JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eksistensoghelhed

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.10.13. (Ugebrev)

Gives der slet ikke nutidig og progressiv eksistensfilosofi?

Bjørn Bredal har i Politiken moret sig godt og grundigt over - med henvisning til en artikel i Magisterbladet - at kunne konstatere at folk som Niels Bohr ikke ville have en chance i vore dages videnskabelige verden. For den geniale fysiker vi i år fejrer for den atomteori i 1913 der førte til kvantemekanikken og en ny måde at tænke på, han gik i perioder og tænkte uden at publicere noget. Han ville i dag blive spottet og fyret for at være 'nulforsker' ud fra reglen: Publicér noget uafbrudt eller forsvind og gå til grunde.

Bohr var en langsom læser og tænker der med Einsteins ord nærmest famlede sig frem på sin specielle intuitive måde. Og det dur jo ikke dag, hvor enhver offentligt ansat forsker meriteres på de artikler han får offentliggjort i særligt strenge, videnskabelige tidsskrifter hvor alt kontrolleres af akademiske kolleger før det kommer på tryk. Det er angiveligt en mekanisme der skulle sikre kvalitet, men da en artikel der går ud over det gennemsnitlige ikke anerkendes af de højfornemme bedømmeres laug, er realiteten at mekanismen virker konserverende.

Bredal siger uden omsvøb, at almindelige danske akademikere i vore dage opdrages, disciplineres og tilskyndes til at være almindelige, kedelige og uorginale, men naturligvis flittige, dydige og produktive mennesker. Alting skal desuden foregå i netværk, som sliber forskernes fagligheder ned til tværfaglige almindeligheder eller i naturvidenskaben til ekstrem specialisering. Ingen har tid til som Bohr at gå og filosofere over, hvad det hele i grunden går ud på i det store perspektiv. - Eller som en videnskabshistoriker meget problematisk formulerer det i den nævnte artikel i Magisterbladet: Bohr og enkelte andre knyttede fysikken sammen i et bredere filosofisk perspektiv. "De var naturfilosoffer", og det er "en betegnelse der har en sær arkaisk klang i moderne fysik".

Som komplementær helhedsrealist kan undertegnede nikke genkendende til Bredals ironiske betragtninger over vore dages akademiske leverandører til tidsskriftartikler og phd-afhandlinger der intet andet formål har end at dokumentere skribentens beherskelse til mindste detalje af de inden for hvert fag anerkendte metoder, citations- og kildehenvisningsregler og som derfor nødvendigvis må blive konserverende, eftersom nytænkning og banebrydende forskning altid går ud over gammel, anerkendt lærdom og metode. Og jeg kan fuldt ud tilslutte mig den opfattelse at det er en katastrofe for den ægte forsknings frihed at meriteringssystemet og netværkssyndromet har grebet om sig i et sådan omfang, at det er umuligt at gøre karriere uden at bøje sig for middelmådighedens standardisering.

Men når det er sagt, må der protesteres mod at gøre Niels Bohr til naturfilosof, for ganske vist kan man bestemme naturfilosofien som en gren af filosofien der beskæftiger sig med naturen i bredeste forstand og derfor i gamle dage dækkede både naturlæren og metafysikken. Men naturvidenskaben løsrev sig jo netop i 1700-tallet mere og mere fra metafysikken. Først i romantikken blev den igen i nogle tilfælde en naturfilosofi der forsøgte at forene naturbetragtningen med åndsbetragtningen. Elektromagnetismens intuitive opdager H.C. Ørsted skrev et filosofisk arbejde han gav titlen 'Ånden i naturen', og marxismens Friedrich Engels afhandling om 'Naturens dialektik' kan ses på samme måde. Og her må det siges klart og tydeligt, at der nok hos Niels Bohr var en yderst bevidst interesse i at se fysikvidenskaben i et stort erkendelsesteoretisk perspektiv, men til gengæld ingensomhelst tilbøjelighed til metafysik. Det er simpelthen vildledning at tage ordet naturfilosofi i munden i omtale af Bohr. Det svarer faktisk til at følge den strøm af hans modstandere der uden at blinke med øjnene hævdede at Bohr ikke var realist - jf. artiklen Modstanden mod komplementaritetssynspunktet.

Jernesalts komplementære helhedsrealisme holder sig langt væk fra metafysik netop fordi den er komplementær i bohrsk forstand ved totalt at bestride muligheden af en logisk syntese mellem naturvidenskabelige betragtninger og eksistensfilosofien. Den står dermed i direkte modsætning til al holisme af den art som som bl.a. andre fysikere som David Bohm og Fritjof Capra dyrkede og som de facto indebærer en sammenblanding af videnskab og religion. - Jf. artiklerne Holismen en umulighed i dag og H.C. Ørsteds dristige, men umulige naturfilosofi. - Holismens grundfejl er at den slet ikke har fået fat i at videnskaben er analyserende, opsplittende, årsagssøgende og reduktionistisk, i og med at den beror på de sekundære psykiske grundprocesser, mens eksistensskabelsen er intuitivt samlende, helhedssøgende, meningsgivende og fremadrettet og helt og holdent beroende på de primære processer. Og de to slags psykiske grundprocesser kan absolut ikke forenes i et og samme logiske system. Til gengæld kan de mageligt fungere ved siden af hinanden, som de vitterligt også gør hos alle mennesker der ikke er totalt spoleret af intellektualisme. Vi er nemlig alle mennesker af kød og blod med sjæleliv og åndsliv. Naturen og ånden kan slet ikke skilles i det enkelte menneske - uden at alt forstyrres og forvrides.

Det springede punkt i vore dages kulturkrise er slet ikke om vi skal vælge mellem solid naturvidenskab, der bygger på systematisk og konsekvent brug af de psykiske sekundærprocesser med alle deres begreber og sondringer på en ene side, og en diffus naturfilosofi eller metafysik der vil bygge en skrøbelig og farlig bro af ler mellem ånd og videnskab på den anden side, men derimod i at få skabt en nutidig og progressiv forståelse for hvordan man får den solide, middelbare naturvidenskab til at fungere og udfolde sig optimalt ved siden af en direkte og umiddelbar føling med eksistensens sammenhæng, helhed og mening på en sådan måde at helhedssynet altid bevarer overvægten uden at kontrollere, censurere eller blokere analysevirksomheden.

Det er i mine øjne slet ikke noget problem, ja ikke engang en kunst, hvis man sætter sig ordentligt ind i de to slags psykiske grundprocessers specifikke og uforenelige funktioner, og samtidigt begriber at det er sekundærprocesser der muliggør den praktiske tilpasning til den fysiske virkeligheds hårde kendsgerninger, men primærprocesserne der muliggør en stedsevarende og nødvendig opretholdelse af mening og sammenhæng i den fremadrettede og uforudsigelige eksistens.

Men jeg kan jo gang på gang ved læsning af artikler fra videnskabsjournalisters side eller ved diskussioner med rationalister konstatere at folk overhovedet ikke kender grundprocessernes, konsistensetikkens eller den psykiske kernes eksistens og funktion - og derfor lader sig forføre af videnskab og fremskridtstro til at fordømme det åndelige liv som primitiv overtro, ja, endog benægter eksistensen af sjælen og det kollektivt ubevidste, skønt de er umiddelbart konstaterbare. Flertallet frygter i dag det irrationelle, og det er hovedårsagen til at akademikerne og deres disciple tyer til metodegalskabens, specialiseringens og den gensidige meriterings åndløse og bedøvende beskæftigelse. Og dette er igen grunden til at man nøgternt set bør se med største skepsis på den påstand at systematisk akademisering af ungdommen automatisk skulle føre til en højnelse af oplysningsniveauet, en forbedring af konkurrenceevnen og en befordring af lykken. Den fører for 70 % vedkommende kun til at de åndløse mennesker der kommer helskindet igennem uddannelsessystemet ved at føje sig for systemet blot får højere lønninger end dem der ikke gør det.

Det er noget ganske andet og vitalt at anerkende videnskabsindstillingen og ånds- eller eksistensindstillingen som ligeberettigede, men uforenelige, dvs som komplementære i bohrsk forstand - og derud fra begynde at forstå at årsagssøgende, reduktionistisk og analyserende metoder ikke i sig selv gavner menneskers bestræbelse på at få eksistensen som sådan til at hænge sammen og give mening. For denne eksistentielle bestræbelse er fremadrettet, ikke-deterministisk, ikke-reducerende, samlende og sågar fortryllende. Den fører til at menneskene bliver hjemme i tilværelsen og til stadighed drager omsorg for overvægten af det gode i livet i stedet for at løbe efter penge, status, karriere og underholdning eller være med på den sidste mode i sundhedsdyrkelse, livsstilseksperimenter og kommunikationsmuligheder.

Det er på eksistensskabelsens opgave Jernesalts filosofi arbejder - og derfor skal det ved den nært forestående afslutning på hjemmesidens aktiviteter med en afsluttende højsang om eksistensen - understreges at naturfilosofi i Ørsteds, Bohms eller Capras og mange ligesindedes forstand er et håbløst reaktionært forehavende, men at man ikke heraf kan slutte at det er håbløst at få oplysningsniveauet op på et helt nyt, emergent og progressivt niveau der overvinder århundreders fatale kløft mellem ånd og materie, eller mellem helhedsfilosofi og naturvidenskab. Det kræver ene og alene at man bruger det bohrske komplementarietssynspunkt i kombination med dybdepsykologiens sondring mellem de stabile, men vage følelser og forestillinger på den ene side og de intense, men til gengæld ustabile følelser og forestillinger på den anden side.

Eksistensen er fremadrettet, grænsesprængende, samlende, meningsfuld og givende i kraft af kombinationen mellem naturvidenskaben, sjælelivet, psykologien, konsistensetikken og kunsten, musikken samt humoren.

Men så langt er hverken Bjørn Bredal eller den videnskabshistoriker han citerer kommet i deres tænkning. De sidder uhjælpeligt fast i gamle fordomme og gamle skillelinjer.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Dynamisk komplementaritet (23.8.12.)
Erkendelsens forudsætninger(12 afsnit om 'Den komplementære helhedsrealisme')
Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Hvad er virkelighed? om Niels Bohr og Københavnerfortolkningen (20.12.04.)
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Holismen en umulighed i dag
H.C. Ørsteds dristige, men umulige naturfilosofi

'Jernesalts 2009-filosofi'
Konrad Lorenz' kulturopgør (biologen Konrad Lorenz' filosofi)
Vilh. Grønbechs kulturopgør (religionshistorikeren Vilh. Grønbechs eksistensforståelse)
De psykiske grundprocesser
Kan moral begrundes?

Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)