JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - ungdom2016retarderet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.12.16.

Vor tids børn og unge retarderes psykisk uden at vide det

Næsten alle kommentatorer i medierne er enige om at det er et kulturproblem at flertallet af vor tids børn og unge er så afhængige af de sociale medier som de er. Men da ingen med sikkerhed kan eller tør sige hvor stor skaden er eller hvori den mere konkret består, så er alle tilbageholdende med andet end det selvfølgelige og risikofrie råd at unge og navnlig børn bør holde fri fra mediebruget engang imellem, gerne nogle timer dagligt og gerne de sidste timer før sengetid.

Usikkerheden i spørgsmålet bunder efter min mening ene og alene i den snæversynede tro på at det skulle være den videnskabelige hjerneforskning der kunne give den fornødne afdækning af årsagerne til problemet. Man tror fuldt og fast på at hjerneforskningen skulle kunne fortælle noget som helst om udviklingen af børns og unges indre liv, men det er simpelthen overtro af værste skuffe. For alt indre liv er sjæleliv eller åndsliv, og det kan nu engang hverken måles eller vejes eller forklares med årsagslove. Det kan kun forstås intuitivt og subjektivt ved direkte og umiddelbart møde mellem mennesker.

Men påpegninger af problemet som sådant sker dagligt på medierne.

Politiken noterer 8.12. at vi er på hele tiden. Vi tjekker mail i bussen, læser nyheder mens vi laver mad og surfer på Facebook under et møde.... Det ændrer vores hjerne, men vi ved ikke hvordan. Vi er blevet så optaget af at multitaske at vi ikke længere synes at kunne monotaske.....

Medieforskeren Lars Holmgaard Christensen kunne i et essay 16.3.16. i samme avis påpege at ondskaben stortrives på Facebook. Fornuft og faktabaseret argumentation har det svært på de sociale medier. Her hersker folkets domstol, og her trives den banale ondskab som vi alle besidder, men ikke er bevidste om, når vi 'liker' en fordomsfuld opdatering eller 'poster' en ophidset kommentar. Men alt hvad du skriver, kan og vil blive brugt imod dig.

Politikere, nyhedsmedier og borgere er alle blevet uansvarlige og sløsede i deres ytringer, skrev han videre. Alt er lige gyldigt i en grad, så vi ikke længere kan skelne fakta fra fiktion, argument fra følelse. Med andre ord : Alt er ligegyldigt (i betydningen meningsløst og værdiløst). - Frem for at være et sundt kritisk miljø, der kan fremelske bedre forståelse og ny viden, bliver de sociale medier et polariseret miljø, hvor konflikter kun optrappes..... Vi kan ytre os på de sociale medier, men det bliver det grænseoverskridende, det forargelige, det ondskabsfulde der komme til orde og fortrænger de fornuftige argumenter. Det er de ondskabsfulde ytringer der bliver sensationelle, aktuelle og har det element af konflikt som kan bruges i de klassiske mediers opmærksomhedsindustri og som ryger lige ind i sociale nyhedskriterier. Med andre ord: Tankeløshedens onskabsfuldhed sælger og skaber opmærksomhed.

Undertegnede er stort set enig, men noterer samtidigt at Lars Holmgaard nøjes med en god beskrivelse, men undlader at komme med bud på hvad der er galt. Men noget må jo være galt!

En af de helt store krænkelser der navnlig går ud over pigerne i 15-16-års alderen er som bekendt spredningen af nøgenfotos som egentlig bare er beregnet for kæresten, men som lægges ud på de sociale medier og derfra spredes "viralt" som det hedder, dvs med virus-smittes fart. - Trafikken foregår på såkaldte 'hævnpornosider', der flyder med billeder af intetanende kvinder der letpåklædte eller helt nøgne er blevet fotograferet under sex - og ofte i første omgang selv har sendt billederne til en kæreste, ven eller veninde - i tillid til at de ville forblive der som fortrolige billeder. Men de sendes videre med fuldt overlæg eller tilfældigt. Og det kaldes hævnporno fordi der undertiden ligger hævnmotiver bag, i form af hævn over et brud på forholdet. Men det er mere korrekt at tale om "porno uden samtykke", da de der deler materialet ofte slet ikke kender offeret personligt og følgelig ikke kan have hævn i tankerne.

De anonyme brugere af disse sider sender korte beskeder som fx: "Nogen der har nogle nudes af tøser fra svendborg eller sydfyn. Deler hvad jeg har hvis der kommer nogle". Eller "Ved hun har sendt rundt til alle, og bollet med endnu flere. lad os få hendes billeder ud! Bytter gerne min samling." - Og resultatet er som bekendt ofte at pigerne bliver dybt ulykkelige og ikke sjældent kommer helt ud i selvmordstanker.

Trafikken er strengt taget ulovlig, men så udbredt at man ikke kan stoppe den med politianmeldelser og retssager. Visse skoler tager problemet op i klasserne med større eller mindre held. For udgangspunktet er jo det ubestridelige faktum at mange drenge meget gerne vil have, ja ofte forlanger nøgenfotos af deres pige. Og at mange piger ikke har noget imod at efterkomme ønsket. Det var jo herligt at den konservative politiker Lene Espersen i sin tid som justitsminister afviste deciderede forbud mod nøgenbilleder med det ærlige og gode argument at hun selv som ung havde delt nøgenfotos med sin ven. Nøgenhed mellem kærester er jo heldigvis ikke længere nogen skam. Blufærdigheden gælder uden for det nære forhold (og er nu kommet så vidt at mange svedige piger end ikke vil gå nøgne i bad med deres klassekammerater efter gymnastiktimerne).

Problemet er imidlertid de sociale mediers store kapacitet og hastighed til at dele alt muligt helt uhæmmet bare man kommer ind på de sider der går under det positive navn "venskaber", men ikke har det fjerneste med venskab i gammeldags betydning at gøre. Ingen stoler nemlig længere på hinanden bare fordi man er blevet venner med en bruger på nettet. Forældre og lærere kan give lige så mange råd de vil. Men når det gælder "at gebærde sig på de sociale medier", så er "de unge lysår foran de fleste voksne", som det er blevet sagt. Det er imidlertid en sandhed med modifikation, for at sige det mildt. For hvad hjælper denne færdighed, hvis den er blind for alle etiske konsekvenser?

Allerede for to år siden kunne journalisten Søren Hebsgaard efter den hidtil største undersøgelse af gymnasieelevers smartphone-liv med styrke hævde at "De unge har mistet kontrollen over deres smarthtelefoner". Han var vel at mærke kommet i gang med undersøgelsen fordi han selv erfarede at han efter bare kort tids brug af sin første smartphone havde udviklet et skizofrent forhold til den. Han elskede alt det den kunne og alle de muligheder den havde givet ham. Men samtidig kunne han også mærke at den pludselig fyldte alt for meget. En smartphone ikke bare er et stykke neutralt værktøj. Nej, den sætter dagsordenen hvis man ikke er bevidst om det. Og specielt multitasking er en rigtig dårlig strategi. Han troede dengang på at der var en modreaktion på vej. Og at den går netop over bevidstgørelsen, dvs opmærksomheden om hvad man bruger sin tid på. Man må eksempelvis tage det alvorligt med irritationen over at ens venner sidder med deres telefoner når man er sammen med dem. Men de fleste undlader at gribe ind, selvom nærværet er afgørende for alle menneskelige relationer.

En træner i ikkevoldelig kommunikation som Carl Plesner har kaldt det oprørende at så mange børn savner kontakt med deres forældre, bl.a. på grund af arbejdet, karrieren og prioriteringen. Og det er uden tvivl rigtigt for børn op til 6. klasse. Men når det gælder ældre børn, altså unge i den egentlige pubertetskrise, så er det jo afgørende at forstå at de unge er nødt til at frigøre sig og derfor ofte bevidst distancerer sig fra deres forældre (samtidigt med at de fortsat vil beskyttes).

Og her kommer man efter min mening ikke uden om at samfundet generelt mangler adækvate kommunikationsformer og begrebsrammer for en ordentlig vejledning, og dette hænger igen sammen med en lodret forkert for ikke at sige vanvittigt tro på pluralisme, multikulturalisme og globalisme, dvs en naiv forestilling om at der slet ikke findes faste holdepunkter af nogen art i menneskelivet.

Den største fejl ved de såkaldt sociale medier netop er at de systematisk misbruger eller bekæmper netop de gode egenskaber vi normalt forudsætter i et nogenlunde oplyst og velfungerende samfund. Specielt er tilliden en helt fundamental størrelse i alle sunde samfund.

Skellet mellem godt og ondt er fundamentalt for al menneskelige kultur, ja, det er den der gør os til mennesker. Enhver tænkning, enhver sandhedsøgen og enhver samtale mellem mennesker der går uden om denne sondring vil forblive utilstrækkelig, og når selv filosoffer som Vincent Hendricks i analyserne bevidst går langt uden om den, hvordan skulle den så blive af almen og selvfølgelig interesse for flertallet. Jf. artiklen Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling (22.8.16.)

Refleksion kan simpelthen ikke undværes af noget menneske der passerer grænsen mellem uskyldigt barn og ansvarlig ung eller voksen. Og til refleksion hører såvel stilhed og fordybelse. Al menneskelig kultur går i opløsning hvis alle bare altid følger strømmen - og det er netop hvad brugerne af de sociale medier gør og som de til stadighed giver hinanden belønninger for, så de glemmer at de er fornuftsvæsener med en vilje der også må bære konsekvenserne af fundamentale forsømmelser og fejltagelser.

Den norske tv-serie "Skam", der nu løber på DR3, er god at få forstand af ved sin meget realistiske skildring af de unge gymnasieelevers samliv, i første serie især af pigernes forvirring. Konceptet går ud på at man kan følge alle rollefigurernes fiktive liv fra dag til dag på Skams hjemmeside og se figurernes profiler på sociale medier, blandt andet Instagram og Facebook. "I løpet av hver uke blir det lagt ut små klipp på hjemmesiden, som på fredager samles sammen til én episode som blir lagt ut på NRK Nett-TV". Episoden bliver også sendt på NRK3. - Jf. Norsk Wikipedia.

Skam handler om hvordan det er at være skoleelev på videregående norsk skole i dag; russetiden, utroskab, veninde-problemer, karakterer, skolepress, voldtægt og homofili er nogen aF temaerne i serien.

I første serie følger vi pigerne Eva, Noora, Vilde, Chris og Sana (muslimen i lang sort hijab). De danner en klub med det formål at deltage i såkaldte 'busture', en slags indvielsesritualer med brug af megen alkohol. Men Eva vikler sig ind i store problemer fordi hun ikke helt er på bølgelængde med den lidt ældre og mere modne Jonas. Hun bliver forsøgt isoleret med "slutshaming", rygter og beskyldninger om at nyde at have sex, skiftende partnere og et seksuelt liv alle andre kan følge med i. Hendes forvirring er tydelig, for hun vil på ene side gerne holde fast i kæresteriet med den forbeholdne Jonas, men på den anden side har hun en næsten sygelig mistanke om at han er hende utro. Hun dummer sig med hævnakter, men vil ikke slippe ham - og hun får ham til at forklare at han simpelthen ikke kan finde ud af hvem hun er. Men finder hun af det, kan hun ringe..... Det er og bliver imidlertid hendes store problem, at hun mistyder næsten alt omkring sig.

Det må siges at være en ret normal situation for enhver pige og enhver dreng på et eller andets tidspunkt i puberteten at være usikker på hvem man er. De unge tror ved indgangen til puberteten så at sige at alt er leg og at det kan vedblive at være leg. Ungdomstiden er overgangen fra barndommens uskyldighedstilstand og legens frihed til skyldigheden og ansvarlighedens alvor. Men det kan være en lang overgang - og for nogle en overgang der er fuld af farer og fejltagelser. Eva forstår - modsat Jonas - ikke at et positivt og ønskeligt forhold kræver at man går ind i alvoren, hvis det skal vare. Hun får af en af Jonas' fornuftige kammerater (Isak) det råd at hun ikke behøver tage alle forhold alvorligt, nogle er bare oplevelser. Hun fatter bare ikke at denne kammerat ikke bare kan lide hende, men elsker hende, og at det var ham hun skulle knytte sig til.

Det er tydeligt at den etiske dimension i livet slet ikke er blevet Eva tilstrækkeligt bevidst. Hun får ingen klar og god hjælp fra gruppen. Hun får ikke hjælp fra den meget fraværende mor (der ofte er i udlandet). Og generelt kan det vel fastslås at mange forældre både i Norge og i Danmark kommer til kort over deres børn problemer fordi afstanden er blevet for stor, både hvad angår erfaringer og sprog.

I begge lande kan det også siges med sikkerhed at kirken som moralsk instans og rådgiver også svigter ved ikke at tage oprørssiden af puberteten alvorligt, men helst vil klare sig med lidt gammeldags moraliseren. Konfirmationsforberedelsen er efter min bedste mening nærmest utidssvarende til det latterlige, for den undlader at pointere og forklare autoritetsoprørets idé og nødvendighed. Ungdomsoprøret kan i dag absolut ikke gennemleves med held uden grundigt kendskab til de psykiske grundprocesser og en klar forestilling om den fundamentale forskel mellem den umiddelbare realitet der råder i barndommen og den middelbare realitet som en anarkist hos Storm P. kaldte "de faktiske forhold i jernindustrien" og er den realitet man som voksen må tilpasse sig skridt for skridt. De hårde fysiske kendsgerninger og de fysiske lov må man acceptere for overlevelsens skyld, men ligefuldt gælder at al helhed, mening og sammenhæng er fundamentale eksistentielle eller subjektive erfaringer som ligger i de medfødte primærprocesser og er dem man altid må generfare hvis man vil undgå fortvivlelse.

Og samfundet svigter ved ikke at tro på denne europæiske kulturs fundamentale kraft: grunderfaringen af at den tillid og ubetingede kærlighed langt de fleste børn oplever som deres umiddelbare realitet indtil syvende klasse. Den bliver slet ikke varetaget som kulturkraften over alle på en sådan måde at den kan modstå såvel intellektualiseringens stupiditet (der gør alle problemer til rationelle problemer) som multikulturalismens relativisering der prøver at fortælle os at der ikke er afgørende kvalitets forskel på europæiske kultur og andre former for kultur - og specielt i vore dage en kolossal forskel mellem europæisk demokrati, sekularisering og kvindefrigørelse på den ene side og muslimsk diktatur, fundamentalisme og kvindeundertrykkelse på den anden side.

Etikken er nødvendig i såvel det individuelle liv som i samfundslivet, men kun konsistensetik har fat på det afgørende perspektiv, at moral ikke består i at følge bestemte regler og underkaste sig autoriteterne, men i at bevare den indre konsistens ved til stadighed at sørge for overvægt af det gode på det lange sigt. Igen er det på dette punkt de sociale medier svigter katastrofalt. Og igen er det her det må påpeges at rationalistiske akademikere, eksperter, kommentatorer og rådgivere ikke kan bidrage til en større forståelse.

Derfor er de unge generationer i dag havnet i en skoleverden uden stilhed, refleksion, fordybelse og dannelse - og derfor må de betegnes som psykisk retarderede i et omfang der ikke er set før.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi og Jes Bertelsens etik

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Ungdom og Galskab - eksistentielt drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer. (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Bobler i økonomi og medier er til fatal skade for befolkningen  (15.8.16.)
Clement ødelægger al god debat og samtale  (16.2.16.)
Sprogterror afslører fatal uvidenhed om psykologi
- hos bødler, ofre, politikere og journalister  (18.11.14.)
Hademails florerer og ødelægger både debat og udvikling  (7.8.13.)