ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.1.07.

Er der gang i et mini-ungdomsoprør?

godt en uge siden besatte en større gruppe af disse unge aktivister et tomt hus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, og samtidigt demonstrerede de for flere gratis ungdomshuse med gratis el, vand og varme. Og de bebudede yderligere besættelser.

Mandag den 15. ryddede politiet det besatte hus på Dortheavej - og det gik heldigvis meget fredeligt til. Ingen brosten mod politiet og ingen hætter for besætternes ansigter. Besætterne forlod huset fredeligt og syngende - og blev ført til Politigården fredeligt og syngende. Herfra blev de hurtigt løsladt efter den rutinemæssige politiundersøgelse. Alle måtte opgive navn og adresse og vil få bøder for ulovlig besættelse af fremmed ejendom.

De får vist nok også an anmærkning i straffeattesten, men forældre til de unge tog det altsammen roligt. De havde selv været på samme aktive hold da de var unge, og de havde gjort deres erfaringer, men ikke fortrudt noget. Det var vigtigt for alle unge at være engageret i samfundets forhold, lød det bl.a.

Men selvfølgelig er der ingensomhelst garanti for at de autonome i Ungdomshuset vil tage ved lære af de nye aktivister. Tværtimod må der stadig regnes med voldsom ballade den dag Ungdomshuset skal ryddes til fordel for Faderhusets ejere.

Alligevel er der grund til at lægge mærke til udviklingen. For den viser først og fremmest at den aktivistiske ungdomsprotest mod det etablerede system er bredere end man hidtil har fået indtrykket af, ja, at den er blevet så bred at det vil være helt urimeligt og fejlagtigt at kæmme alle aktivister over én og samme kam som voldsmænd og psykopater.

Voldsmændene er der desværre. Og det er desværre dem der forhindrer en fredelig løsning på den fortvivlede og forkludrede sag om Ungdomshuset på Jagtvej. Her er politiet nødt til med Fogedrettens inappellable kendelse i inderlommen at tage hårdt og effektivt fat på besætterne for den civile ordens skyld. Så må de autonome pibe det de kan og vil. De er selv ude om de tæv de eventuelt får.

Christiania er skoleeksemplet på at det giver problemer i årtier at tillade en gruppe besættere at tilegne sig rådighed over offentlige eller private ejendomme uden forpligtende aftaler om betaling for såvel lejemål som vedligeholdelse og forbrug af offentlige ressourcer. Der kom noget positivt ud af det, for så vidt et flertal kan se det rimelige i at et rigt og frit samfund for variationens og rummelighedens skyld giver plads til visse alternative bofællesskaber, men der må være en kant for hvor meget voksne veluddannede mennesker skal have lov til i det lange løb at nasse på samfundet uanset hvor meget de kommer til at tjene. På længere sigt bliver en vis 'normalisering' nødvendig.

Det centrale i hele dette spil er dels at 'syndefaldet' er det samme som det altid har været, dels at pubertetstiden begynder tidligere end før og ungdomstiden varer meget længere end før.

I vore dage bliver langt de fleste unge som regel boende hjemme længe efter det 14. år, men efter endt gymnasium flytter de hjemmefra, får egen bolig, gennemfører en uddannelse, får siden et job og som hovedregel også egen familie. Hele processen tager i vore dage ofte 18-20 år, regnet fra 12-års alderen. Og det betyder med andre ord at de unges fuldgyldige integration i det etablerede samfund tager meget længere tid end førhen og derfor også giver flere kontroverser undervejs, dels mellem børn og forældre, dels mellem de unge og samfundet. Dette er ganske enkelt vilkårene, når samfundet bliver så komplekst, rigt og frit som de vestlige samfund er blevet.

Dette betyder ikke at politikerne skal give efter for ethvert krav fra de aktivistiske unges side, for som sagen om Ungdomshuset på Jagtvej har vist så er der også i dag en del af aktivisterne der ikke skyer selv den værste vold og som i denne henseende ikke viger tilbage fra at alliere sig med kampfæller i udenlandske storbyer som fx de østberlinske områder med helt andre sociale problemer. Dermed allierer de sig i realiteten med kræfter der i vid udstrækning må betegnes som kriminelle og antidemokratiske.

Det aktuelle oprør mod det etablerede samfund fra visse aktivisters side er altså trods bredden ikke et egentligt ungdomsoprør, men et forlænget 'syndefald' der skal have sin tid, fordi ungdomstiden nu engang er blevet forlænget, men fortsat skal ende med de unges fuldgyldige integration i det etablerede, men frie og fleksible samfund.

Vold kan under ingen omstændigheder accepteres som middel i denne kamp eller integration. For samfundets frihed og fleksibilitet forudsætter en grundliggende civil orden. Det er måske svært for mange unge at forstå dette, bl.a. fordi alt for mange mennesker i forældregenerationen desværre fik for vane at give samfundet skylden for alle ulykker, men det er ikke desto mindre nødvendigt for det etablerede samfund at holde fast i den civile orden og pointere at samfundet som sådant dybest set er helligt.

Samfundssystemerne er historisk betingede og er underkastet foranderlighedens love, men fællesskabet som sådant er evigt og må accepteres som sådant.

Jan Jernewicz

Dramatisk punktum for Ungdomshuset som alternativ  (2.3.07.)
Ungdomshuset og Tåbelighedernes Hus  (17.12.06.)
Ungdomshuset, Faderhuset og Tragediens Hus  (30.11.06.)
Intellektualismens dilemma  (Sund fornuft 6.3.03.)
Myte, ord og billede  (13.7.02. - om syndefaldsmyten)

Se også Værdimanifestet
og specielt afsnittet om Samfundet som fundamental værdi