|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.3.17.Hollands valg overraskede ikkeOpmærksomheden omkring parlamentsvalget i Holland den 15. har været stor af to grunde: 1) mange ser en højrenationalistisk trend i Europa og USA og 2) den tyrkiske præsident Erdogan har i godt en uge rettet en fuldstændigt vanvittig kritik af Holland og Tyskland, fordi disse to suveræne stater har forhindret Tyrkiet i at eksportere Erdogans egen valgkamp til dem. Det sidste punkt har stødt så mange almindelige mennesker i begge lande (og Europa iøvrigt) at det måtte give bagslag. Den hollandske regeringschef Mark Rutte og hans parti det liberal-konservative VVD holdt skansen som landets største parti og som leder af den kommende koalitionsregering. Der var høj valgdeltagelse og generelt stor tilslutning til de etablerede EU-venlige partier. Men hvad højrenationalismen angår, slog den ikke igennem som sådan. Der blev derimod markeret en nationalistiske drejning, men den eneste virkelige højrenationalistist i landet, Geert Wilders, fik et skuffende resultat. Hans Frihedsparti gik nemlig nok fem mandater frem, men det kom ikke i nærheden af VVD's procentandel. Det fik kun lige godt 13,1 % mod VVD's 21,2. Det indtog også den andenplads som den socialdemokratiske regeringspartner hidtil havde indtaget, men det skyldtes at dette parti fik et gevaldigt hug. Partiet røg helt ned på syvendeplads og mistede 29 af 38 mandater! Valget fik over 80 % valgdeltagelse og havde et hav af partier og en uoverskuelig stemmeseddel, og det gav følgende mandatfordeling, når vi ser bort fra de allermindste partier: VVD (Rutte) 33 (mod 38 i 2012)PVV (Wilders Frihedsparti) 20 (15) CDA (Christdemokraterne) 19 D66 (Demokratisk parti - svarende til de radikale) 19 SP (Socialistpartiet) 14 GL (Groene Linke med den karismatiske og unge Jesse Klaver som leder - med SF som søsterparti) 14 (4) PvdA (Arbejderpartiet) 9 (38) CU (Kristen Union) 5 5 andre, mindre partier, herunder 'Partiet for dyr' fik tilsammen 17 mandater af Andetkammerets ialt 150 pladser. Rutte kaldte onsdag aften resultatet et "nej" til dårlig "populisme". "Vi ønsker at fastholde vores kurs – sikker og stabil og fremgangsrig," fortsatte han storsmilende og synligt lettet til en jublende sal af partimedlemmer. "Der er nu lukket ned for fortællingen om, at 2017 bliver året, hvor befolkningerne i Europa tager magten igennem populistiske partier," sagde Claes de Vreese, politisk analytiker ved Amsterdam Universitet. "Selvom Wilders er gået frem og stadig vil være en faktor i hollandsk politik, så blev der ikke tale om den revolution, som han havde lagt op til i et samarbejde med Marine Le Pen, leder af Front National i Frankrig, og Frauke Petry, leder af Alternative für Deutschland i Tyskland. Realpolitisk vil Wilders være ligeså isoleret, som han var det inden valget". Lettelsen var da også tydelig at spore i strømmen af tweets fra Europas hovedstæder. "Holland, oh, Holland. Du er en helt," tweetede stabschefen for den tyske kansler, Peter Altmaier, ovenud begejstret. Den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, konkluderede at "anti EU-højrefløjen tabte i det hollandske valg." Den franske præsident, Francois Hollande, skrev, at Rutte havde vundet "en klar sejr mod ekstremisme." Wilders erkendte i aftes, at resultatet ikke var, hvad han havde håbet. Den anti-islamistiske leder, der havde lovet at ville trække Holland ud af EU, endte med have 13 mandater færre end Ruttes liberale parti. Trods en fremgang på fem mandater slog han heller ikke sin egen rekord fra 2010, hvor partiet opnåede 24 mandater. Og i de kommende forhandlinger om at danne en regeringskoalition ventes han at blive sat uden for indflydelse. Rutte har på forhånd udelukket at ville samarbejde med ham. Ikke desto mindre forsøgte Wilders at lægge et fordelagtigt skin over resultatet. "Vi var det tredjestørste parti. Nu er vi det næststørste parti. Næste gang nr. 1," tweetede han torsdag morgen. Da der skal mindst 76 mandater til at danne en stabil regering, er det ikke sikkert af Rutte kan klare sig med fire partier. Måske skal der et femte med - og derfor er Kristen Union med sine 5 mandater taget med i ovennævnte opstilling. Der forestår langvarige og vanskelige forhandlinger, for de vigtigste partier kan enes om mange ting, men står langt fra hinanden i andre spørgsmål. Men forhandlinger af den art er man vant til i Holland. Og Rutte er en rutineret forhandler. Det største problem bliver nok at to af de partier der kan komme på tale, Christdemokraterne og De Grønne, utvivlsomt vil være betænkelige ved at gå ind i en koalitionsregering hvor de ikke får mange mærkesager med sig. Det er altid skræmmende for et parti at gå ind i et decideret regeringssamarbejde, hvor de enkelte partier kun får ministerposter og indflydelse efter størrelse, men i princippet skal være loyale over for hele regeringsgrundlaget ved bl.a. at undlade at markere egne synspunkter. Dette dilemma har vi set mange eksempler på i Danmark. Det er noget Socialdemokraterne i Tyskland har lidt under i flere år i koalitionen med Merkel. Og det er i Holland noget Socialdemokraterne i sandhed måtte bøde for forleden. Kritikken er forlængst begyndt at vælte ned over den arme formand Lodewijk Asscher der kun har siddet på posten i få måneder. Men som del af regeringen i længere tid har han og partiet måttet være med til meget upopulære nedskæringer af hensyn til den overordnede økonomi. Men det altafgørende i bedømmelsen af den politiske situation i Holland turde være at Geert Wilders er en charlatan. Med sin påfaldende store hvide manke, de hårde udmeldinger mod islam og muslimerne samt samme store forkærlighed for de korte meldinger på Twitter som hos USA's Donald Trump er Wilders en gøgler og skryder, der forstår og nyder at vække opmærksomhed, men ikke synes at have noget seriøst ønske om at få indflydelse på den hårde parlamentariske politik som de øvrige partier trækkes om. Wilders har faktisk ikke noget egentligt parti eller nogen egentlig partiorganisation. Han snakker nok om samarbejde med de andre partier, men det forbliver ved snakken, for han har ikke noget eller nogen at byde på. Han ville ikke være i stand til at finde en meningsfælle der kunne fungere som minister i en regering. En en sådan personage kan man ikke fortænke seriøse partiledere at gå udenom. Han kan hverken sammenlignes med Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet i Norge eller Front National i Frankrig der alle er i stand til at deltage i politisk arbejde på lokalt plan og når muligheden foreligger også på regeringsplan. Hvad Geert Wilders har kunnet i den forløbne valgkamp er at påvirke den politiske debat effektivt. Og her kan man for så vidt godt tale om at han har sejret, men man skal ikke glemme at der siden Merkels omstridte åbning af EU's ydre grænser i september 2015 overalt i EU er kommet gang i en seriøs debat om indvandring og flygtningekrise. Der er meget tabu omkring spørgsmålene længere - og fremfor alt er der ingen partiledere med respekt for sig selv og deres vælgere der længere tør se bort fra vælgernes bekymringer for nationale interesser og nationale værdier. Seniorforskere René Cuperus har pointeret, at såvel det hollandske som de skandinaviske velfærdssamfund bygger på en stiltiende kontrakt om at man skal arbejde, hvis man kan, anerkende andres synspunkter, respektere andres frihedsrettigheder - og ikke mindst tilpasse sig de almindelige normer. Og til disse hører at anerkende kvindernes frigørelse og de homoseksuelles rettigheder - og lade være med at skjule sig i en burka. Og en anden forsker (Chris Aalbert) påpegede allerede før valget at Wilders nok får relativt mange vælgerne fordi han tør tale om de problemer som indvandringen og multikulturalismen har ført med sig. Men disse vælgere ville helst have at de etablerede partier tog fat om problemerne. En stemme på Wilders er derfor en besked til de regerende partier! - Det er udmærket set. Og valget har faktisk også bekræftet at det er sandheden. Idet man samtidigt lige skal have med i billedet, at etablerede partier allerede har forstået beskeden og taget emnerne op. Forfatteren og redaktøren Geert Mak har i et interview betegnet Geert Wilders som en brandstifter a la den amerikanske senator Joseph Mc Carthy der i 1950'erne satte USA på den anden ende med groteske påstande om systematisk kommunistisk infiltration af hele administrationsapparatet i landet. Rene sympatier med kommunisterne kostede forskere og kulturpersonligheder deres job. Det er derfor en dårlig sammenligning, for Geert Wilders advarer mod en reel omformning af de europæiske landes dybe kulturelle karakter og sammenhængskraft gennem "nyttige idioters" misforståede tolerance over for islamisternes (og Erdogans) grove udnyttelse af vores tolerance og frihedsrettigheder. Geert Mak kan med rette påpege at Holland modsat fx Danmark ikke længere er et homogent land, men bl.a. via indvandring af 400.000 indonesere efter 2. verdenskrig forlængst har ændret karakter og er fortsat med dette de seneste 20-30 år som følge af indvandring af hundred tusinder muslimer. Folk har til en vis grad vænnet sig til denne kraftige indvandring, men selv Mak kan ikke komme uden om at det medfører en betydelig utryghed; jo større utryghed, jo større indvandrernes fremmedartethed er. Og han kan heller ikke kalde det ubegrundet at det vindende liberale regeringsparti i sit partiprogram efter Maks optælling bruger ordene "hollandsk" eller "typisk hollandsk" 361 gange! Geert Mak tilslutter sig den hollandske dronning Maxima der som prinsesse engang hævdede at "hollænderen" som sådan slet ikke eksisterer. For Holland består af en række identiteter. Og det har de da lov at mene, men Mak kan trods alt ikke se bort fra at værdidebatten netop fylder så meget, fordi den stærke globalisering og den ensidige markedstænkning har gjort alt til et spørgsmål om tal, produktion og bundlinieresultater. Dette gælder også toppen i EU - og derfor kan det godt være at der ikke uden for Storbritannien kan skabes flertal for EU-exit, men til gengæld heller alrig kommer ro omkring EU's udvikling, sålænge eliten i Bruxelles bliver ved med at arbejde for ensretning og harmoni og undsige de nationale forskelle, for det er dem alene der kan give borgerne en sund følelse af at høre hjemme et sted. I virkeligheden er hele spørgsmålet om højrenationalismen som trend en afsporing af debatten om at gøre nationalstaterne til et rigtigt hjem for alle, et hjem hvor den gensidige tillid hersker som noget helt selvfølgeligt, og hvor det er et lille fåtal der bryder tilliden. Det er et trick at bruge ordet 'højrenationalisme' mod alle der ser værdier i nationalstaterne og deres egenart. Det er slet ikke den ekstreme nationalisme med vægt på fortiden og længsel efter gamle dages påståede harmoni der er vejen frem. Det er derimod den nationalfølelse der råder på midten af det politiske spektrum og som er åben, progressiv og fremadvendt. Den står ikke i modsætning til internationalt samarbejde, reguleret markedsøkonomi eller udveksling af kompetent arbejdskraft, men den står i modsætning til globalismen og multikulturalismen som ideologier der ser konsekvent bort fra almindelige menneskers forankring i det de kender og har tillid til og som i stedet ser på produktion og vækst og universelle rettigheder som alle kan komme rendende og gøre gældende. Der skal være ræson i tingene - og muslimerne kan være lige så gode, flinke og dygtige som enkeltindivider de være vil. Det hjælper jo ikke hvis de inderst inde fortsat ser islam som den eneste sande religion og kultur eller som Erdogans tilhængere i Europa eller Islamisk Stats femte kolonne sammested forsøger at undergrave Europas mangeartede, men stadig sammenhængende kultur. I dette forsøg udnytter disse islamistiske kræfter de ledende europæiske politikeres manglende forståelse af sammenhængskraftens dybde og styrke og dens afgørende modsætningsforhold til juridiske definitioner og finesser. I denne værdikamp står folket over for en uforstående elite og er nødt til at tvinge eliten til fornuft med de midler der er til rådighed, herunder de frie demokratiske valg . Ejvind Riisgård Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Relevante artikler på Jernesalt: Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen> (10.2.17.) Status over året 2016 (29.12.31.) EU's politikere vil ikke være ved at krisen er dødsens alvorlig (19.9.16.) Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik (30.8.16.) Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal (7.8.16.) Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op (24.7.16.) Østrig lodret splittet ved præsidentvalget (27.5.16.) Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand (8.5.16.) Tolerance forudsætter både frihed og værn af frihed (30.4.16.) Barack Obama på afskedsvisit i et kriseramt EU (27.4.16.) Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire (16.4.16.) EU's aktuelle krise er selve den europæiske humanismes krise (28.3.16.) Terrorangreb mod EU's vildt pompøse, men reelt svage og kriseramte centralmagt (23.3.16.) Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU (19.3.16.) Fri os fra fortsat religiøs forvirring (16.3.16.) Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister (8.3.16.) EU ændres uundgåeligt, uanset Storbritanniens exit eller forbliven (21.2.16.) EU trækker magtesløsheden ud (10.2.16.) Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi (21.1.16.) Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln" (13.1.16) Status over året 2015 (31.12.15.) Det klare nej til mere EU-union må og skal respekteres af ja-partierne (7.12.15.) Sund fornuft at stemme nej til mere EU-union (28.11.15.) EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin (22.11.15.) Reaktionerne på den nye terror mod Europa skal ud over det militante og have fat i det eksistentielle (19.11.15.) Mordet på Theo van Gogh (14.11.04.) Hollands regering går af (20.10.02.) Mordet på en karismatiker (Pim Fortuyn) (2.6.02.) Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |