet og har fået bedre og bedre uddannelse.

I udviklingslandene er vejen til ligestilling stadig lang. Processen må betragtes som en del af den større udviklingsproces fra diktatur af forskellig politisk, ideologisk og religiøs art til demokrati og sekularisering. Kvindernes emancipation kan ikke for alvor komme i gang uden en generel frigørelsesproces der får brudt alle slags overgreb, for disse er vævet ind i det gamle kønsrollemønster der betragter det som en selvfølge at kvindens plads er i hjemmet og familien, blandt gryder og bleer. Kampen for ligestilling falder derfor sammen med det generelle oprør mod diktatur som det i disse år tydeligt ses i det arabiske forår, men også i udviklingen i lande som Kina og Rusland.

I de rige, veludviklede lande som de vestlige sekulariserede demokratier er problemet meget mere komplekst, fordi kvinderne forlængst er kommet ud på arbejdsmarkedet og forlængst har fået formel ligestilling med manden, dvs samme formelle rettigheder angående løn, juridiske, sociale og politiske rettigheder og adgang til uddannelse, stillinger og karriere. Reelt er ligestillingen imidlertid ikke fuldbyrdet, og derfor skændes man fx fortsat om løn og kvoteordninger ved stillingsbesættelse.

Netop i dag er det fx blevet påpeget at kvinder her i landet har et problem med deres pension. Den kvindelige forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen (Nordea) bruger dagen i dag til at advare kvinder mod at blive 'pensionisttabere' ved i gennemsnit at få sparet væsentligt mindre op til deres alderdom end mænd gør. "Kvinder skal huske, at magten og friheden sidder i tegnebogen. Så det er vigtigt at overveje sine valg nøje, så man ikke ender som en fattig pensionist, fordi man ikke har sparet nok op", siger hun. Der er især tre fælder for kvinder: Generelt har de lavere løn end mænd, mere deltidsarbejde og længere barselsorlov, og det kan altsammen ses på pensionsopsparingen.

Nu er det jo nok ikke tilfældigt at denne forbrugerøkonom rask væk hævder at magten og friheden sidder i tegnebogen, så er det ikke alene en sandhed med modifikation, men i virkeligheden også en fælde af den art bankfolk er eksperter i at opsætte. For sandheden er at magten i allerhøjeste grad har med penge at gøre, mens friheden bestemt ikke entydigt kan relateres til tegnebogen. Det er ganske vist rigtigt at kvindernes emancipation hænger nøje sammen med deres økonomiske uafhængighed af manden, og at denne kun erhverves på det almindelige arbejdsmarked. Men økonomisk uafhængighed er ikke desto mindre for begge køns vedkommende kun én side af friheden. Den anden og mindst lige så vigtige er af bevidsthedsmæssig art og har med individets indstilling til livet og samfundet at gøre. Og netop her er der stor forskel på mænd og kvinder - og denne forskel har vel at mærke med biologien at gøre og er derfor ikke til at komme udenom, selvom den kan justeres lidt efter forholdene.

Sagt i al korthed betyder den biologiske kønsforskel at kvinder af gode grunde - og alt andet lige - har mindre mandligt kønshormon (testesteron) end mænd har, og dette indebærer ikke blot markante forskelle i fysikken, men sandelig også markante forskelle i psyken. For det er testesteronen der bevirker at hanner i hele biologien er mere aggressive, kampindstillede, udadvendte og målbevidste end hunner. Det ses overalt i dyreriget, og derfor beviser den af den norske forfatter Hanne Ørstavik i romanen 'Hyænerne' påståede sammenblanding af det maskuline og det feminine hos en enkelt hyæneart intet, da det netop ikke fremgår hvor meget testesteronen her betyder. Begge køn har begge slags kønshormoner i sig, men det er overvægten af det mandlige kønshormon der giver mænd deres mandskarakter og mandskraft, og for menneskets vedkommende er der ingen tvivl om det generelle forhold mellem det mandlige og det kvindelige hormon hos kønnene. - Jf. artiklen Hvem siger kraften er mandlig? (27.2.12.).

Det er der bare visse feminister der ikke vil indse eller acceptere - og derfor kører ligestillingsdebatten på vore breddegrader let skævt. De mest rabiate feminister tror kønsrollerne udelukkende er kulturbestemte og følgelig kan ændres nærmest efter forgodtbefindende. Mange tror som bekendt af alt der er kulturbestemt er konstruktioner og følgelige kan dekonstrueres og ny konstrueres vilkårligt. Det er overtro, men det er en anden diskussion. Men kønsrollerne er fundamentalt biologisk bestemte og kan ikke ændres uden at man ændrer naturen. Dette er da også den store drøm for de værste feminister. Og det er også en tanke der kan leges sjovt med af kunstnerne, herunder mandlige sådanne. I dagens Politiken kan således læses en omtale af en udstilling på kunstmuseet i Aalborg der viser en britisk kunstners æstetiske bytten om på kønsattributterne: en normal mandskrop fremstilles med kvindelig kønsåbning og en normal kvindekrop med kvindebryster fremstilles med penis og scrotum. Uhyggelig, forvirrende og smukt, skriver annmelderen - og det tror man gerne. Men Adam bliver aldrig Eva eller omvendt, som det ellers hævdes i overskriften. Den biologiske kønsforskel mellem mænd og kvinder er tværtimod udgangspunktet for vores kultur, i og med at opdagelsen af kønsforskellen og det modsatte køns store tiltrækningskraft var en væsentlig del af selve den bevidsthedsdannelse som var ensbetydende med at mennesket blev menneske og forlod den rene natur og den rene uskyldighedstilstand som vi mytisk kalder 'paradisets have'.

Vist er der stadig brug for ligestillingsdebat og specifik kamp for flere kvinder i toppen af erhvervsliv, forskning og politik. Disse områder af samfundslivet skal selvfølgelig tilpasse sig udviklingen og tage højde for at kvinder er blevet meget bedre uddannede end tidligere og meget mere bevidste om offentlige anliggender. Men kampen løber af sporet, hvis den ender med kvoteordninger der ser bort fra faktiske kvalifikationer, herunder det faktiske ambitionsniveau hos dem der søger opad i hierarkierne. Der er givetvis for få kvinder i toppen af ledelserne i landet, og det vil derfor være en fordel for både virksomhederne og kvinderne om der bliver rettet op på forholdet. Kvinder kan uden tvivl tilføre værdifulde og nødvendige kvaliteter som mændene ikke kan. Men absolut ligestilling i betydningen en fifty-fifty-løsning - eller bare noget der ligner en sådan - bliver der aldrig tale om, for kvinderne har generelt set ikke samme ambitions- og aggressivitetsniveau som mænd - og vil aldrig få det. Og flertallet af dem savner det jo heller ikke og har slet ikke planer om at konkurrere med elitestræberne blandt mændene om at nå længst opad.

Det er ganske tankevækkende at skytset i dagens aviser nu også rejses mod den yderst sympatiske erhvervsleder Stine Bosse, der fornylig påtog sig posten som bestyrelsesformand for det kriseramte Kongelige Teater og fremkom med positive udtalelser om at kunne løse problemerne netop som kvinde. Men nu kommer det frem at hun allerede i sit første møde med teatrets utilfredse dansere og skuespillere begik den fejl at tage teaterchefen og balletmesteren med på trods af at de ansatte netop havde ønsket et møde uden dem. Stine Bosse véd naturligvis som erfaren erhvervsleder, at den slags ikke går an. En bestyrelsesformand kan ikke tillade sig at holde møder med de ansatte, hvor direktionen ikke er med. Det skulle hun imidlertid have fortalt de ansatte inden mødet. Nu føler de sig med rette snydt, fordi de netop ønskede et møde hvor de kunne tale frit. De ønskede forståelse, og den var nægtet dem af direktionen. Med andre ord: det gør ingen forskel om bestyrelsesformanden for Det kgl. Teater er en kvinde eller en mand, for de er i begge tilfælde nødt til at følge spillets regler.

Dér hvor det gør en forskel er alene i statistikken. Det pynter med flere kvinder i bestyrelserne. Ligesom det pynter med en kvinde i spidsen for statsministeriet.

Det rokker imidlertid ikke det fjerneste ved, at Kvindernes Kampdag internationalt set er en nødvendighed, hvis kvinder generelt skal opnå bedre forhold, egentlig værdighed som mennesker og egentlig uafhængighed af manden i alle samfund, kulturer og religioner på kloden.

Nationalt set er feministerne dog godt på vej til at ødelægge den hjemlige debat, ikke fordi den reelle ligestilling er opnået i tilstrækkeligt omfang på alle felter, men fordi disse forkæmpere ønsker kønsforskellen reduceret til ingenting - og derfor fuldstændigt går fejl af den overvejende indstilling hos begge køn: at kønnene skal respektere hinandens værdighed og uafhængighed og formelle ligestilling, men samtidigt også acceptere den grundlæggende hormonale forskel der både indebærer et utroligt spændende og givende erotisk spil mellem kønnene, som de færreste vil være foruden, og en markant forskel i ambitions- og aggressivitetsniveauet som på godt og ondt giver sig udslag på næsten alle felter af det kulturelle liv og som det er umuligt at ophæve.

Der er visseligt mange mænd der er blevet forvirrede af kønsdebatten gennem de sidste 50 år (og mange drenge som lider under kvindedominansen i børneinstitutionerne), men også mange mænd der har glædet sig og accepteret ændringerne fuldt ud. Der er næppe lige så mange kvinder der er blevet kønsforvirrede, for flertallet har sunde instinkter i behold. Men der er unægteligt en vis del der er blevet ramt af propagandaen fra de mest rabiate feminister og som derfor er blevet usikre på hvor de selv står, selvom flertallet af dem ikke har egentlige elitære ambitioner.

Derfor kan man roligt slå fast, at for Danmarks vedkommende er der nok i dag mere brug for en erkendelsesdag for kvinderne end en egentlig kampdag!

Deres ærbødige

Jens Vrængmose

Henvisninger:

Hvem siger kraften er mandlig?  (27.2.12.)
Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
Kønsforholdets interdependente begreber  (1.9.10.)
Heksejagt på kvindelige toppolitikere?  (17.8.10.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien?  (8.3.10.)
Ligestilling i rockmusikken og iøvrigt - en illusion eller hvad?  (11.8.09.)

Familie og skilsmisse (28.7.08.)
Køn, identitet, partnervalg og humor

Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Livskvalitet og kønsdrift - 2. artikel i ny serie om livskvalitet  (19.1.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Livskvalitet og samfundsliv - 4. artikel i ny serie om livskvalitet  (3.2.12.)
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)
Livskvalitet, aldring og død - 6. og sidste artikel i ny serie om livskvalitet  (21.2.12.)

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Er der en særlig psykisk energi? (15.7.07.)

Jens Vrængmoses rubrik

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Erkendelse
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean