Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - trump18fn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.9.18.

Trump til grin på FNs generalforsamling

Tirsdag den 25. september gik USA's 45. præsident Donald Trump med meget afmålte skridt på talerstolen på FN's 73. generalforsamling og sagde i ganske roligt stemmeleje et par sætninger om at USA med ham i spidsen på mindre end to år har opnået mere end nogen anden regering i landets historie. Denne selvros vakte meget naturligt en del hånlatter i forsamlingen, og den reaktion havde Trump ikke ventet, sagde han med et stort smil. Men det er nu okay, tilføjede han og så sig tilfreds omkring i forsamlingen. Alt lige fra aktiemarkedet til verdensfreden er kun blevet bedre, fortsatte han.

Bemærkningerne viste sig kun at være optakten til hans hovedbudskab: Vores verden lider af et slemt tilfælde af tillidsunderskud. Troen på internationalt samarbejde er skrøbelig. Men Amerika styres af amerikanerne. Vi afviser globalismens ideologi, og vi tilslutter os patriotismens doktrin. - Og så kunne ingen være i tvivl om at Trump stod for et synspunkt der var stik modsat af det FN's generalsekretær Antonio Guterres i sin åbningstale nogle minutter forinden havde fremhævet som FN's bærende idé: troen på det internationale samarbejde.

Trumps synspunkt kan ikke komme bag på nogen, da han lige fra starten af sin tid som præsident er gået systematisk imod USA's hidtidige meget omfattende og kostbare engagement i det internationale samarbejde Han har som bekendt trukket USA ud af FN's klimaaftale, opsagt en international atomaftale med Iran, fjernet støtten til flere FN-organisationer, er draget i handelskrig med Kina og har undsagt hele verdenshandelsorganisationen WTO. - Er det altsammen bare udslag af mandens luner og mangel på diplomatisk takt? Nej, tværtimod er det vi har set i FN ifølge den neokonservative analytiker Robert Kagan ikke en midlertidig rystelse, men en ny retning i amerikansk udenrigspolitik, ja dybest set en tilbagevenden til en meget gammel tradition hvor USA er sig selv nærmest.

Trump understregede at USA altid vil sætte uafhængighed og samarbejde over globalt herredømme, kontrol og dominans. I direkte henvendelse til tilhørerne hed det: "USA vil ikke fortælle jer, hvordan I skal leve, arbejde eller bede. Det eneste vi ønsker er at I til gengæld respekterer vores suverænitet". - Trump fik dog også sat direkte fokus på USA's hovedfjende. Det er ikke længere Nordkorea og præsident Kim Jong-un (der går tilbage til Koreakrigen 1950-53), men Iran og præsident Hussain (der stammer fra Ayatollah Khomeinis forsmædelige gidseltagning af hele USA's ambassade i 1979). Hertil kommer endvidere Venezuelas præsident Nicolás Maduro der nu - efter Cubas Fidel Castro - står som socialismens uhyggelige førstemand på det latinamerikanske kontinent.



En dansk kommentator som professor i international politik Ole Væver påpeger at det i år var en mindre ildspyende version af præsidenten man fik at se. Sidste år var han mere offensiv; denne gang mere inviterende. Væver går så vidt som at kalde Trumps nye tale for 'filosofisk'. Suverænitet er ikke kun for USA, men for alle lande. Det skulle efter Vævers mening være en tankemåde der vil vække genklang hos både Putin og nationalister i EU. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen fandt talen nedslående. Den handlede om at Amerikas interesser går forud for alt andet. Og den tyske delegation skal have måbet da Trump udtrykkeligt langede ud efter tyskernes aftale med Putin om gasledningen gennem Østersøen. Den mente Trump ville gøre Tyskland mere afhængig af energiforsyningen fra Rusland.

Der er absolut intet 'filosofisk' eller eftertænksomt ved Donald Trump. Han taler ud af sit rene penge- og konkurrence-hjerte og sit dertil hørende patriotiske sind - der siger 'America first', men naturligvis har sindelaget det realpolitiske islæt i sig at han ikke forventer at andre lande vælger samme slogan. Men respekterer andre lande USA's suverænitet og patriotisme, så vil Trump respektere deres suverænitet og patriotisme. Først og fremmest vil Trump ikke have globalt herredømme, kontrol og dominans. Klarere kan det næppe siges, men det er udtryk for en utrolig forsimplet tankegang i vore moderne tider og komplekse verden.

Det kan ikke udelukkes at Trump bliver genvalgt som præsident i 2020, men uanset hvad så har han forandret USA's status som den vestlige verdens bannerfører. Som supermagt har USA under Trump fortsat den største indflydelse på verdens gang, fordi hans politik og initiativer uundgåeligt vil udløse reaktioner. Den populære forgænger Barack Obamas dyrt honorerede turneer (bl.a. til Kolding) med korte og banale budskaber af den art folk lapper i sig som fløde, gør hverken fra eller til. Europa og EU står over for den store og livsvigtige udfordring at finde sine egne ben, finde vej ud af krisen og finde frem til en holdbar videreførelse af vore særegne forestillinger om en kultur der er forankret i biologisk og historisk dybe og naturlige forudsætninger og samtidigt er rettet mod nyskabelsen af en eller anden fremtid der rækker ud over de gamle erfaringer ved at bruge indvundet nye indsigter. Europa kan ikke løse hele verdens store og stigende problemer ved at konkurrere med stormagterne endsige ved at pådutte andre lande og kontinenter sin egen livsstil og sine egne idealer som de fatale ideologier forsøgte i forrige århundrede. Den aktuelle befolkningstilvækst, de aktuelle klimaproblemer og de aktuelle flygtningestrømme kræver helt nye praktiske, teknologiske og etiske tiltag.

Det eneste der ikke dur i denne situation er forsimplede løsninger der blot viderefører gammelt patriarkalsk og mandschauvinistisk magtbegær, æreshensyn og storhedssyn ved at fastholde forældede dualistiske modsætninger som modsætningerne mellem følelse og fornuft eller mellem patriotisme og globalisme.



De aktuelle og alvorlige internationale problemer kræver naturligvis et fornuftig internationalt samarbejde i de eksisterende eller nyetablerede institutioner og organer, men effektive løsninger bliver ikke mulige uden at alle parter fuldtud bevarer realitetssansen og både sørger for at varetage rimelige nationale interesser og se i øjnene at mennesket som biologisk art ikke har suveræn magt over naturen og slet ikke er i stand til overhovedet at etablere en organisatorisk magtfaktor der kan bestemme verdens gang. Modstanden mod alle ideologiske forsøg på at danne en sådan har Trump intuitivt tilsluttet sig, men han er totalt blottet for enhver indsigt i at historiens gang dybest set er 'tragisk': Menneskeheden har på et halvt århundrede af ren og skær biologisk drift skabt teknologiske og økonomiske muligheder for en tredobling af verdens milliardbefolkning hvis følger i fødemæssig og klimamæssig henseende hverken kan styres af biologisk drift eller modsvares effektivt af tilkommende etisk drift. Menneskeheden kommer altid bagefter med et nødvendigt modsvar på følgerne af den driftsmæssige vækst - ikke fordi modsvaret skulle være deterministisk umuligt, men fordi det i tide ville kræve bevidst brud med selve den deterministiske tankegang. Og et sådant brud sker ikke selvfølgeligt. Den nødvendige indsigt kommer - ligesom sorgen - altid kun mod menneskets vilje. Og heri ligger det 'tragiske'.

Den gamle dualistiske modsætning mellem følelse og fornuft er utidssvarende, fordi vi intet fornuftigt kan foretage os uden at bruge både følelse og fornuft. Den egentlige modsætning enhver må kende er forskellen mellem stærk og intensiv følelse og fornuft på den ene side og vag følelse og fornuft på den anden, for de første er ustabile og de sidste er stabile - og de har derfor hver deres opgave og berettigelse. Men at tro at man man løse eksistentielle problemer uden at involvere stærke følelser er naivt.

Og derfor er det også let at se at man ingen vegne kommer med opstilling af en diametral modsætning mellem patriotisme og globalisme. For den sunde nationalisme er en stabil og relativt svag enhed af både følelse og fornuft, og den kan aldrig føre til en fanatisk og ensidig globalisme der ser bort fra al sund national følelse. Men omvendt udelukker den aldrig en sund form for internationalt samarbejde på et realitisk grundlag.

Vejen ud af dualismen hedder komplementær tænkning, og denne indebærer at man efterhånden vænner sig til at se modsætninger som ligeværdige og berettigede, selvom de er logisk uforenelige.

Og vejen ud af en forsimplet moral, der fx ensidigt taler for en blind lydighed over for magthaverne og myndigheder - eller omvendt anser individuel godgørenhed og barmhjertighed som moralens grundlag, hedder konsistensetik og den indebærer forståelse for at mennesket har en indre forpligtelse til på længere sigt at sørge for overvægt af det gode i livet, hvis det vil bevare sin psykiske konsistens. Her kommer alle fornuftige hensyn i betragtning og ikke kun de simple, biologiske eller økonomiske.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Trump til grin på FNs generalforsamling  (30.9.18.)
Trump fjerner sig systematisk fra EU og Nato  (18.7.18.)
Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU  (10.05.18.)
Aleppo er faldet, og det samme er den vestlige alliance  (17.12.16.)
Nordkorea på vej ind i moderniteten?  (2.5.18.)
Vestmagterne kan ikke stille noget op med Assad  (16.4.18.)
G20-mødet i Hamborg - mellem toppolitik og ekstrem vold  (12.7.17.)
Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)
Assad har brugt giftgas - Trump reagerer på forbrydelsen  (7.4.17.)
Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen>  (10.2.17.)
Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne  (21.1.17.)
Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)
Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden  (31.10.16.)
Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa   (31.7.16.)
Barack Obama på afskedsvisit i et kriseramt EU  (27.4.16.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Tolerance forudsætter både frihed og værn af frihed   (30.4.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)



Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Vurdering af det 20. århundrede
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Grønbechs metode
Konrad Lorenz' kulturopgør
Humormennesket Storm P.
Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal