JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - sende17haab

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.4.17.

Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen

I fortsættelse af artiklen den 14. april skal vi her ser på det mærkelige psykologiske fænomen der hedder håb og som på sin vis slet ikke kan fjernes fra forståelsen af selve fænomenet liv.

Atomfysikeren og filosoffen Niels Bohr oplevede i sin opvækst som søn af fysiologen Chr. Bohr på nærmeste hold striden mellem den filosofiske retning der hed determinismen og den der hed vitalismen, for det var ud fra den ensidige tro på årsagsloven temmelig vanskeligt at acceptere det karakteristikum ved livet at det i hvert af og til syntes at trodse årsagsloven ved at skabe noget nyt. Det kunne se ud som om der gjorde sig et livsprincip gældende der gjaldt et fremtidigt mål. Den logiske uforenelighed mellem synspunkterne var indlysende, men realiteterne synes ikke at kunne afvises blankt, så overvejelserne over denne specifikke modsætning var med til siden at bane vej for Niels Bohrs generelle komplementaritetssynspunkt: man må kunne acceptere to indbyrdes uforenelige forklaringer på et fænomen, hvis de begge er berettigede. Man skal blot én gang for alle bryde med Kants skarpe dualisme.

Bohr fastholdt for sit eget vedkommende at håb var et essentielt kendetegn ved livet. Og da synspunktet ikke kan siges at have naturvidenskabeligt belæg, når det indfører et udpræget psykisk og subjektivt fænomen i betragtningen, så er det indlysende at Bohrs komplementaritetssynspunkt i realiteten accepterer psykiske fænomener som faktorer i naturhistorien ved siden af de fysiske.

Dette er også hvad den komplementære helhedsrealisme gør, og denne kan vel at mærke også pege på den fornuftige grund til at gøre det, nemlig at vi mennesker siden bevidsthedens opdukken i den biologiske udvikling er i besiddelse af to tilgange til virkeligheden, nemlig (1) den indre og intuitive tilgang som vi alle er født med og som er uden begreber og sondringer, og (2) den sanselige tilgang til det ydre som er knyttet til håndgribelige genstande og sproglige benævnelser på ting og begreber samt logik og sondringer. Primærprocessen rummer al erfaring af helhed, orden, mening, kvalitet og sammenhæng. Sekundærprocessen sørger for tilpasningen til den praktiske verden og dens gøremål og nyttehensyn. Vi kan veksle nogenlunde frit imellem de to tilgange, men meningen får vi altid fra primærprocesserne, og nøgternheden altid fra sekundærprocesserne. Kunst, musik og religion tilhører primærprocessens område. Produktion, økonomi, politik, filosofi og videnskab det andet område.

Håbet i verden flugter nøje med bevidstheden og friheden: Har vi overhovedet et frit valg, vil vi vælge det i vores tilværelse der er forbundet med håb. Havner mennesket i krig og ødelæggelse eller i naturkatastrofer, håber det på overlevelse. Havner det i hungersnød, håber det på mad og regn. Havner det i en koncentrationslejr, håber det på friheden. Havner det i et diktatur med systematisk undertrykkelse, håber det på diktaturets fald, Og havner kvinderne i mandsdominans og undertrykkelse, håber de på befrielse og ligeberettigelse.

Den menige tysker under 2. verdenskrig håbede på nazismens omstyrtelse. Den menige russer under sovjetstyret fra Stalin til Breshnjev, håbede på systemets fald. Den menige polak under sovjetstyret skabte Solidaritetsbevægelsen, hvis leder gik "Håbets vej". Han blev støttet af den polske pave der skrev om "Over Håbets tærskel". Alt "arabisk forår" i nyere tid håber på de muslimske diktatorers og de islamistiske tyranners fald.....

Der er ingen ende på håbets udtryksmuligheder eller manifestationer i en verden fuld af ufred, krig, ødelæggelse, undertrykkelse, magtsyge og systematisk løgnagtighed og vildledning gennem de moderne medier der kaldes 'sociale' for at narre godtfolk.

Håbet kan man finde alle steder, men det er ganske opmuntrende at også en nylig og endnu ikke afsluttet kæmpestor tysk meningsmåling om de 18-34 årige mennesker fra mere end 30 europæiske lande har dokumenteret en udbredt tro på fremtiden - på trods af samme undersøgelses påvisning af fundamental mistillid til de politiske ledere. Sinus-instituttet har spurgt ikke mindre end en million unge mennesker - og fortsætter undersøgelsen et halvt år mere. Oversigter og detaljer kan læses på www.generation-what.de (både på tysk og engelsk).

Kun én procent af de spurgte havde fuld tillid til politik. 71 procent havde ingen tillid. Den yngste aldersgrupper (18-19 årige) har dog større tiltro end gennemsnittet. Men uddannelsen spiller også ind: Mens kun 25 % af de lavestuddannede har tillid til politik, gælder det 41 % af de højstuddannede. - 78 % af de adspurgte havde ikke engageret sig i politik. 42 % kunne dog forestille sig at ville gøre det.

Med hensyn til de religiøse institutioner havde halvdelen af de adspurgte - uafhængigt af køn, alder og uddannelse - overhovedet ingen tillid. 34 % havde heller ikke haft det tidligere. Kun 2 % havde fuld tillid.

Og hvad angår medierne havde 3 % fuld tillid. 28 % havde mere eller mindre tillid. 40 % var skeptiske, 25 % havde ingen tillid!

Men disse tilkendegivelser modsvares af en trods alt ret generel optimisme: 55 % af de adspurgte gav udtryk for optimisme med hensyn til fremtiden. Mod 43 % der var pessimistiske. - Mindre end 10 % procent udtrykte fuldstændig optimisme og 10 % andre fuldstændig pessimisme. Om det europæiske projekt var kun hver sjette tilhænger af brud med EU.

Hvor galt det end står til, og hvor ringe tillid flertallet end har til de politiske ledere, religiøse institutioner og medierne, så vedbliver den europæiske ungdom at have en tro på fremtiden der bekræfter håbet som et kendetegn ved den menneskelige eksistens der modsiger den fatalistiske determinisme.

Liv er et biologisk fænomen der i vor enklave af universet går imod entropien og imod termodynamikkens lov om varmedøden.

Liv er som en dansk biolog engang har sagt: vedvarende eksistentiel tilblivelse imod sandsynligheden.

Peer Sendemand

Peer Sendemands rubrik: Klik

Henvisninger:

Ufred i verden er normaliteten (14.4.17.)
Historiens skæve gang i frihedens og transcendensens lys (4.9.12.)