Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - gudsforestillinger

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.2.18.

Er Gud menneskets opfindelse?

Kulturkrisen i Europa er en realitet. Den hænger nøje sammen med udviklingen i Mellemøsten: den islamiske verdens indre stridigheder og mangel på omstilling til demokrati og kønnenes ligestilling og den hermed tilhørende destruktive borgerkrigstilstand, fanatikeres terrorisme mod Vesten og den enorme flygtningestrøm af folk der vil væk fra ulykkerne eller blot drømmer om at leve under sikre og velordnede forhold. Men krisen skyldes i allerhøjeste grad også (vest-)europæernes egen usikkerhed. De har naive forestillinger om at ubetinget respekt for fremmede kulturer og religioner er forenelig med ubetinget vilje til at værne om egen frihed og selvstændighed, og de er rådløse med hensyn til selve de grundliggende eksistentielle spørgsmål om meningen med tilværelsen, forskellen mellem godt og godt, og den helt afgørende, men for de fleste ukendte forpligtelse til at sørge for overvægt af det gode i livet.

Det teknologiske fremskridt - navnlig den fantastiske udvikling af informationsteknologien i det sidste årtier - og den store, hidtil usete velstandsstigning har ikke alene medført en forståelig fokusering på forbrug, nydelse og karriere, men også en katastrofal åndløshed der har medført en sjælden råhed og kynisme og simpelthen gjort flertallet blind for at mennesket til forskel fra dyrene har et sjæleliv der skyldes et højst egenartet spil mellem bevidst og ubevidst og derfor ikke kan ignoreres uden fatale mentale og psykiske konsekvenser.

Det mærkværdigste er at blindheden følges af illusionerne om at vi skulle være et oplyst folk, og at oplysning udelukkende er et spørgsmål om nem og hurtig adgang til data og derfor ikke kræver hverken fordybelse eller intuition. Visse lærere og psykologer er så småt begyndt at gøre opmærksom på de uheldige følger af at de såkaldte 'sociale medier' gør folk, men især børn og unge afhængige af de smarte iPhones, men det hjælper ikke meget, når monopolgiganter udnytter de nye digitale former for at fange folks opmærksomhed optimalt. 'De skjulte fristere' kaldte man for 50 år siden datidens smarte reklamefolk der fik folk til at købe ting de ikke havde brug for. I dag er intet andet skjult for brugerne end de langsigtede konsekvenser af at være styret af umiddelbare impulser.

Det egentligt tragiske ved udviklingen er at fagfolk der i kraft af deres humanistiske uddannelse skulle modvirke tendenserne, ikke har ringeste viden om de dybere psykiske mekanismer der er i gang, men tværtimod overvejende følger tendenserne op med åndløs belæring om naturvidenskabens analytiske succes med at finde lovmæssigheder for alt der kan vejes og måles og henvise alt andet til troens og overtroens overdrev. De beæres med angreb fra teologisk og kirkelig side, men det kan de bare grine af, for teologerne fatter lige så lidt om de psykiske mekanismer. De holder sig enøjede til repetition af den traditionelle forkyndelse der stort set fastholder dogmatiske postulater fra middelalderen om bl.a. jomfrufødsel og et liv efter døden samt kirkens urørlighed. De går med fuldt overlæg uden om al nytænkning, og tror stadig på at dogmer er absolutte og derfor ligesom dogmerne i jødedom og islam ikke må antastes.

Men lad os begynde med de to humanistisk uddannede og velmenende religionsvidenskabsmænd, Mikael Rothstein og Jens-André P. Herbener, som dagbladet Politiken under sin nye redaktion har givet faste klummer til at fortælle læserne at religion kalder på analyse og viden, kritik og holdninger, men aldrig må tages for givet. For intet er helligt! Den fulde sandhed er imidlertid at bestående religionssystemer altid kalder på analyse og kritik, al den stund de er blandet sammen med magtinteresser, men at religion ikke destomindre har en dybere helhedsrealistisk funktion der sikrer åndsfrihed ved at stå i konstant modsætningsforhold til magten - og at netop dette vidner om at der i det menneskelige åndsfelt findes noget udefinerligt og ukontrolabelt helligt, som ikke er til at komme uden om.



Jens-Adré P. Herbener gør gældende at kristendom og islam kan lære noget af religioner der dyrker flere guder, ja at verden har brug for flerguderi. For i nutidsperspektiv har dette flere fordele. For det første rummer flerguderi tolerance. Monoteismen betyder tro på udelukkende én gud et universelt sandhedsmonopol, mens polyteismen ikke kender til et sådant monopol eller til afgudsdyrkere, vantro eller kættere. Og derfor heller ikke til religiøs intolerance over for alle andre religioner ellet et religonsimperialistisk mål om at erstatte dem med ens egen. For det andet rummer flerguderi ligestiling mellem mænd og kvinder. Der er både guder og gudinder. Det guddommelige opfattes ikke udelukkende som et hankønsvæsen. Det religiøse patriarkats lænker er sprængt. For det tredie har guder og gudinder i polyteistiske religioner overalt været identificeret med dele af kosmos eller mere specifikt med fx bjerge, kilder, lunde og dyr. Dermed rummer de naturbeskyttelse. - Herbener går personlingt ind for en version II af polyteismen der tager det bedste af moderniteten til sig. Men det karakteristiske for ham er at han totalt undlader at bevæge sig ind på selve de psykologiske mekanismer der hidtil har kendetegnet alle gamle religioner inkl. kristendommen, men som i hvert fald ét historisk menneske har formået at rokke ved én gang for alle, nemlig Menneskesønnen. Denne gjorde det for to tusinde år siden så eftertrykkeligt at han vedbliver at være én stor frigører fra såvel al lovreligion som al magtreligion og derfor også vedblivende står som den etablerede kristne kirkes kæmpeparadoks. Han kan simpelthen ikke indrulleres i hverken den katolske eller den protestantiske snævert jordiske magthierarki eller lydighedsprincipper.

Herbener har i forlængelse af ovennævnte også bedyret at én almægtig gud er en dårlig idé, og han giver den begrundelse, at hvis Gud er almægtig må han være ansvarlig for al ondskab, og så kan han ikke være algod. Almagten forlener monoteismens gud med en voldspsykopatisk og storhedsvanvittig side. Hvis Gud er almægtig er der ikke et hårstrå der falder til jorden den at han er med i det. Så er han ansvarlig for nazisternes massemord på 6 millioner jøder, for det europæiske mord på amerikanske indfødte fra 1400-til 1800-tallet og for naturkatastrofer og hungersnød.... Guddommelig almagt på det metafysiske plan hænger efter Herbeners mening nært sammen med én religions dominans på det jordiske plan i form at regulær religiøs imperialisme. Den største hindring for at afskaffe dogmet om Guds almagt vil efter Herbeners mening nok være frygten for en lavine der vil ramme teologien og kirken. Men dogmer er menneskeskabte og kan følgelige laves om af mennesker.

Det sidste er jeg enig i, og jeg mener i det hele taget at det centrale i det moderne opgør med religiøs undertrykkelse og uforstand må være et konsekvent opgør med al dogmatik, eftersom dogmer i mine øjne er rene og skære magtmidler og i både religionshistoriens og i de verdslige ideologiers historie har vist sig som uhyggelige instrumenter for systematisk kontrol og undertrykkelse af mennesker. Men da jeg er temmelig overbevist om at det hører med til menneskets almene gudsforestillinger at betragte Gud som almægtig (og som skaber af vores vidunderlige jordklode), så er det igen ikke nok bare at kritisere og eventuelt justere dogmerne. Det er nødvendigt at sætte sig ind i de psykologiske mekanismer der ligger bag det forhold at naturlige (og oprindeligt gavnlige) forestillinger ender som frygtindgydende og destruktive dogmer. Og hvad denne sag angår, kommer vi ikke uden om selve det forhold at mennesket er i besiddelse af en bevidsthed der ikke alene har en enestående evne til analyse og logisk tænkning, men også rummer en uhyggelig evne til snæver rationalitet og systemtænkning der i værste fald rummer risiko for decideret pervers intellektualisme: en rendyrkning af logikken og systematikken der ophøjer selve begrebsapparatet til et sandhedsmonopol, der derefter kan forlanges respekteret ubetinget af alle almindelige undersåtter. Normalt er det en god ting i sig selv at skabe orden og konsekvens i sine begreber, men hvis denne funktion udvikler sig til ideologiske eller religiøse tankesystemer som fanatiske magthavere kan ophøje til kriterium for ret tro og holdning - som det skete ikke alene i kristendommen og islam, men også i nazismen, kommunismen og maoismen m.fl. - så går det grueligt galt for alle frihedselskende og kreative mennesker, for de véd af dyb erfaring at der er ånd ved siden af magten, irrationalitet ved siden af rationaliteten eller underbevisthed neden under bevidstheden. Og denne grunderfaring er aldeles afgørende for al kultur og har været det fra tidernes morgen. Men hele denne synsvinkel interesserer ikke Herbener.

Den gode mand kan derfor heller ikke skære igennem spørgsmålet om hvor det onde kommer fra. For det kommer nemlig ikke fra Gud - selvom man måtte mene at Gud er almægtig (dette begrebet er ikke entydigt). Ganske vidst er der gennem tiderne mange mennesker - under nazismen mange jøder - der mistede deres tro på Gud, da de erfarede verdens ondskab i den helt store grænseløse destruktionsudgave. Men så besynderligt det end umiddelbart kan lyde, så kommer ondskaben i verden paradoksalt nok fra selve menneskets bevidsthed, for det er bevidtheden der gør det muligt for mennesket at skelne mellem ondt og godt og dermed også af forskellige, ofte uransagelige grunde at vælge det onde. Det er fuldstændigt afgørende for al refleksion om den menneskelige adfærd at forstå at mennesket i naturen er ene om at kunne handle ondt. Dyr handler altid af rent instinkt, og selv rovdyr har ikke andre muligheder. Men mennesket har en valgmulighed - og hvis det i en konkret situation ikke forstår at vælge det gode, handler det forkert. Det følger ikke det indre psykiske krav om overvægt af det gode i livet. Og det allerværste er naturligvis at det kan gøre det onde systematisk og endda bilde sig ind at det dermed gør det gode. Mange diktaturer af både verdslig og religiøs art har således begrundet deres frygtelige ondskab med at ville frelse 'folket' eller 'menigheden' fra det der var værre!



Mikael Rothstein udbasunerede for nylig i sin klumme den uforgribelige sandhed at "guderne findes, fordi magtfulde mennesker siger det" - og det afslører med én eneste sætning hans totale uvidenhed om hvilken rolle det underbevidste og irrationelle spiller i menneskelivet og kulturen.

Rothstein påpeger den ubestridelige kendsgerning at mennesker fødes med anlæg for at lære forskellige ting. Men allerede når han skal uddybe dette, demonstrerer han den nævnte uvidenhed ved at sammenligne de religiøse processer med de kognitive processer der har med indlæring af sprog at gøre. Alle mennesker kan formentlig opdrages til at være religiøse (eller ikke være det), hævder han, og derfor er det for ham den opdragende generation som har magten til at videregive en religiøs tradition. Men dybdepsykologisk set fødes vi med mytiske forestillinger om guder og djævle, engle og dæmoner, ildsprudende drager og voldsomme kampe på liv og død - samt ikke at forglemme skabende guder der så at sige ryster enorme kloder ud af ærmet (som Michelangelo viser det i sit berømte billede af skabelsen). Og hvor kan man nu vide det fra, når børn fra fødslen ikke kan tale om det? Jo, det véd man såmænd fra drømme, som alle mennesker har fra det ligger i moders liv. Og de bliver naturligvis med årene tillæmpet erfaringen fra den reelle ydre verden, men de oprindelige, voldsomme og undertiden frygtindgydende forestillinger (som går igen i alle mareridt), kan genopleves i stærkeste og allerdybeste form under påvirkning af stoffer, herunder det kraftigtvirkende lsd (der i sin tid netop blev forbudt fordi risikoen for fremkost af deciderede psykoser var for stor). En af dem der eksperimenterede med det var psykiateren (og ateisten) Erling Jacobsen der har redegjort for erfaringer i bogen "Godt og ondt" (1983) og som forstod den fulde etiske dimension af sagen og udarbejdede en konsistensetik.

Når Rothstein hævder at vi opdrages til at være religiøse (eller ikke være det, som der står i parentesen), så er det lodret forkert. Vi fødes nemlig til at have mytiske forestillinger, og det er disse der indgå i alle religioners og kulturers kult, ritualer, etik og æstetik og samfundssyn. Og når og hvis de udvikler sig til etiske, filosofiske og deciderede magtmæssige systemer træder der naturligvis sociale processer ind der har med kognitiv indlæring og endda ofte i nyere tid (hvor skriftsproget er komme til) har med systematisk indlæring af doktriner at gøre. Etablerede religioner er derfor - som Rothstein også får sagt - altid noget der overdrages fra menneske til menneske, eller fra generation til generation. Men når han hævder guderne kun findes, fordi netop den slags videregivelse af sprog, forestillinger og handlinger finder sted, tager han grueligt fejl. Han ser rent kognitivt og sociologisk på sagen, og det dur ikke. Det er helt i orden at han bruger det meste af sin tid og energi på at afsløre det magtmisbrug der gør sig gældende overalt hvor der er religiøse eller ideologiske systemer der bruger såvel absolutte dogmatiske sandheder som absolutte magtorganer og -hierarkier i deres imperialisme; det er der altid brug for, men hans konkusioner bliver lodret forkerte, når han udtaler sig om religion som generelt fænomen.

Dette ses også af en anden af hans klummer, hvor Rothstein hævder at guder som regel er genstande; de er væsener man kan se, høre, røre ved og måske endda spise. Og så har de næsten altid menneskeform. Eksempelvis talte pave Frans i sin juleprædiken meget aktuelt for en større omsorg for verdens flytninge. Men han understregede budskabet ved at omfavne, kærtegne og kysse en porcelænsfigur som gjorde det ud for Jesusbarnet der i den kristne forestillingsverden er den nyfødte menneskegud. Og som pave opfatter Frans sig selv som stedfortæder - ikke for dette uskyldige barn, men for den opstandne frelser som ifølge både den katolske og protestantiske trosbekendelse skal komme og dømme verden på dommens dag....

Rothstein forklarer det hele med hvad han kalder mere eksotiske hjørner af religionshistorien, nemlig med at guderne også er konkret til stede i hinduistisk kult og i hellinistisk-romersk hedenskab. I kristendommen holder man nadver ved at spise brød og drikke vin der henholdsvis symboliserer Kristi legeme og blod. Guder er altså næsten altid genstande, figurer eller malerier.



Igen kan man nøjes med at påpege at Rothstein ikke fatter en brik af hele den underliggende psykologi. Den menneskelige verden er varm og levende. Absolut kolde og døde genstande findes egentlig ikke som andet end postulater i rationelle hjerner. Almindelige mennesker opfatter fra første færd ting som virkelige og levende fordi de virker i samspillet - og derfor er der intet mærkeligt i at guderne har menneskeform, at figurer og malerier kan besidde en form for hellighed eller at man på forskellige vis værner om de afdøde med særlige ceremonier, gravsteder og erindringer. Det går først galt, når man hopper på materialismens nymodens galmandsidé om at den kolde materie er basis for alt, inklusive livet og den grønne klode vi lever på. Mens sandheden er at vi er ude af stand til at finde en objektiv videnskabelig forklaring på såvel verdens som livets, menneskets, religionens og sprogets opståen.

At det står lige så sløjt til med oplysningsniveauet i folkekirken og den danske teologi, skal jeg vende tilbage til. Her skal afslutningsvis blot understreges det dybt beklagelige forhold at alt for få mennesker i dag forstår at religion er et emergent nyt fænomene i den biologiske udvikling og derfor heller ikke forstår hvor vigtigt det er at gøre op med hele den forvirring som humanister, teologer og medier er med til at skabe netop i en tid der har de største eksistentielle udfordringer vi overhovedet kan forestille os: kampen for at forstå tilværelsen som en helhed og kampen for at værne den som en varm og levende helhed. I denne kamp må vi gøre op med både alle der misbruger religion til magtpolitik og alle der vildleder folket med kognitiv psykologi og sociologi eller med tro på fremskridt og digitalisering.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse  (25.2.18)
Lys over landet, folket og eksistensen  (1.5.15.) Kristendommens håbløse modsætninger nødvendiggør et skarpt opgør  (24.12.17.)
Hvorfor skal unge mennesker bekræfte en meningsløs trosbekendelse?  (5.5.17.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid



Konsistens-etikken  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag

Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)

Har psykologien og terapien brug for samfundskritik?  (25.08.17.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)



Hvad er den umiddelbare realitet for en størrelse?  (20.12.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Humanioras og humanismens dybe aktuelle krise  (6.9.15.)
Humanioras eksistenskrise er selvforskyldt  (12.10.14.)
Gives der slet ikke nutidig og progressiv eksistensfilosofi?  (16.10.13.)
Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)

Kierkegaard og Karl Marx hang fast i dualismen mellem ånd og materie  (09.5.13.)
Dynamisk komplementaritet  (23.8.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Hvad skal vi med myte, kult og religion?  (10.4.11.)
Hvad skal vi med rationalitet og videnskab  (5.4.11.)
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet  (13.1.11)

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Artikler om Eksistens
Artikler om Etik
Artikler om Religion
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal