Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - dannelse18b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.8.18.

Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet

Det undrer mig til stadighed at uvidenheden om det kollektivt ubevidste er så massiv som den er. For uvidenheden er fatal for et frit og frugtbart åndsliv. Men jeg kan dog ikke se ulykken som andet end et ganske klart udtryk for en skæv udvikling i selve tidsånden. Uvidenheden fandtes stort set ikke før ungdomsoprøret 1968 og den forandring af sproget dette oprør ubevidst medførte. Før vidste man intuitivt hvad åndsliv var.

Flertallet af nutidens oplyste mennesker her i landet (og i de fleste vestlige lande) er opvokset i en tid hvor man af ganske gode grunde forkastede de uhyggelige verdslige ideologier der havde ført til den fanatisme og det uudslukkelige had der udløste 2. verdenskrig og dens ødelæggelser (først og fremmest fascismen, nazismen, sovjetkommunismen og maoismen). Men man forkastede også de religiøse ideologier der havde domineret Europa og Amerika med lignende fanatisme og undertrykkende dogmatik i århundreder. Ungdomsoprøret på godt og ondt smed uden at tænke sig om så at sige barnet ud med det beskidte badevand, hvilket vil sige at det smed legetrangen, uskylden og kreativitet ud sammen med ensretningstendensen, magtbegæret og herskesygen.

Det skete altsammen med største naivitet, fordi man troede fortsat på det gode menneske, det gode fremskridt og det gode samfund som kunne opfylde alle menneskets drømme om menneskelig ligestilling og retfærdighed. Naiviteten dækkede dybest set over at man troede mennesket var et rationelt væsen der med forstandens og videnskabens hjælp og metoder ville være i stand til at konstruere et bedre og bedre samfund, ja, endda selve det ideelle samfund. Og denne naivitet afslørede sig ubarmhjertigt ved den største inkonsekvens i fordømmelse og bekrigelse af alle der ikke troede på drømmene og idealerne. "Fantasien til magten" blev det naive paradoks over alle.



Den populære psykolog Svend Brinkmann giver i en klumme i Politiken 12.8. et sigende og morsomt eksempel på uvidenheden om det kollektivt ubevidste, idet han kommer med nogle betragtninger om vores forhold til fremtiden, og imod gængs sprogbrug gør gældende at vi burde "gå baglæns ind i fremtiden". Brinkmann er ikke overrasket over at vores statsminister er optaget af fremtiden, når denne selv har røbet at historie ikke var hans stærkeste fag i gymnasiet. Men Brinkmann tror at det at lede landet gøres bedst ved at gå baglæns og ikke forlæns ind i fremtiden. Og hans begrundelse er den højst besynderlige at "fremtiden jo ikke eksisterer endnu, så hvis vi går forlæns og ser frem, kan vi kun se det der er lige foran næsen på os. Vi dømmes dermed til at leve i et evigt nu og kommer til at indrette alting ud fra aktuelle indskydelser, der måske er ganske flygtige og tilfældige." - Det passer glimrende på den historieløse Lars Løkke og hans fatale misledelse af landet, men er jo en håbløs filosofi for alle realister, og den bliver kun værre når Brinkmanns forsætter med ordene: "Gå vi derimod baglæns ind i fremtiden, kan vi hele tiden se, hvor vi har været, og hvad vi kommer af. Vi kan således navigere efter traditioner og værdier, som har været samfundsopbyggende, og kan dermed også justere dem eller helt forlade dem, når det er nødvendigt."

Der er naturligvis intet galt i at slå til lyd for at det er fint at have samfundsopbyggende traditioner med sig i navigationen, eller i at hævde at disse traditioner er bedre end pludselige indskydelser, men udtalelserne afslører hos Brinkmann en fatalt snæver forestilling om at vi når vi bevæger os fremad kun ser det der ligger lige for næsen af os. Kendsgerningen og den helt almindelige erfaring er da at vi er i stand til at navigere ud fra indre forestillinger om hvor vi skal hen - ja, endog til dette formål har tekniske hjælpemidler som søkort, landkort og stjernekort m.m. samt i moderne tid det satellitbaserede Global Positioning System (GPS). Og når det gælder ledelse af et land eller en virksomhed - eller et familieliv og en personlig eksistens - har vi utallige forestillinger om muligheder der ikke kan udledes af tradition eller data, men tværtimod er præget af en ejendommelig frihed med chancer og risici, som ingen kan beregne sig til. Sådanne forestillinger kommer af sig selv.

Det afgørende er nemlig at disse forestillinger er af indre art - de kommer fra en indre dialog, som ikke er forudbestemt eller determineret af tidligere begivenheder, erfaringer og ideer, men tværtimod rummer muligheder for nyskabelse. Og det er præcis her, al psykologi og al filosofi kommer jammerligt til kort, hvis den ser alt som determineret af DNA-gener eller af fysisk-kemiske processer i hjernen. Kreativiteten er en kendsgerning der allerede kan ses i historiens forløb ved at denne ikke består af lutter gentagelser, men rummer utallige brud på vaner, traditioner og reaktionær konservatisme.

Kreativiteten kan ses af selve den sjælelige proces der sker hos alle mennesker livet igennem og lige fra fødslen, men naturligvis ses tydeligst hos kunsterne, forskere og oprørere. Kreativiteten skyldes at mennesket til forskel fra dyrene ikke blot lever instinkterne ud, men har fået et bevidsthedsliv der ikke blot og bart er logiske, gennemskuelige og forklarlige hjerneprocesser, men har noget frit og overraskende i sig som lige præcis peger på noget overindividuelt. Det evolutionært nye fænomen der hedder bevidsthedslivet er dybest set ikke blot et personligt bevidsthedsliv der omfatter bevidste tanker og følelser, men er også et fint og tyst spil mellem bevidstheden og en eller anden ubevidst instans der opretholder bevidsthedstrømmen uafbrudt (altså også under søvn eller falden-i-staver) og som kun kan forstås som uudtømmelig kilde der er anderledes og langt større end det villende jegs instans. Psykologi er derfor ikke - som filosoffen Jørgen Jørgensen påstod - læren om bevidsthedslivet, for den omfatter også alt det ubevidste og underbevidste. Og det er et meget stort felt.



Når man i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at tale om 'det kollektivt ubevidste', skyldtes det først og fremmest det forhold at man opdagede at en lang række gamle og helt almindelige menneskelige forestillinger syntes at være af universel art, idet de gik igen i stort set alle kendte kulturer og religioner over hele kloden, og at de til forskel fra vedtagsmæssige symboler fra litteratur, kunst, videnskab og matematik samt dogmatiske religioner syntes spontant og ubevidst opstået. De fandtes fra gammel tid i myterne, herunder den bibelske, den græske og den nordiske mytologi, og de kunne ikke afvises som opspind eller overtro sådan som dogmatiske påstande fra de officielle religioner i vid udstrækning kunne, men måtte tages alvorligt.

Det var navnlig lægen og psykologen Carl Gustaf Jung (1875-1961) der foretog systematiske undersøgelser heraf og som i sin modstand mod den lidt ældre Sigmund Freuds alt for snævert seksualfixerede og deterministiske psykoanalyse påpegede og fremhævede selve forestillingernes frie og spontane karakter.

Jung mente ikke at alle psykiske fænomener kunne føres udelukkende tilbage til den biologiske seksualitet som kan konstateres allerede hos børn; han kunne se at der i psyken gjorde sig andre skabende kræfter gældende, der pegede på noget større som kilde end det viljesbestemte 'ego' eller det instinktive 'id'. Han kunne ikke sige hvad det var for en instans, men valgte at kalde det 'selvet' for at understrege at individets overordnede eller dybeste udviklingsmål ikke var en styrkelse af det snævre jeg, men tværtimod en hvilen eller forankring i et 'selv' der var større end jeget. Hvad de universelle symboler angår, kaldte han dem arketypiske forestillinger - og havde den hypotese at de måtte stamme fra en fælles kilde, men han undlod med fuldt overlæg at søge efter en påviselig dokumentation af denne kilde. Og det var et klogt træk, for de konkrete forestillingernes udbredte faktum beror ikke på bevislighed, men solid menneskelig erfaring gennem tusinder af år.

Tilsvarende kunne den danske religionshistoriker Vilh. Grønbech (1873-1918) ud fra sin forskning i gammel nordisk religion fastslå at det skabende menneskelige sjæleliv og åndsliv havde kilder der ikke kunne reduceres til personlig erfaring endsige til fortrængt problematisk stof. Det stammede fra en sund og dynamisk kilde, det underbevidste.

Generelt ses det kollektiv ubevidste som frie associationer i den spontane bevidsthedsstrøm, som fri humor og som spontane drømme og ideer, herunder også alle forestillinger der ligger bag kunstneriske frembringelser i både billedkunst, musik og digtning. Sjælelivet er oplagt et kollektivt fænomen der slet ikke kan tænkes uden fællesskabet mellem mennesker. Og derfor er det i virkeligheden et ulykkeligt overgreb mod mennesket at lægevidenskaben i dag tillader transplantation af hjerte og lever fra såkaldt "hjernedøde patienter". For disse patienter er ikke døde blot fordi hjernens processer konstateres ophørt. De dør først når også samspillet med det kollektivt ubevidste standses i og med at hele kroppen bliver kold, og dette samspil er umåleligt. Det er derfor godt at folketingets partier alle - med undtagelse af Det radikale Venstre - netop har afvist det indkomne borgerforslag om automatisk organdonation med mindre der foreligger udtrykkeligt fravalg.



Åndslivet kan simpelthen kun forstås gennem tanken om det kollektivt ubevidste som et overpersonligt felt der fungerer spontant og altså helt uafhængigt af den menneskelige vilje og forstand. Det er i kraft fra fødslen (ja faktisk nogle uger inden - hvad der kan konstaterets gennem de såkaldte REM-bevægelser i øjnene (Rapid Eye-Movements). Og dette bekræfter kun at det irrationelle i mennesket er langt dybere end det rationelle. Og det er heldigt, for det er kun gennem den intuitive, irrationelle indsigt at mennesker erfarer den for eksistensen absolut nødvendige helhed, orden, sammenhæng og mening i livet.

I grunden er det let at forstå disse irrationelle felt-processer, for vi kan sammenligne dem med det elektromagnetiske felt som den danske fysiker H.C. Ørsted var med til at opdage og beskrive i 1820'erne. De elektromagnetiske fænomener er ifølge Encyklopædien elektrodynamiske, hvad der betyder at de er knyttet til felternes tidsvariation. Det centrale er det forhold at elektromagnetisk stråling netop er energi eller impuls der udbredes som tidsvarierende elektriske og magnetiske felter. Udbredelseshastigheden er næsten 300.000 km/s i det tomme rum - og frekvensområdet er enormt. Spektret indeholder mange slags stråling (med forskellig frekvens og bølgelængde) - fra radiobølger, mikrobølger, infrarøde bølger, synlige bølger, ultraviolette bølger til røntgen og gammastråling. Den elektromagnetiske kraft er uhyre vigtig for alle sider af vores tilværelse på jorden. Og det er karakteristisk for en forsker som H.C. Ørsted fra 1800-tallets første del at han på romantisk vis forbandt sin indsigt i de fysiske love med opfattelsen af eksistensen, og herudfra skrev sit filosofiske hovedværk 'Ånden i naturen' (1850-51). Her hævdede han at videnskaben, kunsten og moralen alle førte til erkendelse af Gud. Opfattelsen afvises naturligvis af moderne forskere, fordi den sammenblander videnskab og religion, men det er undertegnedes opfattelse at man ikke rigtigt har forstået at Ørsted i virkeligheden var tæt på opdagelsen af den basale analogi mellem den fysiske elektromagnetisme og den psykiske elektromagnetisme som man bare ikke dengang havde det rette ord for. Det rette og tidssvarende ord fandt først C.G. Jung og det var "det kollektivt ubevidste". - Jf. artiklen De psykiske fundamentalkræfter - afsnittene om "den fysiske elektromagnetiske kraft" og den "psykiske elektromagnetiske kraft".

Åndslivet var helt naturligt på Ørsteds tid og gennem hele 1800-tallet og gennem første halvdel af 1900-tallet. Det blev først mere og mere ugleset og mistænkeliggjort med den fremstormende materialisme der var fysisk og deterministisk orienteret og som simpelthen betragtede den ideelle verden som afledt af den materielle. Dette fatale snæversyn greb også hele den socialistiske fløj i den politiske debat - efter at Karl Marx havde gjort økonomien til en central del af den materielle basis. At marxismen selv blev en ideologi og dermed opium for folket - viser kun at den gjorde sig skyld i paradoksalitetens brøler.

Åndslivet er sygnet mere og mere siden 1968 - vel at mærke ikke blandt almindelige mennesker, men blandt eliten af akdemikere og intellektuelle. Og det kan kunne reddes ved ny føling med det kollektivt ubevidstes kreative kilder. Fremtiden afhænger af at vi igen får bevidstgjort vort kreative åndsliv og dets frihed.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Fest, druk og dannelse  (23.8.18.)
'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen  (2.8.18.)
Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer  (8.7.14.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag

Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018  (20.5.18.)
Ånd og virkelighed  (29.7.07.)
Selvet - sjælen - ånden,   (23.12.04.)

Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)



Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag ekspanderer uden hensyn til samfunds- og eksistensværdi  (26.3.18.)
Komplementaritetens betydning for politik og eksistens  (4.6.17.)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)

Verdensbilledets ændring for 500 år siden langt fra problemfrit  (2.3.18.)
At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)
Hjernedødskriteriet er falsk, allerede sprogligt  (11.9.10.)
Lone Franks store hjernetrip - et ambitiøst partsindlæg om 'Den femte revolution' (30.9.07.)
Sjæl og hjerne  om hjerneforskningens problemer (2.6.02.)



Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal