JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - socdem18flygtninge

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.02.18.

Er socialdemokraternes nye flygtningepolitik humanistisk?

Landets største parti har under Mette Frederiksens formandsskab stået ret stabilt i meningsmålingerne omkring 26 % med enkelte hop nedad (23,7 i februar 2016) og enkelte hop opad (28,2 % i december 2016, 28,4 % i december 2017), men nu med stigende tendens og foreløbigt højdepunket på 29,1 % i februar i år. På det sidste har det hjulpet gevaldigt på rød bloks førerskab (52 % mod 48 %) at regeringspartiet Liberal Alliance er blevet så upopulært at det siden valget i 2015 er gået fra 7,7,% til 4,7 %, og at også Dansk Folkeparti har problemer med opbakningen så det på det sidste er gået markant tilbage fra 17,9 & til ca. 15 %. Men det ser skam også ud til at Socialdemokratiets eget helt nye udlændingeudspil har taget vælgere fra Dansk Folkeparti. Udspillet, som blev lanceret på en pressekonference mandag den 5. februar som realistisk og retfærdigt, er i hvert fald bemærkelsesværdigt, fordi det i realiteten viser at partiet har opgivet enhver illusion om at Danmark skulle kunne blive ved med at tage det store antal asylansøgere og flygtninge som flytningekrisen i 2015 har medført til og med 2017 og det store antal familiesammenføringer der kan forventes de næsten tre år - uden at det går ud over dansk kultursammenhæng.

Udspillet, der kan downloades fra Socialdemokratiets hjemmeside, går ud på at alle spontane asylansøgere der prøver at komme ind i Danmark vil blive sendt til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland, hvor de skal opholde sig mens deres sag bliver behandlet. Til gengæld skal der igen åbnes for modtagelsen af kvoteflytningene, men med loft over den ikkevestlige indvandring til landet. Forslaget kan ses som en justeret udgave af gruppeformanden Henrik Sass Larsens forslag fra 2016 om lukning af EU's ydre grænser og oprettelse af lejre uden for EU. Og det er naturligvis blevet mere og mere aktuelt, fordi den tyske kansler Merkels egenhændige åbning af EU's ydre grænser i september 2015 både har givet uløselige problemer i en lang række EU-lande og dyb intern splittelse af EU. Og desuden ført til problemer for siddende regeringer, herunder også Merkels egen koalition mellem CDU/CSU og SPD (jf. bl.a. artiklen Tyskland: Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt (25.9.17.).

Mere konkret er ideen at en flygtning der kommer til Danmark fremover ikke vil kunne søge "spontan asyl", men i stedet vil blive fløjet til et nyt modtagecenter i et land uden for Europa (man håber på centre i Nordafrika), hvor han vil få sin sag behandlet. Betragtes han som ægte flygtning, overlades han til FN's myndigheder, men hvis han anses for uberettiget til asyl, sendes han tilbage til det sted han kommer fra. Ingen er delene er for tiden særligt realistiske. Ingen lande i Nordafrika eller Mellemøsten er interesseret i at få modtagecentre der vil komme til at fungere som opholdscentre eller rene 'detentioner', og intet krigshærget og splittet land i Afrika af dem der skaber flygtninge i massevis vil tage flygtede borgere tilbage.

Supplerende dækker udspillet også over nedsættelse af en "ydelseskommission" der skal fremsætte forslag om nyt alment kontanthjælpsloft og ny integrationsydelse. Det kan der være god mening i set i sammenhængen, fordi integrationsudspillet her tænkes suppleret med en særlig børnepakke, men det er bestemt ikke noget der huer venstrefløjen som i givet fald skal støtte en socialdemokratisk regering under Mette Frederiksen. Både Enhedslisten og SF har store betænkeligheder, fordi "det lindrer lidt, men ikke fjerner årsagen til problemet", som Johanne Schmidt-Nielsen udtrykker det. Og hvad angår De Radikale kritiserer Morten Østergaard udspillet for at være mere egnet til valgkamp end til virkelighed. De Radikale under Østergaard har på forhånd afvist at blive betragtet som automatisk støtteparti for en ny socialdemokatisk regering. Det gamle bånd mellem socialdemokraterne og de radikale (der går helt tilbage til Staunings tid) er borte - og det er måske slet ikke så ringe endda for folkestyret som sådan.

Socialdemokratiets udspil forsøger nemlig at gøre explicit op med den udlændingepolitik venstrefløjen hidtil har ført i godhedens navn, og som de nye idealister i Det radikale Venstre har været og åbenlyst vil vedblive at være garanter for. Socialdemokratiet erkender langt om længe de problemer som flygtningekrisen i 2015 skabte for landet og EU, og som EU langt fra har fundet svaret på.

I indledningen til udspillet hedder det klart og tydeligt: "Danmark har brug for en samlet flygtninge-, asyl- og integrationspolitik, der både er retfærdig og realistisk, og som kan samle Danmark. I mange år har flygtninge og udlændingepolitikken delt os danskere. Der findes næppe et andet område, hvor fronterne trækkes så hårdt op. Hvor argumenter bliver til angreb. Det er måske forståeligt nok? Flygtninge og udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være. Der er store følelser på spil. Og stadig flere oplever, hvad der sker, når integrationen slår fejl. I Socialdemokratiet tror vi ikke på, at vi danskere er så uenige, når det kommer til stykket. Vi vil gerne hjælpe mennesker, der er på flugt. Det er en medmenneskelig pligt. Samtidig er vi også enige om, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge og udlændinge der kan integreres i vores samfund. Og det er altafgørende, at integrationen kommer til at fungere bedre."

Udspillet fortsætter med at reflektere nærmere over problematikken: "Måske har vi danskere været for hurtige til at dømme hinanden? Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke ønsker at se sit land blive grundlæggende forandret. Og man er ikke naiv, fordi man gerne vil hjælpe andre flygtninge til en bedre tilværelse. Langt de fleste vil gerne begge dele: Hjælpe flere og passe på Danmark. Måske er det svært, fordi verden og Danmark faktisk står i en oprigtig vanskelig situation. En ny situation. Historisk mange flygtninge er på flugt. Samtidig er der stadig flere, som ikke er på flugt fra krige og ufred, men som af andre årsager forståeligt søger en bedre tilværelse på vores del af kloden. Klimaforandringerne vil sætte flere mennesker i bevægelse. Og læg dertil at Afrikas befolkning fordobles frem mod 2050."

Det hele sættes i klart relief: "I Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde 1 pct. af den danske befolkning ikke-vestlig oprindelse. I dag er det 8 pct. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation. - Det danske samfund nyder godt af bidraget fra rigtig mange af dem, der er kommet hertil gennem årene. Som har lært dansk, er i arbejde, deler vores værdier og som kort og godt er danskere. Men desværre er der også for mange, der er kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. - Den udfordring, vi står over for, er ikke midlertidig. Den er kommet for at blive. Det presser vores velfærdsmodel, vores lave ulighed og vores måde at leve på. Det er en svær udfordring, vi står over for. Men vi har håndteret svære udfordringer før. Gennem historien har vi været uenige – også om de store spørgsmål. Men Danmark er bedst, når vi indgår kompromisser og tager de store ryk fremad sammen. Undervisningspligt. Folkepension. Fri og lige adgang til sundhed. Ingen af de beslutninger er gennemtrumfet af et smalt flertal og en splittet befolkning. Derfor står de endnu."

Indledningen afsluttes med de manende ord: "Det samme er der brug for, når det gælder udlændingeområdet. At vi løfter os over de daglige diskussioner. Sætter det lange lys på. Tænker mere på, hvad der både er retfærdigt og realistisk end, hvad der er i partiernes kortsigtede interesse. Kort sagt: En udlændingepolitik, der samler Danmark".

Udspillet fokuserer dermed først og fremmest stærkt på nogle vigtige og centrale spørgsmål i flygtningepolitikken. Udover spørgsmålet om det realistiske (som ovenfor kort er besvaret negativt), drejer det sig om det retfærdige, det samlende og det humane.

Personligt tror jeg ikke på at udspillet vil blive bedømt som retfærdigt af de mennesker det vil gå ud over, og det vil sige de mennesker der allerede er kommet til landet som asylansøgere og de der i givet fald fremover vil blive fløjet til sagsbehandling i et eller andet modtagecenter i Nordafrika. For de vil føle at de straks afvises. Og da dette jo egentlig også er meningen, burde man bruge en usminket betegnelse og kalde den fremtidige straks-reaktion for effektiv lukning af Danmarks ydre grænser med det klare formål at undgå uønskede flygtninge. Dermed gør man også op med afrikanske migranters udbredte opfattelse af Danmark som et drømmeland hvor man i hvert fald får midlertidigt ophold, og dette er da helt i orden hvis dansk udlændingepolitik skal være et effektivt værn om landets egen kultur og sammenhængskraft.

Netop fordi tingene (forenklet sagt) hænger sammen nogenlunde på denne måde, vil udspillet naturligvis heller ikke kunne samle hverken alle landets partier eller hele landets befolkning. For som sagt har den deciderede venstrefløj, til venstre for Socialdemokratiet og derfor i dag omfattende de radikale, en helt anden mening. De mener netop at Danmark har pligt til at hjælpe flest muligt og vil altså ikke lukke grænserne. Udspillet vil nok blive overvejende positivt modtaget af de borgerlige partier, herunder navnlig Dansk Folkeparti, men også dele af Venstre - og derfor er det i givet fald dem Socialdemokratiet skal samle om en fælles midterpolitik! Det betyder igen at udspillet faktisk er et opgør med den gamle fløjdeling i dansk politik som har med klassekampen at gøre, og som allerede Anders Fogh Rasmussens VK-regering forsøgte at gøre op med.

Det bør i denne forbindelse noteres at dagbladet Politiken har givet den amerikanske redaktør Sasha Polakow-Suransky fra magasinet Foreign Policy en helside (søndag den 11.2.) til at kalde det en blindgyde for Europa at rige velfærdsstater opretter nordafrikanske Guantánamo-lejre til flygtninge. Det er efter hans mening ikke alene juridisk tvivlsomt og økonomisk uholdbart, men også en moralsk falliterklæring. Han peger meget rimeligt på at der skabes risiko for mishandling og vold begået af vagter og lokalbefolkning, hvis man flytter asylansøgere til lejre i lande der ikke ønsker at modtage dem. Men han er dog helt på det rene med at forslaget om lejre i udlandet ikke er at tilbyde flygtninge god service, men at forhindre fremmede i at få adgang til den danske velfærdsstat. Her springer hans kæde imidlertid af, for flygtningeproblemet er jo ikke primært et spørgsmål om penge, men om at sikre et lands og et folks sammenhængskraft. Og dette er i allerhøjeste grad et moralsk anliggende, ja, en moralsk forpligtelse for et samfund som Danmark der har været et par hundrede år om at nå dertil hvor vi er i dag med hensyn til integration, folkeoplysning, demokrati og kvindefrigørelse.

Endelig rejser Socialdemokratiets udspil også spørgsmået om humaniteten. Og her er det bemærkelsesværdigt at partiformand Mette Frederiksen udtrykkeligt i forbindelse med forelæggelsen understregede at udspillet ligefrem bliver et opgør med hvad det vil sige at være humanist. Men desværre ødelægger hun selv opgøret ved at komme med den begrundelse at vi med det nye asylsystem vil kunne hjælpe mange flere. For humanitet har, så vidt jeg forstår begrebet, ikke noget med kvantitet at gøre, men tværtimod med kvalitet. Og den kvalitet vi burde prøve at sikre med en ny asylpolitik ligger igen på to adskilte felter: det danske samfunds indre sammenhæng og kvalitet og behandlingen af de fremmede mennesker i asylcentrene i udlandet. To vidt forskellige opgaver der om muligt skal løses parallelt, men ikke hænger direkte sammen.

Det der skiller ikke blot danskerne, men de fleste europæere inden for EU i forhold til strømmen af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika er i sidste ende spørgsmålet om hvad der vejer mest: hensynet til vore nationers egen frihed og integritet eller hensynet til fremmede, overvejende muslimske menneskers skæbne og kamp for frihed og overlevelse. Mange lader af godhed og barmhjertighed hensynet til de fremmede veje mest - uden at se hvor meget det kan skade vore egne nationers sikkerhed og frihed. Og godheden er naturligvis størst lige når problemet dukker op og kræver øjeblikkelig handling. Først siden dukker de store og alvorlige problemerne med desintegration op, som undergraver vores egen kultur og frihed. Og derfor kommer naturligvis også behovet for at gøre op med alle illusioner og se i øjnene at intet europæisk land kan løse de enorme udfordringer der hænger sammen med borgerkrige, diktaturer og kvindeundertrykkelse i Mellemøsten og Afrika.

Det er godt at Socialdemokratiet vover at spille ud med et nyt syn på sagerne, der i bedste fald vil kunne ændre den gamle fløjdeling i dansk politik og dermed skabe bedre samling på en mere helhedsrealistisk måde.

Ejvind Riisgård

Link til Socialdemokratiets flygtninge-, asyl- og udlændingeudspil - februar 2018

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Har Socialdemokratiet overhovedet en kulturpolitik?  (18.2.18.)
DF og S har holdt årsmøder, men fastholder blokpolitikken - og Politikens chefredaktør holder stadig på S og R  (20.9.17.)
Socialdemokraten Kaare Dybvads folkelige illusioner  (23.7.17.)
Socialdemokratismens nye illusioner  (23.6.17.)
Hvad skal vi lægge i tilnærmelsen mellem S og DF?  (23.2.17.)
Anker Jørgensen og folkeligheden  (21.3.16.)
Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)

Status over året 2017  (31.12.17.
Kommunalvalget 21. november ændrede det politiske mønster  (27.11.17.)
Venstre imod parallelsamfund og for reform-centralisme  (14.10.17.)
DF og S har holdt årsmøder, men fastholder blokpolitikken - og Politikens chefredaktør holder stadig på S og R  (20.9.17.)
Dansk Folkeparti flygter fra sit ansvar som progressiv mediator  (12.8.17.)
Folkelighed efterhånden et mangetydigt og mystisk begreb  (29.7.17.)