Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - bobler1

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.8.16.

Bobler i økonomi og medier er til fatal skade for befolkningen

Fænomenet 'bobler'
Online-bobler
Statusbobler
Mobbebobler
Fællestræk
Hendricks' forsøg på vurdering
Helhedsrealistisk vurdering
Henvisninger



Fænomenet 'bobler'    
Til toppen  Næste

Stort set hele verdensøkonomien har endnu problemer efter den store økonomiske nedtur i 2008 i form af manglende opsving og stabilitet, og det er egentlig ikke så mærkeligt, eftersom denne store krise var en følge af en såkaldt "bobleøkonomi" der pustede markedets aktiver kunstigt op som om de var sæbebobler og følgelig måtte lide samme skæbne som disse gør, nemlig at briste. Og det var vel at mærke ingen leg, men ramme alvor, for aktiverne var jo ikke sæbevand som børn for deres fornøjelses skyld kan puste op til svævende bobler i mangfoldige størrelse og skønne refleksfarver, men aktiver i form af omsættelige børspapirer der af anonyme kræfter blev pustet op til priser der langt oversteg deres 'reelle' værdi og derfor i virkeligheden ødelagde markedet. Det skete ved at spekulanterne på markedet fokuserede ensidigt på profitafkastet og ikke så bort fra aktiverne gerne skulle repræsentere ægte værdier i den 'virkelige' verden. Og resultatet af en sådan indstilling er fatal for fællesskabet.

Kæmpemæssige formuer skiftede ejere. Nogle spekulanter mistede alt hvad de ejede, mens andre pludseligt blev eventyrligt rige. Udviklingen indvirkede på landenes nationale økonomier og fremkaldte både betalingskriser og vækstnedgang eller endog recession. Almindelige mennesker fik det især at føle på boligmarkedet, fordi priserne også her steg uden direkte sammenhæng med boligernes værdi. Den slags er naturligvis kun muligt fordi der vitterligt er forskel på markedsværdi og såkaldt realværdi. Markedsværdi bestemmes af udbud og efterspørgsel, og efterspørgslen bestemmes på sin side af forventningerne til markedets udvikling og ikke til den værdi der knytter sig til produktionsværdien og brugsværdien. På boligmarkedet blev misforholdet yderligere forstærket af at bankerne i deres indbyrdes konkurrence tyede til en yderst letsindig lånepolitik.

Og alle disse excesser var igen muliggjort af den moderne informationsteknologi med dens nærmest fantastiske hastighed på alle transaktioner på markedet. Den første store boble var Dot.com-boblen der opstod i sidste halvdel af 1990'erne i USA og ramte hele verden. Boomet drejede sig om økonomiske spekulationer i aktier fra internet- og teknologirelaterede virksomheder. Boblen bristede i årene 1999-2001, hvor aktiepriserne på IT-virksomhederne gav sig til styrtdykke og adskillige firmaer derfor gik konkurs.



Men bobler findes også uden for det økonomiske marked i snæver forstand, nemlig i medieverdenen, hvor der ligeledes kan skabes tilsyneladende værdi i internettets 'meningskontanter' eller 'ultralikvide online-midler' via 'likes', 'upvotes' (tommelfingeren op), 'kommentarer', 'tweets', 'retweets', 'posts' og billeder. Disse midler er at betragte som 'sociale investeringer', og de handles dagligt med forventningen om et afkast i form af eftertragtet synlighed, sympati, forståelse, status, indflydelse, magt eller respekt. ['Upvotes' er at give en artikel, et billede eller en video på internettet en positiv bedømmelse (tommelfingeren opad)].

Det at værdierne på de lettilgængelige og hurtige internet-medier omsættes på grundlag af forventninger og ikke på grundlag af reel værdi skaber statusjagt og 'kendiskultur', shitstorme der kan skabe alt fra panik, hån og bespottelse til offentlige gabestokke der kan afstedkomme afmagt, magt og indflydelse. Man taler i den forbindelse også om 'flamewars', hvor folk griller hinanden infamt. De fleste har hørt om twitterstorme som #marius om aflivning af en giraf i Zoo, #Boykot Jensen's Bøfhus, eller folketingets #voteman, der var en kampagnevideo der skulle mobilisere yngre vælgere til at deltage i EU-parlamentsvalget i 2014, men blev helt til grin på grund af det lidt vovede billedmateriale, som internettets "folkedomstol" ikke fandt passende for en ærværdig institution som folketinget.

Fænomenet er efterhånden så udbredt og determinerende, at det er blevet genstand for videnskabelige undersøgelser og analyser, og derfor er det godt at filosoffen Vincent Hendricks på Gyldendal har udgivet en introduktion til fænomenet i bogen "Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden". Her kan man først og fremmest få konkret besked om de mange nutidige tilfælde - plus nogle historiske fortilfælde - og besked om selve den informationsteknologiske side af sagen. Og hertil kommer Hendricks' velmente, men helt utilstrækkelige forsøg på råd mod uvæsenet.

I denne første artikel skal jeg gennemgå nogle vigtige begreber og problemer og foretage en første vurdering ud fra et helhedsrealistisk grundsyn. I en følgende artikel ses nærmere på politiske bobler, nyhedsbobler og videnskabsbobler.



Der findes naturligvis allerede en række forskelligartede teorier, der forsøger at forklare boblernes opståen. Nogle teorier baserer sig ifølge Hendricks væsentligt på hvad investorer véd eller antager om hinanden. Andre ser på forholdet til bestemte markedsmekanismer, socialpsykologiske kendsgerninger og adfærdsteoretiske forklaringer om social påvirkning og "ureflekteret flokadfærd". Atter andre ser på markedets indretninger, herunder på de aggressive monetære investeringsforordninger, men også på politiske initiativer og udlånsbobler hos banker.

Videnskabelige boblestudier kræver afklaring af begreber og metoder fra en række discipliner som økonomi, matematik, socialpsykologi, datalogi, socialvidenskab, politisk videnskab, historie og filosofi, og det går Hendricks stærkt op i. Det er aldrig uinteressant, men det kommer efter min mening aldrig ind til sagens kerne. Og det er karakteristisk for rationalisten Hendricks' egen vurdering at han sætter filosofien lig med erkendelsesteorien og hævder at denne giver indblik i forholdet mellem ikke mindre end følgende fænomener: viden, overbevisning, information, rationalitet, tillid, enighed og uenighed samt relationen, strukturen, dynamikken mellem overvejelse, beslutning og handling for den enkelte og for hele grupper. Etikken som selvstændig filosofisk disciplin glimrer ved sit fravær, skønt Hendricks hen ad vejen kommer med adskillige moralske bemærkninger. Og det gør efter min mening hans bog inkonsistent.



Tidligt slår Hendricks ned på det forhold at det ikke altid er nødvendigt at aktiver har en fundamental værdi for at det kan være profitabelt at handle dem. Til tider kan det nemlig være nok at alle tror at alle andre tror at der er en fundamental værdi forbundet med aktivet - hvad enten denne måtte være at finansiel, social eller anden art. Og det turde være en særdeles vigtig konstatering. Den form for tro eller ubevidst forudsætning kaldes i socialpsykologien for pluralistisk ignorance og henviser til at alle forbliver uvidende når alle andre er det. Og det bør man altid have in mente ved bedømmelse af bobler.

Det hører nemlig med til historien at de sociale medieplatforme (Facebook, Instagram, SnapChat) er konfigureret som sociale markedspladser med overskuelige regnskabsformer for popularitet, således at alle i princippet let kan danne sig overblik over hvor mange 'likes' den enkelte bruger har, hvem der kan se dem og hvem man kan se i sit eget eller andres netværk af venner og fjender.

Strømmen af likes eller retweets kan med andre ord være med til at polstre bestemte opslag, sider, billeder eller sager så de "går viralt" og kan blive begyndelsen på en boble. At et budskab går "viralt" vil sige at det via sociale netværk spredes eksplosivt ligesom en virus. Alle disse former for 'meningsbølger', 'hoppen med på vognen', 'lemmingeeffekt', 'medieeksponering' og 'social påvirkning' kan have en kolossal magt. Og det centrale er at denne magt ligesom på de finansielle markeder kan bestå helt uafhængigt af om den faktisk har en fundamental værdi eller ej.



Online-bobler    
Til toppen  Næste

Hendricks komme med nogle herlige genopfriskninger af boble-fænomenet på Twitter.

Om morgenen den 22. januar 2013 begyndte en boble at udvikle sig på Twitter, da det forlød at den administrerende direktør (Chief Executive Officer) for Deutsche Bundesbank Jens Weidmann var på vej til at gå af. Det første dokumenterede tweet kom kl. 10.02 og kunne spores tilbage til en anonym blogprofil kaldet Russian Market, som på daværende tidspunkt havde omk. 23.000 følgere. På 25 minutter blev oplysning vist 256.634 gange Kl 20.10 var euroen faldet fra kurs l,3340 til kurs 1,3267 i forhold til dollaren, og sådanne små og tilsyneladende ligegyldige decimalbevægelser kan der på det internationale valutamarked tjenes store summer på. Rygtet blev ikke blot tweetet og retweetet af markedsdesperadoer og selvudråbte børseksperter, også mere etablerede deltagere på markedet var med på vognen. Og da en talsmand fra Deutsche Bank kl. 10.20 dementerede rygtet på Twitter kaldte han det "Kompletter Blödsinn" (komplet vanvid). På blot syv minutter blev dette officielle dementi delt 344.863 gange på Twitter.

Et andet eksempel er det falske tweet fra Associated Press der blev udsendt den 23. april 2013 og som lød: "Breaking: Two explosions in the White House and Barack Obama Injured." Det amerikanske aktiemarked krakkede på få minutter. Og det såkaldte frygtindex steg med ti procent.....

Det er på denne baggrund ganske rimeligt at konkludere at konsekvenserne af forkert information (også kaldet 'støj') kan være skrækindjagende, men der findes faktisk folk i branchen som mener at præcis den slags støj er nødvendig for overhovedet at muliggøre handel. En forsker som Fisher Black hævder at støjhandlere er væsentlige for eksistensen af likvide markeder. Støjen fra disse handlere gør finansmarkedet uperfekt, og det er lige præcis denne ufuldkommenhed som gør handel mulig. Hvis markeder var perfekte og alle havde adgang til korrekt information, ville der ikke være noget der hed profitabel handel. Markeder må således nødvendigvis være uperfekte!

Støj kan tilmed forstærkes ved at et firma fx konsekvent bruger 'algoritmer' (dvs mekanisk udregning) til at automatisere deres salgsprocesser. Sådan en mekanisk udregning brugte Amazon ved udbydelsen af en bestemt bog. Bogen endte på en fuldstændig vanvittig pris på over 23 millioner dollars. Ingen ville eller ønskede dette; det var bare noget der skete automatisk ud fra et eller andet tilfældigt begyndelsespunkt! - Helt vanvittigt ja, men også en bekræftelse på kaosteoriens opfattelse af begyndelsestilstandenes afgørende følsomhed.



Hendricks påpeger at det i finansverdenen forholder sig sådan at de "smarte penge" kører de dumme ud over kanten. Og det kan de gøre fordi investorerne har korrekt information til rådighed og rationelle forventninger til afkast. De afvejer aktivets pris over for dets fundamentale værdi og deres mål er at vinde over 'støjhandlerne', dvs dem der foretager elendige beslutninger baseret på forkert information og falske forventninger til et risikabelt aktivs prisudvikling. Men der er støjsendere og 'trolde' i blogosfæren og i de sociale netværk, og de kan hælde benzin på bålene af overophedet debat og faktisk fremme og stimulere udveksling af budskaber og dermed skabe målrettet trafik, interesse, opmærksom og påvirkning og måske ligefrem få indflydelse eller erobre magt. På denne måde kan 'meningsbobler' eller kraftige 'overbevisningsudsving' vokse for eller imod et bestemt firma, en person, en position, en politik, et standpunkt - vel at mærke uden at 'vokseværket' nødvendigvis afspejler reelle personlige præferencer endsige kendsgerninger.

Når eller hvis det bliver klart at alle de ensrettede overbevisninger blandt twitter-brugerne er baseret på støj og bevidst social påvirkning snarere end på korrekt information og overbevisende argumenter, kan luften hurtigt gå af den skabte boble.

At visse historier bliver virale er ifølge forskeren Jonah Berger ikke et spørgsmål om held, men skyldes mange faktorer som social kapital, association, følelser, almen interesse, praktisk værdi og 'fortælling'. Sandhed nævnes ikke i omremsningen, men følelser spiller - som det var at vente - en stor rolle. Nyhedshistorier kan anspore til positive følelser som fascination og ærefrygt og sådanne har højere 'social transmissionsgrad' end negative historier med deprimerende eller ulykkeligt indhold. På nogenlunde samme niveau ligger de såkaldte 'aktivitetsmobiliserende følelser' som vrede, frygt og indignation, der ansporer til handling. Lavest transmissionsgrad har nyhedshistorier der er præget af et indhold med negative aktivitets-demobiliserende følelser som opgivenhed eller desillusion.



Som mennesker har vi - med Hendricks' ord - tendens til at overtage andres overbevisninger, normer eller handlinger i forsøget på at reflektere det korrekte standpunkt eller den korrekte mening eller opfattelse i en given situation. Den enkelte investering er insignifikant, stort set omkostningsfrit og kan virke uskyldig, men aggregeringen kan pludselig udgøre et meget kraftigt offentligt signal som andre kan finde på at orientere sig mod….

'Like' (at synes godt om) er en likviditetstype som er særdeles udbredt på Facebook, som Hendricks kalder verdens største land fordi det har omkring halvanden milliard indbyggere. "Synes godt om"-tilkendegivelser er imidlertid flertydige, de kan betyde alt muligt fra det positive til det negative. Men denne flertydighed har netop fået Facebook til at introducere en række 'empati-knapper' eller 'emojis', så man ikke kommer til at fryde sig over at nogen er blevet syg, når man synes godt om vedkommende. Emojis er ideogrammer som fx smileys.

Hendricks understreger at de sociale medier er skræddersyet til bobledannelse og dens forstærkelse af irrationel gruppeadfærd, og det skyldes bl.a. at de sociale medier simpelthen forlader sig på tillid, imitation, viden, overbevisning, fællesviden, handling, præference, signal, fortolkning og rationalitet - ligesom megen anden menneskelig adfærd - men der kan desværre manipuleres med det meste. Det sker bl.a. ved bevidst "phishing".

Begrebet phishing er computerjargon og henviser til det at blive snydt, bedraget eller besveget online. Forskere som Akerlof/Shiller (2015) udvider begrebet til at omfatte al form for økonomisk manipulation og snyderi, hvor 'fjolset' bliver bedraget og udnyttet på grund af alt fra psykologisk påvirkning til informationsunderskud, informationsoverflod, misinformation eller fiflen med rammen for beslutningstagning. - Der skulle endog eksistere et såkaldt 'phishing-ekvilibrium' - en slags fidusligevægtstilstand der tilsiger at hvis alle andre virksomheder benytter sig af phishing så bliver din forretning også nødt til at gøre det for at overleve. Ikke fordi nogen er onde, men fordi markedet er konkurrencebetonet og margenen for profit så beskeden.



Statusbobler    
Til toppen  Næste

Profilerne på sociale medier fungerer ifølge Hendricks som en art personlige onlinekampagner, der sælger glansbilleder af dem der opretter og bruger dem. Og han kalder det et mere mærkværdigt fænomen end klassisk boble-økkonomi, for i cyber-sociale bobler behøver der ikke være nogen fundamental værdi forbundet med aktivet, så længe man bare kan trække på den pluralistiske ignorance og få folk til at tro at alle andre tror at det der sælges er værdifuldt for andre.

Et ganske morsomt og allerede legendarisk eksempel på cyber-social bobledannelse er danske Benjamin Lasniers "Justin Bieber-lookalike" der fik stjernestatus både nationalt og internationalt.

I 2012 lavede Lasnier en Instagram-profil til sig selv og lagde et par billeder af sig op på den. Han fik til at begynde med blot et par likes, men inden længe blev mængden af 'følgere' betragtelig. Flere og flere kunne godt lide at Benjamin Lasnier lignede Justin Bieber, den canadiske sanger, sangskriver og skuespiller, som blev blev opdaget i 2008 (da han var 14 år). Denne sangers debutsingle, "One Time", blev udgivet på verdensplan i 2009 og toppede på top-ti i Canada og på top-30 på flere internationale markeder. Hans debut-udgivelse, My World, blev udgivet den 17. november 2009 og opnåede platin i USA.

Lasniers succes var et resultat af hans udførligt planlagte marketingkampagne. Han lagde 12 billeder op på Instagram i døgnet, med direkte henblik på at opnå optimal cirkulation og at ramme peak-perioder. Han sørgede for at der hele tiden var nyt til hans følgere, uanset hvor i verden de befandt sig. Han brugte det velkendte trick med en VIP-liste hvor kun de mest celebre personer optegnes. Hvert af hans billeder opnåede omkring 60.000 likes, og det gav hans profil en placering blandt Instagrams 100 mest populære sider. Lasnier fik sluttelig omkring en million følgere!

Lasniers tilfælde er et klart eksempel på at et menneske ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid får adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af selve mellemmenneskeligheden. Den såkaldt 'sociale kapital' er således en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab. Den handler om netværks og relationers synergieffekt. Indgåelsen i netværk vil ofte have et positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål.



Tweets, retweets, posts, upvotes og andre gestus online er den fællesvaluta eller den accepterede form for kontanter, som signalerer at man er en del af det der synes at være cool, sejt eller trendy. Men synenergieffekten er central. Hendricks understreger at aggregering (ophobning) af social kapital på sociale medier meget vel kan ende med at være den værste bobleøkonomi man kan tænke sig. Der er ingen fundamental værdi af aktivet bortset fra fremtoning, ingen midler til værdiansættelse, og man kan ikke engang sælge aktivet med et prisnedslag. Altså intet andet end varm luft! - Og denne varme luft fra de sociale medieservere udgør efter Hendricks' mening nu templerne for menneskelig interaktion i det 21. årh.

Og ser man med psykiatriske øjne på sagen, så ligner personer der er afhængige af denne varme luft på de sociale medier
den narcissistiske personlighed:

- de har en ekstrem grad af selvoptagethed
- de er udnyttende og har storhedsforestillinger
- de overdriver egne præstationer og betydning
- de forventer at andre skal anerkende dem som værende enere
- de udvælger deres venner meget omhyggeligt
- de er optagede af at gøre en godt førsteindtryk
- de er som regel uinteresserede i andres følelser.

Profilbilleder er markedspladsens reklamefotos. Valget af billeder er hovedsagelig baseret på hvad man selv tror alle andre synes (altså igen: pluralistisk ignorance), og dette - understreger Hendricks - strider fundamentalt mod den gamle humanistiske forestilling om at vi mennesker er autonome, selvbestemmende væsener: Vi er født i frihed til at overveje, beslutte og handle i overensstemmelse med hvad nu det enkelte subjekt tilsiges. I den digitale tidsalder, der mønstrer platforme med grobund for noget der minder om narcissistiske personlighedsforstyrrelser, afgiver vi frivilligt idealet om det autonome mennesker og overgiver os til forventningen om at vi kan høste social kapital fra andre på en profil, et foto, et selv der rettelig hverken kan siges at være min, mig eller mit.

Helt friviligt kan man nu ikke kalde det. For profilerne tilhører udbyderen af den sociale platform. Vi konstruerer profiler, liv og meninger for at blive set og hørt. Antallet af følgere, likes, upvotes, kommentarer, selfies og videoer udgør let kvantificerbare mål for tilsyneladende succes. Og har man ikke likes nok, kan man betale sig til flere via kampagner.

Tilfældet Yvette Vickers kan vise et af problemerne. Hun var en B-skuespillerinde der havde oceaner af venner, fans og følgere, men hun var reelt ensom og blev i 2012 fundet død - og mumificeret (hun blev først fundet et års tid efter sin død). På trods af at vi aldrig har været mere forbundne end nu via de sociale medier, er der ifølge Hendricks overordentlig mange unge mennesker der aldrig har været mere ensomme og narcissistiske. Hendricks kommer med den forsigtige konklusion: at folk der i øvrigt er ensomme, bliver endnu mere ensomme og bruger endnu mere tid på Facebook end dem der ikke føler sig ensomme.

Den direkte menneskelige kontakt er erstattet med uforpligtende klik og virtuelle sympatitilkendegivelser der ikke gør en reel forskel og således heller ikke skærper rigtig sociale kompetencer eller forståelse.



Mobbebobler    
Til toppen  Næste

De værste online-bobler der findes er uden tvivl mobbeboblerne, fordi de dels er så onde som de er, dels finder sted på medier der er så lettilgængelige og let betjenelige at de er blevet kaldt sociale medier, skønt de faktisk er præcis det modsatte. Der er ligefrem skabt et specielt udtryk for den ondsindede og fatale mobning på nettet, og det er ordet 'todding'. Udtrykket henviser til så uhyrlige og modbydelige smædekampagner mod udvalgte ofre på nettet fra fjender og freaks, at de pågældende (unge mennesker) efter længere tids eksponering kan udvikle alt fra stress, depression, panik- og angstanfald til misbrug og selvmord.

Selve ordet stammer fra tilfældet Amanda Todd, en 15-årig canadisk teenager der den 10.10.2012 tog sit eget liv efter vedvarende nederdrægtig digital mobning (cyber-bullying) på Facebook, YouTube og andre sociale medier. Den 7.9. 2012 lagde Todd en video på YouTube med titlen "My Story: Struggling, Bullying, Suicide and Self Harm", hvor hun ved hjælp af en række talekort fortæller historien om den digitale mobning som hun havde været udsat for over en længere periode. Videoen bliver viral - vist mere end 1.600.000 gange frem til hendes dødsdag. Todds Facebook-mindeside blev efterfølgende liked af ca. 700.000 Facebook-brugere.

Hendricks finder to årsager til en sådan tragedie: (1) Visninger, kommentarer og likes er omkostningsneutrale i den forstand at den virtuelle misbilligelse af vederstyggelighederne og det rædselsfulde forløb ikke forpligter nogen til reel indgriben. (2) Det bliver legitimt - og hermed helt ubevidst en gældende norm - at misbillige på samme vis, også selvom man personligt er af den opfattelse at der burde have være grebet ind.



Sociale medier kan altså forstærke socialpsykologiske og adfærdsmæssige tendenser på godt og ondt, men kan ikke dæmme op for menneskers nedrige tilbøjeligheder.

Men hvorfor interessere sig for at mobbe nogen man ikke kender, spørger Hendricks, og han svarer at det er fordi man med de bedste intentioner kan komme til at forstærke en kollektiv passiv norm om at like en video, et nødråb, en dementi, også hvis man personligt synes der skal gøres noget reelt frem for virtuelt. Desuden fordi man ved at have investeret sin personlige mening via likes, upvotes, kommentarer eller andre former for kontantbeholdninger har budt ind og gjort noget, dog uden at tænke på at netop det at have budt passivt ind kan være med til at forstærke det at stå og se på. Fordi alene det at der øjensynlig er mange andre der mener noget andet kan få den enkelte til at undertrykke det man dybest set selv mener, og endelig også fordi det at drille, mobbe eller udstille andre kan være med til at skabe sociale bånd, forenelighed og anden social sammenhængskraft eller kapital.

Generelt synes jeg alle anførte grunde tyder på ikke blot en stor generel uvidenhed som alle deler (pluralistisk ignorance), men først og fremmest en udbredt uansvarlighed (pluralistisk irresponsibility - hvis man absolut skal bruge fine fremmedord). Og det vil igen sige, at man efter min mening ingen vegne kommer med sin afstandtagen til denne ondskabsfulde mobning hvis man udelukkende kigger på informationsniveauet og helt abstraherer fra den fundamentale evne til at skelne mellem godt og ondt.



Fællestræk    
Til toppen  Næste

Ifølge Vincent F. Hendricks har 'det boblegæstfri miljø' eller 'det vækstsubstrat bobler vokser i' ti gennemgående elementer:

Aktiver som social kapital, status, respekt, sympati, indflydelse, magt, vrede, angst, indignation, forskellige finansieller produkter.
Investering af likvide midler i form af likes, upvotes, kommentarer, selfies, emojis, kontanter, kreditter - omkostningslave eller -neutrale.
Politiske, institutionelle eller kommercielle initiativer der booster den likvide overflod fra like-farme, online meningsgenerering og opdatering, klikjagtskampagner.
Forventninger om hurtigt invensteringsafkast i form af social kapital, anerkendelse, status, respekt, indflydelse, omdømme, vrede, indignation, sympati eller penge.
Tilstedeværelsen af investorer (eller handlere), men også af støjhandlere, støjsendere, trolde og andre former for forstyrrende elementer i markedet for investering af superlikvide meningsmidler i sociale aktiver så som respekt, indflydelse, magt, social kapital.
Den arkitektoniske konfiguration af onlineplatforme eller sociale markedspladser der muliggør individuel investering, indramning og den let overskuelige akkumulering af likvide midler om et socialt aktiv.
Netværksbaseret sortering af indhold eller information og anden venskabelig sortering.
Algorytmisk (mekanisk og automatisk) sortering af informationsindhold eller anden intenderet sortering.
Elementer af social påvirkning som hoppen med på vognen, tilskuereffekt, lemminge- og kaskadeeffekter, konformitet.
Information om andre investorer



Som man vil se er disse ti elementer af strukturel eller teknologisk art - og siger intet om den bagvedliggende etiske dimension, skønt al menneskelig handling eller undladelse af handling tydeligt viser en direkte eller indirekte holdning til den for mennesket afgørende forskel mellem godt og ondt.

Men Hendricks kommer dog ind på selve den hårde tone på nettet og de sociale medier. Den bliver jævnligt omtalt som ganske rå og uforsonlig - modsat meningsudvekslingen mellem samtalepartnere i det fysiske rum som fx en videnskabelig debat om klimaproblemer, et skænderi mellem et kærestepar ved åen i Århus eller et dybdeborende interview i DR2-Deadline, dvs meningsudvekslinger der alle må betegnes som sofistikerede sproglige aktiviteter hvor meget er underforstået. Og det sidste er yderst vigtigt.

En sproglig udveksling i det fysiske rum skabes nemlig ikke blot af det der bliver sagt med ord, men lige så meget af det der ikke bliver sagt med ord - men siges gennem øjne og gestus. At aflæse ansigtsudtryk bruges til at vurdere, om den man taler med forstår pointen, er enig, uenig, ligeglad, sur eller foruroliget. Og det samme gælder kropssprog som konstant aflæses og afkodes. Fysisk tilstedeværelse er med andre ord en forudsætning for aflæsning af det der ikke eksplicit siges. Forudsætningen for overhovedet at kunne nå frem til fælles erkendelse er fokus, forpligtelse, samarbejde og virkelyst fra deltagerne.

Men på de sociale medier er alt dette andet væk - eller stærkt begrænset. Samtalepartnere er ikke fysisk tilstede - og kan ikke se hinanden. De er ikke nødvendigvis til sinds at lade sløret falde for hvem de i grunden er. De kan ikke tjekkes. Man kan ikke vide om de mener hvad de siger. Og er man i tvivl om hvorvidt man bliver hørt, så er det lettest at gøre ligesom børn i børnehaven: råbe højere.

En normal samtale har et spil mellem stimulus og respons, men dette spil er svært at fastholde online. Kommentarsporet kører ofte af sporet, og der kan meget vel være en trold i spillet der bevidst vil afspore debatten. Likes, smileys og emojis er kun et meget udvandet og forsimplet kropssprog. Likes kan desværre også aggregeres på kedelige måder, og smileys er begrænsede udtryk for følelsesregistret og uforpligtende....

Altsammen rigtigt set - og vigtigt for vurderingen af de sociale medier, men desværre lyder Hendricks' råd kun at hvis man ikke vil sige bestemte ord og meninger i det fysiske rum, så skal man afholde sig fra at ytre dem på nettet. Og han tilføjer: "Så kunne vi alle blive klogere af at udveksle meninger…." - Jeg kalder det umådeligt naivt, for Hendricks tror åbenbart at vi alle er velmenende rationalister, og det er vi altså ikke.



Hendricks' velmente forsøg på vurdering    
Til toppen  Næste

Hendricks' naivitet ses også af de 'grønspættefif' han afslutningsvis kommer med til hvordan man selv undgår at sidde fast i meningsbobler og andre bobler. De lyder kort og godt:

Test dit argument!
Afprøv dit argument på andre!
Tænk før du 'liker'!
'Del' med omhu!
Stil spørgsmål, når der opstår tvivl!
Del den tilgængelige information op ved at konsultere andre kilder, afprøve kilder!

Og i tillæg lige et par påstande eller begrundelser fra Hendricks' side:

Kun sandheden bobler godartet
Øjnene bedrager. Billeder kan bedrage i endnu højere grad end ord

Jamen, det lyder jo overvejende som sund fornuft af den art de allerfleste velmenende og oplyste mennesker normalt følger som noget helt selvfølgeligt. Men sådanne regler får man da ikke de ignorante massemennesker på de sociale medier til at følge ved blot at remse dem op. De fleste véd jo ikke engang hvad det overhovedet vil sige at sandheden kan boble godartet.



Ifølge Sokrates skulle sand mening opstå på baggrund af tænkning, og tænkning være sjælens samtale med sig selv. At mene skulle derfor efter Hendricks' udlægning forudsætte en proces. Men dette forekommer at være en umådelig billig forklaring. Sandhed var for Sokrates et meget større og mere krævende begreb, for den var kun den ene del af den fulde erkendelse. De to andre komponenter var skønheden (æstetiken) og godheden (etikken). - Og det er tydeligt at Hendricks først og fremmest fokuserer på den rationelle argumentation.

Og her bliver forklaringen at argumenter er noget man indsamler ved at tale med omverdenen og med sig selv. Man undersøger den problemstilling man ønsker at mene noget om. Man bliver fortrolig med argumenter for og imod, vejer dem op mod hinanden, og på et tidspunkt kan det være at den ene vægtskål bliver den tungeste og dermed meningsbærende.... Fint, men dette er og bliver en yderst forenklet, for ikke at sige en billig rationalisme.

Men rigtigt og relevant er det da, at den mediestyrede meningsdannelse ud fra denne betragtning synes at have mistet forbindelsen til tænkningen. Æteren er nemlig fuld af meninger som flakser rundt. Og den stille private samtale med sig selv manifesterer sig ikke nødvendigvis i en taleboble. - Det sidste er fuldstændigt rigtigt, men det afgørende er at den for al sund tænkning og al sund fornuft nødvendige indre dialog bestemt ikke er en privat syssel, men i virkeligheden er en dialog mellem det personligt bevidste og det kollektivt ubevidste. Og så er vi langt videre end den rene argumentation - eller den tænkning i kognitiv forstand Hendrick hylder. Så er vi helt ude i en decideret åndelig proces. Og det er just ånd der mangler i udvekslingen af impulsive tilkendegivelser på de sociale medier.



Og når Hendricks remser grundene op til at mange på de sociale medier giver sig af med mobbe nogen de ikke kender, så kommer han heller ikke dybt i sagen. Han kalder det pluralistisk ignorance at folk med de bedste intentioner kan komme til at forstærke en kollektiv passiv norm om at like en video, et nødråb, en dementi, selv om de personligt synes der skal gøres noget reelt frem for virtuelt, men det er da først og fremmest uansvarlighed - pluralistisk irresponsabilitet.

Det at nogen investerer deres personlige mening i likes, upvotes, kommentarer eller andre former for kontantbeholdninger men iøvrigt ikke foretager sig noget, kalder han passivitet som blot rubricerer under begrebet 'tilskuereffekten'. Men det centrale er da igen at der er tale om uansvarlighed.

Og når han påpeger at det at drille, mobbe eller udstille andre kan være med til at skabe sociale bånd, forenelighed og anden social sammenhængskraft eller social kapital, så tager han det ikke op til grundig behandling, skønt det turde være den helt afgørende grund til at folk bliver ansvarsløse. Psykisk set er der reelt en meget stor belønning i at være modbydelig i flok. Og det er da dette der etisk og samfundsmæssigt set er fatalt. Og det er en fornægtelse af al humanisme.



Hendricks gør udtrykkeligt opmærksom på at valget af billeder til profilerne på Facebook hovedsagelig er baseret på hvad folk selv tror alle andre synes, og han understreger at dette strider fundamentalt mod den gamle humanistiske forestilling om at vi mennesker er autonome, selvbestemmende væsener: Vi er født i frihed til at overveje, beslutte og handle i overensstemmelse med hvad nu det enkelte subjekt tilsiges. - Og det er sandt nok, men han glemmer at mennesket også er født til at skelne og vælge mellem godt og ondt. Og så bliver etikken nødvendig for selve autonomien.

Hendricks understreger at de sociale medier er skræddersyet til bobledannelse og dennes forstærkelse af irrationel gruppeadfærd, i og med at de "forlader sig på tillid, imitation, viden, overbevisning, fællesviden, handling, præference, signal, fortolkning og rationalitet", og at der altid kan manipuleres med disse positive ting. Men det er da efter min mening det samme som at påpege at den største fejl ved de såkaldt sociale medier netop er at de systematisk misbruger eller bekæmper netop de gode egenskaber vi normalt forudsætter i et nogenlunde oplyst og velfungerende samfund. Specielt er tilliden en helt fundamental størrelse i alle sunde samfund.

Den helt nødvendige etiske dimension er således fraværende i Hendricks' filosofi. Han véd tilsyneladende ikke at skellet mellem godt og ondt er fundamentalt for al menneskelige kultur, ja, det er den der gør os til mennesker. Enhver tænkning, enhver sandhedsøgen og enhver samtale mellem mennesker der går uden om denne sondring vil forblive utilstrækkelig, og når selv filosofferne bevidst går langt uden om den, hvordan skulle den så blive af almen og selvfølgelig interesse for flertallet.

Men Hendricks bemærkning om at billeder kan bedrage i endnu højre grad end ord, finder jeg også påfaldende. For selvom påstanden isoleret set er ubestridelig, så turde det afgørende i spørgsmålet om vores stilling til de sociale medier være, at billeder er så stærke som tiltrækningspunkter og forundringspunkter, at de er umulige at komme udenom i nogensomhelst seriøs kulturdebat. Ja, billeder er helt uundværlige i henseende til at påvirke andre mennesker! Men de skal naturligvis være etisk forsvarlige ud fra en helhedsbetragtning, og det er netop en sådan der savnes hos Hendricks.



Helhedsrealistisk vurdering    
Til toppen  Næste

Ud fra den komplementære helhedsbetragtning kan 'støj' (forkerte oplysninger) i den mellemmenneskelige kommunikation ikke forsvares. Støj kan derfor heller ikke betragtes som nødvendig for markedsøkonomien ud fra den betragtning at markedet aldrig er perfekt. Fisher Black har uret i at støjhandlere er væsentlige for eksistensen af likvide markeder i og med at de gør finansmarkedet uperfekt. Hans argument er at hvis markeder var perfekte og alle havde adgang til korrekt information, ville der slet ikke være noget der hed profitabel handel. Men det er noget forfærdeligt vrøvl. Vareudveksling og handel hører kulturen og samfundslivet til - og den kan i uhyre mange tilfælde slet ikke baseres på lutter korrekte informationer. Den beror i vid udstrækning ikke på bevidst usandhed eller 'støj', men ofte på skøn og gæt. Derfor vil der altid være dynamik i samfundslivet og muligheder for profit ved handel.

'Online-bobler' kan ikke anses for harmløse, selvom der er mange af dem og de har utroligt mange deltagere, for de er når man ser kulturen og kulturudviklingen i det store perspektiv undergravende for al oplysning, alt demokrati og al sekularisering.

'Mobbebobler' er i enhver henseende af det onde, og kan være katastrofale for ofrene, men de kan ikke standses med argumenter eller formaninger. De kan ene og alene bekæmpes med en oplysning der viser hvad man positivt kan få ud af tilværelsen ved at bevare tilliden mellem menneskene gennem fælles søgen efter det sande, det gode og det skønne.

'Statusbobler' giver ikke nogen som helst form for ægte status, men kun en tilsyneladende status - og en sådan er falsk og farlig. Falskheden betyder at den vil blive opdaget ved enhver dybere refleksion, og farligheden ligger i at den netop skader mulighederne for ægte status gennem ægte erkendelse og ægte arbejde.



Generelt må det fastlås og understreges at kultur er at gå modstrøms, fordi mennesket i modsætning til dyrene er i besiddelse af en bevidsthed der muliggør skelnen mellem godt og ondt og mellem sand og falsk, og dermed muliggør valg i tilværelsen. Mennesket er ikke bundet af naturens determination og indskrænkning, men kan i vid udstrækning gå uden for naturens grænser. Ja, man kan i virkeligheden sige at kultur i kraft af den menneskelige bevidsthed er at gå imod entropien eller sandsynligheden. Der vil altid være muligheder for at gå nye veje - og skabe nyt, herunder skabe noget der aldrig før har været set i historien. Det kaldes emergens. Livet må derfor betragtes som "vedvarende eksistentiel tilblivelse mod sandsynligheden", som en dansk biolog engang har kaldt det.

Det betyder at menneskelig kultur går i opløsning hvis alle bare altid følger strømmen - og det er netop hvad brugerne af de sociale medier gør og som de til stadighed giver hinanden belønninger for, så de glemmer at de er fornuftsvæsener med en vilje.

Etikken er nødvendig i såvel det individuelle liv som i samfundslivet, men kun konsistensetik har fat på det afgørende perspektiv, at moral ikke består i at følge bestemte regler, men i at bevare den indre konsistens ved til stadighed at sørge for overvægt at det gode på det lange sigt. Igen er det på dette punkt de sociale medier svigter katastrofalt. Og igen er det her det må påpeges at rationalistiske filosoffer ikke kan bidrage til en større forståelse.

Ejvind Riisgård



Henvisninger    
Til toppen

Litteratur:

Vincent F. Hendricks: Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. (Gyldendal. 2016)



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)
Følelser og værdier, tro og demokrati  (28.1.04.)

Sprogterror afslører fatal uvidenhed om psykologi
- hos bødler, ofre, politikere og journalister
  (18.11.14.)
Hademails florerer og ødelægger både debat og udvikling  (7.8.13.)
Facebook på Nasdaq-børsen = 'Al magt til folket'?  (21.5.12.)
Reality-tv fortegner virkeligheden   (9.5.11.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Wikileaks kontra magthaverne  (26.10.10.)
Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?  (27.4.10.)

Blogs som narresutte  (21.10.09.)
Weblogs og eksistenslogs  (7.8.06.)
At læse Jernesalt  (6.12.06.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.) om bl.a. mediernes rolle i dannelsen
Er samfundet blevet selskabeligt? > Eller er dette bare en medieforskers postmodernistiske tese?
Er Danmark ved at blive et underholdningssamfund?  (7.9.08.)
Politik og medier Er politikerne i det gennem-medialiserede samfund dømt til populisme?



Demagogi - Forførelsens kunst III
erkendelsens faste holdepunkt
erkendelsens forudsætninger
fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
forførelse og politik   (31.7.07.)
Oplysning: Lys over landet, folket og eksistensen  (1.5.15.)
Oplysningen: Gravøl for oplysningen?



De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Sjæl og hjerne
Hverdagssproget er blevet tømt for eksistentiel substans  (24.12.14.)
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Sprogpsykologisk aksiom
Sprog og forførelse - Forførelsens kunst III
Skadelig sprogblomstring? (i rapper-sproget)
Sproget og virkeligheden



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)
Ansvarlighed  (10.1.07.)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)   (23.6.16.)
Universalismen et alt for tvetydigt begreb i dag  (29.2.16.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)



Artikler om Medier
Artikler om Psykologi
Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal