|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.8.18.Fest, druk og dannelseFest er en vigtig del af den menneskelige eksistens, fordi den er en fælles eller kollektiv bekræftelse på at mennesket har et stort behov for jævnlig at træde dybt ind i de irrationelle processer der giver direkte og umiddelbar føling med alt der giver livet 'mening', 'fylde' og 'fortryllelse'. Fest står dermed i klar modsætning til dagligdagens prosaiske arbejde og opgaver der sikrer den for livets opretholdelse nødvendige produktion, økonomi og samfundsorden med tilhørende pligter. Fest er nært forbundet med indtagelse af rigelige mængder føde- og drikkevarer foruden sang, dans og musik samt uforpligtende samtaler og erotisk spil. Fest har været et helt centralt element i alle kulturer til alle tider - og har både i relativt teknologifattige og ditto rige samfund været præget af en psykologisk energi og dynamik der overskrider dagligdagens grænser og derfor også ofte den gængse morals grænser. Navnlig ungdommen har til alle tider været med til mer eller mindre bevidst at gå til grænserne, men har naturligvis måtte erkende at moralens vogtere til visse tider har været stærkere end til andre tider. I vort moderne velfærdssamfund har moralisterne ikke meget at skulle have sagt. Deres moralske syn er for snævert knyttet til forældede rigoristiske eller dogmatiske forestillinger. Ingen synes at vide hvad tidssvarende konsistensetik er. Ungdommen får som hovedregel lov til at skeje ud og rase ud - uden at forældrene gør stort andet end at råde dem til at passe på, for pigernes vedkommende især at undgå at blive misbrugt seksuelt. Men naturligvis er der ofte tilbagevendende offentlig debat om de unges festformer. Det gælder ikke mindst rusfester eller gymnasiefester der officielt har det fornuftige formål at svejse nye hold sammen til et kammeratskab der er godt for hverdagen. Men uofficielt dyrker festerne først og fremmest løssluppenheden og selve grænseoverskridelsen. En af de nyeste diller er de såkaldte 'puttefester' hvor hovedstadens og nordsjællands gymnasieelever valfarter til Dyrehaven i tusindvis - vel at mærke på tværs af alle gymnasieopdelinger og -moraler. 1.g.'erne bydes velkomne, men det er 3.g.'erne der står for løjerne. Man tegner med tusch på hinandens kroppe, inkl. intimdelene, 'hygger' sig i hinandens selskab (hvilket indebærer sexlege) og 'får lidt indenbords', hvilket vil sige indtager store mængder alkohol. En 3.g.'er fra Ørestad Gymnasium, der har været med i Dyrehaven tre år i træk, kender stemningen og giver gode råd, der siger en del om vilkårene og den forventede adfærd: Smid hæmningerne, men kend dine grænser. Vær forberedt på at blive tegnet på med tuscher. Husk praktisk tøj, gerne en hvid t-shirt. Få det bedste ud af det. Snak med andre end dem fra dit eget gymnasium. Lær at feste uden musik. Husk kondomer. Forbered dig på tømmermænd i morgen. Pas på hinanden. Ifølge medierne forløb årets festligheder i Dyrehaven knap så løssluppent som de to foregående år, set fra ordensmagtens perspektiv, dvs med færre overgreb og mindre svineri i form af efterladte øldåser, flasker, papir, plast og kondomer. Tilsvarende er fra årets musikfestivalet (fra Roskilde til Skanderborg) også meldt om færre udskejelser. Seksuelle krænkelser finder stadig sted. Affald efterlades stadig i store mængder. Og de unges alkohol-forbrug er meget stort, men alt regnes som bekendt som 'relativt'. Selv om det er letsindigt.Tidligere sager - især vedrørende ungdomsrejser til udlandet - tyder på en vis ændring til det mere acceptable. I 2007 havde Jernesalt en artikel om den daværende ungdoms udfoldelser: I den lille ferieby Kulhuse på Hornsherreds nordspids måtte politi, forældre og mere eller mindre tilfældige lokale tilskuere se passivt på mens ganske unge mennesker på 13-16 år og enkelte børn helt ned til 10 års alderen stangdrukne og 'hjernelammede' kastede med sten mod alle der forsøgte at tale dem til fornuft og orden. Da situationen til sidst kom under kontrol, havnede flere af de involverede mindreårige 'væsener' i detentionen eller på hospitalet så de kunne sove ud og eventuelt blive undersøgt for alkoholforgiftning. Fastboende folk og turister på stedet oplever i ferietiden næsten hver dag at sådanne unge mennesker under 18 drikker sig fra sans og samling på stranden. Få dage forinden bragte medierne reportager fra den bulgarske ferieby Sunny Beach, hvor lignende unge danskere var på arrangerede drukture og 'pubcrawl' der endte med gevaldige branderter og tømmermænd samt hærværk og forulempelse af fredelige familieturister med børn - foruden et par tragiske dødsfald. Tilsvarende meldinger kom fra den spanske ferieby Lloret de Mar ved Costa Brava-kysten. Rejsearrangørerene fralagde sig helt selvfølgeligt ethvert ansvar for udskejelserne. De står alene for rejse, hotelophold og en vis lokal guiden-rundt i nattelivet, men de mener ikke at have ansvar for de enkelte deltageres drikkeri eller opførsel, selvom de i deres programmer direkte opfordrer til vildskaben ved at gøre det sejt at være tørstig, uoplagt næste dag og gå fuldstændigt 'amok'. De mulige oplevelser så som pubcrawl og skumfest i afklædt stand kunne alle rejsedeltagere sikre sig på forhånd ved køb af en 'guldpakke' hos rejsearrangørerne. Disse slog sig dengang til tåls med at druk nu engang er det de unge vil have. Og som Jernesalt noterede, så sørger det højtbesungne kapitalistiske systems markedsøkonomi for at folk altid får hvad de vil have - uden hensyn til deres alder og ansvarlighed og eventuelle andre mere seriøse behov. Det eneste nye i 2018 synes at være at dokumenterede videnskabelige undersøgelser, der bygger på data fra 70.000 gymnasieelever og 4.000 elever fra erhvervsuddannelserne, tydeligt viser at unge af højtuddannede og højtlønnede forældre drikker betydeligt mere end andre unge, men til gengæld også synes at kunne styre det med færre slagsmål, ulykker, uønsket sex m.m. Men undersøgelsen siger også at den liberale drukkultur har omkostninger for de unge, bl.a. i form af større risiko for fx brystkræft. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse slår derfor alarm. Hver femte elev drikker mere end højrisikogrænsen på maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Og de fordeler ikke antallet jævnt over hele ugen, men drikker tæt på ferier og én gang om ugen ved fester eller fredagsture. 41 % af gymnasieleverne og 70 % af de andre drak mere end 10 genstande pr. fest. Hospitalerne har ved de store arrangementer ofte unge indlagt på intensiv afdeling til 'udpumpning'. Nogle drikke helt uhæmmet og aner ikke (og får ikke af kameraterne at vide) at de i enkelte tilfælde når den livsfarlige grænse på 4-5 promille alkohol i blodet. Fest som sådan hører som sagt eksistensen og kulturen til - og skal på ingen måde fordømmes som umoralsk eller uansvarlig. Og drikkeri er et helt naturligt led i al fest for såvel voksne som unge. De flest voksne har efterhånden lært hvor den individuelle grænse for uansvarlig risiko går, men det er naturligvis ikke noget nogen ung kan vide på forhånd. Ungdom er netop at lære både sig selv og virkeligheden at kende, og det sker sjældent uden fejltagelse, uheld eller fortrydelser. Fristelserne i det moderne og komplicerede samfund er større end i de gamle, mere snæversynede og moralistiske samfund. Den liberale drukkultur er 'in', men har sin store omkostninger, fordi de enkelte unge mennesker i virkeligheden er meget forskellige og ikke tåler samme konsum lige godt. Nogle mister hæmningerne og ansvarligheden før andre. Nogle har større risiko for at blive afhængige af spiritus og stoffer end andre. Piger har generelt større risiko end drenge for at indlade sig på sex de vil fortryde. Uskylden skal under alle omstændigheder tabes før eller siden. Det kaldte man i gamle dage for syndefaldet, og det tror mange unge i dag desværre er en entydig moralistisk eller 'religiøs' påstand om at overtræde givne, mere eller mindre tåbelige påbud fra forældre og magthavere. Men det er en fejlfortolkning. Syndefaldet er en meget sigende mytisk og almen beretning om alle menneskers og alle generationers uundgåeligt tab af uskylden. Begivenheden er en direkte følge af kønshormonernes igangtræden. Den betyder naturligvis at individerne begynder at interesse sig for det andet køn i seksuel henseende - med alt hvad dette medfører - men den er også selve 'udsmidningen af barndommens paradis' hvor forældrene passer på deres børn og har det fulde ansvar for disses ve og vel. De unge træder nu ind i ansvarlighedens rige, men dette er jo meget mere kompliceret i dag end for et par hundrede år siden. Børn bliver ikke voksne fra den ene dag til den anden, men skal i vore dage gennem en lang proces der kan tage flere år og går gennem mange faser omkring uddannelse, job, bolig, økonomi, parforhold og forhold til forældre og andre mennesker. Pubertetens indtræden betyder tab af uskyld og er første skridt mod påtagelse af fuldt ansvar for eget liv. Og påtagelse af fuldt ansvar er reelt også accept af visse grænser for opførsel. Reelt vil alle unge mennesker erfare at der er grænser for den enkeltes adfærd i forhold til såvel det etablerede samfunds mere eller mindre fortolkelige regelsæt som individets egne evner til at styre sin adfærd og undgå at falde i afhængighedens langvarige eller bevidstløshedens midlertidige, men også ind i mellem fatale fælder. Konsistensetikken kommer ind i billedet som det eneste tidssvarende alternativ til en gammeldags, altså for rigoristisk moralisme. Den tidssvarende etik har som fornuftigt hovedregel at enhver ung eller voksen altid i længden skal sikre sig overvægt af det gode i livet, og det indebærer ikke mindst at man ikke begår fatale uoprettelige handlinger der pludseligt forhindrer ens evne til at leve op til hovedreglen. Fest og frihed hænger i højeste grad sammen med etikken netop fordi der i et ethvert menneske og en hver kultur er indbygget en lovmæssighed om indre konsistens der nok er fortolkelig og fleksibel, men aldrig på langt sigt må totalt negligeres eller forrådes. Mange unge i vore dage kender slet ikke denne lovmæssighed, men det skyldes ikke dumhed eller manglende intelligens, men at de politiske ledere og kulturelle foregangsmænd samt lærere og medier heller ikke kender den, men i god tro systematisk hylder den falske relativisme og liberalisme. Der mangler med andre ord den afgørende del af god og tidssvarende dannelse. Ejvind Riisgård Relevante artikler på Jernesalt: Demokrati forudsætter en særlig dannelse - og dét er blevet et problem (9.9.18.) Ungdom, druk og moral (25.7.07.) 'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald' Er unges druk og stofmisbrug reelt en form for social udskillelse? (15.07.12.) Hvorfor skal unge mennesker bekræfte en meningsløs trosbekendelse? (5.5.17.) Vor tids børn og unge retarderes psykisk uden at vide det (11.12.16.) Kvindesagsforkæmpers familiehistorie og frygt for erkendelse (8.1.16.) Et nyt ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle (22.4.15.) Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys (31.5.08.) At blive som barn påny 'Syndefaldet': Myte, ord og billede Kunsten at græde i kor - og overleve mistrøstig barndom Ungdomshuset, Faderhuset og Tragediens Hus Er der gang i et mini-ungdomsoprør? Retsfølelsen og unges uansvarlige kørsel Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet (13.8.18.) Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen (5.5.18.) Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe (30.3.18.) De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed (11.3.18.) Har psykologien og terapien brug for samfundskritik? (25.08.17.) Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen (16.4.17.) Hvad er den umiddelbare realitet for en størrelse? (20.12.15.) Tro og tillid undergraves i samfundet (17.12.l5.) Sand eksistens er både at være on-line og off-line (30.8.14.) At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet (22.2.11.) At være mand og at være kvinde, hvilken forskel! (18.2.11.) Er Jungs typologi nyttig og holdbar? (8.5.10.) Hvorfor inddele mennesker i typer? (4.5.10) Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders Det fromme menneske om uskyld, hellighed og jomfruelighed De psykiske grundprocesser Jeget og selvet Selvet - sjælen - ånden Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi Sjæl og hjerne Hjerne og sjæl Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Konsistens-etikkens Ti Bud (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) Artikler om Etik Artikler om Psykologi Artikler om Eksistens Artikler om Samfund Artikler om Sekularisering Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |